Grundnotat mht. brug af organiske opløsningsmidler i maling

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om teknisk tilpasning af 1999/13/EC om begrænsning i emissionen af let fordamplige forbindelser i forbindelse med brug af organiske opløsningsmidler i dekorative malinger, lakker og bilpleje produkter, KOM (2002) 750 final.

Kommissionen sendte den 14. januar 2003 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget er fremsat på baggrund af Rådets og Europa Parlamentets direktiv 2002/3/EF, om luftens indhold af ozon, der anmoder Kommissionen om at overveje og fremsætte forslag til yderligere nedbringelse af luftens indhold af visse skadelige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler (VOC’er).

Ligeledes skal forslaget ses på baggrund af EU’s 6. miljøhandlingsprogram.

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at beskytte mennesker og miljø mod de direkte og indirekte skadelige virkninger af VOC’er. Formålet opnås gennem fastsættelse af grænser for det maksimale indhold af VOC’er i maling og autolakeringsprodukter, der markedsføres i EU.

Forslaget omfatter en lang række malingsprodukter, herunder også en række produkter som anvendes til autolakering. Produkterne omfatter f.eks. indendørs og udendørs maling til vægge og lofter samt maling beregnet til træ og metal. Endvidere omfattes produkter til bilpleje, såsom lakker, grundere og produkter til udspartling af ujævnheder og skader i karosseriet.

Med udgangspunkt i definitionerne fastsættes for hver produkttype en maksimal grænseværdi, som skal gælde fra 1. januar 2007. For visse af produkterne nedsættes grænseværdierne yderligere med virkning fra 1. januar 2010. Via en komitéprocedure fastsættes der endvidere krav til produkternes mærkning.

Der foreslås oprettelse af en komité, der har til formål at komme med til forslag til tilpasninger af direktivet i lyset af den tekniske udvikling. Det er også komitéens opgave at fastsættes krav til mærkning af de produkter, der er omfattet af forslaget.

Medlemsstaterne skal etablere et rapporteringssystem, der følger udviklingen i VOC-indholdet i produkterne. Med udgangspunkt heri skal medlemsstaterne hvert 3. år indsende resultaterne af rapporteringssystemet til Kommissionen med henblik på at dokumentere overholdelsen af direktivet.

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt at tage initiativ til regulering på fællesskabsniveau i lyset af de grænseoverskridende skadelige virkninger af VOC’er. Kommissionen henviser i denne forbindelse også til de forpligtelser, som følger af FN-konventionen om langtrækkende og grænseoverskridende luftforurening.

Kommissionen anfører, at harmoniserede regler er den eneste mulighed for at sikre varenes frie bevægelse på dette område samtidig med, at der sikres en høj grad af beskyttelse af den menneskelige sundhed og miljøet. Brugen af mindre indgribende foranstaltning som frivillige aftaler vil ikke sikre opfyldelsen af disse mål.

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Begge de produktgrupper, der beskrives i forslaget til VOC-direktivet, er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter (MAL-kodesystemet).

Reglerne om arbejde med kodenummererede produkter beskriver en række krav, der skal opfyldes, når der erhvervsmæssigt arbejdes med de pågældende produkter. Kodenummeret beskriver gennem to tal forbundet med en bindestreg de beskyttelsesforanstaltninger, der mindst skal træffes dels mod indånding af dampe, herunder fra VOC’er, og dels i forbindelse med direkte kontakt med produkter. Det skal understregedes, at der ikke er tale om grænseværdier for meget VOC, der må indgå i produkter, men et krav om at produkterne skal mærkes afhængigt af hvor meget VOC de indeholder.

Kodenummeret har som mål dels at brugeren på en enkel måde kan vælge det mindst farlige produkt, og dels vælge de korrekte foranstaltninger ved det pågældende arbejde.

Reglerne gælder kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Kodenummeret skal meddeles skriftligt - fx på etiketten - til modtageren af produktet.

I henhold til Miljø- & Energiministeriets bekendtgørelse nr. 830 af 30 oktober 1999 om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter, er det ikke tilladt for private at anvende produkter indendørs, hvis et produkts indhold af organisk opløsningsmiddel er så højt, at produktet skal have koden 4 eller mere foran bindestregen. For produkter mærket med 3 før bindestregen, gælder det, at de kun må anvendes i vådrum eller til behandling af gulve.

Det er her vigtigt at fremhæve, at i Danmark er der tradition for at produkter, der henvender til professionelle brugere, sælges side om side med produkter der henvender sig til private. Derfor vil de produkter, der kan købes i detailhandlen være mærket med en MAL-kode, uanset om de henvender sig til den ene eller den anden målgruppe. Så selvom VOC indholdet i produkter til private, kun er reguleret i begrænset omfang, har produkter til private i princippet overholdt de samme krav som produkter til professionelle brugere.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at direktivforslaget ikke vil være i konflikt med de danske regler for kodenummererede produkter. Vurderingen sker på baggrund af, at

• direktivet nævner, at det ikke påvirker nationale foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og deres arbejdsmiljø
• de danske regler for kodenummererede produkter begrænser anvendelse og ikke salg af produkterne

Det er vurderingen, at direktivforslaget skal implementeres ved udstedelse af en dansk bekendtgørelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser: For mange produktkategorier vurderes forslaget at have neutrale til positive effekter for det danske erhvervsliv, da den i modsætning til udlandet, allerede besidder den erfaring og teknologi der skal til, for at fremstille produkter med et lavt VOC indhold.

Der vil dog være produkter, hvor producenterne må forudse øgede omkostninger til produktudvikling. Det drejer sig om de tilfælde, hvor produkterne enten ikke er omfattet af MAL-kode bestemmelserne eller, hvor EU’s krav til grænseværdier vurderes til at være strammere end de niveauer, der er praksis for at bruge i danske produkter. Her vil forslaget have en negativ effekt for det danske erhvervsliv på linje med, hvad der må forventes i de andre EU lande.

Forslaget vurderes ingen konsekvenser at have for forbrugerne på langt de fleste områder. Det skyldes at de fleste af de produkter, der nu forhandles i Danmark, allerede opfylder de kommende EU krav. De produkter, der ikke opfylder de kommende krav, må i en periode forventes at få påført øgede udviklingsomkostninger, som vil blive lagt over på forbrugerne.

Forslaget vurderes at have mindre negative økonomiske og administrative konsekvens for de statslige myndigheder, eftersom det bliver Kemikalieinspektionens opgave at kontrollere om produkter nu også mærkes korrekt og overholder grænseværdierne. Ligeledes bliver det de statslige myndigheder, der skal stå for rapporteringssystemet. Forslaget vurderes til gengæld ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for de amtslige eller kommunale myndigheder.