Rådsmøde økofin 7/10 Tillæg til samlenotat

PDF udgave (101 KB) Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 1. oktober 2003 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 3. oktober 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 7. oktober 2003 – vedlægges Skatteministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 9. Aktuelt notat til ØKOFIN-rådsmødet den 7. oktober 2003: 1 Skerh.2003-170-0218 Dagsordenspunkt  9:  Forslag  til  et  Rådsdirektiv,  der  ændrer Direktiv  90/435/EØF  om  en  fælles  beskatningsordning  for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (KOM(2003) 462. Resumé Det foreslås: At direktivet skal finde anvendelse på et større antal juridiske personer m.v., herunder det europæiske selskab (SE) (d.v.s. et selskab som omhandlet i Rådets forordning om statut for det europæiske selskab). At  direktivet  skal  finde  anvendelse  på  udbytte  modtaget gennem moderselskabets faste driftssted. At kravet til den aktiebesiddelse, som et selskab skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab  og  det sidstnævnte  selskab  til at  være datterselskab, nedsættes fra 25 pct. til 10 pct. At  der,  når  dobbeltbeskatning  af  udbytte  undgås  ved anvendelse  af  creditmetoden  (d.v.s.  den  metode,  hvor  der gives fradrag i den danske skat, for skat betalt i udlandet af en given indkomst, dog højst den del af den danske skat, der vedrører denne indkomst), ikke blot gives credit for den skat, der er betalt af datterselskabet, men også for den skat, der er betalt  af  successive  datterselskaber  'downstream'  af  det direkte datterselskab. At moderselskaber skal have lov til at bevise størrelsen af de forvaltningsudgifter i forbindelse med kapitalandelen, som ikke kan fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud. At de nuværende overgangsregler for Grækenland, Tyskland og Portugal ophæves, da de ikke længere er effektive. 1. Baggrund for forslaget Kommissionen har - med hjemmel i Traktatens artikel 94 - den 29. juli 2003 fremlagt et forslag til ændring af Rådets direktiv af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Moder-/datterselskabsdirektivet er offentliggjort i EF-tidende L 225, 20.8.1990. Direktivet (artikel 2 (c) og bilaget til artikel 2 (a)) er ændret ved traktaten om Finlands, Sveriges og Østrigs indtræden i EU. Forslaget  er  en  opfølgning  af  Kommissionens  'Meddelelse  om  et  indre marked uden skattemæssige hindringer – en strategi for at give selskaber et 2 konsolideret beskatningsgrundlag for deres aktiviteter i EU' [KOM(2001)582 endelig], Kommissionens 'Meddelelse om skattepolitik i EU' [KOM(2001)260 endelig] og Forordning 2157/2001 af 8 oktober 2001 om statutten for det europæiske selskab (SE). I  tilknytning  hertil  har  der  i  2002  og  2003  været  drøftelser  mellem Kommissionen og medlemsstaterne om en udvidelse af bl.a. moder-/datterselskabs-direktivet. Kommissionen fremlagde i 1993 et forslag til ændring af moder-/datterselskabsdirektivet [KOM(93) 293 endelig] (EF-tidende C 225, 20. 8. 1993), der indeholdt to forslag til ændringer. Disse forslag er indeholdt i det foreliggende forslag, hvorfor 1993-forslaget samtidigt trækkes tilbage. Kommissionen  henviser  i  begrundelsen  for  forslaget  til,  at  erfaringer  i forbindelse  med  implementeringen  af  moder-/datterselskabsdirektivet  har vist, at  der er  forskellige punkter,  hvor  direktivet kan  forbedres, og  hvor fordelene af de regler, der blev gennemført i 1990, kan udvides. Sigtet med moder-/datterselskabsdirektivet (direktivet) er at harmonisere de skattemæssige regler for forbindelserne mellem moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Der indføres ved direktivet en beskatningsordning, der er neutral ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt, for  at  gøre  det  muligt  for  virksomhederne  at  tilpasse  sig  til  det  fælles markeds  krav  og  at  forbedre  produktiviteten  og  deres  internationale konkurrenceevne.  Dette  opnås  ved  at  afskaffe  dobbeltbeskatning  af  de udbytter,  der  indtjenes  af  datterselskaber  i  en  given  medlemsstat  og udloddes  til  deres  moderselskaber  i  en  anden  medlemsstat.  Derved formindskes de skadelige virkninger af en velkendt skattemæssig hindring i det indre marked. Som  følge  af  direktivets  nuværende  snævre  anvendelsesområde  er medlemsstaternes gennemførelse deraf imidlertid stærkt uensartet, og ikke alle  typer  virksomheder  er  dækket.  Som  det  er  udformet  i  øjeblikket, forhindrer de fordele, der kan drages deraf, ikke dobbeltbeskatning under alle  omstændigheder.  Dette  gør  dets  effektivitet  mindre  og  fører  til international  dobbeltbeskatning  af  udbytter.  Denne  situation  fører  til hindringer for den grænseoverskridende aktivitet, etableringen og investeringerne i det indre marked. Den påvirker de europæiske selskabers konkurrenceevne i negativ retning. Udtrykt økonomisk er der tale om et tab af potentiel velstand i EU. Desuden blev statutten for det europæiske selskab (Societas Europaea - SE)  vedtaget  i  2001.  Ifølge  præamblen  i  forordningen  derom  indebærer færdiggørelsen af det indre marked og de forbedringer, som dette indebærer for  den  økonomiske  og  sociale  situation  overalt  i  EU,  ikke  kun,  at handelshindringerne skal afskaffes, men også, at produktionsstrukturerne skal  tilpasses  til  EU's  dimension.  I  den  sammenhæng  er  det  vigtigt,  at selskaber,  hvis  erhvervsudøvelse  ikke  er  begrænset  til  dækning  af  rent lokale  behov,  sættes  i  stand  til  at  planlægge  og  gennemføre  en 3 reorganisering af deres erhvervsudøvelse på EU-plan. Forordningen om SE indeholder ingen skattemæssige bestemmelser. Det haster nu med at træffe foranstaltninger. Det er vigtigt, at de med direktivet forbundne fordele finder anvendelse på denne nye retlige type virksomhed. Nærværende forslag til direktiv indeholder målrettede foranstaltninger, der tager sigte på at løse særlige problemer. Det tilstræbes ikke at finde en overordnet løsning på  alle eksisterende grænseoverskridende problemer. Sigtet er at afskaffe dobbeltbeskatning i en række tilfælde, at udvide den harmonisering, der finder sted i henhold til direktivets nuværende tekst, og at forbedre metoderne til undgåelse af dobbeltbeskatning. 2. Formål og indhold 2.1. Moder-/datterselskabsdirektivet Moder-/datterselskabsdirektivet går ud fra det grundprincip, at overskuddet af et datterselskab alene skal beskattes i datterselskabet og i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Direktivet har derfor regler om, at ved udlodning af udbytte fra et datterselskab til et  moderselskab i en anden medlemsstat må den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke opkræve udbytteskat af udbyttet. Direktivet har endvidere regler om, at den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, enten kan undlade at beskatte udbyttet eller beskatte udbyttet, men give fradrag i moderselskabets  skat  for  den  del  af  datterselskabets  skat,  der  vedrører udbyttet (credit). Efter direktivet er den kapitalandel, som et selskab  skal have i et andet selskab, for at det førstnævnte selskab kvalificeres til at være moderselskab og det sidstnævnte selskab kvalificeres til at være datterselskab, 25 pct. 2.2. Gældende danske regler Moder-/datterselskabsdirektivet er gennemført i dansk skattelovgivning ved lov  nr.  219  af  3.  april  1992.  Ved  lov  nr.  313  af  21.  maj  2002  er  den kapitalandel,  der  kvalificerer  et  selskab  til  at  være  dansk  moderselskab henholdsvis datterselskab af et dansk moderselskab, sat ned fra 25 pct. til 20 pct. med virkning for udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere. 3.3. Ændringsforslaget Ændringsforslaget indeholder forslag om: At direktivet skal finde anvendelse på et større antal selskaber m.v. end nu, herunder det europæiske selskab (SE). De selskaber m.v., der er omfattet af direktivet, er opregnet i et bilag til direktivet. Efter  det  gældende  bilag  finder  direktivet  for  Danmarks  vedkommende anvendelse på 'aktieselskaber' og 'anpartsselskaber'. Efter  forslaget  skal  direktivet  derudover  finde  anvendelse  på  'Andre selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, for så vidt deres skattepligtige indkomst opgøres og beskattes i overensstemmelse med de almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber'.   4 Det europæiske selskab vil være et aktieselskab. Det vil således allerede med det gældende bilag være omfattet af direktivet. Nogle  af  de  'enheder',  der  foreslås  medtaget  i  bilaget,  anses  i  den medlemsstat,  hvor  de  er  hjemmehørende,  for  at  være  selskaber  i skattemæssig  henseende,  mens  de  i  den  medlemsstat,  hvor  en  af deltagerne er hjemmehørende, anses for at være transparente (jf. nedenfor). Efter  forslaget  skal  den  sidstnævnte  medlemsstat  udstrække  direktivets virkning til andelen i 'enheden'. Det vil sige, at et eventuelt udbytte ikke må beskattes. Det vil endvidere sige, at der kan ske beskatning hos deltageren af en til andelen svarende del af 'enhedens' driftsresultat. Til gengæld skal der ved skatteberegningen gives credit for den til andelen svarende del af den  selskabsskat,  som  'enheden'  har  betalt  i  det  land,  hvor  den  er hjemmehørende, og skat betalt af eventuelle datterdatterselskaber.   I nogle lande, f.eks. Belgien, beskattes kommanditselskaber, partnerskaber etc. som aktieselskaber. Andre lande, f.eks. Danmark, anser kommanditselskaber, partnerskaber etc. for at være transparente. Det vil sige, at en dansk deltager i et belgisk kommanditselskab beskattes af en til ejerandelen svarende del af kommanditselskabets overskud/underskud. Ved skatteberegningen i Danmark gives der fradrag i deltagerens danske skat for en til ejerandelen svarende del af den belgiske skat, dog højst for den del af den danske skat, der vedrører indkomsten fra det belgiske kommanditselskab. Forslaget svarer – bortset fra forslaget om, at der gives credit for skat betalt af datterdatterselskaber – til, hvad Danmark allerede gør. At  direktivet  skal  finde  anvendelse  på  udbytte  modtaget  gennem moderselskabets faste driftssted (et fast driftssted defineres som et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab i en anden medlemsstat udføres helt eller delvist). Forslaget svarer til gældende dansk ret. At kravet til den aktiebesiddelse, der (i hvert fald) kvalificerer til at være moderselskab eller datterselskab, nedsættes fra 25 pct. til 10 pct. Som  nævnt  i  afsnit  3.2.  er  kravet  til  aktiebesiddelse  efter  de  gældende danske regler på 20 pct. De 10 pct. bliver anvendt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nordiske lande, Tyskland og Holland. At  der,  når  dobbeltbeskatning  af  udbytte  undgås  ved  anvendelse  af creditmetoden,  ikke  blot  gives  credit  for  den  skat,  der  er  betalt  af datterselskabet, men også for den skat, der er betalt af datterdatterselskaber. For de danske moderselskaber, der er omfattet af direktivet og de danske moderselskaber, der vil blive omfattet af direktivet, hvis ændringsforslaget vedtages, gælder, at udbytte fra et datterselskab i en anden EU-medlemsstat som  hovedregel ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for udbytte fra de få datterselskaber, der er omfattet af  aktieavancebeskatningslovens  §  2  a  (finansielle,  lavt  beskattede 5 selskaber), og som ikke tillige er omfattet af CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 (værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster som f.eks.  renter, royalty og udbytter placeres  i  datterselskaber  i  skattelylande).Udbytte  fra  disse  selskaber medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvorefter der ved skatteberegningen  gives  fradrag  i  den  danske  skat  for  skatten  af  den selskabsindkomst, som udbyttet betales fra, dog højst for den del af den danske skat, der svarer til udbyttet. At  moderselskaber  skal  have  lov  til  at  bevise  størrelsen  af  de forvaltningsudgifter  i  forbindelse  med  kapitalandelen,  som  ikke  kan fradrages i moderselskabets skattepligtige overskud. I det  gældende  direktiv  er  fastsat,  at  medlemsstaterne  kan fastsætte,  at udgifter i forbindelse med kapitalandelen og kapitaltab, der er resultat af udlodningen af datterselskabets udbytte, ikke kan fradrages i moderselskabets  overskud.  Hvis  forvaltningsudgifterne  i  forbindelse  med kapitalandelen  fastsættes  til  et  fast  beløb,  kan  dette  faste  beløb  ikke overstige 5 pct. af det udbytte, som datterselskabet udlodder. Forslaget går ud på, at moderselskabet skal have lov til at bevise, at de ikke fradragsberettigede forvaltningsudgifter er mindre end 5 pct. af det udbytte, som datterselskabet udlodder. Danmark  har  ikke  faste  regler  om  forvaltningsudgifternes  maksimale størrelse, hvorfor bestemmelsen er uden betydning for Danmark. At overgangsreglerne for Grækenland, Tyskland og Portugal ophæves, da de ikke længere har betydning. Direktivet  skal  være  gennemført  i  medlemsstaterne  senest  den  31. december 2004 (er under forhandlingerne ændret til 1. januar 2005). 3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Direktivforslaget  skal  styrke  det  indre  marked  og  må  nødvendigvis gennemføres på fællesskabsniveau. 4. Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til direktivforslaget. 5. Konsekvenser 5.1. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Gennemførelse af direktivforslaget indebærer ændring af selskabsskattelovens moder-/datterselskabs pct. fra 20 pct. til 10 pct. Gennemførelsen af denne del af direktivforslaget skønnes at  medføre et provenutab, som foreløbigt vurderes at være af størrelsesordenen  100 mio. kr. årligt på langt sigt. Gennemførelse af direktivforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på 175.000 kr. i implementeringsåret til systemtilretninger m.v. I  henhold  til  skattestoppet  kan  provenutab,  der  er  en  følge  af  en EU-beslutning,  herunder  provenutabet  ved  gennemførelsen  af  direktivet finansieres ved kompenserende skatte- eller afgiftsstigninger. 5.2. Samfundsmæssige konsekvenser En  stor  del  af  de  i  direktivforslaget  foreslåede  bestemmelser  er  i 6 overensstemmelse med allerede gældende dansk ret. Gennemførelse  af  direktivforslaget  indebærer  en lempelse  af  den kædebeskatning af udbytter, der kan opstå, når et selskab ejer aktier i andre selskaber.  Dette forbedrer mulighederne for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber. I disse tilfælde udveksles  ofte  mindre  aktieposter.  Med  den  forbedrede  mulighed  for  at modtage skattefri udbytter, vil skattereglerne i færre tilfælde virke som en hæmsko for indgåelsen af sådanne samarbejder 6. Høring Direktivforslaget har været udsendt til skriftlig høring herunder i EF-specialudvalget  for  skatter  og  afgifter.  Forslaget  er,  med  en  enkelt undtagelse, modtaget positivt af organisationer m.v. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan generelt tilslutte sig bestræbelserne på at undgå dobbeltbeskatning. Dog finder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man med forslaget om at nedsætte grænsen for ejerskab fra 25 pct. til 10 pct. for at opnå status som moder- og datterselskab går så langt  ned  i  procent-ejerskab,  at  der  reelt  ikke  længere  er  tale  om moder-/datterselskabs  ejerforhold.  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd  kan derfor ikke støtte denne del af direktivforslaget. 7. Tidligere forelæggelse Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.