Grundnotat vedrørende strategien for Det Indre Marked 2003-2006
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
24. juli
2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets supplerende grundnotat vedr. strategien for Det Indre
Marked 2003-2006, KOM (2003) 238.
2
Supplerende grundnotat vedr.
Strategien for Det Indre Marked 2003-2006,
KOM (2003) 238.
Resumé
Kommissionen vedtog den 7. maj 2003 meddelelsen om Strategien for Det Indre Mar-
ked 2003-2006, KOM (2003) 238. Den nye langsigtede strategi er en del af den
strøm-
21. juli 2003
Eksp.nr. 79976
/TKR
3
lining af den
årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken,
som Kommissionen vedtog den 3. september 2002. Ifølge Det Europæiske Råds kon-
klusioner fra Bruxelles marts 2003 skal strategien sammen med de overordnede
øko-
nomiske retningslinjer og beskæftigelsesstrategien udgøre en samlet,
effektiv og konse-
kvent tilgang til strukturreformer i et 3-årigt
perspektiv.
Den nye strategi for Det Indre Marked beskriver, hvad EU skal
gøre de næste tre år for
at opnå det maksimale potentiale af udvidelsen. Det
Europæiske Råd har opfordret til
hurtigere reformer for at øge
konkurrenceevnen og væksten i EU. I den forbindelse
blev
Konkurrenceevnerådets vigtige rolle understreget.
Kommissionen ser tre
grunde til en ny strategi netop på nuværende tidspunkt. For det
første, at
det indre markeds præstation er central for opnåelsen af Lissabon-målet. For
det andet, at udvidelsen allerede sker om et år. For det tredje, at EU står
overfor en
enorm udfordring med den aldrende population.
Fokus for
strategien er at styrke basis eller fundamentet i det indre marked, dvs. fjerne
barrierer for handel med varer og tjenester, sikre korrekt gennemførsel og
håndhævelse
af EU-lovgivningen, reducere administrative byrder, fjerne
skattehindringer samt udvi-
de udbudsmulighederne.
Kommissionen
fremhæver i strategien 10 områder, hvor der er behov for handling.
Strategien skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Eventuelle
lovgivningsmæssige konsekvenser må vurderes i forbindelse med de
enkelte konkrete
initiativer.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen vedtog den 7. maj 2003 meddelelsen om strategien for Det Indre Mar-
ked 2003-2006, KOM (2003) 238. Den nye langsigtede strategi er en del af den
strøm-
lining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og
beskæftigelsespolitikken,
som Kommissionen vedtog den 3. september 2002.
Ifølge Det Europæiske Råds kon-
klusioner fra Bruxelles marts 2003 skal
strategien sammen med de overordnede øko-
nomiske retningslinjer og
beskæftigelsesstrategien udgøre en samlet, effektiv og konse-
kvent tilgang
til strukturreformer i et 3-årigt perspektiv. Rådet (ECOFIN) og Rådet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) vedtog på møderne
hhv.
den 3. december og den 2.-3. december 2002 en fælles rapport om
strømlining af
samarbejdsprocesserne.
Strategien for EU's Indre Marked,
KOM (1999) 624, blev vedtaget af Det Europæi-
ske Råd den 10.-11. december
1999. Strategien indeholdt langsigtede strategiske mål
samt målrettede
aktioner med tidsfrister for, hvornår disse skulle gennemføres. Si-
den 1999
har Kommissionen én gang årligt evalueret og tilpasset strategien.
Kommissionen fremlagde den første evaluering af Strategien for EU's Indre Mar-
ked, KOM (2000) 257, i maj 2000, den anden i april 2001, KOM(2001) 198, og
den
tredje i april 2002, KOM(2002) 171. Evalueringerne har gjort status
over, hvor langt
man er kommet med de målrettede aktioner, herunder hvilke
aktioner der er forsinke-
de i forhold til de fastsatte tidsfrister.
Kommissionen har endvidere opregnet nye for-
slag til aktioner, og udpeget
de aktioner som har højest prioritet.
4
Den nye strategi for det indre
marked beskriver, hvad EU skal gøre de næste tre år for
at opnå det
maksimale potentiale af udvidelsen. Det Europæiske Råd har opfordret til
hurtigere reformer for at øge konkurrenceevnen og væksten i EU. I den
forbindelse
blev Konkurrenceevnerådets vigtige rolle understreget.
Kommissionen ser tre grunde til en ny strategi netop på nuværende tidspunkt. For
det
første, at det indre markeds præstation er central for opnåelsen af
Lissabon-målet. For
det andet, at udvidelsen allerede sker om et år. For det
tredje, at EU står overfor en
enorm udfordring med den aldrende population.
Fokus for strategien er at styrke basis eller fundamentet i det indre
marked, dvs. fjerne
barrierer for handel med varer og tjenester, sikre
korrekt gennemførsel og håndhævelse
af EU-lovgivningen, reducere
administrative byrder, fjerne skattehindringer samt udvi-
de
udbudsmulighederne.
Kommissionen fremhæver i strategien 10 områder, hvor der
er behov for handling:
1.
Fremme den fri bevægelighed for varer
-
Gensidig anerkendelse
-
Ny metode
-
Standardisering
-
Motorkøretøjssektoren
-
Rammer for miljø
-
Produktsikkerhed
2.
Integration af servicemarkederne
-
Salgsfremmende
foranstaltninger og gensidig anerkendelse af eksamens-
beviser
-
Direktiv om tjenesteydelser i det indre marked
-
Udviddet mekanisme for
nationale tekniske forskrifter
-
Servicesikkerhed for forbrugerne
-
Vedtagelse af udestående direktiver i handlingsplanen for finansielle tje-
nester (prospekter, investeringsservice, gennemsigtighed og kapitaldæk-
ning)
-
Bred høring om færdiggørelsen og fortsat udvikling af
handlingsplanen
for finansielle tjenester
3.
Sikre netvæksindustrier
af høj kvalitet
-
Jernbanepakken, Fælleseuropæisk luftrum, adgang til
havnetjenester, af-
tale fælles luftrum med USA
-
Energipakken
-
Vand- og affaldssektoren
-
Post
-
Statsstøtte til tjenester
af generel økonomisk interesse
-
Grønbog om offentlig-privat samspil
4.
Reducere skattehindringers indvirkning
-
Selskabsbeskatning
-
Moms
5
-
Motorkøretøjsbeskatning
-
Udbyttebeskatning
5.
Udvide udbudsmuligheder
-
Udbudsreglerne
-
En national tilsynsmyndighed
-
Europæisk udbudsnetværk
-
E-udbud
6.
Forbedre betingelserne for virksomhederne
-
EF-patentet
-
Håndhævelse af intellektuel ejendomsret og
software-patentet
-
Ophavsrettigheder
-
Statsstøtte
-
Internationale regnskabsstandarder
-
Lovpligtig revision
-
Overtagelsestilbud
-
Europæisk privat selskabsvedtægt for SMV'er
7.
Den demografiske udfordring
-
Pensionskassedirektivet
-
Et
direktiv om overførsel af arbejdsmarkedsorienterede pensionsrettig-
heder
-
Diskriminerende skattemæssig behandling
-
Helsetjenester
8.
Forenkling af lovgivningsmæssige rammer
-
Den lovgivningsmæssige
arkitektur
-
Forenelighedstest (indre marked)
-
En horisontal
arbejdsgruppe for bedre regulering
-
Indikatorer
9.
Håndhævelse
af reglerne
-
Gennemførselsmål
-
Anbefaling om bedste praksis
-
Retsakt om obligatorisk gennemførelse
-
Standard
gennemførelsesperioder
-
Standard sanktionsklausuler
-
Reduktion
af overtrædelser med 50 pct. i 2006
-
"Indre Markeds Autoriteter"
-
Ensartet håndhævelse af forbrugerbeskyttelse
10.
Formidle bedre
information
-
Information til nye medlemsstater
-
Dialog med
borgere og virksomheder
-
Informationsportal
-
En indre
markedsportal
-
Euroquichet netværk
6
Derudover fremhæver Kommissionen særskilt mulighederne i
et nyt udvidet indre
marked:
-
Førtiltrædelsesassistance
-
Notifikation før tiltrædelse
-
Screening af national lovgivning i
tiltrædelseslandene
-
Protokoller til Europa-aftalerne om
overensstemmelsesvurderinger og
godkendelse af industriprodukter
-
Information til relevante myndigheder om udvidelsesvirkning
-
Kort-varige praktikantophold
Kommissionen nævner til slut det indre marked i
international kontekst:
-
"Nye naboer"
-
Overensstemmelse mellem
EU-lovgivning og FN-lovgivning
-
EU-USA dialog om finansielle markeder
-
Forbedret kontrol med eksterne grænser
Overvågningen af strategien
er afgørende for det indre markeds succes. Strategien vil
derfor blive
overvåget på tre niveauer. For det første skal strategien gennemføres til
tiden. For det andet skal lovgivningen håndhæves. For det tredje skal effekterne
på
markeder, virksomheder mv. måles.
Kommissionen understreger i den
forbindelse behovet for at rationalisere de overvåg-
ningsinstrumenter, som
benyttes i den forbindelse, fx implementeringsrapporten om
Det Indre Marked,
rapporten om strukturreformer på produkt- og kapitalmarkederne,
konkurrenceevnerapporten samt Kommissionens forskellige resultattavler.
Kommissionen beder i sine konkluderende bemærkninger Konkurrenceevnerådet (ved
resolution) og Europa-Parlamentet om at bifalde Kommissionens linje i
strategien,
forpligte sig selv til at vedtage forslag indenfor de fastsatte
frister, støtte Kommissio-
nens intentioner om at takle barrierer samt
opfordre medlemsstaterne til at spille en
aktiv rolle i at forbedre den del
af Det Indre Marked, som ligger indenfor deres kompe-
tence. Til strategien
hører et bilag, som på tabelform opremser alle forslag i strategien
samt
tidsfrister herfor.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa
Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om strategien.
3.
Nærheds- og
proportionalitets princippet
Kommissionen udtaler sig ikke om nærheds- og
proportionalitetsprincippet i strategi-
en.
Strategien vurderes at være
i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets-
princippet, da
formålet med strategien er at sikre fuldt udbytte af Det Indre Marked.
Derudover må det for de enkelte initiativer vurderes, om disse er i
overensstemmelse
med principperne.
4.
Gældende dansk ret
7
Strategien er en rapport vedr. indre markeds forhold og
berører derfor ikke i sig selv
dansk lovgivning.
5.
Høring
Strategien har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst.
Der er
kommet høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Handel og Service, FTF
og Hånd-
værksrådet. Høringssvaret fra Forbrugerrådet ventes medio august.
Dansk Handel og Service hilser strategien velkommen, men undrer sig over, at
stra-
tegien ikke udnytter den dynamik, som ligger i Konkurrenceevnerådets
nye sammen-
sætning. Hvis strategien skal være effektiv, og konkurrenceevnen
skal forbedres, skal
strategien spænde over alle elementer, som skaber
konkurrenceevnen, og ikke alene
fokusere på Det Indre Marked.
I forhold
til integration af tjenestemarkederne finder Dansk Handel og Service, at det er
cen-
tralt, at fokus i det kommende rammedirektiv er velfungerende love og
administration.
Dansk Handel og Service finder endvidere, at mulighederne og
perspektiverne for of-
fentlig-private partnerskaber er enorme, men at der
skal skabes rammer for at kunne indgå
længerevarende partnerskaber. Dansk
Handel og Service finder, at der er behov for at
udvide anvendelsesområdet
for offentlige udbud til også at omfatte store dele af ser-
viceområdet, som
nu er friholdt. Ifølge Dansk Handel og Service vil harmonisering af
momssatserne i EU gavne servicevirksomhedernes salg over grænserne. I
mellemtiden er
der dog behov for vejledning af virksomhederne og
koordination mellem myndighe-
derne i de forskellige lande. Ingen af
Kommissionens initiativer tager ifølge Dansk
Handel og Service sigte på at
imødekomme servicevirksomhedernes vanskeligheder på
skatteområdet.
FTF
finder overordnet, at der er tendens til at fokusere meget på virksomhedernes
muligheder for grænseoverskridende handel med varer og service. For FTF er
det vig-
tigt, at det sker ved at sikre forbrugere og borgere de bedst
mulige varer til bedst mulig
pris, givet at der tages hensyn til miljø,
arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed samt sociale
hensyn.
Håndværksrådet
kan generelt støtte strategien. Håndværksrådet ser især frem til
rammedirektivet om tjenester. Håndværksrådet støtter endvidere initiativet om
type-
godkendelse af biler, målet om reduktion af statsstøtte, øget fokus på
vandforsynings-
sektoren, SOLVIT, en forenelighedstest, offentlige-private
partnerskaber, en forenk-
ling af momssystemet til gavn for SMV'ersamt
fælles selskabsskat. Håndværksrådet
finder endvidere, at Kommissionen bør
udstede en vejledning om, hvornår udbud
under grænseværdien bør publ iceres.
Håndværksrådet finder også, at problemer med
udviklingen af standarder bør
betyde, at der fortsat gives tilskud til oversættelse af
vigtige standarder
til små sprog..
Dansk Industri (DI) tilslutter sig fuldt ud strategien, og
finder, at det vigtigste punkt
for strategiens gennemførelse er
medlemsstaternes opbakning og engagement til at føre
den ud i livet. DI
havde derfor gerne set en endnu mere fokuseret strategi for, hvordan
aktionerne kan sikres udført i praksis - både mht. bedre regulering i EU og
national
implementering, fordi det netop er ved fortolkningen og anvendelsen
i praksis, at virk-
somheder op lever problemer. Nyt fokus på det indre
marked er nødvendigt for at få
det fulde udbytte af potentialet ved at have
ét stort europæisk marked.
8
I forhold til fremme af fri bevægelighed
for varer bemærker DI, at det vil være gavnligt at få
fastlagt principperne
for gensidig anerkendelse i en retsakt, hvilket vil fremme en kor-
rekt og
ensartet anerkendelse af princippet.
Med hensyn til et grunddirektiv om ny
metode finder DI, at det eksisterende CE-
mærkningsdirektiv i stedet burde
revideres, så det medtager horisontale emner.
På miljøområdet går industrien
som udgangspunkt ind for frivillige aftaler og tiltag. EU
skal bevare et
globalt hensyn. Den internationale handel må ikke vanskeliggøres.
DI
tilslutter sig målet om at etablere europæiske mærkningsordninger.
DI ser
frem til direktivet om tjenester, og finder, at medlemsstaterne har et særligt
ansvar
her. DI fremhæver særligt bygge området og installering og
vedligeholdelse af maskiner
som særlige nødvendige indsatsområder.
Med
hensyn til sikring af netværksindustrier af høj kvalitet finder DI, at der ikke
er behov for
en generel EU-regulering af forsyningspligt. Det er ikke
hensigtsmæssigt. Tværtimod
kunne et sådant direktiv begrænse
konkurrenceevnen og afskære forbrugerne fra for-
delene ved denne udvikling
og give nogle lande påskud for ikke at gennemføre til-
trængt modernisering
af den offentlige sektor. DI støtter offentlige private partnerska-
ber, der
gennemføres ved effektiv konkurrence og med fuld retlig klarhed i overens-
stemmelse med udbudsreglerne.
På skatteområdet finder DI, at der bør
arbejdes hen imod en fælles konsolideret skatte-
base, og finder det meget
positivt, at Kommissionen på kortere sigt udvider anvendel-
sen af
moder-/datterselskabs- og fusionsskattedirektiverne. Med hensyn til momsbe-
handling ét sted finder DI, at der er særligt behov for at sikre
konkurrenceneutralitet
for virksomheder i forskellig EU-lande. Spørgsmålet
om sikker og administrativ enkel
refusion af moms betalt i udlandet skal
også løses.
DI støtter de foreslåede initiativer vedr. offentlige udbud. I
forbindelse med gennemførel-
sen af de nye regler, er det vigtigt, at
administrativt samarbejde og kendskab til reglerne
udbygges. DI støtter
liberaliseringen af forsvarsmaterielmarkedet, men processen må
ske på en
måde, så der tages hensyn til både store og små landes og virksomheders
interesser.
DI støtter fuldt ud, at der gøres mere for at skabe de rette
rammebetingelser for virksomhe-
derne. DI støtter direktivet om pirat
kopiering og havde gerne set, at forordningen om
EF-patentet gik videre end
det foreliggende kompromis. Målene om reduktion af stats-
støtte burde være
mere ambitiøse. Navnlig pga. udvidelsen. Med hensyn til. take-over-
direktivet finder DI, at artikel 9-11 kan undværes. Forslaget er mere
vidtgående end
nødvendigt for at harmonisere det indre marked.
Bedre
regulering bør have høj prioritet - især konsek vensvurderinger. Målet skal være
en
reduktion af virksomhedernes administrative byrder. Det er gavnligt at
vurdere fra sag
til sag, hvilken form for retsakt som vil nå målet mest
kost-effektivt. DI ønsker tæt
dialog med Kommissionen om dette. DI støtter
også en forenelighedstest. DI mener,
at alle ministerier skal engagere sig
og tage ansvar for det indre marked. Der skal tæn-
9
kes "europæisk", når national lovgivning planlægges. I
forhold til indikatorer til over-
vågning nævner DI det hollandske system
MISTRAL, som kunne være en mulighed.
DI støtter Kommissionens fokus på
overvågning og håber, at SOLVIT vil vise sig
effektivt. Bedre information,
herunder én fælles database for det indre markeds regulering,
bør være en
høj prioritet, som DI fuldt ud tilslutter sig.
DI kan ikke understrege
betydningen af at yde administrativ bistand og uddannelse til
de nye
medlemslande nok. DI finder det positivt, at Kommissionen vil udvikle samhandlen
med de nye naboer.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konse-
kvenser. Eventuelle lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser må vurderes
i forbindelse med de enkelte
konkrete initiativer
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En samlet og
opdateret strategi for EU's indre markedsætter fokus på nødvendighe-
den af
at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af det indre marked til gavn for
EU-
landenes økonomier og beskæftigelse.