Rådsmøde transport/tele/energi 9-10/10 samlenotat miljø pkt. 10

PDF udgave (150 KB)   mmerne af Folketingets Europaudvalg s stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 29. september 2003 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 3. oktober 2003 – dagsordenspunkt råds- møde (transport, telekommunikation og energi) den 9.-10.  oktober 2003 – vedlægges Miljømi- nisteriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 10. 2 MILJØstyrelsen 26. september 2003 Klimakontoret PLN/20 Faktuelt notat   Kommissionens forslag til revision af Europa Parlamentets og Rådets beslutning om en over- vågningsmekanisme for emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og om gennemførelsen af Kyoto Protokollen.   KOM ( 2003 ) 51 endelig Forslaget til revision ligger i forlængelse  af EU's beslutning om ratifikation af Kyoto-Protokollen (KP) og må anses for nødvendig for at EU som part til Kyoto-protokollen kan leve op til sine rapporteringsforpligtelser under Protokollen, idet der med forslaget indføres et nyt regelsæt for EUs overvågningsmekanisme, som afspejler de rapporteringsregler og retnings- linjer som implementeres under FN's Klimakonvention (UNFCCC) og Kyoto-Protokollen (KP). EU's  overvågningsmekanisme  på  klima  området  er  oprettet  for  at  implementere  og administrere regler, procedurer mv., som gør at EU med basis i medlemsstaternes op- lysninger,  kan  rapportere  som  part  til  UNFCCC  og  KP.  Mekanismen  har  således  til formål  at  fremskaffe  yderligere  information  om  fremskrivninger  af  emissioner  udført både  for  medlemsstater  og  EU  på  et  harmoniseret  grundlag  og  at  opstille  rapporte- ringskrav i relation til implementeringen af byrdefordelingsaftalen mellem fællesskabet og medlemsstaterne 1. Status Kommissionen oversendte 11. februar 2003 forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 175, stk. 1 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter procedu- ren om fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251. Grundnotat om forslaget var indeholdt i oversendelsen af samlenotat til Folketingets Europaudvalg d. 21.  februar  2003,  som led i forberedelsen  af  rådsmødet  (Miljø)  d.  4.  marts 2003, hvor forslaget blev præsenteret for Rådet af Kommissionen. Forslaget var på dagsordenen for Rådsmødet (Miljø) 13. juni 2003 til politisk debat. Formandskabet forventer en endelig vedtagelse af forslaget i første læsning sammen med Europapar- lamentet. En kompromispakke med henblik herpå forventes behandlet på møde i Coreper den 15. ok- tober 2003.   2. Formål og indhold Forslaget ligger i forlængelse af EU's beslutning om ratifikation af Kyoto Protokollen af 4. marts 2002 og rådsbeslutning 2002/358/EØF af 25. april 2002 , idet forslagets gennemførelse må anses for nød- vendig for at EU som part til Kyoto-protokollen, for at EU som part kan leve op til sine rapporterings- forpligtelser under Protokollen. 3 Den 16. maj 2002 vedtog Folketinget at Danmark skulle ratificere Kyoto-protokollen.   Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at   -  indføre et nyt regelsæt for EUs overvågningsmekanisme, som afspejler de rapporte- ringsregler og retningslinjer som implementeres under FN's Klimakonvention (UNFCCC)  og  Kyoto-Protokollen  (KP).  EU's  overvågningsmekanisme  på  klima området er oprettet for at implementere og administrere regler, procedurer mv., som gør at EU med basis i medlemsstaternes oplysninger, kan rapportere som part til UNFCCC og KP. - fremskaffe yderligere information om fremskrivninger af emissioner udført både for medlemsstater og EU og på et harmoniseret grundlag - angive rapporteringskrav i relation til implementeringen af byrdefordelingsaftalen mellem fællesska- bet og medlemsstaterne. Udgangspunktet for forslaget er, at overvågningsmekanismens nuværende regelsæt skal opdateres med de regler, som er vedtaget for at implementere de beslutninger, der er vedtaget i henhold til UNFCCC og KP.   I hovedtræk indebærer forslaget: 1) at medlemsstaterne som hidtil skal planlægge  og implementere nationale programmer for at reduce- re udledningen af drivhusgasser. Bestemmelserne opdateres imidlertid således, at det kræves, at de nationale programmer indeholder en nærmere defineret  række oplysninger (jf. forslagets art. 3, stk. 2) og at der indføres en informationsprocedure omkring de nationale programmer til udveksling af oplysningerne i Fællesskabet.   2) at  medlemsstaterne  som  hidtil  årligt  skal  rapportere  de  nationale  opgørelser  af  drivhusgasser  til Kommissionen, på en sådan måde og efter en tidsplan, der gør det muligt for EU at opfylde sine rapporteringsforpligtelser  overfor  UNFCCC  og  KP.  Listen  med  de  oplysninger,  der  årligt  skal indrapporteres foreslås udvidet og ændret, for at opfylde kravene i Kyoto Protokollen og for at for- bedre datasættet til brug for EU´s bestræbelser på yderligere at harmonisere medlemsstaternes ind- beretninger af politikker og foranstaltninger samt fremskrivninger. 3) at fristen for medlemsstaternes indrapportering ændres. 4) at medlemsstaterne til brug for bedømmelsen af den fremtidige udvikling skal rapportere til Kom- missionen hvert andet år om politikker og virkemidler og nationale fremskrivninger af emissioner. 5) at  Kommissionen  årligt  skal  udarbejde  EUs  emissionsopgørelse  i  samarbejde  med  og  på  basis  af medlemsstaternes rapporteringer. Det foreslås endvidere, at Kommissionen skal udarbejde et "Fæl- lesskabs opgørelsessystem" til sikring af kvaliteten af opgørelserne.   6) at Medlemsstaterne inden den 31. december 2005 skal indføre nationale opgørelsessystemer -  men skal tilstræbe at indføre disse systemer inden den 31. december 2004.   7) at Kommissionen årligt i konsultation med medlemsstaterne skal vurdere fremskridt med hensyn til at opfylde forpligtelser under KP, og at Kommissionen som hidtil skal fortsætte den årlige indbe- retning heraf til Parlamentet og Rådet.   8) at Kommissionen udarbejder en rapport om Fællesskabets påviselige fremskridt inden udgangen af 2005, som krævet i Kyoto-protokollens art. 3, stk. 2. 9) at EU og medlemsstaterne skal etablere registre til at føre regnskab for drivhusgaskvoter, som følge af kravene hertil i Kyoto Protokollen, og at det særlige EU register for kvoter som følge af  be- stemmelserne i EU's kommende direktiv om et kvotehandelssystem for drivhusgasser, inkorporeres i det register, der kræves efter Kyoto Protokollen. 10) at alle oplysningerne i medlemsstaternes registre skal være tilgængeligt fo r den centrale administra- tor, der skal overvåge transaktionerne i EU´s kommende kvote handelssystem.   4 11) at Kommissionen senest 31. december 2006 til UNFCCC skal indsende Fællesskabets og medlems- staternes tildelte mængde af kvoter i overensstemmelse med bestemmelserne i EU´s beslutning om ratifikation af Kyoto Protokollen (beslutning 2002/358/EØF). Herved fastlægges de absolutte tal for emissioner, som med KPs reduktionsprocenter, giver KP-forpligtelsen i absolutte tal.   12) at medlemsstaterne efter gennemførelse af den internationale evaluering af de årlige emissionsopgø- relser  for  hvert  år  af  Kyoto-protokollens  forpligtelsesperiode,  trækker  en  mængde  kvoter  tilbage, svarende til deres nettoemissioner, for at sikre overholdelse af medlemsstaternes reduktionsforplig- telse. 13) at et nøje og nærmere fastlagt samarbejde me llem medlemsstaterne og Kommissionen skal etableres i forbindelse med procedurerne under Kyoto-protokollen, således at der sker en effektiv koordine- ring i forbindelse med udarbejdelsen af medlemsstaternes og EUs emissionsopgørelser og i forbin- delse med den internationale granskningsprocedure og eventuelle korrektioner af disse opgørelser samt i forbindelse med udarbejdelse af rapporten  som skal påvise fremskridt ("Demonstrable pro- gress") i 2005. 14) at Kommissionen fortsat skal assisteres af en Komité for overvågningsmekanismen. 3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet  Fællesskabet  og  dets  medlemsstater  er parter  i  Kyoto-protokollen. Ved beslutning  2002/358/EF  har medlemsstaterne vedtaget at ville opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen i fællesskab og fastlagt forskellige begrænsnings/reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat, hvorved de bidrager til Fællesskabets samlede opfyldelse af de internationale juridisk bindende forpligtelser. Kommissionen anfører, at forslaget afbalancerer hensynet til, at Fællesskabet som part til klimakonven- tionen og Kyoto-protokollen har brug for rettidigt, fuldstændigt, konsistent og nøjagtigt at kunne op- fylde sine rapporteringsforpligtelser og derfor har brug for årsrapportering fra medlemsstaternes side. På den anden side at det først og fremmest vil være medlemsstaternes opgave at rapportere de årlige emissioner.   I forhold til proportionalitetsprincippet vurderedes det på tidspunktet for vedtagelsen af beslutning 93/389/EØF, at en fællesskabshandling på dette område i form af en be- slutning blev anset for at stå i rimeligt forhold til det forfulgte mål. Formålet med for- slaget er at erstatte beslutning 93/389/EØF. Det er på denne baggrund Regeringens vurdering, at forslaget lever op til såvel nærheds- som proporti- onalitetsprincippet. 4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser:   Indtil nu har indhentning af data til brug for rapporteringen og opgørelserne af Danmarks drivhusgas emissioner ikke været lovreguleret, men har hvilet på et aftalegrundlag mellem staten og de berørte sek- torer. Kompleksiteten  og  datamængden,  der  skal  indberettes,  øges  imidlertid  med  dette  forslag.  Endvidere tilsiger forslagets tilsigtede tilknytning og samordning med kvotedirektivets kontrolmekanisme også, at dataindberetningen fra virksomhederne systematiseres yderligere og indsættes i en regulering, der samlet   fastlægger kravene til opbygning af  de danske emissionsopgørelser og gennemførelse af vores internati- onale rapporteringsforpligtelser. 5 I forbindelse med den øvrige implementering af  Kyoto-protokollen samt implementeringen af kvote- handelsdirektivet, vil det derfor være naturligt at fastsætte det nødvendige hjemmelsgrundlag til også at kunne sikre overholdelsen af Danmarks overvågnings – og rapporteringsforpligtelse.   Økonomiske og administrative konsekvenser:   Kommissionen finder ikke, at det nærværende forslag  vil medføre betydelige meromkostninger, idet der er tale om en revision af et forslag, der allerede er implementeret nationalt, ligesom de nye rapporte- ringskrav,  der  fastlægges i  forslaget, udspringer af rapporteringskrav i henhold til Kyoto-protokollen, som medlemsstaterne også bilateralt har ratificeret.   Miljøstyrelsen  vurderer  dog,  at  forslaget  medfører  en  ikke  ubetydelig  udvidelse  af  rapporteringen  af fremskrivninger til EU i forhold til den gældende beslutning, ligesom forslagets art. 7, stk. 2 også fast- lægger en obligatorisk ordning for opfyldelse af medlemsstaternes Kyoto forpligtelse, som ikke følger af Kyoto-protokollen.   Staten Forslaget om årlig tilbagetrækning af kvoter svarende til de årlige nettoemissioner, kan medføre øgede omkostninger i form af de potentiale kapitalomkostninger (fortrinsvis i form af rentetab) som afdæk- ningskøb af kvoter kan medføre. Da det endnu ikke vides, hvordan Danmarks kvoteindkøb vil foregå – og hvordan kvoterne optjent fra JI og CDM-projekterne vil indløbe til Danmarks 'kvotekonto', kan størrelsesordenen af et eventuelt kurs- og rentetab dog ikke på nuværende tidspunkt opgøres.   Baggrunden herfor, er at beslutningsforslagets art. 7, stk. 2 om opfyldelse af reduktionsmålet opererer med en anden tidshorisont, end den som ligger i Kyoto-protokollen. Hvor Kyoto-protokollen opererer med, at landenes samlede 5-årige emissioner og tildelte kvoter skal balancere ved udgangen af første forpligtelsesperiode i 2012, opererer beslutningsforslaget med, at emissioner og kvoter skal balancere år for år. Dette krav skærpes i beslutningsforslaget, således at de samlede emissioner årligt skal balancere med tildelte og indkøbte kvoter i hele perioden. Samarbejdet i overvågningsmekanismen vil endvidere skulle intensiveres. I første omgang vil en række retningslinjer og procedurer skulle revideres og udbygges, derefter skønnes driften af overvågningsme- kanismen i forhold til nu at være betydeligt mere ressourcekrævende end den nuværende. Endvidere vil byrden i forbindelse med rapportering, være større og mere tidspresset end hvis DK alene skulle rap- portere til Klimakonventionen.   Det skønnes at arbejdsbyrden vil kræve en forøgelse  af ressourcerne til rapportering og  overvågning på op  til    4  årsværk,  jf.  beslutningsforslag  nr.  91  af  3.  april  2002  om  Danmarks  ratifikation  af  Kyoto- protokollen som Folketinget vedtog den 16. maj 2002.   Kommuner og amter Der vurderes ikke at være særskilte administrative eller økonomiske konsekvenser af forslaget for amter og kommuner. Erhvervslivet Det er i forslaget uklart om og i givet fald i hvilket omfang Kommissionen vil søge at gennemføre harmonisering af medlemslandenes emissionsopgørelser med henblik på 6 at gøre opgørelserne additive på opgørelsesformatets højeste detaljeringsniveau. Da et af formålene med revisionen af beslutningen er at gøre rapporteringen mere transpa- rent  og  standardiseret,  må  det  imidlertid  forventes,  at  Kommissionen  via  det  hjem- melsgrundlag, der er indsat i beslutningens art. 3 og art. 8 vil søge at få fastlagt krav hertil,  som  muligt  vil  kunne  medføre  øgede  krav  til  virksomhedernes  rapportering  af data til staten. Omfanget vil afhænge af de n konkrete udmøntning, og kan således ikke på nuværende tidspunkt opgøres. Beskyttelsesniveau:   Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet såvel i Dan- mark som i EU under ét. 5. Høring Forslaget har været udsendt i høring den 26. februar 2003 til 73 interessenter.  Der er kommet substantielle høringssvar fra flere høringsparter i energi og kraftvarme- sektoren  samt  vindmølleindustrien,  hvorimod  øvrige  sektorer  eller  offentlige  myndig- heder generelt ikke har haft bemærkninger til forslaget.   Overordnet finder El- og Kraftvarmeselskaberne, at det er vigtigt at sikre, at de nationale opgørelser standardiseres,  således  at  de  er fuldstændige,  nøjagtige  og  indbyrdes  sammenlignelige.  Forsyningssel- skabet Eltra vurderer endvidere samlet, at revisionsforslaget langt fra opfylder de behov og krav, der vil blive aktuelle når drivhusgas-kvotehandelssystemet træder i kraft.   Dansk Energi og Elkraft System finder, at en rapportering af data for danske emissioner kræver, at der findes metoder til opgørelse af disse gasser på nationalt plan. Vindmølleindustrien finder det overordnet positivt og vigtigt, at EU´s kommende overvågningsmeka- nisme resulterer i et ensartet og gennemskuelig rapportering.   De øvrige høringsparter har ikke haft bemærkninger til forslaget.   På mødet i specialudvalget d. 20. maj 2003 fremkom følgende bemærkninger: Greenpeace  udtrykte  således  støtte  til  Kommissionens  forslag  om, at emissionerne  årligt  skal  balancere med tildelte og indkøbte kvoter i hele perioden 2008-2012. Greenpeace støttede endvidere, at medlems- staterne hvert andet år skal udforme emissionsfremskrivninger. Greenpeace så endvidere gerne, at forsla- gets frist for etablering af det nationale emissionsopgørelsessystem fastholdes til at være 31/12 2004.   Det Økologiske Råd  tilsluttede sig Greenpeace i ovennævnte synspunkter.