Rådsmøde konkurrenceevne 13/5 Pressemeddelelse

Pressemeddelelse vedr. KONKURRENCEEVNE rådsmøde nr. 2505 den 13. maj 2003 / 9039/03 (Presse 124)

1. SOM HENVISER TIL

• konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon om senest i 2010 at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed samt den videre udformning af denne strategi på Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Göteborg og Barcelona
• konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona om, at de samlede udgifter til forskning og udvikling og innovation i EU bør øges, så de nærmer sig 3% af BNP senest i 2010
• konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla, som udtrykte tilfredshed med handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsrammer
• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København om udvidelsen
• Rådets konklusioner af 3. marts 2003 om fremme af iværksætterkultur og små virksomheder
• bidraget fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde 2003, vedtaget på samlingen den 3. marts 2003¹
• konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003 om, at det i forbindelse med forbedringen af den europæiske konkurrenceevne er vigtigt at indføre en ny tilgang til industripolitikken,

3. ERKENDER,

• at afmatningen i væksten af produktiviteten i EU er en udfordring, som gør det vanskeligere at opfylde målene i Lissabon-strategien og derfor kræver, at der træffes effektive modforanstaltninger
• at udvidelsen af Den Europæiske Union vil give industrien både muligheder og udfordringer også med hensyn til teknologiske og organisatoriske ændringer, nye samfundsmæssige krav og globaliseringen, herunder øget konkurrence på verdensmarkedet og ændrede globale rammevilkår
• at industrien skal spille en afgørende rolle for at nå de mål, der blev opstillet på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, og inden for rammerne af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling
• at det er nødvendigt at tage politikken for industriens konkurrenceevne op til fornyet overvejelse, således som det fremgår af en række rådsresolutioner og -konklusioner og adskillige rapporter og meddelelser fra Kommissionen, så denne politik kan tilpasses til de aktuelle forhold som led i Rådets horisontale rolle for at sikre en integreret strategi, der kan fremme konkurrenceevne og vækst,

4. UNDERSTREGER,

• at industripolitikken er horisontal og indebærer, at der anvendes erhvervspolitiske instrumenter. Den skal etablere rammevilkår, der er gunstige for industriens konkurrenceevne, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte sektorers særlige behov og karakteristika
• at det af hensyn til overensstemmelsen mellem de forskellige fællesskabspolitikker er nødvendigt, at der mellem den bæredygtige udviklings tre søjler, dvs. den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle, er en balance, som forbedrer konkurrenceevnen
• at en effektiv industripolitik kræver, at der tilstræbes en passende balance mellem de forskellige mål for Fællesskabets politikker, som indvirker på industriens konkurrenceevne
• at det er vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at udvikle viden, innovation og iværksætterånd, der er nøglebetingelserne for industriens konkurrenceevne
• at der i industripolitikkens udformning og gennemførelse skal tages passende hensyn til de små virksomheders behov
• at industrien og servicesektoren er indbyrdes afhængige og af betydning for EU's konkurrenceevne, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til SMV'ernes særlige behov
• at et højt niveau af social samhørighed, uddannelse og erhvervsuddannelse er kerneelementer i den videnbaserede økonomi og i konkurrenceevnen
• at konkurrencepolitikken er vigtig for at styrke industriens globale konkurrenceevne, samtidig med at der sikres komplementaritet og synergier mellem konkurrence- og industripolitikken
• at det er vigtigt, at handlingsplanen for risikovillig kapital hurtigt gennemføres i hele EU
• at det med henblik på etablering og udvikling af virksomheder i Europa er vigtigt at sikre, at det indre marked gennemføres fuldt ud, herunder det indre marked for tjenesteydelser
• at en veludviklet infrastruktur og integrerede energi-, transport- og telekommunikationsnet er af afgørende betydning for, at det indre marked kan fungere korrekt, men også for konkurrenceevnen, ikke mindst set i forhold til udvidelsen. Med henblik herpå må de mål, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Barcelona, opfyldes fuldstændigt under behørig hensyntagen til forsyningspligtydelser
• at de rammer, institutioner og instrumenter, der er nødvendige for erhvervsklimaet og industrien, er til stede og fungerer effektivt
• at det er nødvendigt at tilskynde virksomhederne til effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, nye ledelsesværktøjer og uddannelse af arbejdskraft for at opnå en væsentlig forøgelse af produktiviteten og for at investere mere i forskning og udvikling og innovation,

5. HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE OG DE TILTRÆDENDE LANDE,

• at de gennem deres industripolitiske instrumenter bidrager aktivt til at nå målene i Lissabon-strategien og strategien for bæredygtig udvikling
• at de bestræber sig på at forbedre sammenhængen mellem de forskellige nationale og regionale politikker, der indvirker på industriens konkurrenceevne
• at de, hvor det er relevant, anvender "tænk småt først"-princippet, når de udarbejder nye retsakter eller reviderer de eksisterende
• at de bidrager til at øge den europæiske industris konkurrenceevne ved at gennemføre systematiske konsekvensanalyser under hensyn til national praksis og det nationale retssystem samt høringer vedrørende deres fremtidige lovgivning, navnlig ved at interessenter inddrages fuldt ud
• at de drager omsorg for, at der tilskyndes til innovation og forskning ved at fremme og stimulere etableringen af innovationsklynger og -net for således at bidrage til at forbedre industriens konkurrenceevne og skabe et gunstigere klima for iværksætterkultur
• at de træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en varig og målelig forbedring af, hvordan det indre marked fungerer, navnlig ved at fremskynde gennemførelsen af den relevante fællesskabslovgivning
• at de fortsat bestræber sig på at styrke konkurrencepolitikken og nedsætte det samlede niveau for statsstøtte og omdirigere den mod horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål og bl.a. forskning og udvikling samt innovation,

6. HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN,

• at den intensiverer arbejdet med en ny tilgang til industripolitik
• at den regelmæssigt aflægger rapport om udviklingen og især om midlerne til bedre integrering af de forskellige fællesskabspolitikker, der indvirker på industriens konkurrenceevne
• at den viderefører arbejdet med handlingsplanen om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" og integrerer "tænk småt først"-princippet samt forbedrer de regler, der indvirker på konkurrenceevnen, herunder den nye metode til produktpolitik og udvikling af europæiske standarder samt i givet fald overvejer mulige alternativer til lovgivning for at undgå urimelige administrative byrder
• at den fortsætter udviklingen af den udvidede konsekvensvurdering og systematiske høring af de berørte parter om alle de vigtigste forslag til EU-lovgivning for at sikre en afbalanceret tilgang til de politikker, der indvirker på virksomhedernes konkurrenceevne, og at europæiske virksomheder opererer på lige vilkår i den globale økonomi
• at den så hurtigt som muligt orienterer Rådet om forslag, der vil blive gjort til genstand for en udvidet konsekvensvurdering, og om resultaterne heraf, når de foreligger, således at det derved bliver lettere at pege på de forslag, som sandsynligvis vil have væsentlig betydning for konkurrenceevnen
• at den undersøger industrisektorernes konkurrenceevne, der i øjeblikket står over for store konkurrencemæssige udfordringer, og om nødvendigt foreslår ethvert relevant initiativ med henblik på at forbedre konkurrenceevnen under hensyn til SMV-dimensionen
• at den undersøger de nye industriers driftsvilkår for at fremme den økonomiske aktivitet og et nyt globalt lederskab, der bygger på ny teknologi
• at den analyserer industriens behov og særlige karakteristika og udvidelsens indvirkning på konkurrenceevnen og tager hensyn til resultaterne, når der foreslås nye initiativer
• at den mere generelt i forbindelse med Kommissionens strategi for tjenesteydelser undersøger tjenesteydelsernes bidrag til den europæiske industris konkurrenceevne,

2. UDTRYKKER TILFREDSHED MED

• Kommissionens meddelelse "Innovationspolitikken - en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-strategien", som understreger innovationsbegrebets mange dimensioner;
• Kommissionens intentioner om at øge sine bestræbelser på at fremme en europæisk innovationspolitik, der bidrager til styrkelse af europæisk konkurrenceevne og fremskridt i retning af en videnbaseret økonomi;

3. ERKENDER,

• at innovationsbestræbelser bl.a. på baggrund af en stærk konkurrence mellem virksomhederne er en nøglefaktor med hensyn til at stimulere produktivitetsvækst og konkurrenceevne;
• at innovationsbestræbelser og teknologiske gennembrud er nøglefaktorer for at opnå en bæredygtig udvikling;
• at innovationsbegrebets fulde rækkevidde og betydning gør det nødvendigt at udvikle en bedre forståelse for drivkraften for innovation i en europæisk sammenhæng;
• at der i udvidelsen ligger et potentiale, som kan ændre EU's innovationsresultater betydeligt og således skabe nye muligheder og udfordringer;
• at EU skal forbedre innovationsklimaet for at udligne forskellen mellem EU og dens vigtigste handelspartnere;
• at virksomhederne er kernen i innovationsprocessen, og at innovationspolitikken skal have en positiv indvirkning på deres adfærd, deres kunnen og vilkårene for deres aktiviteter;
• at innovationspolitikken bør være del af en integreret ramme for politikker, der skal udvikle de europæiske virksomheders konkurrenceevne;
• at innovationspolitik, hvor det er relevant, bør suppleres med en sektorspecifik dimension bl.a. i forbindelse med specifikke teknologier;
• at adgang til finansiering er en nødvendig forudsætning for, at der kan skabes gunstige betingelser for innovative virksomheder, navnlig små virksomheder; Den Europæiske Investeringsbanks innovationsinitiativer vil kunne spille en væsentlig rolle hen imod dette mål;
• at sjette FoU-rammeprogram og udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR), her-under bedre synergi med europæiske initiativer og en koordineret fælles indsats såsom Eureka, skal spille en væsentlig rolle med hensyn til at fremme og stimulere innovation;
• at front- og spydspidsteknologier og strategisk betonede teknologier som f.eks. rumteknologi, avanceret informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi samt forsvars- og sikkerhedsrelateret FoU vil kunne spille en væsentlig rolle med hensyn til at stimulere innovation og konkurrenceevne;
• at udveksling af god praksis og erfaringer inden for EU samt en nedbringelse af hindringerne for innovation kan bidrage til at øge innovationsresultaterne i EU som helhed med henblik på at nå Lissabon-målene;
• at den fælles politiske indstilling, som Rådet vedtog den 3. marts 2003, sætter yderligere skub i EF-patentet, der er af vital betydning for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og for at stimulere innovation;

4. UNDERSTREGER,

• at innovation ikke blot er teknologisk innovation, men kan antage mange andre former, som f.eks. gennem udvikling af nye forretningskoncepter og nye metoder til distribution, markedsføring eller design og gennem organisatoriske eller præsentationsmæssige ændringer;
• at hurtigheden og effektiviteten af innovationens udbredelse i økonomien er kritisk for produktiviteten, den økonomiske vækst og jobskabelsen; avanceret elektronisk kommunikation er en effektiv drivkraft for informationssamfundet, som bidrager til dynamikken i denne proces;
• at virksomhederne må betragtes som centrale for innovation i Europa, og at små virksomheder bør kunne drage fordel af bedre erhvervsstøttetjenester, der letter adgangen til teknisk, finansiel og juridisk information og rådgivning;
• at oprettelsen af nye virksomheder som f.eks. nye teknologibaserede virksomheder (NTBV) og spin-off-virksomheder som f.eks. de virksomheder, der opstår i forbindelse med universiteter og private videnbaserede virksomheder, er en stærk drivkraft for innovation i mange sektorer, og at det er disse virksomheder, der ofte har et stort vækstpotentiale;
• at FoU og teknologioverførsel er vigtige for langsigtet økonomisk vækst, idet det samtidig erkendes, at de skal ledsages af foranstaltninger, der kan fremme en vellykket udnyttelse af resultaterne såsom prototyping, afprøvning og tilpasning, engineering, omorganisering og demonstration;
• at et velfungerende samarbejde mellem videnskab og industri er en af de vigtigste faktorer til fremme af innovation i virksomhederne;
• at erhvervsinvesteringerne inden for FoU og innovation i EU bør øges, så der gøres fremskridt hen imod Barcelona-målet om at nærme sig 3% af BNP;
• at foranstaltninger, der støtter tilvejebringelsen af rammebetingelser såsom stærkt konkurrenceprægede markeder, velfungerende kapitalmarkeder (herunder seed-kapital og venture-kapital), efterspørgsel fra velinformerede forbrugere og befordrende lovgivningsmæssige rammer, fremmer innovation;
• at offentlige og private partnerskaber navnlig inden for FoU, bl.a. ved at bruge støtteinfrastrukturer såsom forskerparker og væksthuse for nye virksomheder, bidrager til effektiviteten af offentlige investeringer i innovation;
• at smidige, mobile og veluddannede menneskelige ressourcer er nødvendige for innovation, og at kvaliteten i uddannelserne, herunder også erhvervsuddannelserne, skal forbedres for at gøre fremskridt i retning af en videnbaseret økonomi;

5. BEKRÆFTER, at udviklingen af en europæisk innovationspolitik især forudsætter

6. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG DE TILTRÆDENDE LANDE TIL

• at opbygge og styrke deres innovationsstrategier, så de sikrer en velkoordineret tilgang på tværs af nationale og regionale myndigheder;
• at udforme politiske målsætninger for innovation, der afspejler deres respektive innovationssystemer og holdninger til, hvordan de bedst når frem til bedre innovationsresultater;
• at skabe nogle gunstige innovationsfremmende rammebetingelser og tage hensyn til det særegne ved små virksomheder;
• at forbedre indikatorerne inden for rammerne af en opgraderet europæisk resultattavle for innovation og fastlægge deres egne kvantitative og/eller kvalitative mål på frivillig basis;
• at tilskynde de nationale statistiske kontorer til at forbedre indsamlingen af sammenlignelige ajourførte statistiske data af høj kvalitet på innovationsområdet, samtidig med at der tages hensyn til, at det skal undgås at forøge den byrde, der pålægges virksomhederne i forbindelse med indsamlingen af data;
• at fremme innovation ved hjælp af de offentlige myndigheder, da det er dem, der leverer rådgivnings- og støttetjenester, fører love og administrative bestemmelser ud i livet og er storaftagere af produkter og tjenester;
• at tilskynde regionale og lokale myndigheder til at udvikle innovationsstrategier, der bygger på særlige regionale eller lokale stærke sider, og partnerskaber på tværs af grænserne, der inddrager alle relevante parter;
• at fortsætte deres bestræbelser på at forbedre innovative virksomheders adgang til finansiering til en konkurrencedygtig pris og overveje muligheden for, hvor det er relevant, at fremme innovation gennem forskellige former for politiske incitamenter;
• at omdirigere statsstøtte, hvor det er relevant, så den stimulerer innovation, under hensyntagen til, at den samlede statsstøtte skal nedbringes;

7. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

• at sikre en velkoordineret tilgang til en europæisk innovationsstrategi, især ved at forbedre rammebetingelserne for innovation;
• at opgradere den europæiske resultattavle for innovation for at tage hensyn til innovationens mange dimensioner og øge sammenhængen mellem de forskellige igangværende politikbenchmarking-undersøgelser som f.eks. den europæiske resultattavle for innovation, resultattavlen for virksomheder og nøgletal for videnskab og teknologi;
• at tage hensyn til dens initiativers konsekvenser for virksomhedernes innovationsresultater, især små virksomheders;
• at styrke eksisterende procedurer og processer, så medlems-staterne og de tiltrædende lande kan lære af hinandens erfaringer med at udvikle og gennemføre innovationspolitik;
• at støtte tilvejebringelsen af et innovationsfremmende klima, især ved at overveje, hvordan man i forbindelse med revisionen af fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte bedst kan tage hensyn til markedssvigt med hensyn til frembringelsen af innovation og udbredelsen heraf;
• fortsat at støtte medlemsstaternes regionale myndigheders bestræbelser på at udforme innovationspolitikker;
• at støtte de tiltrædende lande, så de hurtigt kan udvikle deres innovationsrammer og udvide den europæiske resultattavle for innovation, så den dækker de tiltrædende lande i samme omfang som de nuværende medlemsstater;
• regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres, med hensyn til at styrke innovationspolitikken på nationalt plan og på EU-plan;

1. SOM HENVISER TIL

• konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon vedrørende strategien for senest i 2010 at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, og den videre udbygning af denne strategi på Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Göteborg og Barcelona
• det europæiske charter om små virksomheder, hvori der opfordres til at skabe det bedst mulige klima for små virksomheder
• Rådets tidligere konklusioner og resolutioner om iværksætterånd, IKT og e-business som konkurrenceparametre, om e-økonomiens indvirkning på europæiske virksomheders konkurrenceevne, om et bedre konkurrenceklima for virksomheder, om informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og e-business-kvalifikationer i Europa og om gennemførelsen af handlingsplanen eEurope 2005
• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København vedrørende udvidelsen
• konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003, hvori behovet for udveksling af erfaringer og bedste praksis i forbindelse med e-handel blev fremhævet

2. SOM BEMÆRKER,

• at Den Europæiske Union og medlemsstaterne skal opfylde deres tilsagn om rettidigt og effektivt at gennemføre reformer inden for den bæredygtige udviklings tre søjler - den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle, der alle er væsentlige for Lissabon-strategien
• at koordinerede aktioner til støtte for bedre udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i forretningsprocesser er nogle af de vigtigste midler til at forbedre EU's resultater med hensyn til produktivitetsvækst
• at tyngdepunktet i politikken er ved at flytte sig fra fremme af e-handel til en mere holistisk tilgang til e-business med vægt på en mere effektiv udnyttelse af IKT både i virksomhedernes interne og eksterne processer

3. UDTRYKKER TILFREDSHED MED

• Kommissionens meddelelse med titlen "Tilpasning af e-business-politikker i et miljø i udvikling: Status over digitaliseringsinitiativet og fremtidige udfordringer", hvori medlemsstaterne og regionerne opfordres til at tage deres e-business-strategier op til revision, navnlig med henblik på at støtte SMV'erne og hjælpe dem med at tilpasse sig til et e-business-miljø i konstant forandring, samt til på frivillig basis at vedtage politiske mål i relation til e-business, så skiftet fra e-handel til e-business kan fremskyndes
• Kommissionens plan om at etablere et europæisk e-business-støttenetværk for SMV'er, så der skabes et forum for politiske beslutningstagere inden for e-business-politik på europæisk, nationalt og regionalt plan med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer og oplysninger
• Kommissionens igangværende revision i overensstemmelse med handlingsplanen eEurope 2005 og i nært samarbejde med medlemsstaterne og repræsentanter for erhvervslivet af den relevante lovgivning med henblik på at finde frem til og om nødvendigt eliminere forhold, der er til hinder for e-business.

4. ERKENDER,

• at udbredelse og effektiv anvendelse af IKT inden for alle sektorer og tjenester og navnlig i SMV'er er af afgørende betydning for hele EU-økonomiens konkurrenceevne
• at SMV'er har særlig svært ved at integrere ny teknologi og omlægge deres forretningsprocesser, bl.a. på grund af manglende viden om e-business, især på ledelsesniveau, forholdsvis høje investeringsomkostninger hvad angår IKT og human kapital i sammenligning med større virksomheder samt mangel på fælles standarder for e-business
• at SMV'ernes e-business-parathed varierer inden for medlemsstaterne, de tiltrædende lande, regionerne samt erhvervslivets forskellige sektorer, og at de politiske tiltag derfor bør bygge på forsvarlige økonomiske analyser og en præcis kortlægning af de udfordringer, der skal tages op
• at avancerede e-business-politikker bør gøre det lettere for SMV'erne at udnytte IKT fuldt ud med det formål at omlægge, automatisere og strømline forretningsprocesserne
• at e-business-politikker, hvor det er relevant, bør baseres på en præcis målsætning og en blanding af kvantitative og/eller kvalitative mål for at sikre, at de opfylder SMV'ernes behov, og for at lette evalueringen
• at det vil gavne e-business-politikkerne, at medlemsstaterne og regionerne opbygger bedre netværk, udveksler erfaringer og lærer af god praksis
• at det generelle e-business-miljø ændrer sig konstant, hvorved der opstår nye udfordringer for e-business-politikkerne, som f.eks.:

5. UNDERSTREGER,

• at virksomhederne selv har et ansvar for at implementere og indføre elektroniske forretningsprocesser
• at den økonomiske vækst kan øges gennem udvikling af applikationer for digital forvaltning, der sigter mod erhvervslivet, bl.a. med henblik på offentlige indkøb
• at det er vigtigt at fremme en nyorientering af e-business-politikkerne og dermed tage hensyn til virksomhedernes skiftende behov
• at der er behov for at hjælpe især SMV'erne med at kortlægge mulighederne for e-business og med at gennemføre en vellykket overgang til e-business gennem en omlægning af deres forretningsprocesser, således at IKT udnyttes effektivt og produktivt
• at det med henblik på specifikke SMV-politikker til støtte for e-business er vigtigt at opstille ambitiøse mål på det politiske plan for at lette og fremme omstillingen til vidensøkonomien samt at opstille specifikke, målelige, opnåelige, realistiske og tidsrelaterede mål (SMART-mål) på det operationelle plan
• at der er behov for at fremme dialog og udveksling af god praksis mellem de politiske beslutningstagere på området e-business for SMV'er
• at der er behov for at indsnævre og udfylde e-kvalifikationskløfterne samt behov for at inddrage hele den tilrådighedstående potentielle arbejdsstyrke, idet man navnlig bør se på den alvorlige underrepræsentation af kvinder og ældre arbejdstagere i IKT-arbejdsstyrken

6. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG DE TILTRÆDENDE LANDE TIL

• på det generelle politiske plan at fortsætte med på frivillig basis at gøre fremskridt i relation til resultattavlen for erhvervspolitikken på grundlag af det e-business-indeks, der er med på listen over e-Europa 2005-benchmarkingindikatorer
• på det operationelle plan, hvor det er relevant, at basere specifikke e-business-initiativer til fordel for SMV'er på klare, kvantitative og/eller kvalitative mål, som skal gøre det muligt at måle deres virkning i praksis
• at opfordre SMV'erne til at forbedre deres e-business-kvalifikationer ved at deltage i e-kvalifikationsrelaterede uddannelsesaktiviteter
• at gøre en yderligere indsats for at fremme oprettelsen af netværk og lette en konstruktiv dialog mellem SMV'er og IKT-tjenesteudbydere
• at gøre det endnu lettere for SMV'erne at benytte sig af IKT og e-business med særlig vægt på grænseoverskridende elektroniske transaktioner, mere udstrakt brug af bredbånd samt fremme af elektroniske forretningsprocesser
• at lette SMV'ernes deltagelse i handelsplatforme på internettet og offentlige e-indkøb ved hjælp af relevante initiativer, der øger bevidstheden om og tilliden til disse nye handelsformer, og gennem øget anvendelse af IKT og e-business i den offentlige sektor
• at fremme interoperable e-business-løsninger og e-betalingstjenester i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner gennem støtte til tværnationale test-beds for interoperabilitet, fortrinsvis baseret på open source software

7. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

• at lette grænseoverskridende elektroniske transaktioner gennem fortsat støtte til udvikling af europæiske standarder for interoperable e-business-løsninger og udveksling af oplysninger på flere sprog og gennem bedre juridisk information til virksomhederne via europæiske netportaler
• at sikre fuld gennemførelse af handlingsplanen e-Europa 2005, navnlig hvad angår SMV'ernes behov samt disses adgang til og anvendelse af bredbånd
• regelmæssigt at aflægge rapport til e-Europa-Styringsgruppen om resultaterne fra det europæiske e-business-støttenetværk for SMV'er
• at fremme udviklingen af SMV-venlige IKT- og e-business-løsninger, bl.a. ved at lette SMV'ernes adgang til sjette FoU-rammeprogram
• at overveje muligheden af at oprette et EU-netværk med informationer og støtte til kvindelige iværksættere inden for IKT-sektoren samt at fremme et bevidsthedsskabende initiativ på EU-plan
• inden udgangen af 2004 at aflægge rapport til Rådet om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til de forskellige initiativer til støtte for SMV'ers brug af e-business, og hvilke hindringer der stadig findes for brug af IKT- og e-business-tjenester

Videnskabeligt og teknisk samarbejde med Staten Israel

HIV/AIDS, malaria og tuberkulose - forsknings- og udviklingsprogram*