Grundnotat vedr. negativ retsvirkning af strafferetlig afgørelse
PDF udgave (89 KB)
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
9. juli 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om
forslag til rammeafgørelse om anvendelse af 'ne bis in idem'-princippet (princippet om den
negative retsvirkning af strafferetlige afgørelser).
Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Kære udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg dig forslag til rammeafgørelse om anvendelse af 'ne bis in idem' tillige med et
grundnotat herom, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at materialet ligeledes bliver oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
G R U N D N O T A T
om
forslag til rammeafgørelse om anvendelse af 'ne bis in idem'-princippet
(princippet om den negative retsvirkning af strafferetlige afgørelser)
1.
Baggrund
Det græske formandskab har den 13. februar 2003 fremsat et forslag til en
rammeafgørelse om den negative retsvirkning af strafferetlige afgørelser. For-
slaget er offentliggjort i EU-tidende (EUT C 100 af 26. april 2003, s. 24).
Formålet med forslaget til rammeafgørelse er at sikre mere ensartede regler
for, hvornår en medlemsstat kan iværksætte retsforfølgning, når der forinden
har fundet retsforfølgning sted i en anden medlemsstat ('ne bis in idem'-
princippet). Forslaget tager endvidere sigte på at supplere en række internati-
onale instrumenters forskelligartede bestemmelser om 'ne bis in idem', her-
under Schengen-konventionens artikel 54-58. Rammeafgørelsen indeholder
desuden en bestemmelse om den negative retsvirkning af retsforfølgning, der
endnu ikke er afsluttet (såkaldt litispendens).
2.
Indhold.
Retsgrundlaget for rammeafgørelsen er artikel 29, artikel 31, litra d, og artikel
34, stk. 2, litra b, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
I artikel 1 defineres rammeafgørelsens begreber. 'Strafbare handlinger' om-
fatter både lovovertrædelser efter national ret og administrative overtrædel-
ser, der kan straffes med bøde, og hvor der er mulighed for at indbringe sa-
gen for retten.
'Retsafgørelse' defineres som enhver afgørelse afsagt af en strafferetsdom-
stol med endelig retsvirkning efter national ret i form af domfældelse, frifin-
delse eller en afgørelse, der endeligt afslutter retsforfølgningen samt uden-
retslig mægling i straffesager.
'Processtat' betyder den stat, hvor retsforfølgningen først har fundet sted.
'Litispendens' betyder en sag, hvor retsforfølgning er ivær ksat uden, at der
endnu er afsagt en afgørelse.
4
'Idem' (samme faktiske omstændigheder) skal anses for at foreligge, når en
anden strafbar handling er afledt af samme eller i alt væsentligt samme fakti-
ske omstændigheder som den første strafbare handling, uanset om den juridi-
ske betegnelse er den samme.
Artikel 2 pålægger medlemsstaterne ikke at retsforfølge eller straffe en per-
son, der allerede har modtaget en endelig retsafgørelse i en anden medlems-
stat på baggrund af de samme faktiske omstændigheder.
Under særlige omstændigheder kan en af sluttet sag imidlertid genoptages i
overensstemmelse med reglerne herom i den første processtat.
Artikel 3 vedrører litispendens. Hvis en sag verserer i en medlemsstat, når der
indledes en strafferetlig forfølgning i en anden medlemsstat, fastsætter be-
stemmelsen følgende kriterier, der skal tages i betragtning, når der skal tages
stilling til, hvor retsforfølgningen skal finde sted:
1) gerningsstedet
2) gerningsmandens hjemsted
3) ofrets hjemsted og
4) pågribelsesstedet
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden
for at fastlægge, hvor retsforfølgningen skal finde sted på grundlag af oven-
nævnte kriterier. Hvis retsforfølgningen i en medlemsstat foretrækkes, udsæt-
ter den anden medlemsstat retsforfølgningen af den samme person på bag-
grund af samme faktiske omstændigheder. De relevante myndigheder under-
retter gensidigt hinanden i forbindelse med den videre behandling af sagen.
I artikel 4 fastsættes regler for, i hvilket omfang medlemsstaterne ved erklæ-
ring til Rådet og Kommissionen kan opretholde undtagelser i forhold til 'ne
bis in idem'-princippet. Undtagelsesmuligheden er begrænset til tilfælde,
hvor der foreligger en trussel mod sikkerheden eller andre væsentlige interes-
ser i medlemsstaten, eller tilfælde hvor en strafbar handling er begået af en
person i offentlig tjeneste i strid med dennes embedspligter. I erklæringen,
som staten kan tilbagekalde, skal det i øvrigt præciseres, hvilke strafbare
handlinger undtagelsen vedrører. I artikel 4, stk. 4, fastslås det, at undtagel-
serne ikke kan anvendes, når medlemsstaten har anmodet den anden stat om
at overtage retsforfølgningen eller har udleveret personen.
Artikel 5 bestemmer, at en medlemsstat skal tage hensyn til sanktioner fastsat
i en anden medlemsstat på baggrund af de samme faktiske omstændigheder i
de begrænsede tilfælde, hvor retsforfølgn ing i sådanne tilfælde ikke vil være i
strid med 'ne bis in idem'-princippet.
Artikel 6 tager sigte på at lette udvekslingen af oplysninger mellem de kom-
petente myndigheder i medlemsstaterne. Bestemmelsen omhandler bl.a. vide-
5
regivelse af oplysninger med et hvilket som helst moderne teknisk hjælpe-
middel samt angivelse af de kompetente myndigheder i en erklæring, som
afgives til Rådssekretariatet.
Artikel 7 åbner mulighed for, at medlemsstaterne anvender mere vidtgående
nationale bestemmelser om 'ne bis in idem'-princippet, hvorefter retsfor-
følgning begrænses i videre omfang på baggrund af retsforfølgning i et tred-
jeland (dvs. i et land uden for EU).
Artikel 8, 9 og 10 vedrører gennemførelse og ikrafttrædelse af rammeafgørel-
sen samt ophævelse af Schengen-konventionens artikel 54 –58, der erstattes
af rammeafgørelsen.
1.
Lovgivningsmæssige og stat sfinansielle konsekvenser
Efter straffelovens § 10 a, stk. 1, afskæres dansk straffemyndighed, når der er
afsagt en dom i gerningslandet, såfremt:
1) der ved en upåankelig dom er sket frifindelse,
2) straffen er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet, eller
3) den tiltalte er fundet skyldig uden at sanktion er fastsat.
Straffelovens § 10 a indeholder tillige en henvisning til den europæiske kon-
vention om straffedommes internationale retsvirkning samt lov om overfør-
sel til andet land af retsforfølgning i straffesager. Hermed udvides den nega-
tive retsvirkning til at omfatte domme afsagt af domstole med strafferetlig
kompetence i lande, der har tiltrådt den europæiske konvention af 28. maj
1970 om straffedommes internationale retsvirkninger eller den europæiske
konvention af 15. maj 1972 om overførsel af retsforfølgning i straffesager,
uanset om der er tale om et gerningsland. I annex III til sidstnævnte konven-
tion udvides den negative retsvirkning endvidere til visse former for afgørel-
ser uden for strafferetten i Tyskland, Frankrig og Italien.
Efter straffelovens § 10 a, stk. 2, har dommene nævnt i stk. 1 ikke negativ
retsvirkning, hvis handlingen er begået på dansk territorium eller fartøj. Det
bemærkes herved, at Danmark kan anses som gerningsland i medfør af straf-
felovens § 9, når den strafbare handlings virkning er indtruffet eller tilsigtet at
skulle indtræde på dansk territorium.
Straffelovens § 10 a, stk. 2, undtager ligeledes handlinger, der krænker den
danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndighe-
der, en embedspligt mod staten eller sådanne interesser, hvor retsbeskyttelse i
den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne.
Undtagelsesbestemmelserne finder imidlertid ikke anvendelse i tilfælde, hvor
retsforfølgning i udlandet er sket efter dansk anmodning.
6
Efter straffelovens § 10 b skal der tages hensyn til allerede idømt straf i ud-
landet, hvis princippet om negativ retsvirkning i § 10 a ikke finder anvendel-
se.
Efter ordlyden må det antages, at dansk retsforfølgning ikke afskæres af ad-
ministrative beslutninger, herunder udenlandsk påtalemyndigheds opgivelse
eller frafald af tiltale, da der i så fald ikke er tale om en dom. Bestemmelsen
må imidlertid fortolkes i overensstemmelse med relevante internationale for-
pligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark har tiltrådt en række
internationale instrumenter, der indeholder bestemmelser om 'ne bis in
idem'-princippet, herunder navnlig Schengen-konventionen (artikel 54–58),
den europæiske konvention af 28. maj 1970 om straffedommes internationa-
le retsvirkninger (artikel 53–55) og den europæiske konvention om overførsel
af retsforfølgning i straffesager (artikel 35–37).
Disse instrumenter tillægger ikke udtrykkeligt administrative afgørelser nega-
tiv retsvirkning, men EF-Domstolen har ved dom af 11. februar 2003 i de
forenede sager C-187/01 og C-385/01 fortolket Schengen-konventionens
artikel 54 således, at visse administrative afgørelser skal tillægges negativ rets-
virkning, når afgørelsen har strafferetlig karakter.
Det må forventes at rammeafgørelsen, hvis den vedtages med ovennævnte
ordlyd, vil kræve en ændring af straffelovens § 10 a.
Der vil navnlig skulle tillægges visse administrative afgørelser negativ retsvirkning,
og da rammeafgørelsen kun tillader undtagelser af meget begrænset omfang, vil
undtagelsesbestemmelserne i straffelovens § 10 a, stk. 2, ikke kunne opretholdes i
det nuværende omfang.
Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
4. Høring
Udkastet er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske
Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af be-
skikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Rigs-
advokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Præsidenterne for Ve-
stre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og
Roskilde samt Statsadvokatforeningen.