Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 11-12, 17-19, 25-26/6-redegørelse

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 11.-12. juni, den 17.-19. juni og den 25.-26. juni 2003.

 

 

 

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

J.nr. 2000-521-0057

Den 26. juni 2003

FVM 068

 

 

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni, den 17. – 19. juni og den 25. – 26. juni 2003.

 

1. Reform af den fælles landbrugspolitik

Efter langvarige forhandlinger vedtog Rådet den 26. juni med kvalificeret flertal et kompromis om en reform af den fælles landbrugspolitik, idet Portugal stemte imod, jf. vedlagte dokument DS 223/03. Danmark stemte for reformen, men meddelte, at man ikke kunne støtte erklæringen i punkt 2.5 i kompromisteksten for så vidt angår tobak. Reformen holder sig indenfor det vedtagne budgetloft fra Det Europæiske Råd i Bruxelles oktober 2002. Med reformen har EU nu fået et bedre grundlag for forhandlingerne i WTO i Cancun 10. – 14. september 2003. Hovedelementerne i den vedtagne reform er:

Afkobling

Landbrugssektoren får den samme støtte som hidtil, men støtten afkobles delvist fra produktionen, således at den enkelte landmand selv kan bestemme, hvad der skal produceres, og hvorvidt der skal produceres. Afkobling af støtten iværksættes fra 2005, dog med mulighed for at udskyde iværksættelsen i 2 år, hvis særlige omstændigheder i et givent medlemsland taler herfor.

 

Når reformen er fuldt gennemført, udbetales ca. 35 mia. € i direkte støtte til landmændene i EU-15, hvoraf de ca. 60 % i gennemsnit vil blive afkoblet.

 

I den vegetabilske sektor, hvor den største del af støtten i dag ydes til hovedafgrøderne (dvs. korn, oliefrø og proteinafgrøder) i form af hektarstøtte, afkobles støtten med 100 %, idet medlemslandene dog kan fastholde 25 % i koblet form. Blandt elementer i den vegetabilske sektor, der ikke afkobles er en tillægspræmie til durumhvede, tillæg til proteinafgrøder og ris, støtte til nødder og energiafgrøder, specifik støtte til kartoffelstivelse og støtte til tørring af foder.

 

I den animalske sektor vil der være mulighed for at yde en del af den nuværende støtte til oksekød som en produktionsafhængig støtte for at undgå pludselige ændringer af økonomien for oksekødsproducenter samt regionale problemer med affolkning, ophør af dyrkning af jorden etc. Medlemslandene får en grad af fleksibilitet, idet den koblede del af støtten enten kan anvendes til en 100% opretholdelse af ammekopræmien og 40 % af slagtepræmien eller en 75 % opretholdelse af handyrpræmien eller som en 100 % opretholdelse af slagtepræmien.

 

I fåresektoren vil mindst halvdelen af den direkte støtte blive afkoblet, mens landene kan udbetale den resterende del som koblet støtte. Den supplerende præmie til får og geder i ugunstigt stillede områder og bjergområder kan opretholdes som koblet støtte, hvilket tillige gælder tillægsbetaling for tørring (af korn) og markfrø. I de ultraperifære områder samt det Ægæiske Øhav kan de direkte støtteordninger opretholdes.

 

Senest to år efter iværksættelsen af afkobling vil Kommissionen fremlægge en rapport eventuelt ledsaget af passende forslag. Rapporten skal belyse funktionen og implementeringen af den afkoblede støtte, dvs. virkningen på markederne og eventuelle uheldige konsekvenser forbundet med muligheden for at opretholde den koblede støtte i visse sektorer.

 

Med henblik på at imødegå unfair konkurrence vil det ikke blive tilladt at dyrke frugt- og grønt og kartofler på arealer berettiget til afkoblet støtte.

 

Modulation og udvikling af landdistrikterne

Udviklingen i landdistrikterne bliver styrket gennem overførsel af midler fra markedsordningerne til landdistriktspolitikken ved hjælp af modulation.

 

Modulation iværksættes fra 2005, hvor den direkte støtte til producenter, som modtager mere end 5.000 €/år vil blive reduceret med 3 %. Denne procentsats øges i 2006 til 4 % og vil fra 2007 udgøre 5 %.

 

De genererede midler ved modulation bliver omfordelt mellem medlemslandene på basis af objektive fordelingskriterier (landbrugsareal, beskæftigelse i landbrugssektoren og BNP pr indbygger – de såkaldte samhørighedskriterier), dog således at hvert medlemsland er sikret, at mindst 80 % af de genererede midler føres tilbage til landet. Når systemet er fuldt indarbejdet vil Danmark få overført yderligere ca. 240 mio. kr. til landdistriktspolitikken.

 

Landdistriktspolitikken styrkes tillige gennem et øget antal indsatsområder, der som noget nyt omfatter støtte til: innovation, opfyldelse af standarder; forbedring af fødevarekvalitet; forbedring af dyrevelfærd og etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger. Anvendelse af EU-midler under landdistriktspolitikken kræver national medfinansiering i forholdet 50/50 (dog 75/25 i mål-1-områder). Reformen øger EU-medfinansieringen med 10 procentpoint til henholdsvis 60/40 og 85/15 ved miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

 

Degressivitet

Reformen af landbrugspolitikken holder sig indenfor det budgetloft, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Bruxelles, oktober 2002. Til sikring heraf etableres en mekanisme for finansiel disciplin, således at udgifterne under søjle I (direkte støtte og markedspolitik) holdes inden for de årlige udgiftslofter aftalt i de finansielle perspektiver. Såfremt prognoserne angiver, at udgiftsloftet reduceret med 300 mio. € (sikkerhedsmargin), vil blive overskredet, fremlægger Kommissionen et forslag til Rådet om degressivitetssatsen for det pågældende år. Denne degressivitetssats betyder, at den direkte støtte til producenterne bliver reduceret det pågældende år.

 

Markedsordninger for korn og mælk mm.

Produktion og afsætning reguleres gennem markedsordninger for de enkelte produkter. Instrumenterne er garanterede mindstepriser (interventionspriser) til landmændene, direkte produktionsstøtte, eksportstøtte mm. Reformen indebærer en række ændringer for følgende produkter:

 

Korn

Interventionsprisen for korn reduceres ikke, men de månedlige tillæg halveres. Fra 2004 vil det ikke længere være muligt at opkøbe rug til intervention. Der vil gælde en overgangsforanstaltning for Tyskland i form af kvalitetsforbedrende foranstaltninger finansieret af egne modulationsmidler.

 

Durumhvede

Støtten til produktion af durumhvede i regioner med en veletableret produktion udfases over 3 år, mens støtten til produktionen i traditionelle produktionsregioner reduceres 17 % over 3 år og afkobles.

 

Ris

Markedsordningen for ris reformeres gennem en halvering af interventionsprisen fra 300 €/t til 150 €/t i 2004/05, som kompenseres gennem en forhøjelse af den nuværende støtte med 125 €/t. Muligheden for opkøb til intervention begrænses til 75.000 t. pr. år. Kommissionen opfordres samtidig til at åbne forhandlinger i WTO med tredjelande med henblik på indførelse af toldkontingenter til regulering af toldimporten.

 

Kartoffelstivelse

Den direkte støtte afkobles med 40 %, og minimumsprisen såvel som produktionsrestitutioner opretholdes.

 

Tørret foder

Støtteordningen til tørret foder ændres, idet den nuværende støtte, som p.t. ydes udelukkende til tørringsindustrien, fremover skal fordeles 50/50 til producenterne og virksomhederne, samtidig med at støtten til producenterne afkobles. Kommissionen vil udarbejde en evalueringsrapport om konsekvenserne af reformen i 2008 og eventuelt fremsætte forslag om ordningens eventuelle videreførsel.

 

Støtte til energiafgrøder

Der oprettes en ny støtte, en såkaldt "CO₂-kredit", til dyrkning af energiafgrøder. Støtten vil udgøre 45 €/ha til energiafgrøder for et maksimalt areal på 1,5 mio. ha.

 

Nødder

Til erstatning af de nuværende foranstaltninger, som har haft form af støtte til strukturforbedringer, etableres en støtteordning på 121 €/ha, som medlemslandene nationalt kan fordoble. Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 800.000 ha. i EU.

 

Middelhavsprodukter

Kommissionen pålægges at fremsende en meddelelse om reform af de fælles markedsordninger for oliven, bomuld og tobak i efteråret 2003 ledsaget af passende forslag.

Mælk og mejeriprodukter

Som led i den seneste reform i 1999 blev det aftalt, at reducere priserne i denne sektor med i alt 15 % fordelt over 3 år (2005-08) og samtidig øge mælkekvoterne med i alt 1,5% fra 2006. Dette prisfald øges med knap 5 % og kompenseres delvist. Prisfaldet vil være størst på smør (25%) og mindre på skummetmælkspulver (15%). Reformen indfases over 4 år fra 2004, og støtten vil afkobles, når reformen er fuldt implementeret. Herudover vil den græske mælkekvote blive forøget med 120.000 tons ligesom Portugals særordning for Azorerne vil blive videreført i lettere reduceret omfang. Der bliver indført loft for de maksimale interventionsmængder for smør. Kvoteordningen forlænges til år 2015.

 

Oksekød

Østrig tildeles ekstra ammekopræmierettigheder (50.000 stk) mod en tilsvarende nedgang i antallet af handyrpræmier. Som led i omstruktureringsplanerne af det portugisiske landbrug tilgodeses landet med et højere antal ammekopræmierettigheder, ligesom Italien får tildelt flere slagtepræmier til voksne dyr.

 

Braklægning

Der vil fortsat være krav om, at 10 % af arealet med hovedafgrøderne (korn, oliefrø og proteinafgrøder) braklægges, men Rådet har mulighed for at justere på brakprocenten, hvis udviklingen på markedet tilsiger dette. Økologer vil fremover være fritaget for brakkravet. Endvidere vil det som følge af reformen være muligt at placere de braklagte jorde på en mere miljøvenlig måde, idet mindstekravet til arealet fremover kan udgøre 0,1 ha (mod hidtil 0,3 ha), samt at mindstebredden af arealet reduceres til 5 m, således at de braklagte arealer nemmere kan placeres der, hvor de gør mest gavn for miljøet, f.eks. langs vandløb og søer.

 

Det vil være muligt at dyrke afgrøder med henblik på non-food produktion på de braklagte arealer, ligesom brakarealerne kan indgå i den almindelige rotation.

 

Cross compliance

Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal ske på betingelse af, at producenterne overholder en række EU-bestemmelser indenfor miljø, dyrevelfærd samt fødevaresikkerhed (såvel folke-, dyre- og plantesundhed). Endvidere vil udbetalingen være betinget af overholdelse af god landbrugsmæssig stand. Disse cross compliance krav indfases fra 2005 til 2007.

 

2. Vestlige farvande

Rådet havde på baggrund af formandskabets situationsrapport en statusdrøftelse af arbejdet med Kommissionens forslag til regulering af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande. På trods af formandskabets og Kommissionens bestræbelser var man ikke kommet tættere på et kompromis. Medlemslandene fastholdt og gentog deres positioner. Visse lande understregede, at sagen var af vital interesse. Formanden konkluderede, at arbejdet måtte fortsætte i Coreper I og arbejdsgruppen med henblik på fortsat tekniske behandling af forslaget med henblik på en hurtig vedtagelse i Rådet.

 

 

3. Mund- og klovsyge

Rådet opnåede politisk enighed om forslaget vedr. nye regler for bekæmpelse af mund- og
klovsyge, der bl.a. giver mulighed for at anvende nødvaccination på nærmere fastsatte betingelser i forbindelse med bekæmpelse af et udbrud.

4. Røgaromaer

Punktet var ikke på dagsordnen.

 

5. Codex Alimentarius

Punktet var ikke på dagsordnen.

 

6. BSE - overgangsforanstaltninger

Vedtaget som a-punkt uden debat.

 

7. Mellemstationer

Vedtaget som a-punkt uden debat.

 

8. Styrkelse af kontrollen med transport af får og geder.

Vedtaget som a-punkt uden debat.

 

9. Revision af Den Økonomiske og Finansielle Komités statutter

Punktet var ikke på dagsordnen.

 

Øvrige spørgsmål

Den østrigske delegation fremlagde under punktet eventuelt en skriftlig redegørelse om den 4. ministerkonference vedr. beskyttelse af skove i Europa afholdt i Wien den 28. – 30. april 2003.

 

 

Link til hele bilaget, inkl. CAP Reform. Final Presidency Compromise (DC 223/03)