Supplerende grundnotat om merværdiafgift på ydelser i postsektoren
PDF udgave (110 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
11. august 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets
supplerende grundnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
77/388/EØF hvad angår merværdiafgift på ydelser præsteret i
postsektoren,
KOM (2003) 234.
2
Skatteministeriet 5. august 2003
Departementet
Afgiftsområdet
2003-221-18
Supplerende
grundnotat
om
Forslag til Rådets direktiv om ændring
af direktiv 77/388/EØF
hvad angår
merværdiafgift på ydelser præsteret i
postsektoren,
KOM(2003) 234.
Resumé
Den gældende bestemmelse
om momsfrihed for postydelser afspejler postsek-
torens situation ved
vedtagelsen af 6. momsdirektiv i slutningen af 1970´erne,
nemlig en
situation hvor det offentlige stort set havde monopol på leveringen af
disse
ydelser.
Der har i medlemsstaterne i de seneste år været en tendens hen
imod, at private
virksomheder og selskaber i større og større omfang udbyder
diverse postydel-
ser (jernbaner, luftfartsselskaber og andre transportører)
og desuden foregår der
en udvikling hen imod privatisering af store dele af
postsektoren.
Den gældende regel giver ulige
konkurrenceforhold mellem det offentlige
momsfri
postvæsen og private momspligtige postudbydere.
Hovedindholdet i
Kommissionens forslag er:
·
at alle postydelser og salg af frimærker
fremover bliver momspligtige,
·
at reglen for leveringssted
(beskatningssted) ændres, så leveringsste-
det for post på op til 2 kg er i
afsenderlandet, dog således at det er i
modtagers land i de tilfælde,
hvor modtager er en erhvervsvirksom-
hed, der betaler forsendelsen, og
·
at medlemslande for visse postydelser (adresserede forsendelser un-
der
2 kg) kan anvende nedsat moms.
3
1.
Baggrund for forslaget og
de eksisterende problemer
Da det sjette momsdirektiv blev vedtaget i
slutningen af
1970´erne, blev postydelser næsten udelukkende præsteret af
na-
tionale monopoler, hvilket forklarer, hvorfor
man dengang be-
sluttede sig for et
system, hvor postydelser præsteret af det
of-
fentlige generelt er fritaget for moms. Nu om dage præsteres dis-
se ydelser i stadig større omfang i
et konkurrencepræget miljø.
Manglende moms på
aktiviteter, der udføres af offentlige virk-
somheder, skaber derfor konkurrenceforvridning i
forholdet til
private virksomheder, der er momspligtige.
Kommissionen anfører, at der eksisterer to
former for konkur-
renceforvridning, hvoraf den ene
egentlig er indbygget i fritagel-
sen selv på følgende måde: En momsfri
virksomhed kan ikke fra-
trække momsen af varer indkøbt til brug for
den momsfri aktivi-
tet (købsmomsen), og når virksomheden sælger sin momsfri
ydel-
se er købsmomsen derfor en omkostning,
der pålægges prisen
('skjult moms').
Dog er denne
'skjulte moms' - som jo er momsen på omkost-
ningerne - ikke så stor,
som momsen på salget – dvs. inkl. virk-
somhedens merværdi - ville have
været såfremt salget var moms-
pligtigt.
Tages
postydelser som eksempel er det således,
at er køber en
privatperson eller en
anden virksomhed med momsfri virksom-
hed (eller med
andre ord en endelig forbruger uden
fradragsret
for købsmoms) vil prisen på
en momsfritaget postydelse med
'skjult moms'
være lavere end prisen på en
momspligtig post-
ydelse.
Sælges en momsfri
postydelse med 'skjult moms' derimod til
f.eks. en momspligtig tøjforretning, vil denne
forretning ikke
kunne fratrække noget moms,
og den skjulte moms vil således
være en
omkostning for forretningen og blive lagt til salgsprisen
for tøjet.
Såfremt postydelsen er momspligtig vil såvel
postvirksomheden
som den momspligtige tøjforretning
have fradragsret for
købsmoms og salgsprisen for tøjet til
den endelige forbruger vil
alene indeholde moms af tøjforretningens
merværdi.
Den anden form for konkurrenceforvridning er inden for post-
sektoren selv, dvs. mellem momsfri offentlig postvirksomhed og
private post-
og transportvirksomheder. Som omtalt ovenfor vil
4
den offentlige og
derved momsfrie virksomheds pris ved salg til
de endelige
forbrugere være lavere end de momspligtige
virk-
somheders priser. Til gengæld vil momspligtige købere med fra-
dragsret for købsmoms med fordel kunne
købe ydelsen fra en
momspligtig postvirksomhed.
Kommissionen konkluderer, at konsekvensen af den nuværende
momsfritagelse er, at offentlige og private virksomheder ikke kan
konkurrere
effektivt på alle markeder, og den stigende liberalise-
ring af postsektoren
fører til øget konkurrenceforvridning.
Kommissionen anfører desuden, at
offentlige postvirksomheder
ofte har uafhængige momspligtige datterselskaber
og momsfrita-
gelsen skaber problemer i forbindelse med leverancer mellem de
to (skjult moms og den offentlige
virksomheds manglende fra-
dragsret for købsmoms).
2.
Forslagets indhold
Kommissionen anfører, at formålet med
forslaget er at rette op på
de ovenfor nævnte
konkurrenceforvridninger, ved at gøre alle
postydelser momspligtige. For i videst muligt omfang at mindske
indvirkningerne på priserne for den endelige forbruger indeholder
forslaget
endvidere en mulighed for at anvende
en reduceret
momssats for breve og mindre pakker.
Hovedindholdet i Kommissionens forslag er:
· at alle postydelser og salg
af frimærker fremover bliver
momspligtige,
· at reglen
for leveringssted (beskatningssted) ændres, så leve-
ringsstedet
for post på op til 2 kg er i afsenderlandet, dog så-
ledes at det er i
modtagers land i de tilfælde, hvor modtager er
en erhvervsvirksomhed, der
betaler forsendelsen, og
· at medlemslande for visse postydelser
(adresserede forsendel-
ser under 2 kg) kan anvende nedsat moms.
Forslaget indeholder følgende generelle antagelser
og vurderin-
ger:
1. Præstation af en
postydelse behandles som levering af en
transportydelse – idet ydelsen overfor kunden
består i at en
forsendelse flyttes fra et sted til
et andet.
2.
Frimærker behandles som bevis for forudbetaling.
3.
Frimærkeleverancer til filatelistiske formål behandles som
vareleverancer.
5
Nedenfor er en beskrivelse af de enkelte ændringer:
Punkt 1: Artikel 9, stk. 2a - leveringssted
Da postydelser
betragtes som transportydelser er leveringsstedet
(det sted,
hvor ydelsen skal momses) efter gældende
regler det
sted, hvor transporten finder sted, idet der tages
hensyn til tilba-
gelagte strækninger. Dette vil dog
give nogen problemer med
grænseoverskridende post,
idet forsendelserne til 3. land skal fri-
tages, og virksomheder
i 3. lande vil skulle momsregistreres
på
grund af den del af posttransporten, der foregår i EU.
For at
undgå disse problemer og forenkle reglerne for hovedpar-
ten af store dele
af forsendelserne foreslås indsat en ny leverings-
stedsregel for
standardpostydelser under 2 kg, hvorefter
leve-
ringsstedet for disse forsendelser er i det land, hvor
transporten
påbegyndes. Standardpostydelserne er de
grundlæggende post-
ydelser som adresserede
breve og pakker, herunder adresserede
reklameforsendelser, bøger, kataloger, aviser mv. Ekspresforsen-
delser er
ikke omfattet, idet det hovedsageligt er erhvervslivet, der
benytter sig af
dem.
Punkt 2: Artikel 13 – ophæ velse af momsfritagelsen
Med
henblik på at muliggøre beskatning af
postydelser og fri-
mærker foreslås det,
at disse momsfritagelser i artikel 13
ophæ-
ves.
Punkt 3: Artikel 15 – momsfritagelse af transport
til tredjeland
I forlængelse af den særlige regel fo r leveringssted,
jf. punkt 1, fo-
reslås det, at artikel 15, stk. 13 ændres, således at andre
postfor-
sendelser end standardforsendelserne under 2 kg, der indsamles i
en medlemsstat og udbringes uden for
Fællesskabet, vil være
momsfritaget med
fradragsret. Standardforsendelserne (jf. oven-
for under
punkt 1) til 3. lande vil dog
være momspligtige i af-
gangslandet, og
standardforsendelser fra et 3. land til EU vil ikke
være momspligtige i EU
og 3. landsvirksomhederne vil ikke skul-
le momsregistreres og betale afgift
af disse forsendelser.
Punkt 4: Ny artikel 26d - særordning for
postvirksomheder
Kendetegnende for frimærker er, at de kan bruges til
frankering
af mange forsendelser. Små forsendelser (under 2 kg), hvor for-
slaget åbner mulighed for anvendelse af nedsat moms, store for-
6
sendelser (over 2 kg), hvor der er normal sats, og nogle store for-
sendelser til 3. tredjelande, hvor der er 0-sats.
De medlemslande
der vælger at anvende nedsat moms på
de
mindre forsendelser vil egentlig skulle anvende 2 forskellige sæt
frimærker (med nedsat moms og med normal moms). De med-
lemslande, der
ikke har nedsat moms vil skulle bruge normalsats
og 0-sats. Kunderne vil ved
frankering af forsendelser skulle være
opmærksom på disse to sæt frimærker.
Kommissionen foreslår, at der gives mulighed
for at bruge en
speciel ordning, så
postvirksomhederne beregner det momsbeløb
de skylder gennem anvendelse af en
alternativ opgørelsesmetode,
hvor det grundlæggende
princip er, at frimærkeprisen fastsættes
for
det enkelte produkt i henhold til momsbeløbet, men der an-
gives ikke
noget momsbeløb på selve frimærket. Den
skyldige
moms udregnes på baggrund af antal forsendelser.
Hvorledes den konkrete ordning udformes overlades på visse be-
tingelser til
de enkelte medlemslande alt efter teknologisk formå-
en m.v.
Ordningerne skal desuden indeholde hensigtsmæssige
bestemmelser, der sikrer, at alle afgiftspligtige virksomheder kan
få et
korrekt fradrag.
Punkt 5: Bilag F – ophævelse af momsfritagelse for
postvæsener-
nes telekommunikationsydelser.
Kategori 5
i Bilag F giver medlemslandene mulighed
for at
momsfritage offentlige postvirksomheders
præstationer af tele-
kommunikationsydelser. Ingen
medlemslande gør brug af denne
fritagelsesbestemmelse og Kommissionen
forslår derfor, at kate-
gorien udgår.
Punkt 6: Bilag H – nedsat moms på
standardpostydelser under 2
kg
Indførelse af moms med normalsats vil
kunne føre til prisstignin-
ger, navnlig for så vidt angår
postydelser, der præsteres overfor
private og ikke-afgiftspligtige
personer – dvs. personer uden fra-
dragsret for momsen, jf. dette notats
afsnit 1. Disse prisstigninger
vil ikke være i en
størrelsesorden svarende til momssatsen, idet
momspligten giver postvirksomhederne en fradrag for
købsmoms, som
de ikke tidligere har haft. Prisstigningerne
vil
også kunne begrænses ved øgede tilskud til postsektoren (enten
til virksomhederne eller til forbrugerne).
7
For at give
medlemslandene en yderligere mulighed for at reduce-
re prisstigningerne
forslår Kommissionen, at der gives mulighed
for at anvende en nedsat
momssats på standardpostforsendelser
under 2 kg.
Standardpostforsendelser under 2 kg er valgt som grænse af flere
grunde. For
det første er det disse mindre forsendelser, som pri-
vate bruger mest, for
det andet er grænsen så høj, at den stort set
vil omfatte alle forsendelser
der kan afleveres i postkasser, og for
det tredje er det den samme grænse,
som er valgt for den særlige
leveringsstedsregel.
Endvidere nævner
Kommissionen, at terminalafgifter vil blive
behandlet efter gældende momsregler, der blandt andet indebæ-
rer, at
grænseoverskridende terminalafgifter, hvor et 3. land er in-
volveret bliver
anset som momsfritaget efter artikel 14, stk. 1, lit-
ra i (indførsel).
Også den momsmæssige behandling af post som modtageren be-
taler vil blive
behandlet efter gældende momsregler.
1.
Retsgrundlag
Forslaget
er baseret på Traktatens artikel 93,
som kræver vedta-
gelse med enstemmighed.
2. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer
og der er modtaget høringssvar fra Dansk
Postordre Handel,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri,
Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Foreningen af
Registrerede Revisorer, For-
eningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frivilligt Drenge- og Pige-
Forbund, Advokatrådet,
Dansk Arbejdsgiverforening, Kommu-
nernes
Landsforening, Indsamlingsorganisationernes Brancheor-
ganisation, Børnerådet, Finansrådet, Forsikring og
Pension og
Amtsrådsforeningen.
Det momsregistrerede
erhvervsliv støtter gennemgående Kom-
missionens
forslag, mens der har været protester
imod forslaget
fra privatpersoner, velgørende
organisationer og det ikke-
momsregistrerede erhvervsliv. Disse
fremhæver i sær, at forslaget
vil medføre en fordyrelse
af portoen, idet det for denne gruppe
ikke er muligt at
fratrække købsmomsen. Nogle foreslår kompen-
8
sation for de
øgede udgifter eller mulighed for at
fratrække
købsmoms, selvom de ikke er momsregistreret.
Som
beskrevet ovenfor vil det momsregistrerede erhvervsliv have
fordel af
forslaget, idet de vil kunne fratrække købsmomsen. Hø-
ringssvarene fra
erhvervsorganisationerne støtter liberaliseringen
set ud fra et
konkurrencemæssigt aspekt, men nogle er ikke sikre
på at forslaget vil
være en forenkling/forbedring af systemet. Fle-
re peger på, at de
postydelser, der er omfattet af eneretten på en
eller anden vis bør
tilgodeses, idet de er udenfor reel konkurrence.
Forslagene går på enten
fortsat at momsfritage eneretsområdet el-
ler anvende en
reduceret sats. En erhvervsorganisation er
dog
imod anvendelse af reducerede satser, idet det forværrer den nu-
værende konkurrenceforvridning.
Endelig er der mindre
forslag til tekniske ændringer, så som
at
sætte grænsen på 2 kg op til 5 kg.
3.
Samfundsøkonomiske,
administrative og statsfinansielle
konsekvenser
Forslaget forventes at give et vist merprovenu til statskassen. Det
umiddelbare bruttoprovenu ved moms på porto
vil imidlertid
delvist blive modsvaret af,
at den postvirksomhed, der i dag er
momsfritaget, får mulighed for at afløfte
indgående moms. Et
konkret provenuskøn er endnu ikke
foretaget.
En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre mere
lige kon-
kurrenceforhold i postsektoren og derved
et bedre fungerende
marked for disse postydelser.
4.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Det skønnes at den postvirksomhed, som i dag er momsfritaget,
får
visse administrative omkostninger ved at
skulle opgøre den
momspligtige omkostning. Det
konkrete skøn er ikke foretaget
men
meromkostningerne skønnes at være beskedne. Samtidig vil
virksomheden kunne
trække købs momsen fra, hvilket reducerer
omkostningerne. Dette
muliggør, i det mindste på kort sigt,
at
portosatsen før moms kan reduceres.
Momspligt på postydelser og
frimærker skønnes at øge omkost-
ningerne for den del
af erhvervslivet, som ikke kan fratrække
9
købsmomsen (ikke afgiftspligtige
personer) samt for de private
forbrugere. For
de momsregistrerede virksomheder kan der blive
tale om en lettelse på grund
af deres fradragsret for postmomsen.
Det konkrete skøn er endnu ikke
foretaget.
5.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget
skønnes at være i overensstemmelse med disse principper,
idet det anses for
nødvendigt at ændre momsreglerne for postydelser
for at sikre et
velfungerende indre marked for disse ydelser og fjerne
nuværende
konkurrenceforvridninger.
6.
Lovgivningsmæssige
konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer med
tilsvarende virk-
ning i momsloven.
7.
Tidligere forelæggelse for
Folketinget.
Folketinget har tidligere været
orienteret om forslaget ved et
grundnotat af
27. maj 2003.
Forslag til Rådets direktiv om
ændring af direktiv 77/388/EØF
hvad angår
merværdiafgift på ydelser præsteret i
postsektoren,
KOM(2003) 234.
Resumé
Den gældende bestemmelse
om momsfrihed for postydelser afspejler post
torens situation ved
vedtagelsen af 6. momsdirektiv i slutningen af 1970´e
nemlig en situation
hvor det offentlige stort set havde monopol på leveringe
disse ydelser.
Der har i medlemsstaterne i de seneste år været en tendens hen imod, at pri
virksomheder og selskaber i større og større omfang udbyder diverse posty
ser (jernbaner, luftfartsselskaber og andre transportører) og desuden foregår
en udvikling hen imod privatisering af store dele af postsektoren.
Den
gældende regel giver ulige konkurrenceforhold
mellem det offen
momsfri postvæsen og private momspligtige
postudbydere.
Hovedindholdet i Kommissionens forslag er:
·
at alle
postydelser og salg af frimærker fremover bliver momsplig
10
·
at reglen for leveringssted (beskatningssted)
ændres, så leverings
det for post på op til 2 kg er i afsenderlandet,
dog således at det
modtagers land i de tilfælde, hvor modtager er en
erhvervsvirks
hed, der betaler forsendelsen, og
·
at medlemslande
for visse postydelser (adresserede forsendelser
der 2 kg) kan anvende nedsat
moms.
1.
Baggrund for forslaget og de eksisterende problemer
Da det sjette momsdirektiv blev vedtaget i slutningen af
1970´erne, blev
postydelser næsten udelukkende præsteret af na-
tionale monopoler,
hvilket forklarer, hvorfor man dengang be-
sluttede sig for et system, hvor
postydelser præsteret af det of-
fentlige
generelt er fritaget for moms. Nu om dage præsteres dis-
se ydelser
i stadig større omfang i et
konkurrencepræget miljø.
Manglende moms på
aktiviteter, der udføres af offentlige virk-
somheder, skaber derfor konkurrenceforvridning i
forholdet til
private virksomheder, der er momspligtige.
Kommissionen anfører, at der eksisterer to
former for konkur-
renceforvridning, hvoraf den ene
egentlig er indbygget i fritagel-
sen selv på følgende måde: En momsfri
virksomhed kan ikke fra-
trække momsen af varer indkøbt til brug for
den momsfri aktivi-
tet (købsmomsen), og når virksomheden sælger sin momsfri
ydel-
se er købsmomsen derfor en omkostning,
der pålægges prisen
('skjult moms').
Dog er denne
'skjulte moms' - som jo er momsen på omkost-
ningerne - ikke så stor,
som momsen på salget – dvs. inkl. virk-
somhedens merværdi - ville have
været såfremt salget var moms-
pligtigt.
Tages
postydelser som eksempel er det således,
at er køber en
privatperson eller en
anden virksomhed med momsfri virksom-
hed (eller med
andre ord en endelig forbruger uden
fradragsret
for købsmoms) vil prisen på
en momsfritaget postydelse med
'skjult moms'
være lavere end prisen på en
momspligtig post-
ydelse.
Sælges en momsfri
postydelse med 'skjult moms' derimod til
f.eks. en momspligtig tøjforretning, vil denne
forretning ikke
kunne fratrække noget moms,
og den skjulte moms vil således
være en
omkostning for forretningen og blive lagt til salgsprisen
for tøjet.
11
Såfremt postydelsen er momspligtig vil
såvel postvirksomheden
som den momspligtige tøjforretning have
fradragsret for
købsmoms og salgsprisen for tøjet til den endelige forbruger
vil
alene indeholde moms af tøjforretningens merværdi.
Den anden form
for konkurrenceforvridning er inden for post-
sektoren selv, dvs. mellem
momsfri offentlig postvirksomhed og
private post- og transportvirksomheder.
Som omtalt ovenfor vil
den offentlige og derved momsfrie virksomheds pris
ved salg til
de endelige forbrugere være lavere
end de momspligtige virk-
somheders priser. Til
gengæld vil momspligtige købere med fra-
dragsret for købsmoms
med fordel kunne købe ydelsen fra en
momspligtig postvirksomhed.
Kommissionen konkluderer, at
konsekvensen af den nuværende
momsfritagelse er, at offentlige og private
virksomheder ikke kan
konkurrere effektivt på alle markeder, og den stigende
liberalise-
ring af postsektoren fører til øget konkurrenceforvridning.
Kommissionen anfører desuden, at offentlige postvirksomheder
ofte har
uafhængige momspligtige datterselskaber og momsfrita-
gelsen skaber
problemer i forbindelse med leverancer mellem de
to (skjult moms
og den offentlige virksomheds manglende fra-
dragsret for købsmoms).
2.
Forslagets indhold
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at rette op på
de
ovenfor nævnte konkurrenceforvridninger, ved at
gøre alle
postydelser momspligtige. For i videst muligt omfang
at mindske
indvirkningerne på priserne for den endelige forbruger indeholder
forslaget endvidere en mulighed for at
anvende en reduceret
momssats for breve og mindre pakker.
Hovedindholdet i Kommissionens forslag er:
· at alle
postydelser og salg af frimærker fremover bliver
momspligtige,
·
at reglen for leveringssted (beskatningssted) ændres, så leve-
ringsstedet for post på op til 2 kg er i afsenderlandet, dog så-
ledes at det er i modtagers land i de tilfælde, hvor modtager er
en
erhvervsvirksomhed, der betaler forsendelsen, og
· at medlemslande for visse
postydelser (adresserede forsendel-
ser under 2 kg) kan anvende nedsat moms.
12
Forslaget indeholder følgende generelle
antagelser og vurderin-
ger:
1. Præstation af
en postydelse behandles som levering af
en
transportydelse – idet ydelsen overfor
kunden består i at en
forsendelse flyttes fra
et sted til et andet.
2.
Frimærker behandles som bevis for
forudbetaling.
3.
Frimærkeleverancer til filatelistiske formål behandles
som
vareleverancer.
Nedenfor er en beskrivelse af de enkelte ændringer:
Punkt 1: Artikel 9, stk. 2a - leveringssted
Da postydelser
betragtes som transportydelser er leveringsstedet
(det sted,
hvor ydelsen skal momses) efter gældende
regler det
sted, hvor transporten finder sted, idet der tages
hensyn til tilba-
gelagte strækninger. Dette vil dog
give nogen problemer med
grænseoverskridende post,
idet forsendelserne til 3. land skal fri-
tages, og virksomheder
i 3. lande vil skulle momsregistreres
på
grund af den del af posttransporten, der foregår i EU.
For at
undgå disse problemer og forenkle reglerne for hovedpar-
ten af store dele
af forsendelserne foreslås indsat en ny leverings-
stedsregel for
standardpostydelser under 2 kg, hvorefter
leve-
ringsstedet for disse forsendelser er i det land, hvor
transporten
påbegyndes. Standardpostydelserne er de
grundlæggende post-
ydelser som adresserede
breve og pakker, herunder adresserede
reklameforsendelser, bøger, kataloger, aviser mv. Ekspresforsen-
delser er
ikke omfattet, idet det hovedsageligt er erhvervslivet, der
benytter sig af
dem.
Punkt 2: Artikel 13 – ophævelse af momsfritagelsen
Med
henblik på at muliggøre beskatning af
postydelser og fri-
mærker foreslås det,
at disse momsfritagelser i artikel 13
ophæ-
ves.
Punkt 3: Artikel 15 – momsfritagelse af transport
til tredjeland
I forlængelse af den særlige regel fo r leveringssted,
jf. punkt 1, fo-
reslås det, at artikel 15, stk. 13 ændres, således at andre
postfor-
sendelser end standardforsendelserne under 2 kg, der indsamles i
en medlemsstat og udbringes uden for
Fællesskabet, vil være
momsfritaget med
fradragsret. Standardforsendelserne (jf. oven-
for under
punkt 1) til 3. lande vil dog
være momspligtige i af-
13
gangslandet, og
standardforsendelser fra et 3. land til EU vil ikke
være momspligtige i EU
og 3. landsvirksomhederne vil ikke skul-
le momsregistreres og betale afgift
af disse forsendelser.
Punkt 4: Ny artikel 26d - særordning for
postvirksomheder
Kendetegnende for frimærker er, at de kan bruges til
frankering
af mange forsendelser. Små forsendelser (under 2 kg), hvor for-
slaget åbner mulighed for anvendelse af nedsat moms, store for-
sendelser (over 2 kg), hvor der er normal sats, og nogle store for-
sendelser til 3. tredjelande, hvor der er 0-sats.
De medlemslande
der vælger at anvende nedsat moms på
de
mindre forsendelser vil egentlig skulle anvende 2 forskellige sæt
frimærker (med nedsat moms og med normal moms). De med-
lemslande, der
ikke har nedsat moms vil skulle bruge normalsats
og 0-sats. Kunderne vil ved
frankering af forsendelser skulle være
opmærksom på disse to sæt frimærker.
Kommissionen foreslår, at der gives mulighed
for at bruge en
speciel ordning, så
postvirksomhederne beregner det momsbeløb
de skylder gennem anvendelse af en
alternativ opgørelsesmetode,
hvor det grundlæggende
princip er, at frimærkeprisen fastsættes
for
det enkelte produkt i henhold til momsbeløbet, men der an-
gives ikke
noget momsbeløb på selve frimærket. Den
skyldige
moms udregnes på baggrund af antal forsendelser.
Hvorledes den konkrete ordning udformes overlades på visse be-
tingelser til
de enkelte medlemslande alt efter teknologisk formå-
en m.v.
Ordningerne skal desuden indeholde hensigtsmæssige
bestemmelser, der sikrer, at alle afgiftspligtige virksomheder kan
få et
korrekt fradrag.
Punkt 5: Bilag F – ophævelse af momsfritagelse for
postvæsener-
nes telekommunikationsydelser.
Kategori 5
i Bilag F giver medlemslandene mulighed
for at
momsfritage offentlige postvirksomheders
præstationer af tele-
kommunikationsydelser. Ingen
medlemslande gør brug af denne
fritagelsesbestemmelse og Kommissionen
forslår derfor, at kate-
gorien udgår.
Punkt 6: Bilag H – nedsat moms på
standardpostydelser under 2
kg
14
Indførelse af moms med normalsats
vil kunne føre til prisstignin-
ger, navnlig for så vidt angår
postydelser, der præsteres overfor
private og ikke-afgiftspligtige
personer – dvs. personer uden fra-
dragsret for momsen, jf. dette notats
afsnit 1. Disse prisstigninger
vil ikke være i en
størrelsesorden svarende til momssatsen, idet
momspligten
giver
postvirksomhederne
en
fradrag
for
købsmoms, som de ikke tidligere har haft.
Prisstigningerne vil
også kunne begrænses ved øgede tilskud til
postsektoren (enten
til virksomhederne eller til forbrugerne).
For at
give medlemslandene en yderligere mulighed for at reduce-
re
prisstigningerne forslår Kommissionen, at der gives mulighed
for at anvende
en nedsat momssats på standardpostforsendelser
under 2 kg.
Standardpostforsendelser under 2 kg er valgt som grænse af flere
grunde. For
det første er det disse mindre forsendelser, som pri-
vate bruger mest, for
det andet er grænsen så høj, at den stort set
vil omfatte alle forsendelser
der kan afleveres i postkasser, og for
det tredje er det den samme grænse,
som er valgt for den særlige
leveringsstedsregel.
Endvidere nævner
Kommissionen, at terminalafgifter vil blive
behandlet efter gældende momsregler, der blandt andet indebæ-
rer, at
grænseoverskridende terminalafgifter, hvor et 3. land er in-
volveret bliver
anset som momsfritaget efter artikel 14, stk. 1, lit-
ra i (indførsel).
Også den momsmæssige behandling af post som modtageren be-
taler vil blive
behandlet efter gældende momsregler.
1.
Retsgrundlag
Forslaget
er baseret på Traktatens artikel 93,
som kræver vedta-
gelse med enstemmighed.
2. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer
og der er modtaget høringssvar fra Dansk
Postordre Handel,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri,
Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Foreningen af
Registrerede Revisorer, For-
eningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frivilligt Drenge- og Pige-
Forbund, Advokatrådet,
Dansk Arbejdsgiverforening, Kommu-
15
nernes
Landsforening, Indsamlingsorganisationernes Brancheor-
ganisation, Børnerådet, Finansrådet, Forsikring og
Pension og
Amtsrådsforeningen.
Det momsregistrerede
erhvervsliv støtter gennemgående Kom-
missionens
forslag, mens der har været protester
imod forslaget
fra privatpersoner, velgørende organisationer og
det ikke-
momsregistrerede erhvervsliv. Disse fremhæver i sær, at forslaget
vil medføre en fordyrelse af portoen, idet det
for denne gruppe
ikke er muligt at fratrække købsmomsen. Nogle foreslår
kompen-
sation for de øgede udgifter eller
mulighed for at fratrække
købsmoms, selvom de ikke
er momsregistreret.
Som beskrevet ovenfor vil det momsregistrerede
erhvervsliv have
fordel af forslaget, idet de vil kunne fratrække
købsmomsen. Hø-
ringssvarene fra erhvervsorganisationerne støtter
liberaliseringen
set ud fra et konkurrencemæssigt aspekt, men nogle er
ikke sikre
på at forslaget vil være en forenkling/forbedring af systemet.
Fle-
re peger på, at de postydelser, der er omfattet af eneretten på en
eller anden vis bør tilgodeses, idet de er udenfor reel konkurrence.
Forslagene går på enten fortsat at momsfritage eneretsområdet el-
ler
anvende en reduceret sats. En
erhvervsorganisation er dog
imod anvendelse af reducerede
satser, idet det forværrer den nu-
værende konkurrenceforvridning.
Endelig er der mindre forslag til tekniske
ændringer, så som at
sætte grænsen på 2 kg op til 5
kg.
3.
Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle
konsekvenser
Forslaget forventes at give et vist merprovenu til
statskassen. Det
umiddelbare bruttoprovenu ved moms
på porto vil imidlertid
delvist blive
modsvaret af, at den postvirksomhed, der
i dag er
momsfritaget, får mulighed for
at afløfte indgående moms. Et
konkret
provenuskøn er endnu ikke foretaget.
En gennemførelse af
forslaget skønnes at medføre mere lige kon-
kurrenceforhold i
postsektoren og derved et bedre fungerende
marked for disse postydelser.
4.
Administrative og økonomiske
konsekvenser for erhvervs-
livet
16
Det skønnes at den
postvirksomhed, som i dag er momsfritaget,
får visse
administrative omkostninger ved at skulle
opgøre den
momspligtige omkostning. Det
konkrete skøn er ikke foretaget
men
meromkostningerne skønnes at være beskedne. Samtidig vil
virksomheden kunne
trække købs momsen fra, hvilket reducerer
omkostningerne. Dette
muliggør, i det mindste på kort sigt,
at
portosatsen før moms kan reduceres.
Momspligt på postydelser og
frimærker skønnes at øge omkost-
ningerne for den del
af erhvervslivet, som ikke kan fratrække
købsmomsen (ikke afgiftspligtige personer) samt
for de private
forbrugere. For de momsregistrerede
virksomheder kan der blive
tale om en lettelse på grund af deres fradragsret
for postmomsen.
Det konkrete skøn er endnu ikke foretaget.
5.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget skønnes at være i
overensstemmelse med disse principper,
idet det anses for nødvendigt at
ændre momsreglerne for postydelser
for at sikre et velfungerende indre
marked for disse ydelser og fjerne
nuværende konkurrenceforvridninger.
6.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer med tilsvarende virk-
ning i
momsloven.
7.
Tidligere forelæggelse for Folketinget.
Folketinget
har tidligere været orienteret om forslaget
ved et
grundnotat af 27. maj 2003.