Hjælpemenu

Hovedmenu

Udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier i kvæg, får og geder

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

PDF udgave (142 KB)
 
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EUK
9. september 2003

KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevaremini-
steriets notater om forslag til Kommissionens Forordning om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 999/2001 for så vidt an-
går udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier i kvæg, får
og geder, dokument SANCO/3186/2003 rev. 1.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødeva-
rekæden og Dyresundhed den 16.-17. september 2003
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevaredirektoratet
J.nr.: 2003-20-762-00550
Den 4. september 2003
HCHR/SBR/KØ
FVM 091
Notat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Kommissionens Forordning om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning nr. 999/2001 for så vidt angår udryd-
delse af transmissible spongiforme encephalopatier i kvæg, får og geder.
SANCO/3186/2003 Rev 1
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed den 16.-17. september 2003.
Forslaget behandles i en procedure III. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder
Kommissionen  forordningen.  Opnås  der  ikke  kvalificeret  flertal,  forelægger
Kommissionen  sagen  for  Rådet  og  underretter  samtidig  Europa-Parlamentet.
Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod
det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle
sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kom-
missionen udstede forordningen.
Kommissionens forslag har som overordnet formål at tilpasse og ajourføre med-
lemsstaternes  beskyttelsesforanstaltninger  over  for  TSE  sygdomme,  BSE  hos
kvæg og scrapie hos får. Forslagene fremlægges på baggrund af de seneste æn-
dringer i OIE, løsning af praktiske problemer, der ikke var forudset tidligere, og
en udtalelse fra den videnskabelige styringskomité vedrørende brug af sæd.  
3
Forslaget  vedrører  tyre  på tyrestationer,  identifikation  af  får  og  geder,  når  der
opstår en mistanke for scrapie, reglerne om semiresistente får fra besætninger,
hvor scrapie er konstateret, reglerne om fårebesætninger eller fåreracer med en
lav forekomst af resistente gener samt definition af den dato, hvorfra der skal gå
3  år,  før  det  er  tilladt  at  repopulisere besætningen  med  får  af  andre genotyper
end de resistente.
De foreslåede ændringer vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet alt
risikomateriale under alle omstændigheder skal destrueres.
Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslaget.
4
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevaredirektoratet
J.nr.: 2003-20-762-00550
Den 4. september 2003
HCHR/SBR/KØ
FVM 091
Aktuelt  notat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Kommissionens Forordning om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning nr. 999/2001 for så vidt angår udryd-
delse af transmissible spongiforme encephalopatier i kvæg, får og geder.
SANCO/3186/2003 Rev 1
Baggrund
Kommissionen har udarbejdet udkast til forslag til ændringer af udryddelsesreg-
lerne for TSE-sygdomme hos kvæg, får og geder.  
 
Forslaget  har  hjemmel  i  Europa  Parlamentets  og  Rådets  Forordning  (EF)  nr.
999/2001 af 22. maj 2001, sidst æn dret ved Kommissionens Forordning
1234/2003, særligt artikel 23.
Forordningsforslaget skal behandles i en procedure III i Den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er  kvalificeret flertal, udsteder Kom-
missionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommis-
sionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan
med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis
der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på
ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen
udstede forordningen.
Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen den 16.-17. september 2003.
5
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Der er tale om ændringer af gældende re gler, som regeringen tidligere har vurde-
ret til at være i overensstemmelse med  nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Kommissionens forslag har som overordnet formål at tilpasse og ajourføre med-
lemsstaternes  beskyttelsesforanstaltninger  over  for  TSE  sygdomme,  BSE  hos
kvæg og scrapie hos får. Forslagene fremlægges på baggrund af de seneste æn-
dringer i OIE, løsning af praktiske problemer, der ikke var forudset tidligere, og
en udtalelse fra den videnskabelige styringskomité vedrørende brug af sæd.  
Forslaget justerer reglerne for udryddelse af BSE og scrapie. Forslaget vedrører:
1.  Tyre på tyrestationer:  
De gældende regler for  nedslagning af tyre afviger ikke for generel
nedslagning, som skal foretages i forbindelse med konstateret BSE
smitte. Forslaget indfører undtagelsesmuligheden for tyre på tyrestati-
oner, som betyder, at medlemsstaten kan vælg e at undlade nedslagning
i forbindelse med konstatering, hvis der konstateres et positivt BSE-
tilfælde på en tyrestation. Tyrene kan blive på tyrestationen, indtil de
ikke længere anvendes i produktionen , eller de dør. Det skal kunne ga-
ranteres, at tyrene ved afgang eller død bliver fuldstændigt destrueret.
Derfor er der et krav om, at tyrene skal blive under officielt tilsyn på
tyrestationen indtil afgang eller død. Forslaget baseres på OIEs nyeste
ændring, hvor kohorten ved et konsta teret BSE-tilfælde kan leve indtil
normal afgang eller død. Derudover har den videnskabelige styrings-
komité udtalt, at det er usandsynligt, at sæd er en risikofaktor ved BSE
smitte.
2. Får og geder, der skal identificeres, når der opstår en mistanke for
scrapie.
De gældende regler kræver identifika tion af alle embryoner, æg og sid-
ste afkom af det smittede dyr, uanset om det smittede dyr er et hundyr
eller et handyr. Da det er usikkert, om der er fordele af at opspore et
handyr, samtidigt med at det giver visse praktiske problemer, der ikke
oprindeligt har været intentionen, går forslaget ud på at ændre reglen,
så den fremover kun gælder for hundyr.
3.  Semiresistente får fra besætninge r, hvor scrapie er konstateret.
Forslagene om scrapie under punkt 3-5 bygger på det forhold, at der fin-
des  får  med  genotyper,  som  er  resistente  eller  semiresistente  overfor
scrapie. De gældende regler tillader  kun, at semiresistente får fra scra-
pie positive besætninger fl yttes direkte til slagteri eller destruktionsan-
6
stalt. Ændringen går ud på at tillade,  at semiresistente får fra positive
besætninger ka n flyttes til en anden besætning med samme status. For-
slaget har baggrund i, at det er forbundet med praktiske problemer at
repopulisere  besætn inger,  hvor  der  har  været  konstate ret  scrapie,  og
hvor der vælges at fortsætte produkti onen med resistente dyr, idet der
endnu ikke er et tilstrækkeligt anta l erstatningsdyr med den rigtige ge-
notype til stede.
4. Fårebesætninger eller fåreracer me d en lav forekomst af resistente
gener:
De gældende regler tillad er, at nedslagning af får i disse tilfælde udskydes
i op til 2 avlsår. Ændringen vil be tyde, at nedslagningen kan udskydes
i op til 3  avlsår. Formålet er at øge antallet af resistente får før ned-
slagning af de øvrige får.
5. Definition af den dato, hvorfra der skal gå 3 år, før  det er tilladt at
repopulisere besætningen med får af andre genotyper end de resi-
stente.
De gældende regler  taler om tre år fra det tidspunkt, hvor besætningen har
opnået en status, hvor alle dyr er resistente for TSE. Ændringen går ud
på at tillade at der regnes fra den dato, hvor alle dyr i besætningen be-
står af resistente handyr og mindst semiresistente hundyr, samt at der
foretages  TSE-testning  af  alle  dyr  over  18  måneder,  der  bliver  slået
ned eller dør i den treårige periode. Forslaget har baggrund i et ønske
om at udvide mulighederne, hvis der samtidigt anvendes intensiv TSE
overvågning.
 
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.  
Gældende dansk ret
TSE-området er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF)
nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsætt else af regler for forebyggelse af, kon-
trol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, som
senest ændret ved: Kommi ssionens forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli
2003 om ændring af bilag I, IV og XI  til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår
transmissible spongiforme encephalopatier og foder.
Forordningerne er umiddelbart gældende i dansk ret.
Konsekvenser




7
De foreslåede ændringer vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet alt
risikomateriale under alle omstændigheder skal destrueres.
Forslag 2 vil medføre behov for ændring af bekendtgørelse nr. 128 af 18. marts
2002 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder.
Ændrede muligheder vedrørende nedslagning af avlstyre har ikke umiddelbart
statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark i en given situation vælger at ud-
nytte muligheden for at udskyde nedslagning af avlstyre, kan det imidlertid have
en reducerende effekt på de statslige udgifter, estimeret til et tocifret millionbe-
løb i erstatning for at slå avlstyrene på en tyrestation ned.  
Erhvervet vil få avlsmæssige fordele af forslag 1 vedrørende udskydelse af ned-
slagning af tyrene, idet det undgås, at vigtigt avlsmateriale går tabt.
De fire forslag vedrørende får skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
Fåreerhvervet vil ikke få fordele af forslaget. Danmark vurderes at være scra-
piefri og søger derfor om undtagelse for pligten til at indføre et obligatorisk
avlsprogram. Avlsprogrammets formål er at opnå en scrapieresistent fåre-
bestand. Danmark ønsker i stedet at indføre et udvidet overvågningsprogram.
Derfor vil Danmark i den forbindelse anvende total besætn ingsnedslagning og
ikke opnå en fordel af de foreslåede ændringer.
Høring
Forslaget har været i høring i § 2 udvalg et og Det Rådgivende Fødevareudvalg.
Landbrugsraadet støtter forslaget om tilpasning af reglerne for tyrestationer.
Imidlertid finder man, at forslaget på to andre punkter synes at lempe for meget
på reglerne set i lyset af målsætningen om udryddelse af scrapie hos får og ge-
der. Semiresistente får fra positive besætninger bør ikke kunne flyttes til en an-
den besætning, og nedslagning  af får med en lav forekomst af resistente gener
bør ikke kunne udskydes i op til 2 år.
Mejeriforeningen har ingen kommentarer og henviser i øvrigt til svar fra Land-
brugsraadet.
Forbrugerrådet og HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene/HORESTA
meddeler, at man ikke har bemærkninger til forslagene.
Tidligere forelæggelse for  Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været fo relagt Folketingets Europaudvalg.