Omtryk: vedr. rådsmøde (ØKOFIN) d. 16/7 2003
Christiansborg, den 25. juni 2003
Til
Europaudvalget
Vedrørende rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 16. juli 2003, jf. Finansudvalget § 7 – bilag 129, omdelt OMTRYKT den 19. juni 2003, EUU alm. del – bilag 1105
Finansudvalget har behandlet det fra finansministeren fremsendte aktuelle notat om EU-Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2004 og har i den forbindelse haft finansministeren i samråd.
Finansudvalget havde tilrettelagt proceduren for behandling af EU-budgettet på baggrund af den oprindeligt forudsatte tidsplan for Europaudvalgets behandling heraf. Ifølge denne skulle budgettet behandles på Europaudvalgets møde den 11. juli 2003. Dette møde udgår ifølge det oplyste, og budgetdelen behandles på mødet i morgen, torsdag den 26. juni 2003. På denne baggrund afgiver Finansudvalget nedenstående indstilling til dette møde.
Et flertal i udvalget (V, S, SF, KF, RV og KRF) kan tiltræde ministerens holdning.
Et mindretal i udvalget (DF) kan ikke tiltræde ministerens holdning.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
formand.