Høringssvar vedrørende forslag om næringsdeklaration
PDF udgave (209 KB)
emmerne af Folketingets
Europaudvalg
res stedfortrædere.
Journalnummer
400.C.2-0
EU-sekr.
18. juli 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg
vedlægges Fødevareministeriets oriente-
rende notat om modtagne høringssvar
vedrørende forslagene:
· om ændring af direktiv 90/496/EØF om
næringsdeklaration af levnedsmidler
· om tilladelse til markedsføring af
diverse produkter tilsat phytosteroler/-stanoler/-
sterolestere som nye
levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold
til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel foods-
forordningen)
· om forslag til Kommissionens forordning om tilsætning
af phytosteroler, phy-
tosterolestere, phytostanoler og phytostanolestere
til fødevarer og fødevareingredi-
enser og om mærkning af sådanne fødevarer
og fødevareingredienser
2
Orienterende Notat til Folketingets
Europaudvalg
om modtagne høringssvar vedrørende forslagene
· om
ændring af direktiv 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler
· om
tilladelse til markedsføring af diverse produkter tilsat phytosteroler/-
stanoler/-sterolestere som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredi-
enser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97
(novel foods-forordningen)
· om forslag til Kommissionens forordning
om tilsætning af phytosteroler, phy-
tosterolestere, phytostanoler og
phytostanolestere til fødevarer og fødevarein-
gredienser og om mærkning af
sådann e fødevarer og fødevareingredienser
De ovennævnte forslag har været
i skriftli g høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg
med frist den 15. juli
2003.
./.
De indkomne høringssvar fra medlemmerne af Det Rådgivende
Fødevareudvalg er
vedlagt.
Derudover har Forbrugerrådet telefonisk
oplyst den 11. juli 2003, at de er særdeles
bekymret over de fremsendte
forslag vedrørende sterolberigede fødevarer, særligt un-
der hensyn til, at
der er tale om tilsætning af de pågældende stoffer til et bredt sorti-
ment
af dagligdags fødevarer.
Fødevareministeriet er opmærksom på de omtalte
problemer ved forslaget, der rejses i
høringssvarene, og deler i vid
udstrækning de bekymringer, der anføres. Derfor er det
også indstillet, at
Danmark stemmer imod forslaget.
Der henvises endvidere til oversendte
notater af 15. juli 2003 om de ovennævnte for-
slag.
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
6. kontor
J.nr. 2003- 441-0021
Den
18. juli 2003
LBL
FVM 080
F:\6.
kontor\LBL\ernæring\orienteringsnotat.høringssvar.novelfood.juli2003.doc
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
Holbergsgade 2
1057 København K.
Hellerup, den 15. juli 2003
KJ/hh
e-mail: kj@d-s-k.dk
Høring af Det Rådgivende Fødevareudvalg om
flere sager vedr. novel foods
Idet vi henviser til Ministeriets brev af 9.
juli 2003 fremsendt med mail af samme dato,
fremsendes hermed kommentarer
fra DSK.
Ændring af direktiv om næringsdeklaration af levnedsmidler
Vi
er enige i, at det under forudsætning af, at der gives tilladelse til
markedsføring af
produkter indeholdende salatrim, er nødvendigt at indføre
den foreslåede ændring af næ-
ringsdeklarationsdirektivet. Vi har således
ingen bemærkninger til forslaget som sådan.
Dog skal vi gøre opmærksom på
indholdet af vort tidligere høringssvar vedr. godkendel-
se af salatrim,
sendt med mail 10.06.02, idet vi fortsat mener, at de dengang foreslåede
mærkningskrav er utilstrækkelige. Vi vedlægger teks ten fra mailen som bilag
til erin-
dring.
Endvidere skal vi gøre opmærksom på, at der i notatet,
DRF 73-03, står, at forslaget ikke
kræver implementering. Dette må være en
fe jl, da en direktivændring sædvanligvis vil
kræve en ændring af den
danske bekendtgørelse.
Forslag til forordning om tilsætning af phyto
steroler…. og om mærkning af sådanne….
Vi er enige i, at det under
forudsætning af, at der gives tilladelse til markedsføring af
produkter
indeholdende phytosteroler osv., er nødvendigt at indføre krav til mærkningen
af produkter indeholdende disse stoffer. Vi finder dog ikke de foreslåede
krav tilstrække-
lige. Først og fremmest mener vi, at der på trods af de
mange påkrævede oplysninger er
risiko for, at forbrugeren ikke lægger mærke
til, at der he r er tale om et helt specielt pro-
dukt, der kun er beregnet
til visse personer og kun skal indtages i begrænsede mængder.
Der er som
bekendt allerede i dag krav om mærkning af produkter med mange vigtige
oplysninger, men ingen konkrete krav om tydeligheden af mærkningen. På trods af
mærkningsdir ektivets generelle krav om, at mærkning en skal være let sy
nlig og let læse-
lig (artikel 13, stk. 2), accepterer myndighederne i EU
landene, at vigtige mæ rkningsop-
lysninger såsom ingredienslister osv. er
angivet med så lille skrifttype og undertiden med
så uhensigtsmæssig
farveopsætning, at teksten for de fleste mennesker er ulæselig. Da
man også
kan forvente, at dette vil være tilfældet med de her omhand lede produkter, vil
de mange oplysninger ikke gøre meget nytte. Det samme gør sig i øvrigt
gældende vedr.
andre advarselsmærkninger såsom de, der er foreslået for
salatrim og de, som allerede
findes for polyoler og aspartam. Det er
således ikke ualmindeligt, at disse tekster ses
skrevet med typer, der kun
er 1 mm høje eller endnu mindre.
Derfor mener DSK, at der bør væ re helt
specifikke krav, der sikrer, at denne slags advar-
selsmærkninger rent
faktisk er så synlige, at der straks lægg es mærke til dem. I den for-
bindelse vil vi gerne foreslå, at alle produkter, for hvilke der er fastlagt
obligatoriske ad-
varsler eller maksimale indtag, f.eks. i forbindelse med
godkendelse i henhold til novel
food-forordningen, forsynes med et
mærke/piktogra m eller lign. af en fastlagt udform-
ning og i en fastlagt
mindstestørrelse. Dette skal sikre, at forbrugerne gøres opmærksom
på, at
dette er et særligt produkt, for hvilke der er visse restriktioner vedr. indtag,
enten
fordi det kun er for visse befolkningsgrupper og/eller det kan være
uhensigtsmæssigt eller
skadeligt at indtage mere end en bestemt mæ ngde.
Mærket skulle således indebære, at
forbrugerens opmærksomhed bl ev henledt
på de særlige mærkningsoplysninger på pak-
ken. Det er dog ikke tanken, at
et sådan mærke skulle bruges i relation til f.eks. sukker
eller fedt,
uanset disse også kun bør indtages i begrænsede mængder, men mærket kunne
med rette bruges i de tilfælde , hvor der allerede er påbud om advarselsmær
kning (aspar-
tam, polyoler), eller hvor det i forbindelse med
markedsføringstilladelser skønnes, at så-
danne er nødvendige.
Derudover har vi følgende bemæ rkninger til den foreslåede mærkningstekst
(artikel 3 i
forordningsforslaget:
1. Efter 'let synlige og let
læselige' bør tilføjes et krav om tydeligheden/størrelsen af
angivelsen,
f.eks. 'og med typer, hvis størrelse er mindst 30% af salgsbetegnelsnes'
el. lign. Vi går ud fra, at man angiver 'tilsat phytosteroler' eller 'tilsat
phytostano-
ler', alt efter hvad der er tilfældet. Dette bør tydeliggøres.
2. Det bør et (andet) sted i forordningen klart beskrives, hvordan de
forskellige stero-
ler/stanoler/og -estre skal omregnes, idet vi formoder,
at effekten pr. g ikke nødven-
digvis er den samme for de forskellige
stoffer. Det angivne indhold i g pr. 100 g skal
således være direkte
sammenligneligt i forskellige produkter, uanset hvilke af de 4
nævnte
stoffer produktet rent faktisk indeholder.
3. Da der kan være mange
mennesker, der ønsker at nedsætte kolesterolindholdet ('for
en sikkerheds
skyld'), uanset om de ved, de faktisk har behov for det ifølge en læge,
mener vi, denne formulering er for vag. Afhængig af, hvad den videnskabelige
komi-
te for levnedsmidler eller andre fagfolk har sagt om dette, mener vi,
der bør stå
'…som har behov for at…', '…som af læge er anbefalet at..'
eller noget tilsvaren-
de.
4/5. I 5 skal erklæringen være 'let synlig
og le t læselig', mens dette ikke står i 4. Vi me-
ner, at alle punkterne
skal være angivet let synl igt og let ulæseligt, men mener i øv-
rigt, som
angivet ovenfor, at dette er en meningsløs formulering, hvis der ikke angi-
ves, hvad der menes hermed, f.eks. i form af en minimum størrelse af
bogstaver.
7 Med denne formulering tilbageholder man en meget vigtig
oplysning for forbruge-
ren, nemlig at et indtag på over 3 g kan have
uønskede bivirkninger. Som det står nu,
vil man tro, at det blot er
nytteløst, men dermed også ligegyldigt. Det er overrasken-
de, at
Kommissionen kan fremkomme med et forslag, der på denne måde vildleder
forbrugeren. Hvis en producent brugte denne taktik, er vi overbeviste om, at
myndig-
hederne ville gribe ind! Der bør således ikke alene angives, at
yderligere indtag ikke
har en virkning vedr. kolesterolnedsættelse, men
også at yderligere indtag kan have
uønskede bivirkninger i form af
nedsættelse af carotenoid-n iveauet (eller hvad det er
eksakt!). Dette bør
ses i sammenhæng med parentesen i pkt. 6, idet en sådan henvis-
ning til
carotenoider uden en forklaring om bivirkningerne vil være særdeles forvir-
rende
3-7 Vi foretrækker en mere præcis angivels e af den påkrævede
tekst, idet det nuværende
forslag åbner mulighed for andet valg af ord og
formulering med deraf følgende risi-
ko for tvivl og uenighed om, hvorvidt
kravene er opfyldt. F.eks. er det uklart, hvor-
vidt parentesen i pkt. 6
skal med i mærkni ngen, eller den blot er med som forklaring
til den, der
læser forordningen.
8.2) En portionsangivelse kan være relevant for visse
typer af produkter, måske særligt
for de der sælges i afmålte portioner,
f.eks. et bæ ger yoghurt, men i de fleste tilfælde
er det meningsløst. For
de produkter, der p.t. er til godkendelse, kan vi blot nævne
sennep,
salatdressing og halspastiller, for hvilke en portion er meningsløst eller i
bed-
ste fald helt individuelt. Det er uklart, hvad parentesen '(en [eller
to] [eller tre]) bety-
der. Skal det forstås på den måde, at f.eks. et bæger
yoghurt skal indeholde enten 1,
2, eller 3 gram, men ikke kan indeholde
f.eks. ½ g, idet der så skal 6 portioner til for,
at indtaget er 3 g??.
Denne tekst bør skrives om. Endvidere finder vi det ejendomme-
ligt at
skulle angive det antal portioner, der skal til for at opnå den anbefalede mæng-
de. Hvis en æske hals pastiller indeholder 1 g phytosteroler, mener man så
virkelig
helt alvorligt, at producenten skal skrive, at man anbefaler et
daglig indtag af 3 æsker
halspastiller? Hvis idéen er, at en forbruger skal
'holde regnskab' med, hvor meget
man har indtaget, kunne man i stedet
forlange en angivelse af den procentdel af den
anbefalede daglige dosis,
der findes i 100 g af fødevaren. Dette forudsætter naturlig-
vis at der
konsekvent arbejdes med 3 g/dag. Men det er vel også mest sandsynligt, at
producenten vil vælge denne anbefaling og ikke f.eks. 2 eller 2.5g/dag.
Angivelsen
kunne så være 'denne æske pastiller give r 30% af den anbefalede
daglige dosis'
el.lign.. Forbrugeren skal således, hver gang man spiser
produkter med phytosteroler
osv., lægge procenterne sammen, indtil man
kommer til 100!
8.3) Vi mener ikke, det er seriøst, at man kan angive en
portion '(helst i g eller ml)' - en-
ten må det være et krav, eller også må
man selv bestemme. Men hvordan skulle det
ellers angives, hvis ikke i g
eller ml? Hvis man alternativt ønsker f.eks. at angive en
pakning som en
portion, er pakningen jo alligevel i henhold til anden lovgivning for-
synet med oplysning om indhold i g eller ml. DSK mener, at en portionsangivelse
skal være obligatoris k i g eller ml. Vi kan ikke komme i tanke om
produkter, hvor
dette ikke skulle kunne lade sig gøre.
Der bør ikke
være nogen undtag elser fra kravet om disse oplysninger på en pakke, heller
ikke for små pakninger!
Artikel 1
Gælder mærkningskravene alle
fødevarer, der sælges til den endelige forbruger eller kun
de, som er
færdigpakkede? Som det står i artikel 1, er det vel alle produkter. I så
tilfælde
må der anføres, hvordan oplysningerne skal gives, hvis produktet
ikke er færdigpakket.
Imidlertid mener vi, det må være for risikabelt at
tillade denne type produkter solgt, hvis
de ikke er færdigpakkede, idet man
ikke kan forlade sig på, at forbrugeren så får de obli-
gatoriske
oplysninger af f.eks. personalet i en bagerforretning eller lign. Og hvordan med
catering? Kan en café med et 'helse-image' sælge frugtsaft og milkshakes
med phytoste-
roler osv. og i forbindelse med servering give de
obligatoriske oplysninger?
Artikel 4
Det er uklart, hvad der menes med
'fødevareingredienser, der er tilsat phytosterolestere'.
Hvis der er tale
om salg til den endelige forbruger, er det vel 'fødevarer, der er tilsat phy-
tosterolestere'.
'…skal senest efter 6 måneder…' bør ændres til '..skal
senest 6 måneder efter forord-
ningens ikrafttrædelse…'. Det ville også være
mere tydeligt at skrive '…skal ændre
mærkningen..', idet vi forstår, at de
pågældende produkter rent indholdsmæssigt ikke
skal ændres.
Formuleringen af artikel 2 og 4 virker lidt kryptisk, når man
ikke er bekendt med præcis,
hvilke produkter der var på markedet, før novel
food-forordningen trådte i kraft, og hvil-
ke der senere er godkendt i
henholde til denne. Det er vigtigt, at mærkningsreglerne gæl-
der alle
produkter med de pågældende tilsætninger, uanset om disse allerede blev mar-
kedsført inden novel food-forordningen trådte i kraft, er godkendt ifølge
denne eller bli-
ver godkendt ifølge denne eller anden lovgivning fremover.
Kunne dette mon ikke for-
muleres mere letforståeligt?
De forskellige
formuleringer af de 3 afsnit i artikel 2 forekommer også forvirrende. I de
to første '….., betragtes som ny e levnedsmidler', (hvilket indebærer, at de
skal godken-
des), i tredje afsnit '…..forud sætter tilladelse i henhold til
forordning (EF) 258/97'. Er
situationen ikke den samme og kunne
formuleringen ikke være den samme? , f.eks. 'An-
vendelse af ……..forudsætter
tilladelse
i henhold til..' i alle tre tilfælde.
Udkast til diverse
beslutninger vedr. novel foods.
Hvis der skal gives tilladelse til
markedsføring af den omhandlede type produkter, er det
helt nødvendigt, at
der er regler, så produkterne mærkes på en sådan måde, at forbrugerne
ikke
er i tvivl om, at produkterne er specielle og samtidig bliver opmærksom på den
sær-
lige mærkning med forklaring og advarsler. Der bør således ikke gives
markedsføringstil-
ladelse, før mærkningsreglerne er på plads.
Yderligere mener vi, det vil blive meget kompliceret for en almindelig
forbruger, der spi-
ser forskellige produkter med de omhandlede
tilsætninger at holde styr på, at man får den
ønskede mængde, men ikke for
meget, se vore kommentarer til 8.2). Det vil således kræ-
ve omfattende
forbrugeroplysning at forebygge uønskede effekter af brugen af de pågæl-
dende produkter.
Hvis vores kommentarer giver anledning til spørgsmål
eller behov for uddybning, står vi
gerne til rådighed.
Med venlig
hilsen
Kirsten Jacobsen
Bilag:
Tekst fra mail sendt 10.06.02 til LMA@fvm.dk vedr.
godkendelse af salatrim:
Vi beklager at vi ikke har svaret tidligere, men
vil alligevel gerne påpege nogle efter vore meninger væsentlige mangler i
forslaget:
Artikel 2 første del. Det er uklart, hvad der menes med
..anføres på selve produktets mærkning ELLER i ingredienslisten....
Der
menes muligvis, at når salatrim sælges, skal produktnavnet fremgå af emballagen,
og når det er en ingrediens i en
fødevare, skal det stå i ingredienslisten.
Det bør man så skrive.
Artikel 2 anden del. Hvis man blot har tænkt sig, at
mærkni ngen skal indeholde en tekst såsom "overforbrug kan medføre
mave-tarm-problemer", er det da en ubrugelig oplysning for forbrugeren. Hvis
det skal nytte, må man angive, hvor meget et
overforbrug er, og også hvor
meget det pågældende produkt indeholder pr 100 g. Hvordan skal man ellers kunne
tage sin
forholdsregler?
Derudover virker problematikken omkring børn
uafklaret. Børn spiser som oftest de samme kager, som der serveres for de
voksne, uanset børn ikke er en særlig målgruppe.
Med venlig hilsen
Kirsten Jacobsen
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Svanemøllevej 41
2900 Hellerup
Telf. 39 62 16 16 , fax 39 62 03 00
e-mail: kj@d-s-k.dk
<
Venlig hilsen
Lone Madsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet
Tlf.: 33 92 21 61
E-mail: lma@fvm.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Linda Jensen [mailto:LMJ@danskeslagterier.dk]
Sendt: 14. juli 2003 12:55
Til: Postkasse 8. kontor
Cc: Erik Bisgaard Madsen; Tine Garbers
Emne: Høring af Det Rådgivende Fødevareudvalg - næringsdeklaration, phytosteroler
mm.
Med henvisning til de skriftlige høringer af Det Rådgivende Fødevareudvalg frem-
sendt 9. juli 2003 har DANSKE SLAGTERIER følgende bemærkninger:
Ændring af direktiv 90/496/EØF: Vi finder det fornuftigt at indføre en særlig værdi
til beregning af energiindholdet i ingredienser af salatrimtypen, så forbrugerne
får den korrekte oplysning om produktenes næringsindhold.
Forslag til forordning om tilsætning af phytosteroler m.m. og om mærkning: Vi støt-
ter, at andre produkter end "smørbare gule fedtstoffer", der er tilsat phytosterol,
phytosterolestere, phytostanoler og phytostanolestere skal mærkes med de samme op-
lysninger som de, der kræves for fedtstofferne.
Tilladelse til markedsføring af diverse produkter tilsat phytosteroler/-stanoler/-
sterolestere som nye levnedsmidler eller nye
levnedsmiddelingredienser: I dokumenterne SANCO/02766/2003, SANCO/02808/2003 og
SANCO/02807/2003 foreslås, at phytosteroler/phytostanoler bl.a. må anvendes til
diverse kødprodukter. I bilagene til disse dokumenter nævnes, at det drejer sig om
produkter "hvis indhold af kød og andre dyredele, som ikke er omfattet af definiti-
onen af skeletmuskulatur, udgør mindst 45 %".
EU har som bekendt en fælles definition af, hvad der må deklareres som kød, og det
vil være hensigtmæssigt i stedet for "definitionen af skeletmuskulatur" at referere
til definitionen af kød som anført i Kommisionens direktiv 2001/101/EF. I modsat
fald kan der opstå tvivl om skeletmuskulaturen skal overholde de krav, der er til
maksimalt indhold af fedt og kollagen.
Med venlig hilsen
Linda Jensen
DANSKE SLAGTERIER
Axeltorv 3
DK-1609 København V
tlf. 33 73 25 68
fax. 33 93 66 50
e-mail: LMJ@danskeslagterier.dk
-----Oprindelig
meddelelse-----
Fra:
Karin
Frøidt
Petersen
[mailto:Karin.Froeidt.Petersen@coop.dk]
Sendt:
14.
juli
2003
15:48
Til:
Postkasse
8.
kontor
Emne: VS: Skriftlig høring med frist tirsdag den 15. juli 2003, kl. 12.00
Da feriebemandingen på Coop Laboratoriet er lav og opgavemængden desværre ikke er det samme, har vi kun
mulighed for meget kortfattet at kommentere det fremsendte materiale.
Coop Danmark er betænkelig overfor sammenblandingen af mad og ingredienser med medicinsk effekt. Især
når overdrevent indtag kan føre til skadelige sideeffekter, som det er tilfældet med phytosteroler, phytostero-
lestere, phytostanolestere og phytostanoler.
Berigelse af fødevarer med ingredienser, der har medicinsk effekt, bør kun tillades til basisfødevarer, som i for-
vejen kan indgå i en sund kost til målgruppen - og kun i fødevarer, som må antages at blive spist i en begrænset
mængde, således at der ikke er så st or risiko for overdosering (det er trods alt begrænset hvor meget smørbart
fedtstof man kan spise, men nogle kan fristes til stort indtag af f.eks. pølser, bagværk og frugtdrikke).
Såfremt anvendelsen tillades i mange fødevarer, vil det blive meget svært for konsumenterne at holde regnskab
med den indtagne mængde af steroler, uanset om der på hv er enkelt fødevare er deklareret mængden af stero-
ler pr. 100 g vare.
Det er ikke nok at skrive, at der ikke er dokumenteret yderligere kolesterolsænkende effekt ved indtag over 1-3 g
pr. dag, det skal også fremgå, at der kan være uønskede effekter, bl.a. sænkning af beta caroten niveauet, ved
indtag over 1-3 g pr. dag.
At de berigede produkter "måske" ikke er ernæringsmæ ssigt egnede til visse befolkningsgrupper (gravide, am-
mende kvinder og børn under 5 år) er for vagt formuleret.
Med venlig hilsen
Karin
Frøidt
Afd.chef,
COOP
Danmark
A/S,
Laboratoriet
Tlf.
43
86
45
06,
Fax
43
86
45
64
karin.froeidt.petersen@coop.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Søholt Hansen [mailto:SHA@Mejeri.dk]
Sendt: 15. juli 2003 10:19
Til: Postkasse 8. kontor
Emne: skriftlig høring tirsdag den 15. juli kl.12.00
Lene Mølsted Jensen
Hermed bemærkninger fra Det Rådgivende Fødevareudvalg vedr.
SANCO 2472, 1725, 2766, 2808, 2809, 2764, 2765 og 2807.
1.
Om ændring af direktiv 90/496/EØF om næringsdekla-
ration af levnedsmidler (SANCO/2472/2003)
Der er ingen bemærkninger til forslaget.
2.
Om forslag til Kommissionens forordning om tilsæt-
ning af phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og
phytostanolestere til fødevarer og
fødevareingredi-
enser og om mærkning af sådanne fødevarer og fødevareingredi-
enser (SANCO/01725/2003)
Der er ingen bemærkninger til forslaget.
3.
Om tilladelse til markedsføring af diverse produk-
ter tilsat phytosteroler/-stanoler/-sterolesteri som nye lev-
nedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 258/97 (novel
foods-forordningen)
(SANCO 02766, 02808, 02809, 02764, 02765 og
02807/2003)
Generelt der det vores opfattelse at der skal være mulighed
for udvikling af nye produkter og derfor skal der også være
plads til den her omtalte type. Dog er der en vis betænkelig-
hed ved at give tilladelse til nye produkter indenfor en helt
produktkategori som f.eks gult fedt, pålæg, drikke m.v. da
der er en øvre grænse for anbefalet daglig indtag.
I henhold til forordning 258/97 kan der søges om nye levneds-
midler og
levnedsmiddelingredienser som ikke hidtil har været
anvendt til konsum. Så
vidt vi kan udlede af ansøgningerne
er der ikke tale om nye levnedsmidler
men om hele grupper af
levnedsmidler. (f.eks. smørbare gule fedtstoffer,
ikke et
smørprodukt eller et margarineprodukt) det samme gør sig gæl-
dende for andre kategorier (f.eks. pølser og pålæg, ikke 1
pølse eller
en bestemt type pålæg). Er dette en rigtig opfat-
telse og i bekræftende
fald kan dette have sin rigtighed?
Hvad angår ord som " yoghurtlignende
produkter" og "blød ost-
lignende produkter" og "frugtdrikke baseret på
mælk" hvad er
det?
I henhold til benævnelsesforordningen er det ikke
tilladt at
anvende mejerinavne for produkter der ikke er rene mejeripro-
dukter. Vi er usikre på om denne form for beskrivelse er kor-
rekt i
henhold til nævnte forordning.
mvh
Søholt Hansen
Mejeriforeningen
12