Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om genetisk modificerede majs

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her


PDF udgave (190 KB)
 
emmerne af Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
27. juni 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt
grundnotat vedrørende ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk mo-
dificeret majs (C/D/02/9) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF.
2
Skov- og Naturstyrelsen
20. juni 2003
Landbrugs- og Bioteknologikontoret  
J.nr.: M 1034-0006
MILJØ styrelsen
MIM-497-MST
Internationalt kontor
bxj/rsc/SNS12; lkj/MST6
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ansøgning  om  godkendelse  til  markedsføring  i  EU  af  genetisk  modificeret  majs
(C/D/02/9) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Ovennævnte forslag er beskrevet i  vedlagte grundnotat. Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketin-
gets Europaudvalg.
Danmark modtog den 5. maj 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk
modificeret majs efter reglerne udsætningsdirektivet (2001/18/ef). Ansøgningen er oprindeligt indle-
veret til de tyske myndigheder af Monsanto.
De tyske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der under nærmere
fastsatte vilkår gives godkendelse til markedsføring. Hvis der ikke inden fristens udløb den 1. juli 2003
kommer anmodninger om yderligere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslan-
dene, kan Tyskland umiddelbart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.
Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere og anvende kernerne af de to genetisk
modificerede majs til foder og videre forarbejdning af kernerne af de to genetisk modificerede majs.
Der søges ikke om godkendelse til dyrkning i EU.  
Den ene majslinje (MON863) indeholder et gen, der giver tolerance overfor antibiotika. Der er endvi-
dere risiko for, at der i forbindelse med produktion i 3. lande sker en opblanding af de genmodificere-
de majs med konventionel majs til udsåning.
De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og
miljø, hvis de to genetisk modificerede majslinjer introduceres på det danske marked. Det vurderes
ikke sandsynligt, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med import af de
to majs. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf,
samt vurderingsrapporten fra de tyske myndigheder.
Regeringen agter at tilkendegive, at da der er risiko for, at der i forbindelse med produktion i 3. lande
sker en opblanding af de genmodificerede majs med konventionel majs til udsåning, bør disse majsli-
nier indgå i den allerede eksisterende overvågning af importerede majspartier til udsåning fra 3. lande.
Regeringen vil endvidere gøre opmærksom på, at Danmark ikke støtter godkendelse til markedsføring
af genetisk modificerede organismer, der indeholder  gener, som giver resistens over for antibiotika,
der anvendes i human- eller veterinærmedicinsk behandling.
Endelig vil regeringen gøre opmærksom på moratoriet og fremsætte ønske om, at sagen tages op i
komitéprocedure.
3

4
Skov- og Naturstyrelsen
20. juni 2003
Landbrugs- og Bioteknologikontoret  
J.nr.: M 1034-0006
MILJØ styrelsen
MIM-497-MST
Internationalt kontor
bxj/rsc/SNS12; lkj/MST6
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ansøgning  om  godkendelse  til  markedsføring  i  EU  af  genetisk  modificeret  majs
(C/D/02/9) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
1. Status
Danmark modtog den 5. maj 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk
modificeret majs efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk mo-
dificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen omhandler majslinien
'MON863' og en krydsning af denne majslinie med  en anden allerede godkendt majslinie 'MON863 x
MON810'. Ansøgningen er oprindeligt indleveret til de tyske myndigheder af Monsanto Europe S.A.
og Monsanto, USA.
De tyske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der under nærmere
fastsatte vilkår gives godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter
fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.
Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller komme
med begrundede indvendinger til ansøgningen og den tyske indstilling. Fristen udløber således den 1.
juli  2003.  Hvis  der  ikke  inden  fristens  udløb  kommer  anmodninger  om  yderligere  oplysninger,  be-
mærkninger  eller  indvendinger  fra  medlemslandene,  kan  Tyskland  umiddelbart  efter  fristens  udløb
udstede en godkendelse til markedsføring.  
Ansøgningen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
2. Formål og indhold
Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til at importere og anvende kernerne af
de to genetisk modificerede majs til foder og videre forarbejdning af kernerne af de to ge-
netisk modificerede majs. Der søges ikke om godkendelse til dyrkning i EU. Hvis majs-
planterne skal dyrkes i Europa vil det kræve en fornyet ansøgning efter reglerne i udsæt-
ningsdirektivet. Anvendelse af majsen i levnedsmidler kræv er særskilt godkendelse i hen-
hold til forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og levnedsmiddel ingredienser
(Novel-food forordningen). En ansøgning om godkendelse til fødevarer af majslinierne
MON 863 og hybriden MON 863 x MON 810 er i øjeblikket under behandling hos de tyske
myndigheder.  
Majslinjen  MON863  har  fået  indsat  et  gen,  der  gør  planterne  tolerante overfor angreb  af  skadelige
billelarver (majs-rodorm). Det indsatte gen (MON863 cry3Bb1) er en syntetisk variant af vildtypegenet
cry3Bb-genet fra bakterien Bacillus thuriengiensis ssp. Kumamotoensis. Den syntetiske variant af genet afvi-

5
ger fra vildtype genet med en DNA-sekvens - på aminosyre niveau består afvigelsen i en ekstra alanin
på position 2 og yderligere 6 aminosyreskift på pladserne D166G, H232R, S312L, N314T, E318K og
Q349R. Denne afvigelse medfører at MON863 er mere giftig overfor de skadelige billelarver end en
GMO, der indeholder vildtypegenet. Majslinjen indeholder et gen (nptII) der giver tolerance overfor
antibiotika (kanamycin).
Den genetisk modificerede majslinie MON863 x MON810 er opstået ved en traditionel krydsning af
den ovennævnte majslinie og en  majslinie MON810, som har fået overført gener, der gør den resi-
stent overfor angreb af skadelige sommerfuglelarver. Majslinien MON810 er allerede godkendt i EU
(godkendelse nr. C/F/95/12-02).
Udsætningsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at
GMO'er, der indeholder gener, som  udtrykker resistens over for antibiotika anvendt i human- eller
veterinærmedicinsk behandling, tages specielt i betragtning ved miljørisikovurderingen med henblik på
identifikation og udfasning inden 31. december 2004 af antibiotikaresistensmarkører i GMO'er, der
kan  have  uønskede  virkninger  på  menneskers  sundhed  og  miljøet.  En  arbejdsgruppe  nedsat  under
udsætningsdirektivet – som Skov- og Naturstyrelsen  deltager i - har til formål at drøfte de nærmere
rammer for denne udfasning samt at udvikle et koncept for vurderingen af antibiotikaresistens mar-
kørgener. Det faktum, at MON863 indeholder et gen, der giver tolerance overfor kanamycin samt i
lyset af det igangsatte arbejde på området indstiller Tyskland, at der meddeles en godkendelse på føl-
gende vilkår:
1.  At godkendelsen tidsbegrænses til 31. december 2004, og gøres afhængig af udfaldet af ovennævn-
te arbejdsgruppes arbejde
2.  Der fastsættes vilkår om sporbarhed og mærkning af GMO'en, der svarer til kravene i det endnu
ikke endeligt vedtagne forslag om sporbarhed og mærkning.
3.  I tillæg til den foreslåede overvågningsplan er det nødvendigt at orientere medlemsstaternes an-
svarlige  veterinære  myndigheder  såvel  som  de  ansvarlige myndigheder for  veterinærernæring og
veterinærfoderstof forskning om introduktionen  af GMO'en. Samme myndigheder skal også in-
volveres i det generelle overvågningsprogram.  
4.  Overvågningen afrapporteres årligt.
Der er givet godkendelse til markedsføring af MON863 i USA og Japan. Der er givet godkendelse til
markedsføring af MON810 i EU, Argentina; Australien, Canada, Japan, Korea, Filippinerne, Sydafri-
ka, Schweiz og USA.
Der er ingen oplysninger om hybriden 'MON863 x MON810' er godkendt til markedsføring i andre
lande. Det skal dog nævnes at det i flere lande, som f.eks. USA,  ikke er lovpligtigt at foretage en sepa-
rat registrering af hybrider fremkommet ved traditionel krydsning mellem godkendte GMO'er.
1.  Nærheds- og propor tionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort herfor, eftersom ansøgningen ikke er en retsakt.  
2. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:  
En  godkendelse  til  markedsføring  vil  ikke  få  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  idet  der  er  tale  om
ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret
med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om
godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.


6
 
Økonomiske og administrative konsekvenser:  
En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der
forventes en mindre administrativ byrde i forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol
i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i mil-
jøet af genetisk modificerede organismer.
 
Beskyttelsesniveau:  
De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og
miljø, hvis MON863 og hybriden MON863 x MON810 introduceres på det danske marked. Som det
fremgår af nedenstående udtalelser, er det ikke sandsynligt, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige
konsekvenser forbundet med import af MON863 og hybriden MON863 x MON810. Vurderingerne
er foretaget på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf, samt vurderingsrappor-
ten fra de tyske myndigheder.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
DMU anfører at de genmodificerede majs, MON863 og MON863 x MON810, adskiller sig fra kon-
ventionel  majs  ved  at  have  indsat  gener  der  gør  planterne  tolerante  over  for  insektangreb  fra  hhv.
nogle arter af bladbiller ('corn rootworm') og en sommerfugleart (majsboreren). Desuden er der be-
nyttet en antibiotikaresistens-markør (kanamycin)  til den genetiske selektion. Majsen søges kun god-
kendt til import til direkte brug som dyrefoder eller til viderebearbejdning,  men ikke dyrkning eller
opformering. Der kan derfor kun ske uønskede effekter på naturen, hvis der sker en tilfældig, utilsig-
tet spredning.
Der  har  tidligere  været  eksempler  på  genspredning  fra  genmodificeret  majs  til  konventionel  majs  i
Nord- og Mellemamerika. Desuden kan der ske uheld med iblanding af genmodificerede majs i kon-
ventionel majs  før  og  efter import. Den landbrugsmæssige kontrol der foregår af frøudsæd vil for-
mentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af MON863 eller
MON863 x MON810 majsfrø i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde
arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke kan
overleve vinterperioden.
Der er risiko for at der i forbindelse med håndtering sker en opblanding af MON863 og MON863 x
MON810 med konventionel majs til udsåning. Det foreslås derfor, at der stikprøvevis moniteres for
forekomst af transgenet i andre majspartier til udsåning.
DMU's  risikovurdering  af  de  mulige  økologiske  konsekvenser  for  plante-  og  dyreliv  af en eventuel
tilfældig spredning af den genmodificerede majs viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ubety-
delige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning.  
DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- plante-
livet ved markedsføring af de insektresistente majs MON863 og hybriden MON863 x MON810, når
de anvendes til andre formål end dyrkning.
DMU  bifalder  kravet  fra  de  kompetente  tyske  myndigheder  om,  at  der  udarbejdes  en  årlig  rapport
over resultaterne fra moniteringen, specielt hvor dette gælder utilsigtet forekomst af transgenet i andre
majspartier.
7
Plantedirektoratet
Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen samt i det fortrolige materiale til denne er fremlagt
oplysninger, som sandsynliggør, at det nye genetiske materiale i MON 863-majsen er indsat som be-
skrevet i anmeldelsen.
Direktoratet  vurderer  endvidere,  at  de  nye  genprodukter  i  MON  863-majs  (Cry3Bb1-  og  NPTII-
proteinet) og i MON 863 x MON 810-majs (foruden de to nævnte  proteiner også Cry1Ab-proteinet)
ikke har sundhedsskadelige effekter på dyr.
Herudover tyder resultaterne fra undersøgelserne af indholdet af næri ngsstoffer på, at kerner fra den
genmodificerede majs er substantielt ækvivalent med kerner fra konventionel majs.  
Plantedirektoratet vurderer på baggrund heraf samt på baggrund af resultaterne af fodringsforsøg med
rotter, slagtekyllinger og kvæg,  at fodring med kerner fra MON 863- og MON 863 x MON 810-majs
ikke giver anledning til skadelige effekter på dyr.  
Med  hensyn  til  kanamycinresistens-genet  vurderer  direktoratet,  at  tilstedeværelsen  af  dette  i  majsen
ikke vil give anledning til sundhedsmæssige effekter på dyr.
Sammenfattende vurderer Plantedirektoratet, at der ikke vil være sundheds- eller sikkerhedsmæssige
problemer forbundet med, at dyr indtager foder med indhold af majskerner eller heraf afledte produk-
ter fra majslinierne MON 863 og MON 863 x MON 810.
Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (IFSE)
MON863
IFSE anfører at ansøgeren har leveret en fyldestgørende dokumentation for den indsatte konstrukti-
on, herunder for fravær af backbone sekvenser og  for fravær af aktive produkter af BLE fragment.
Ansøgeren  har  i  den  forbindelse  leveret  data  der  muliggør  entydig  identifikation  i  kontroløjemed.
Denne dokumentation vurderes at opfylde kravene i udsætningsdirektivet.  
Ansøgeren har ligeledes foretaget  sammenlignende undersøgelser for at dokumentere at der ikke er
væsentlig forskel mellem MON863 majs og tilsvarende ikke-gensplejset majs når der ses bort fra de
nye genprodukter. Denne dokumentation vurderes som værende tilstrækkelig til at sikre at MON863
majs ikke sundhedsmæssigt mere betænkeligt end tils varende ikke-gensplejset majs når der ses bort fra
de nye genprodukter. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt, kan ansøgningen derfor koncentreres til en
vurdering af de nye produkter, NPTII og MON863 Cry3Bb1.  
Hvad angår NPTII har dette protein været gennem flere tidligere markedsføringssager. Der er efter-
hånden akkumuleret en meget stor viden om de sundhedsmæssige aspekter af NPTII anvendelse. Vi
vurderer, at NPTII ekspression ikke udgør noget  sundhedsmæssigt problem. I den konkrete ansøg-
ning er NPTII proteinmængden imidlertid under detektionsgrænsen for de spiselige dele af majsplan-
ten. Risikoen for horisontal genoverførsel af nptII genet vurderes ligeledes til at være neglesabel.
8
Dokumentationen for proteinet MON863 Cry3Bb1´s egenskaber vurderes som værende tilstrækkeligt
til  en  sundhedsmæssig  vurdering.  Der  er  ingen  tegn  på  at  proteinet  har  nogen  uønskede  effekter  i
form af toksiske eller allergene egenskaber. Vi vurderer, at MON863 Cry3Bb1 ikke vil udgøre noget
sundhedsmæssigt problem ved indtagelse.  
Vi har samlet ingen sundhedsmæssige betænkeligheder ved markedsføring af MON863 majs.
MON863XMON810
Krydsningen mellem MON863 og MON810 giver anledning til majsplanter med følgende egenskaber,
dels tolerance overfor billelarver, der angriber majsrødder og dels tolerance overfor sommerfuglelar-
ver der angriber majsblade og stængler. Desuden udtrykkes markgørgenet nptII, der inaktiverer anti-
biotika af kanamycin og neomycin typen.  
Krydsningen mellem MON863 og MON810 giver ikke anledning til at forvente, at de respektive gen-
produkter vil kunne påvirke hinanden, hverken på metabolisme niveau eller på effektniveau, fordi de
rammer forskellige typer insektlarver.  
MON810 majs er tidligere blevet vurderet i forbindelse med markedsføring hvor der ikke blev fundet
betænkeligheder ved de sundhedsmæssige egenskaber  i den forbindelse. Det skal dog nævnes at ansø-
geren i forbindelse med denne ansøgning har leveret yderligere sekvensdata for den indsatte konstruk-
tion og for flankerende sekvenser for at få informationsniveauet op på det nye direktivs datakrav. Det
vurderes at der ikke i de nye informationer er data, der ændrer den tidligere vurdering. Med hensyn til
kravet om entydig identifikation af MON863 x MON810 er det nødvendigt at kombinere målinger på
dels MON810 (findes i forvejen publiceret) og dels MON863 som er med i denne ansøgning. Det er
nødvendigt at foretage målingerne for MON863 x MON810 med hvert sit primerpar. Enten via to
uafhængige målinger eller ved udvikling af multiplex teknikker, der kan have flere primerpar i samme
PCR reaktion.  
Sammenligninger af genekspressioner af de indsatte gener fra krydsningsproduktet MON863 x
MON810  i  forhold  til  de  respektive  moder  materialer  giver  det  forventelige  ekspressionsmønster.
NPTII ekspressionen i frø er også i krydsningsproduktet under detektionsgrænsen. Den variation der
ses i de enkelte målinger på forskellige planteorganer ses både i krydsningsproduktet og i modermate-
rialerne. Det niveau for ekspression for henholdsvis MON863 Cry3Bb1 og for Cry1Ab kan godt føl-
ges i både krydsningsproduktet og i modermaterialerne. Man kan sige at de forventninger om ekspres-
sion i krydsningsproduktet udfra modermaterialerne er blevet indfriet. Der er altså ingen tegn på in-
teraktion på mellem de udtrykte nye gener på produktniveau.
Sammenlignende undersøgelser på MON863 x MON810 og tilsvarende non-transgene majs planter
samt 4 forskellige kommercielle sorter målt på en række stoffer i majsfrø; proximate data, fibre (ADF,
NDF, de enkelte aminosyrer og fedtsyrer, vitaminer (E, B1 og B2), mineraler, fytinsyre, folsyre, inosi-
tol, trypsin hæmmer, ferulinsyre, raffinose, furfural, para-cumarinsyrer, viste at MON863 x MON810
ikke  er  signifikant  forskellige  fra  tilsvarende    ikke-gensplejsede  majs  og  fra  kommercielle  sorter. På
grøntfoder materiale  blev  sammenligningen udført på proximate data og på fiber data. Her var der
heller ikke væsentlige forskelle i de kemiske målinger.  
De sammenlignende undersøgelser og gen-ekspressions målingerne på MON863 x
MON810 viser ikke tegn på interaktioner, der kunne give anledning til en ændret sund-
hedsmæssig vurdering af MON863 x MON810  i forhold til modermaterialerne MON863
og MON810. Vi vurderer derfor at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved
markedsføring af krydsningsproduktet MON863 x MON810 majs.



9
3. Høring
I perioden den 9. til den 29. maj 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring af
55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmate-
rialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsforteg-
nelse til hele ansøgningen samt de tyske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Natur-
styrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
· Fødevareindustrien i Dansk Industri
· Den Kongelige Veterinære - og Landbohøjskole
· Greenpeace
· Hovedstadens Udviklingsråd
· Landbrugsraadet
· Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd  
Fødevareindustrien i Dansk Industri har ingen specifikke bemærkni nger og er af den op-
fattelse at ansøgningsmaterialet tilvejebringer dokumentation, der bør føre til en godken-
delse af de to pågældende GMO linier.
Hovedstadens Udviklingsråd og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole  har ingen
bemærkninger til  ansøgningen.  
Greenpeace anfører, at de grundlæggende er im od udsætning af GMO i naturen uafhæn-
gigt af, om afgrøden er dyrket inden- eller udenfor EU. Det, at dyrkningen finder sted
udenfor europæisk territorium, bør ikke være grund til at ignorere de miljømæssige konse-
kvenser ved at udsætte GMO i naturen. Hvis  en GMO godkendes til markedsføring i Dan-
mark/EU, er Danmark via vor efterspørgsel ansvarlig for, at GMO'en udsættes på mar-
kerne der, hvor GMOen produceres. Greenpeace mener derfor, at det er principielt forkert
og i strid med ånden i Cartagena protokollen, at godkendelsesprocessen alene sætter fokus
på de sundhedsmæssige aspekter for europæere – uden hensyntagen til de miljømæssige
konsekvenser i produktionslandet af, at vi i Europa efterspørger GMO.
 
Greenpeace har følgende specifikke indsigelser mod MON 863 og MON 863 X MON 810:
· Den molekylære karakterisering af begge  forældrelinier viser uregelmæssigheder,
f.eks. ved åbne læserammer, manglende 'stop' koder og trunkerede konstruktioner der
producerer trunkerede proteiner. Ble gen fragmentet i MON 863 er ikke nævnt i sam-
mendraget af ansøgningen.
· Data for kompositionen er af dårlig kvalitet og der er mange væse ntlige forskelle. På
den baggrund er der ingen beviser for at anvende princippet om 'substantiel equiva-
lence'. Resultatet af fodringsforsøgene er ikke afrapporteret videnskabeligt korrekt.
· Testene for toksitet på Cry3Bb1 er udført på et andet proterin end det der produceres
af planten.
· MON 863 indeholder et antibiotikaresistent markørgen.  





10
· Der mangler risikovurdering af konsekvenser af hvis den genetisk modificerede majs
ved en fejl/ved et uheld udsættes i miljøet.
· Der mangler en præcis overvågningsplan for  både fødevaresikkerhed og i tilfælde af
fejlagtig udsætn ing i miljøet.

Det anføres endvidere, at det er nødvendigt med en selvstændig og komplet ansøgning for
hybriden MON 863 X MON 810. Det er ikke tilstrækkeligt at krydshenvise til data inde-
holdt i ansøgningen for forældrelinierne.
Landbrugsraadet kan anbefale, at de to majslinier godkendes til import til dyrefoder og til
videre forarbejdning under forudsætning af, at  det indsatte 'antibiotikaresistensgen' efter
de danske myndigheders vurdering ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænklighe-
der. Organisationen er endvidere enige med de tyske myndigheder i at de nye mærknings-
og sporbarhedsbestemmelser kommer til at gælde for omsætningen af de to majstyper.  
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd  finder ingen tekniske eller
videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.
I perioden den 13. til den 29. maj 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen endvidere en
offentlig høring, idet der i landsdækkende av iser blev gjort opmærksom på, at man kunne
finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra
Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke modtaget svar på denne høring.
Rammenotat om forslaget har endvidere været i høring i EU-specialudvalget for miljø-
spørgsmål, hvor der fremkom følgende supplerende bemærkninger i forhold til den gene-
relle høring:
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug oplyser, at de kan tilslutte sig den danske holdning
og indstilling.
Fødevareindustrien i Dansk Industri mener, at godkendelsen gives alle tænkelige sikkerhedsforanstalt-
ninger, og Danmark bør godkende ansøgningen. Fødevareindustrien henviser til, at der i høringssva-
rene er bred enighed om, at en godkendelse af de to majslinier ikke indebærer hverken miljø- eller
sundhedsmæssige betænkeligheder, og  påpeger, at Tyskland indstiller, at godkendelsen gives på betin-
gelse af, at den tidsbegrænses til udgangen af 2004 for dermed at tage hensyn til det arbejde, der pågår
med hensyn til udfasning af antibiotikaresistensmarkører i GMO'er. Fødevareindustrien henviser vide-
re til, at godkendelsen er omfattet af en overvågningsplan, der indebærer monitering af utilsigtet fore-
komst af transgenet, samt en årlig rapportering. Endelig mener Fødevareindustrien, at en henvisning
til moratoriet er unødvendig, idet godkendelsen omfattes af krav til mærkning og sporbarhed svarende
til den kommende EU lovgivning.
Specialarbejderforbundet (SiD) er grundlæggende imod udsætning af  GMO'er i naturen, uafhængigt
af, om afgrøden er dyrket inden- eller udenfor EU. SiD mener, at hvis en GMO godkendes til  mar-
kedsføring i Danmark/EU er Danmark vi efterspørgsel ansvarlig for, at GMO'en udsættes på mar-
kerne,  der  hvor  GMO'en produces.  SiD  er derfor af  den opfattelse, at det er principielt forkert, at
godkendelsesprocessen alene sætter fokus på de sundhedsmæssige aspekter for europæerne uden hen-
syntagen til de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i produktionslandet.  

11
SiD har følgende specifikke indsigelser om MON 863 og MON 863 X MON 810:
·  Der mangler risikovurdering af konsekvenser af, hvis den genetisk modificerede majs ved en
fejl/ved et uheld udsættes i miljøet
·  Der mangler en præcis overvågningsplan for både fødevaresikkerhed og i tilfælde af fejlagtig
udsætning i miljøet
·  Der  mangler  en  konsekvens-analyse  af,  hvilke  indvirkning  foderet  har  på  de  dyr,  der  spiser
disse GMO majs
SiD er af den opfattelse, at disse vurderinger og analyser først skal foreligge, før der kan tages endelig
stilling til en eventuel godkendelse.
Greenpeace mener, at den af Folketinget vedtagne beslutning om, at Danmark skal for-
længe moratoriet indtil erstatningsansvaret  er afklaret, bør indgå i begrundelserne for
ikke at støtte godkendelsen. Greenpeace bemærker videre, at  de af Greenpeace tidligere
anførte specifikke indsigelser ikke er omtalt i den danske indstilling og mener, at dette er i
strid med direktivets forsigtighedsprincip.