Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur, 5.-6/5 03 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

 

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde UDDANNELSE, UNGDOM OG KULTUR nr. 2503 den 5.-6. maj 2003 / 8430/03 (Presse 114)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 2. maj 2003. Dansk delegationsleder: Statssekretær Henrik NEPPER-CHRISTENSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE *

EUROPÆISKE BENCHMARKS FOR UDDANNELSESOMRÅDET – Konklusioner; Se tekst *

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ELEVER OG STUDERENDE – Resolution; Se tekst *

e-LEARNING-PROGRAMMET - Offentlig forhandling; Politisk enighed om fælles holdning til forslag til afgørelse til flerårigt program (FO) *

ERASMUS MUNDUS - Offentlig forhandling; Politisk enighed og fælles holdning til afgørelse om flerårigt program (FO) *

UNIVERSITETERNES ROLLE I DET EUROPÆISKE VIDENSAMFUND; Udveksling af synspunkter *

UNGDOM *

DE UNGES FREMTID I DEN EUROPÆISKE UNION; udveksling af synspunkter *

"DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI AF SPORT FOR UNGE" – Erklæring; SE TEKST *

KULTUR *

ERKLÆRING OM ØDELÆGGELSE AF IRAKS KULTURARV; Se tekst *

KULTURENS HORISONTALE ASPEKTER – Resolution; Se tekst *

HANDICAPPEDES ADGANG TIL KULTURINFRASTRUKTURER OG KULTURAKTIVITETER - Resolution *

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD *

– UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER til 2. Halvdel af 2003 *

– UDPEGELSE AF DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD 2006; den græske by Patras *

FORLÆNGELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET; Notering af forslag fra Kommissionen *

Fjernsyn uden grænser - Arbejdsprogram for 2003; Udveksling af synspunkter *

FORLÆNGELSE AF MEDIA-PROGRAMMERNE TIL 2006; Notering af forslag fra Kommissionen *

EVENTUELT *

– MOMS PÅ AUDIOPLADER OG –KASSETTER; Indlæg fra den franske delegation om nedsættelse af afgift *

– ASEM-KULTURMINISTERKONFERENCE OM KULTURER OG CIVILISATIONER DEN 10.-11. JUNI 2003 I BEIJING; Indlæg fra den danske delegation. Opfordring til deltagelse i konference *

– REDNING AF DEN IRAKISKE KULTURARV; Indlæg fra den svenske delegation *

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING; *

– UFORMELLE DRØFTELSER OVER FROKOSTEN; Om uddannelse og kulturs bredere rolle *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

KULTUR

Resolution om arkiver i medlemsstaterne; Resolution se tekst *

UNGDOMSOMRÅDET

De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den nye generation af programmer – konklusioner; Se tekst *

FISKERI

Kiribatis fiskerizone; Vedtagelse af forordning om indgåelse af aftale (7210/03) *

DET INDRE MARKED

Årsregnskaber og konsoliderede regnskaber * - offentlig forhandling; Vedtagelse af direktiv (3611/03) *

EKSTERNE FORBINDELSER

Schweiz – fri bevægelighed for personer – økonomisk og social samhørighed; Vedtagelse af afgørelse om bemyndigelse *

HANDELSPOLITIK

Antidumping - varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål; Vedtagelse af forordning om ændring af antidumpningsforanstaltninger (8141/03) *

BESKIKKELSER

Regionsudvalget; Vedtagelse af fem afgørelser *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde den 6. februar 2003:

Rådsmøde 18. marts 2003 (alm. del – bilag 819)

Bidrag til Det Europæiske Råd d. 21. marts 2003; Vedtagelse af konklusioner (6131/03 +cor 2)

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 2. maj 2003. udg. 5 :

14. FO Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr. 2 til budgettet for 2003 – Vedtagelse

 

 

Bruxelles, den 30. maj 2003

Med venlig hilsen

 

Michala Jessen

 

 
8430/03 (Presse 114)
(OR. en)
 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2503. samling i Rådet

- UDDANNELSE, UNGDOM OG KULTUR -

den 5.-6. maj 2003 i Bruxelles

Formænd: Petros EFTHYMIOU

Minister for undervisning og trossamfund

 

Eleni KOURKOULA

Statssekretær for undervisning og trossamfund

 

Evangelos VENIZELOS

Kulturminister

 

Christos PROTOPAPPAS

Minister for presse og massemedier

 

for Den Hellenske Republik

 

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE *

EUROPÆISKE BENCHMARKS FOR UDDANNELSESOMRÅDET - Konklusioner *

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ELEVER OG STUDERENDE - Resolution *

e-LEARNING-PROGRAMMET - Offentlig forhandling *

ERASMUS MUNDUS - Offentlig forhandling *

UNIVERSITETERNES ROLLE I DET EUROPÆISKE VIDENSAMFUND *

UNGDOM *

DE UNGES FREMTID I DEN EUROPÆISKE UNION *

"DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI AF SPORT FOR UNGE" - Erklæring *

KULTUR *

ERKLÆRING OM ØDELÆGGELSE AF IRAKS KULTURARV *

KULTURENS HORISONTALE ASPEKTER - Resolution *

HANDICAPPEDES ADGANG TIL KULTURINFRASTRUKTURER OG KULTURAKTIVITETER - Resolution *

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD *

– UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER *

– UDPEGELSE AF DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD 2006 *

FORLÆNGELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET *

Fjernsyn uden grænser - Arbejdsprogram for 2003 *

FORLÆNGELSE AF MEDIA-PROGRAMMERNE TIL 2006 *

EVENTUELT *

– MOMS PÅ AUDIOPLADER OG -KASSETTER *

– ASEM-KULTURMINISTERKONFERENCE OM KULTURER OG CIVILISATIONER DEN 10.-11. JUNI 2003 I BEIJING *

– REDNING AF DEN IRAKISKE KULTURARV *

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING *

– UFORMELLE DRØFTELSER OVER FROKOSTEN *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

KULTUR

Resolution om arkiver i medlemsstaterne *

UNGDOMSOMRÅDET

De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den nye generation af programmer - konklusioner *

FISkeri

Kiribatis fiskerizone *

DET INDRE MARKED

Årsregnskaber og konsoliderede regnskaber * - offentlig forhandling *

EKSTERNE FORBINDELSER

Schweiz – fri bevægelighed for personer – økonomisk og social samhørighed *

HANDELSPOLITIK

Antidumping - varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål *

BESKIKKELSER

Regionsudvalget *

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Françoise DUPUIS Minister for højere og videregående uddannelser, voksenuddannelse samt forskning (det franske fællesskab)
Paul VAN GREMBERGEN Flamsk minister for indre anliggender, kultur, ungdom og offentligt ansatte
Danmark:
Henrik NEPPER-CHRISTENSEN Statssekretær, Undervisningsministeriet
Tyskland:
Christina WEISS Viceminister under forbundskansleren, ansvarlig i forbundsregeringen for kultur og medier
Uwe THOMAS Statssekretær, Forbundsministeriet for Undervisning og Forskning
Marieluise BECK Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsministeren for familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsspørgsmål
Grækenland:
Petros EFTHYMIOU Minister for undervisning og trossamfund
Evangelos VENIZELOS Kulturminister
Christos PROTOPAPPAS Minister for presse og massemedier
Eleni KOURKOULA Statssekretær for undervisning og trossamfund
Spanien:
Pilar DEL CASTILLO VERA Undervisnings- og kulturminister samt minister for sport
Frankrig:
Jean-Jacques AILLAGON Minister for kultur og kommunikation
Xavier DARCOS Viceminister under ungdoms-, undervisnings- og forskningsministeren, med ansvar for skoleundervisning
Irland:
Síle de VALERA Viceminister, Ministeriet for Undervisning og Videnskab med særligt ansvar for voksenuddannelse, ungdomsspørgsmål og de uddannelsesmæssigt dårligst stillede
Italien:
Letizia MORATTI Undervisningsminister
Grazia SESTINI Statssekretær for arbejdsmarkeds- og socialpolitik
Mario PESCANTE Statssekretær for kulturværdier og kulturelle foranstaltninger
Giancarlo INNOCENZI Statssekretær for kommunikation
 

Luxembourg:

:
 
Anne BRASSEUR Minister for undervisning, erhvervsuddannelse og sport
François BILTGEN Arbejdsminister, minister for forbindelserne med Parlamentet, minister for trossamfund, minister med ansvar for kommunikation
Nederlandene:
Maria van der HOEVEN Minister for undervisning, kultur og videnskab
Cees van LEEUWEN Statssekretær for undervisning, kultur og videnskab med ansvar for kultur og medier
Østrig:
Elisabeth GEHRER Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur
Franz MORAK Statssekretær, forbundskanslerens kontor
Portugal:
David JUSTINO Undervisningsminister
Pedro LYNCE de FARIA Minister for videnskab og videregående uddannelse
Pedro ROSETA Kulturminister
Finland:
Tuula HAATAINEN Undervisningsminister
Tanja KARPELA Kulturminister
Sverige:  
Marita ULVSKOG Kulturminister
Lena HALLENGREN Minister, Undervisningsministeriet
Carl LINDBERG Statssekretær under undervisningsministeren
Det Forenede Kongerige:
Margaret HODGE Viceminister for livslang læring og videregående uddannelse

* * *

Kommissionen:
Philippe BUSQUIN Medlem
Viviane REDING Medlem

 

Regeringerne for de tiltrædende stater var repræsenteret som følger:

var repræsenteret som følger:
Tjekkiet:
Petra BUZKOVÁ Minister for undervisning, ungdom og sport
Petra SMOLÍKOVÁ Vicekulturminister
Estland:
Margus RAHUOJA Stedfortrædende missionschef
Cypern:
Pefkios GEORGIADES Undervisnings- og kulturminister
Letland:
Karlis SADURSKIS Undervisnings- og forskningsminister
Daniels PAVLUTS Statssekretær, Kulturministeriet
Litauen:
Algirdas MONKEVICIUS Undervisnings- og forskningsminister
Roma DOVYDENIENE Kulturminister
Ungarn:
Bálint MAGYAR Undervisningsminister
Malta:
Louis GALEA Undervisningsminister
Polen: 
Tomasz GOBAN-KLAS Statssekretær, Ministeriet for uddannelse og sport
Slovakiet:
Martin FRONC Undervisningsminister
Rudolf CHMEL Kulturminister
Slovenien:
Slavko GABER Minister for uddannelse, forskning og sport
Andreja RIHTER Kulturminister

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE

EUROPÆISKE BENCHMARKS FOR UDDANNELSESOMRÅDET - Konklusioner

"RÅDET,

som henviser til

1. Bekræftelsen fra Det Europæiske Råd i Lissabon af, at Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som behovet for et bedre beskæftigelsesniveau og en bedre jobkvalitet

2. Mandatet fra Det Europæiske Råd i Lissabon til Rådet (uddannelse) om "- med henblik på at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-processen og forelægge Det Europæiske Råd en generel rapport i foråret 2001 - mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed respekteres" (formandskabets konklusioner, punkt 27)

3. Rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, der omfatter tre konkrete strategiske mål tillige med 13 tilknyttede mål, samt det detaljerede arbejdsprogram, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002

4. Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2003, som opfordrede til "at fastsætte referenceværdier for bedste praksis og sikre effektive investeringer i menneskelige ressourcer"

5. Den åbne koordinationsmetode, som i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon beskrives som en metode til at "udbrede god praksis og opnå større konvergens hen imod EU's vigtigste mål". Den åbne koordinationsmetode gennemføres ved hjælp af værktøjer som indikatorer og benchmarks samt udveksling af erfaringer, peer reviews og formidling af god praksis

6. Kommissionens meddelelse med titlen "Europæiske benchmarks for uddannelsesområdet: opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Lissabon" (KOM (2002) 629),

 

BEKRÆFTER PÅ NY,

at rapporten, der skal forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004, bør

– understrege behovet for en koordineret og fortsat indsats i opfølgningen af Lissabon-målene om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden

– anerkende, at indikatorer og referenceværdier spiller en central rolle med hensyn til at udstikke retningslinjer og måle de fremskridt, der gøres i retning af de 13 mål i rapporten om de fremtidige mål

– foreslå en første liste over indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater, som skal anvendes til at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af Lissabon-målene på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.

UNDERSTREGER,

at Rådet som led i Lissabon-strategien har besluttet at opstille en række referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters udgangspunkt, der vil blive anvendt som et af værktøjerne til overvågning af gennemførelsen af det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål. Referenceværdierne for europæiske gennemsnitsresultater

– bør være baseret på sammenlignelige data

– definerer ikke nationale uddannelsesmål

– foregriber ikke de beslutninger, som de enkelte landes regeringer skal træffe, men nationale aktioner på grundlag af nationale prioriteter vil bidrage til opfyldelsen af referenceværdierne.

Elever, der går tidligt ud af skolen

Det er nødvendigt med et vist minimum af viden for at kunne deltage i vore dages videnbaserede samfund. Personer uden kvalifikationer vil derfor sandsynligvis ikke kunne deltage effektivt i livslang læring, og i vore dages stadigt mere konkurrencebetonede samfund risikerer de at sakke agterud. Derfor er det en afgørende forudsætning for fuld beskæftigelse og større social samhørighed, at antallet af elever, der går tidligt ud af skolen, bliver reduceret.

– Derfor bør EU-gennemsnittet af elever, der går tidligt ud af skolen, i 2010 ikke overstige 10%.

Matematik, naturvidenskab og teknologi

En forudsætning for, at Europa kan blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden, er, at der uddannes tilstrækkeligt mange naturvidenskabelige specialister. Behovet for flere naturvidenskabelige specialister understreges af, at der på Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002 var enighed om, at "de samlede udgifter til forskning og udvikling og innovation i EU bør øges, så de nærmer sig 3% af BNP senest i 2010".

Kønsmæssig balance er en særlig vigtig udfordring inden for dette område. Forholdsvis færre kvinder end mænd vælger at gennemføre studier i matematik, naturvidenskab og teknologi, og endnu færre kvinder vælger at gøre karriere inden for forskning.

– Derfor bør det samlede antal færdiguddannede kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi i Den Europæiske Union øges med mindst 15% inden 2010, samtidig med at de kønsrelaterede skævheder mindskes.

Fuldført uddannelse på sekundærtrinnet

Det bliver stadigt vigtigere at have fuldført en uddannelse på sekundærtrinnet ikke blot for at komme problemfrit ind på arbejdsmarkedet, men også for at give de studerende adgang til de uddannelsesmæssige muligheder, som de videregående uddannelser tilbyder. Vellykket deltagelse i det videnbaserede samfund forudsætter, at man råder over de grundlæggende byggeklodser, som uddannelse på sekundærtrinnet giver.

– Derfor bør mindst 85% af alle 22-årige i Den Europæiske Union i 2010 have fuldført en uddannelse på sekundærtrinnet.

Grundlæggende færdigheder

Alle mennesker har behov for et minimum af kundskaber, færdigheder og holdninger for at få beskæftigelse, blive inddraget i samfundet, kunne deltage i livslang læring og opnå personlig tilfredsstillelse og udvikling.

– Derfor bør andelen af 15-årige med ringe læsefærdigheder i Den Europæiske Union i 2010 være faldet med mindst 20% i forhold til 2000.

Livslang læring

I et vidensamfund må alle holde deres viden, kvalifikationer og færdigheder ajour livet igennem for at få de bedste muligheder for personlig udvikling og for at bevare og forbedre deres situation på arbejdsmarkedet.

– Derfor bør EU-gennemsnittet for deltagelse i livslang læring i 2010 mindst udgøre 12,5% af voksne i den erhvervsaktive alder (25-64 år).

Investering i menneskelige ressourcer

Investering i uddannelse giver bonus på lang sigt og har indirekte såvel som direkte fordele, og de fleste regeringer anser denne investering for at have en positiv indvirkning på en række centrale politiske udfordringer som social samhørighed, international konkurrenceevne og bæredygtig vækst.

Det Europæiske Råd i Lissabon ønskede, at "investeringerne pr. indbygger i menneskelige ressourcer øges betydeligt hvert år". I sin meddelelse med titlen "Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut nødvendighed for Europa" foreslår Kommissionen en række emner, som er relevante for effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse, og som bør undersøges indgående. Rådet ser frem til at få forelagt resultaterne af det igangværende arbejde, inden det træffer afgørelse om det videre forløb."

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR HANDICAPPEDE ELEVER OG STUDERENDE - Resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM UNDERSTREGER, at et betydeligt antal handicappede i Den Europæiske Union står over for problemer af forskellig art i deres dagligdag,

2. SOM NOTERER SIG, at Fællesskabet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed,

3. SOM MINDER OM Rådets afgørelse af 3. december 2001 om at udpege 2003 til Det Europæiske Handicapår,

4. SOM LIGELEDES MINDER OM

  • resolution vedtaget af Rådet og undervisningsministrene, forsamlet i Rådet, den 31. maj 1990 vedrørende integration af handicappede børn og unge i almindelige uddannelsessystemer,
  • resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 20. december 1996 om lige muligheder for mennesker med handicap,
  • Kommissionens meddelelse fra 2000 med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede",
  • Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2001 om Kommissionens meddelelse "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede",
  • det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa og især mål 2.3, der omhandler støtte til aktivt medborgerskab og social samhørighed,
  • Rådets resolution af 6. februar 2003 om e-adgang - forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet,

5. SOM NOTERER SIG, at De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for handicappede", som FN's generalforsamling vedtog den 20. december 1993, navnlig i regel 6 henviser til, at staterne anerkender princippet om lige adgang for handicappede børn, unge og voksne til integreret undervisning på primærtrinnet, sekundærtrinnet og det post-gymnasiale trin, og at man i særlig grad skal rette opmærksomheden mod de grupper af handicappede, der består af meget små børn og børn på førskoletrinnet, samt voksne, herunder især kvinder,

6. SOM NOTERER SIG, at myndigheder, støttegrupper, lærer- og forældregrupper, og især sammenslutninger af handicappede og deres pårørende, i stigende grad er involveret i at søge at forbedre adgangen til uddannelse for personer med særlige behov,

7. SOM TAGER HENSYN TIL de initiativer i medlemsstaterne og på fællesskabsplan, som skal sikre, at handicappede får bedre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse set ud fra et livslang læringsperspektiv,

8. SOM imidlertid NOTERER SIG, at der er behov for yderligere hensigtsmæssige og praktisk gennemførlige foranstaltninger til at forbedre handicappedes adgang til uddannelse,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER AT:

i) fremme og støtte fuld integration i samfundet af børn og unge med særlige behov ved at give dem en passende uddannelse og erhvervsuddannelse og indpasse dem i et undervisningssystem, der er tilpasset deres behov,

ii) fortsætte bestræbelserne på at give handicappede bedre adgang til livslang læring og i den forbindelse lægge særlig vægt på anvendelse af nye multimedieteknologier og internet for at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester og til fjernudveksling og fjernsamarbejde (e-learning),

iii) fremme adgangen til alle offentlige websteder, der vedrører rådgivning, uddannelse og erhvervsuddannelse, for handicappede under overholdelse af retningslinjerne for adgang til webindhold,

iv) om nødvendigt øge relevant støtte i form af tjenesteydelser og teknisk bistand til elever og studerende med særlige uddannelsesbehov,

v) arbejde for yderligere, relevant information og vejledning for at sætte handicappede selv eller, om nødvendigt, deres forældre eller andreinvolverede ansvarligei stand til at vælge den relevante uddannelsestype,

vi) fortsætte og om nødvendigt øge indsatsen med hensyn til grund-, efter- og videreuddannelse af lærere specialiseret i undervisning af elever med særlige behov navnlig med henblik på at kunne tilbyde passende undervisningsmetoder og -materiale,

vii) fremme et europæisk samarbejde mellem relevante fagfolk inden for uddannelse og erhvervsuddannelse for handicappede børn og unge med henblik på at forbedre integrationen af elever og studerende med særlige behov i de almindelige eller specialiserede uddannelsesinstitutioner,

viii) forbedre udvekslingen af information og erfaringer om disse spørgsmål på europæisk plan og om nødvendigt inddrage europæiske organisationer og netværk med relevant erfaring på området som f.eks. Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov,

ix) om nødvendigtat tilvejebringe passende faciliteter, undervisningsmuligheder og ressourcer med henblik på overgang fra skole til beskæftigelse."

e-LEARNING-PROGRAMMET - Offentlig forhandling

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende forslaget til afgørelse om et flerårigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (det såkaldte e-learning-program). Når den fælles holdning er vedtaget formelt på en kommende samling i Rådet, vil den blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling.

Alle delegationerne gav udtryk for støtte til programmets mål. Rådet har afsat 33 mio. EUR til brug for den fælles holdning, afhængigt af, at Kommissionen bekræfter sin accept af beløbet. Den tyske delegation kunne imidlertid ikke tilslutte sig dette.

Forslaget tager navnlig sigte på at fremme "virtuelle universitetscampusser", hvor formålet er at støtte aftaler mellem universiteterne for at fremme de studerendes "virtuelle mobilitet" (f.eks. fælles on-line-kurser). Det tager også sigte på at fremme "virtuelle partnerskaber" mellem skoler på sekundærtrinnet ("e-partnerskaber"), der skal give unge mulighed for at deltage i et samarbejdsprojekt med elever fra andre lande via internettet i løbet af deres skolegang. Forslaget omfatter også opdatering af læreres og efteruddanneres færdigheder på IKT-området.

Et andet mål er bekæmpelse af IT-analfabetisme (manglende færdighed i at bruge IKT såsom internettet), hvor det er meningen at udvikle metoder til at opøve digitale færdigheder, navnlig for borgere i Europa, der har svært ved at følge traditionel undervisning.

Kommissionens forslag, der blev fremsat i december 2002, tager sigte på at supplere de aktiviteter, der foregår i henhold til eksisterende programmer, og det forventes at skabe nyttige erfaringer til brug i forbindelse med efterfølgerne for Socrates- og Leonardo-programmerne.

Baggrunden for forslaget er Kommissionens handlingsplan om e-learning (fremlagt på samlingen i Rådet (uddannelse og ungdom) i maj 2001) samt de gentagne opfordringer fra Det Europæiske Råd (Lissabon, Stockholm og Barcelona) til en varig indsats fra medlemsstaternes og Fællesskabets side for at integrere IKT i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne.

ERASMUS MUNDUS - Offentlig forhandling

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende en afgørelse om etablering af et flerårigt program (2004-2008), der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande. Rådet vedtog at ændre navnet fra "Erasmus World" til "Erasmus Mundus". Når den fælles holdning er vedtaget formelt på en kommende samling i Rådet, vil den blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling.

Alle delegationerne støttede kraftigt programmets mål og anerkendte dets betydning for bestræbelserne på at nå de mål, der blev sat af Det Europæiske Råd i Lissabon (i marts 2000), og som går ud på, at Europa senest i 2010 skal være "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden". Rådet foreslår, at der afsættes 180 mio. EUR til brug for den fælles holdning. I den forbindelse vedtog Rådet at indsætte en revisionsklausul med henblik på EU's kommende finansielle overslag, der begynder i 2007.

Rådet vedtog også at medtage vedtagelsen af udvælgelsesresultaterne fra Erasmus Mundus Masteruddannelserne i den forvaltningsprocedure, der skal anvendes på programmets gennemførelsesforanstaltninger.

Det foreslåede program har til formål at gøre højere uddannelser inden for EU mere attraktive for studerende og lærere i tredjelande ved hjælp af stipendier og oprettelse af ca. 90 netværk mellem universiteterne, som vil tilbyde ca. 250 europæiske masteruddannelser. Forslaget vil give ph.d.-studerende fra tredjelande mulighed for at modtage stipendier i en størrelsesorden på ca. 21.000 EUR om året, hvilket betragtes som svarende til andre internationale programmer, såsom de amerikanske Fulbright-stipendier. Forslaget indeholder også bestemmelser om europæiske studerendes og læreres mobilitet mellem EU og tredjelande.

UNIVERSITETERNES ROLLE I DET EUROPÆISKE VIDENSAMFUND

Rådet udvekslede synspunkter om universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund på grundlag af et spørgeskema, som formandskabet havde udarbejdet.

Et flertal af delegationerne fremhævede betydningen af kvalitetssikringssystemer inden for de højere uddannelser og fortsat gennemførelse af "Bologna-processen" på området samt betydningen af at fremme godkendelse og anerkendelse af eksamensbeviser på EU-plan. Netværk mellem universiteterne ansås også for at være et væsentligt bidrag til at udvikle ekspertise gennem udveksling og udbredelse af god praksis.

Nogle medlemsstater gjorde opmærksom på, at privat investering spiller en afgørende rolle, navnlig inden for forskning, og på de fordele, der ligger i faglig specialisering og fremme af ekspertisecentre inden for højere uddannelser.

Delegationerne fra de tiltrædende stater tog også ordet under debatten og tilsluttede sig medlemsstaternes synspunkter.

Ved Rådets udveksling af synspunkter blev der taget hensyn til mange af de bemærkninger, der findes i Kommissionens meddelelse med titlen "Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund" (februar 2003). Drøftelsen var desuden nært forbundet med formålet med Erasmus Mundus-programmet (se ovenfor).

UNGDOM

DE UNGES FREMTID I DEN EUROPÆISKE UNION

Rådet udvekslede synspunkter om fremtidige ungdomsaktiviteter i EU på grundlag af et spørgeskema, som formandskabet havde udarbejdet.

Alle delegationerne så positivt på betydningen af at prioritere inddragelse og orientering af de unge. Delegationerne gik stærkt ind for at opretholde et særprogram specielt for unge og ungdomsaktiviteter i betragtning af det nuværende ungdomsprograms succes og den positive feedback på nationalt plan fra en række forskellige aktører på området.

Mange delegationer glædede sig over, at der på dette område er gjort effektiv og fleksibel brug af den åbne koordinationsmetode som et velegnet instrument til at udveksle god praksis og fremme medlemsstaternes udveksling af positive erfaringer. De understregede også betydningen af, at de kommende mål fortsat står skarpt og fokuseret.

Drøftelsen omfattede Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" (november 2001), de europæiske rammer for samarbejdet på ungdomsområdet, der blev fastlagt ved Rådets resolution i juni 2002, samt Kommissionens meddelelse (april 2003) om opfølgning af hvidbogen, med forslag til fælles målsætninger for inddragelse og orientering af de unge.

Drøftelsen var desuden nært forbundet med konklusionerne om de fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den nye generation af programmer, som Rådet vedtog den 6. maj under listen over A-punkter (dvs. punkter godkendt uden debat; se teksten til konklusionerne på side II).

"DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI AF SPORT FOR UNGE" - Erklæring

"RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

1. DER UNDERSTREGER sportens samfundsmæssige og helbredsmæssige betydning for unge, både kvinder og mænd, og dens identitetsskabende rolle samt dens evne til at bringe mennesker sammen, jf. den erklæring om sportens samfundsmæssige betydning, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten,

2. DER ERINDRER OM, at den erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, der er knyttet som bilag til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Nice (den 7.-9. december 2000), opfordrer "Fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne til under overholdelse af traktaten og inden for deres respektive kompetenceområder fortsat at gennemgå deres politikker ud fra disse generelle principper",

3. DER ERINDRER OM resolutionen vedtaget af Rådet og ministrene med ansvar for ungdomsanliggender, forsamlet i Rådet den 17. december 1999, om den informelle uddannelsesdimension ved sportsaktiviteter i Det Europæiske Fællesskabs ungdomsprogrammer,

4. DER OGSÅ UNDERSTREGER, at alle bør tilskyndes til at udvikle fysisk, intellektuel og social styrke gennem idræt og sport, både inden for uddannelsessystemet og i forbindelse med andre aspekter af samfundslivet,

5. DER ERKENDER, at fokusering på den økonomiske dimension i europæisk sport risikerer at svække dens uddannelsesmæssige, samfundsmæssige og helbredsmæssige funktion for unge,

6. DER NOTERER SIG med tilfredshed, at 2003 er blevet proklameret "Det Europæiske Handicapår",

UNDERSTREGER betydningen af afgørelsen om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004,

1. FREMHÆVER nødvendigheden af at udbrede sportens værdier: fremme af fysisk og mentalt velvære samt højnet livskvalitet

2. UNDERSTREGER, at uddannelsessystemerne kan gøres mere attraktive ved at anvende sport som et uddannelsesinstrument til i højere grad at inddrage unge i såvel formel uddannelse som ikke-formel læring

3. PÅPEGER betydningen af at fremme de værdier og dyder i form af selvdisciplin, selvværd og intensiv fysisk udfoldelse, der opnås ved sportsudøvelse, og dermed hjælpe unge til at finde ud af, hvor deres evner og begrænsninger ligger, og overvinde de vanskeligheder, som de står over for i dagliglivet, således at de får mulighed for at nå deres mål og blive selvstændige

4. POINTERER, at sport gennem værdierne solidaritet, respekt for andre, engagement og fairplay bidrager til at socialisere de unge, fremmer deres deltagelse i det offentlige liv og befordrer demokratiske værdier og samfundssind blandt unge

5. UNDERSTREGER den rolle, som sporten kan spille i forbindelse med social samhørighed, især blandt dårligt stillede unge

6. FREMHÆVER, at sport bidrager til at fremme tolerance, accept og respekt for forskellighed i forhold til andre unge atleter og dermed kan yde et vigtigt bidrag til mellemfolkelig forståelse og til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, kønsdiskrimination og andre former for diskrimination

7. FREMHÆVER endvidere behovet for at sikre, at disse værdier respekteres af alle sportsudøvere, og at der bør tilskyndes til foranstaltninger, der tager sigte på unge, og som fremmer fairplay og modvirker truslerne mod deres sundhed, navnlig doping samt vold i forbindelse med sport

8. UNDERSTREGER, at sport kan forbedre unge handicappedes livskvalitet og fremme deres uafhængighed; sport kan hjælpe dem til at overvinde sociale fordomme; og UNDERSTREGER behovet for at fjerne hindringer, der afskærer unge handicappede fra at få adgang til sportsaktiviteter

9. FINDER DET vigtigt at bevare sportens særlige karakteristika og fremme de sportsetiske værdier og olympiske idealer og dermed undgå mulige risici som følge af overdreven udvikling af den økonomiske dimension i sporten

10. FINDER endvidere, at frivilligt arbejde inden for sport bør støttes med deltagelse og aktiv medvirken af alle berørte organer, især for så vidt angår sportsforeninger og -organisationer for unge."

KULTUR

ERKLÆRING OM ØDELÆGGELSE AF IRAKS KULTURARV

Rådet vedtog med enstemmighed en erklæring (se nedenfor) om den tragiske ødelæggelse af kulturgoder, arkæologiske områder, monumenter og biblioteker i Irak på grundlag af et forslag fra formandskabet og efter at den svenske delegation havde fremsat en erklæring, hvori den bad medlemsstaterne give formelt udtryk for deres bekymring for situationen og deres støtte til det arbejde, som FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) er i færd med at udføre som reaktion på disse begivenheder. Erklæringen skal formelt vedtages på en kommende samling i Rådet, inden den offentliggøres i EU-Tidende til orientering.

Flere af delegationerne benyttede lejligheden til at give udtryk for stor bekymring over den vandalisme og de plyndringer, der har fundet sted de seneste uger. Det Forenede Kongeriges delegation underrettede Rådet om nogle af de foranstaltninger, som Det Forenede Kongeriges forsvarsministerium havde truffet under konflikten for at beskytte følsomme kulturområder og arkæologiske områder i Irak, og om det igangværende arbejde med at sikre sådanne områder imod plyndring.

"Rådet for Den Europæiske Union

  • har med den største bekymring noteret sig den tragiske ødelæggelse af kulturgoder, arkæologiske områder og monumenter af uerstattelig historisk værdi i Irak, hvorunder museer og biblioteker af vital betydning for ikke blot Irak, men hele verden er blevet vandaliseret og plyndret,
  • bekræfter, at respekt for og beskyttelse af verdens kulturarv er et grundlæggende princip for EU som et fællesskab af kulturelle og følelsesmæssige værdier,
  • understreger, at det er nødvendigt at beskytte Iraks kulturgoder effektivt og at tilbagelevere de genstande, der ulovligt er fjernet fra museer og arkæologiske områder, men som hverken må købes eller sælges, så de ender i udenlandske museer eller private samlinger.

Rådet erklærer, at Den Europæiske Union aktivt støtter UNESCO's tilsvarende initiativer og aktioner og støtter statslige og ikke-statslige organisationer, der har det formål at beskytte Iraks kulturarv som en del af hele verdens kulturarv."

KULTURENS HORISONTALE ASPEKTER - Resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM FASTSLÅR, at Fællesskabet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed,

2. SOM ERINDRER OM Rådets resolution af 20. januar 1997 om kulturens horisontale aspekter, der indeholder en række forslag til integration af kulturelle aspekter i fællesskabsaktioner,

3. SOM ERINDRER OM, at Rådets resolution af 21. januar 2002 om kulturens plads i udviklingen af Den Europæiske Union understreger nødvendigheden af synergier og komplementaritet mellem kultur og de forskellige fællesskabsaktioner,

4. SOM ERINDRER OM, at Rådet den 25. juni 2002 vedtog en resolution om en arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet, og at denne arbejdsplan bl.a. prioriterer kulturpolitikkens horisontale aspekter (synergier med andre fællesskabsområder og -aktiviteter, kulturens økonomiske og sociale dimension, bevægelighed for personer og værker, såvel som udvikling af kulturindustrien og den kreative industri),

5. SOM ERINDRER OM, at opfølgningen af arbejdsplanens horisontale aspekter allerede er påbegyndt, og at Rådet den 19. december 2002 vedtog en resolution om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet: Europæisk merværdi og bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor,

6. SOM FASTSLÅR, at kultur indgår i et samspil med andre sektorer både i medlemsstaterne og på europæisk plan,

7. UNDERSTREGER PÅ NY betydningen af en effektiv synergi med alle - både interne og eksterne - øvrige relevante fællesskabsområder og -aktiviteter,

8. UNDERSTREGER, at kultur er et effektivt middel til integration og social inddragelse,

9. ANERKENDER, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen allerede har truffet foranstaltninger, og UNDERSTREGER, at der skal gøres endnu en indsats for at tage hensyn til kulturen inden for andre sektorer med henblik på at placere kulturen i centrum for europæisk integration,

10. OPFORDRER Kommissionen til, senest ved udgangen af 2003, forudsat at der inden da er kommet oplysninger fra alle medlemsstaterne, at forelægge en meddelelse om EU's strukturfondes kulturelle dimension for perioden 1994-1999 og ser med interesse frem til at modtage Kommissionens tredje situationsrapport om økonomisk og social samhørighed samt midtvejsevalueringen af strukturfondene,

11. SER FREM TIL Kommissionens overvejelser i 2004 på grundlag af ovennævnte elementer, der skal handle om, hvordan kulturens bidrag til økonomisk og social samhørighed kan styrkes,

12. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive beføjelser og ansvarsområder

– at styrke synergien med andre fællesskabsområder og -aktiviteter end kulturelle, lige fra den tidligst mulige fase i forberedelsen af enhver aktion eller politik helt frem til og med gennemførelsen, gennem en vurdering af disse aktioner på alle relevante niveauer,

– at undersøge, hvorledes udvekslingen af god praksis med hensyn til kulturens økonomiske og sociale dimension kan udvikles, herunder kulturelle aktiviteters bidrag til social inddragelse og fremme af kulturel mangfoldighed,

13. ER ENIGT OM, at Rådet ved udgangen af 2004 skal gøre status over opfølgningen af denne resolution."

HANDICAPPEDES ADGANG TIL KULTURINFRASTRUKTURER OG KULTURAKTIVITETER - Resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM NOTERER SIG, at Fællesskabet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,

2. SOM ERINDRER OM Rådets afgørelse af 3. december 2001 om at udpege 2003 til Det Europæiske Handicapår,

3. SOM LIGELEDES ERINDRER OM

– Resolutionen af 20. december 1996 vedtaget af Rådet og af Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om lige muligheder for mennesker med handicap,

– Kommissionens meddelelse fra 2000 med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede",

– Rådets resolution af 6. februar 2003 om e-adgang - forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet,

4. SOM UNDERSTREGER, at der i Den Europæiske Union er et væsentligt antal handicappede, der støder på fysiske, sociale og informationsmæssige hindringer for deres kulturelle og kunstneriske udtryksmuligheder, hvilket begrænser deres adgang til kulturarven og den kunstneriske udfoldelse,

5. SOM NOTERER SIG, at De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for handicappede", som FN's generalforsamling vedtog den 20. december 1993, navnlig i regel 10 påpeger de enkelte landes ansvar for at sikre, at handicappede uden forskelsbehandling integreres i og kan deltage i kulturaktiviteter, samt de enkelte landes ansvar for at fremme adgang til steder, hvor der foregår kulturelle arrangementer, såsom teatre, museer, biografer og biblioteker, og for at udvikle og udnytte tekniske foranstaltninger til at give handicappede adgang til litteratur, film og teater,

6. SOM NOTERER SIG de initiativer, der er taget i medlemsstaterne og på fællesskabsplan for at sikre, at handicappede fårbedre adgang til kultur,

7. SOM IMIDLERTID OGSÅ NOTERER SIG, at der er behov for flere hensigtsmæssige og praktisk gennemførlige foranstaltninger, der kan forbedre de handicappedes adgang til kulturinfrastrukturerne, kulturaktiviteterneog medierne,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE BEFØJELSER AT:

i) undersøge, hvordan handicappede kan integreres i den kunstneriske ogden kulturelle sektor, og hvordan man kan støtte lige muligheder inden for produktion og fremme af handicappedes værker,

ii) tilskynde kultursektoren til at bidrage til at fremme et positivt image for mennesker med handicap,

 

iii) fortsætte bestræbelserne på at fjerne de fortsat bestående hindringer og undersøge flere relevantemetoder, der kan lette og forbedre handicappedes adgang til kulturen, herunder

  • evaluering og forbedring af den fysiske adgang, med forbehold af medlemsstaternes forskrifter vedrørende beskyttelse af monumenter, til steder såsom arkæologiske udgravninger, museer, bygningsværker og steder, hvor der foregår kulturelle aktiviteter, og sikring af den fysiske adgang til nybyggeri,
  • udnyttelse af moderne informationsteknologi til spredning af oplysninger,
  • forbedring af adgangen til kulturaktiviteter bl.a. ved tekstning, brug af letlæseligt sprog og tegnsprog, udstillingsguider og kataloger skrevet med blindeskrift, anvendelse af lyskontraster i forbindelse med udstillinger,

iv)tilskynde til forbedring af adgangsmulighederne ved bedre skiltning, f.eks. ved forskellige logoer og tegn,

v) forbedre udvekslingen af information og erfaringer om disse spørgsmål på europæisk plan og i relevant omfang inddrage europæiske organisationer og netværk med relevant erfaring på dette område.

ER ENIGT OM, at Rådet ved udgangen af 2005 skal gøre status over, hvilke konkrete foranstaltninger der er truffet til at gennemføre denne resolution."

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD

- UDPEGELSE AF JURYMEDLEMMER

Rådet noterede sig, at der var nomineret to jurymedlemmer til fællesskabsaktionen vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad. De to ansøgninger blev forelagt af henholdsvis den græske og den italienske delegation.

Den græske delegation indstillede Panos THEODORIDES, direktør for programmet til gennemførelse af Kulturolympiaden under organisationen for fremme af hellensk kultur, og den italienske delegation indstillede Claudio STRINATI, direktør for Roms museumsvæsen (deres cv kan fås hos Rådets Pressetjeneste).

Efter indstillingen forventes Rådet at udpege de to personer, som skal indgå i juryen, i anden halvdel af 2003.

- UDPEGELSE AF DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD 2006

Rådet besluttede på grundlag af Kommissionens meddelelse, at byen Patras i Grækenland skal være Den Europæiske Kulturhovedstad 2006 (dok. 8494/03 + 8117/03).

FORLÆNGELSE AF KULTUR 2000-PROGRAMMET

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af forslaget om forlængelse af Kultur 2000-programmet til 2005-2006 (dok. 8495/03).

Forslaget har til formål at forlænge programmet indtil udløbet af de nuværende finansielle overslag for EU med budgetmidler på yderligere 69,5 mio. EUR. Det foreslås ikke at ændre programmets mål og procedurer, da forslaget skal sikre videreførelse af dets aktiviteter ud over den nuværende udløbsdato i december 2004.

Det nuværende Kultur 2000-program råder over et samlet budget på 167 mio. EUR for perioden 2000-2004. Det yder støtte til kulturelle samarbejdsprojekter inden for alle kunstneriske og kulturelle sektorer (f.eks. scenekunst, bildende kunst, litteratur, kulturarv, kulturhistorie). Formålet med programmet er at fremme et fælles kulturelt område, hvis kendetegn skal være både kulturel mangfoldighed og en fælles kulturarv.

Fjernsyn uden grænser - Arbejdsprogram for 2003

Rådet havde en udveksling af synspunkter vedrørende Kommissionens dokument "Fjernsyn uden grænser - arbejdsprogram for 2003" på grundlag af et dokument udarbejdet af formandskabet.

Drøftelserne var overvejende centreret omkring de tre områder, som Kommissionen for nylig (den 2.-4. april 2003) holdt offentlig høring om som led i sin evaluering af gennemførelsen af direktivet om fjernsyn uden grænser og med henblik på en eventuel fremtidig revision af:

  • adgang til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse
  • beskyttelse af almenhedens interesser i tv-reklamer, sponsorering, teleshopping og fremme af egen virksomhed
  • adgang til korte uddrag af større begivenheder.

Flere delegationer kunne tilslutte sig, at man fastholder de nuværende bestemmelser, der sikrer adgang til udsendelser om begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse under henvisning til princippet om adgang til oplysninger for alle.

Et overvejende flertal af delegationerne erkendte betydningen af, at de nuværende reklamebestemmelser tilpasses, så der kan tages hensyn til dels den seneste, dels den fremtidige udvikling inden for brugen af ny teknologi på området (f.eks. digitalt fjernsyn og internet). Flere delegationer understregede, at det er vigtigt at gøre reglerne på dette område mere fleksible. Nogle delegationer understregede, at det er nødvendigt at skabe en balance mellem forbrugerbeskyttelse og økonomiske interesser.

Flere delegationer mente, at det, hvis der medtages bestemmelser om adgang til korte uddrag af større begivenheder, vil være en nyttig forbedring af en eventuel efterfølger til det nuværende direktiv om fjernsyn uden grænser. Der var dog forskellige holdninger til, hvorvidt og hvordan dette bør reguleres.

Enkelte delegationer nævnte desuden en række andre vigtige spørgsmål i forbindelse med en eventuel revision af direktivet om fjernsyn uden grænser, bl.a. behovet for at fremme beskyttelsen af mindreårige og for at overveje, om anvendelsesområdet bør udvides til at omfatte nye teknologiske fremskridt i den audiovisuelle sektor.

Kommissionen kunne informere Rådet om, at endnu en offentlig høring forventes at finde sted den 23.-25. juni, hvor følgende spørgsmål vil blive drøftet: fremme af den kulturelle mangfoldighed og styrkelse af den europæiske programindustris konkurrenceevne, beskyttelse af mindreårige og den offentlige orden; retten til at tage til genmæle; anvendelse (bl.a. udpegelse af den kompetente myndighed, de nationale lovgivningsmyndigheders rolle mm.).

Formålet med direktivet om fjernsyn uden grænser er at sikre fjernsynsudsendelser fri bevægelighed inden for det indre marked og samtidig garantere visse betydningsfulde mål af almen interesse, bl.a. kulturel mangfoldighed, retten til at tage til genmæle, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af mindreårige.

FORLÆNGELSE AF MEDIA-PROGRAMMERNE TIL 2006

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af forslaget om en forlængelse af Media-Uddannelse (et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri) og Media-Plus (program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner) (dok. 8496/03 + 8647/03).

Forslaget sigter mod at forlænge de to programmer med et år (til 2006) for at synkronisere dem med de nuværende finansielle overslag for EU. De nuværende programmer udløber i december 2005. Forslaget lægger desuden op til, at budgetterne forhøjes med 7,4 mio. EUR (til Media-Uddannelse) og 85,6 mio. EUR (til Media-Plus).

Media-Uddannelse (2001-2005), der har et budget på 50 mio. EUR, sigter mod at fremme iværksættelse af europæiske uddannelsesinitiativer, således at branchefolk i den audiovisuelle industri får mulighed for at udvide deres kompetencer og stå stærkere i konkurrencen på det internationale marked.

Media-Plus (2001-2005), der har et budget på 350 mio. EUR, er med til at finansiere udviklingen af produktionsprojekter (f.eks. spillefilm, tv-drama, dokumentarudsendelser, tegnefilm og nye medier) samt distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner.

EVENTUELT

MOMS PÅ AUDIOPLADER OG -KASSETTER

Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation om sænkelse af merværdiafgiften (moms) på audioplader og -kassetter. Delegationen henstillede til Rådet, at det træffer de nødvendige skridt til, at der kan ses nærmere på dette spørgsmål i løbet af året.

Der erindres om, at den franske delegation anmodede Rådet om at tage sig at dette spørgsmål på samlingen den 11.-12. november 2002.

ASEM-KULTURMINISTERKONFERENCE OM KULTURER OG CIVILISATIONER DEN 10.-11. JUNI 2003 I BEIJING

Rådet noterede sig et indlæg fra den danske delegation, der opfordrede EU's kulturministre til at deltage i ASEM-konferencen om kulturer og civilisationer, der forventes afholdt den 10.-11. juni 2003 i Beijing, Kina. Formålet med konferencen er at øge forståelsen for de værdifulde kulturer og civilisationer i ASEM-landene (Brunei, Kina, Japan, Korea, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand, Vietnam og de femten medlemsstater).

Den danske delegation meddelte Rådet, at de kinesiske myndigheder på baggrund af den aktuelle sundhedskritiske situation i Beijing grundet sygdommen alvorligt akut luftvejssyndrom (SARS) overvejer at udsætte konferencen til et senere tidspunkt eller afholde den et andet sted.

REDNING AF DEN IRAKISKE KULTURARV

Rådet noterede sig et indlæg fra den svenske delegation om redning af den irakiske kulturarv (nærmere detaljer findes i erklæringen om ødelæggelse af den irakiske kulturarv på side 19).

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING

UFORMELLE DRØFTELSER OVER FROKOSTEN

Undervisningsministrene mødtes den 5. maj og havde over frokosten en uformel drøftelse af uddannelsens bredere rolle og kulturelle aspekter i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 for så vidt angår opbygning af et videnbaseret samfund.

Desuden havde kulturministrene og ministrene med ansvar for audiovisuelle anliggender den 6. maj, over frokosten, en uformel drøftelse af de kulturelle og audiovisuelle anliggenders rolle i den nye europæiske traktat, navnlig i forbindelse med det igangværende arbejde i Det Europæiske Konvent.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

KULTUR

Resolution om arkiver i medlemsstaterne

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. SOM HENVISER TIL Rådets resolution af 14. november 1991 om bestemmelser vedrørende arkiver27 samt Rådets konklusioner af 17. juni 1994 om større samarbejde mellem medlemsstaternes arkiver28,

2. SOM HENVISER TIL rapporten fra Ekspertgruppen vedrørende Samordning af Arkiver i Den Europæiske Union, der blev offentliggjort i 1994,

3. SOM TAGER HENSYN TIL de igangværende aktiviteter i forbindelse med offentlig adgang til dokumenter og arkiver i Den Europæiske Union,

4. SOM FREMHÆVER, hvor stor betydning arkiver har for forståelsen af Europas historie og kultur,

5. SOM FREMHÆVER, at velbevarede og tilgængelige arkiver bidrager til, at vore samfund kan fungere demokratisk, navnlig i en periode, hvor der sker store forandringer i Europa,

6. SOM FINDER, at der i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union bør rettes særlig opmærksomhed mod forvaltningen af arkiverne,

7. SOM FINDER, at der er behov for yderligere udvikling af IT- og teleapplikationer og -løsninger på arkivområdet,

8. OPFORDRER KOMMISSIONEN til at indkalde en gruppe af sagkyndige, der også repræsenterer de tiltrædende lande, og som udpeges efter indstilling fra de relevante nationale myndigheder, til at drøfte følgende:

a) situationen for de offentlige arkiver i EU's medlemsstater, herunder forskellige aspekter af den sandsynlige udvikling på arkivområdet i de kommende år, under særlig hensyntagen til udvidelsen af Den Europæiske Union,

b) følgerne af den udvikling, der har fundet sted i de seneste år på arkivområdet, herunder navnlig udviklingen af nye teknologier,

c) støtte af konkrete aktiviteter, såsom

– fremme af passende foranstaltninger for at hindre, at arkiverne tager skade ved katastrofer som f.eks. oversvømmelser, og med henblik på at restaurere sådanne dokumenter og arkiver, og

– styrkelse af samarbejdet i Europa mht. elektroniske dokumenters og arkivers ægthed, oplagring på lang sigt og tilgængelighed,

d) øget samordning og udveksling af oplysninger og god praksis mellem arkivtjenesterne, og

e) mulighederne for yderligere at samordne denne ekspertgruppes arbejde med andre relevante aktiviteter på dette område på europæisk plan, især eEurope-handlingsplanen, og

9. OPFORDRER KOMMISSIONEN til inden midten af 2004 at forelægge Rådet en rapport om dette arbejde, herunder retningslinjer for et øget fremtidigt samarbejde om arkiver på europæisk plan."

UNGDOMSOMRÅDET

De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den nye generation af programmer - konklusioner

"RÅDET,

SOM TAGER I BETRAGTNING

1. at Fællesskabets indsats ifølge traktaten skal have til formål at tilskynde til udvikling af programmer for udveksling af unge og ungdomsledere;

2. at Europa-Parlamentet og Rådet ved afgørelse 1031/2000/EF af 13. april 2000 vedtog EF-handlingsprogrammet for unge om samarbejdspolitikken på ungdomsområdet for at give de unge mulighed for at erhverve kundskaber, færdigheder og kvalifikationer, der kan være med til at skabe grundlaget for deres fremtidige udvikling, samt gøre dem til ansvarlige samfundsborgere, så de kan deltage aktivt i det europæiske samfundsliv;

3. at Laeken-erklæringen, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2001, om Den Europæiske Unions fremtid som en af de grundlæggende udfordringer for Den Europæiske Union nævner: "Hvordan kan borgerne, og navnlig de unge, bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner?";

4. at Kommissionens hvidbog af 21. november 2001, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", har været udgangspunktet for etableringen af en ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet;

5. at Det Europæiske Råd i København den 15.-16. december 2002 godkendte resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne om udvidelsen af Den Europæiske Union;

6. at resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 14. december 2000 om en aktionsplan for mobilitet nævner, at mobilitet for unge er et meget vigtigt politisk mål, og at ungdomsprogrammerne har betydet et væsentligt fremskridt og spiller en afgørende rolle med henblik på at nå dette mål;

7. at resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 14. december 2000 om social inddragelse af unge, der fastslår, at de unge, især de mest sårbare, er særlig udsat for social, politisk og kulturel udstødelse, opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme, at et differentieret ungt publikum får bred adgang til initiativer og programmer i Fællesskabet og i medlemsstaterne, som er beregnet på dem;

8. at resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 14. februar 2002 om nytteværdien af unges frivillige arbejde som led i udviklingen af Fællesskabets indsats på ungdomsområdet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at styrke og yderligere udvikle den rolle, som unges frivillige arbejde spiller;

9. at Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 28. juni 2001 vedtog resolutionen "Fra at være udenfor til selv at kunne bestemme - fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet";

10. at resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet indeholder en godkendelse af deltagelse, information, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge som de fire tematiske prioriteter;

11. at Rådet den 27. juni 2002 vedtog resolutionen om livslang læring.

1. SOM HENVISER TIL udarbejdelsen af den fremtidige generation af programmer inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom,

2. UNDERSTREGER, at det nuværende EF-handlingsprogram for unge udgør det grundlæggende middel og en løftestang til fremme af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og det vigtigste instrument til at skabe og gennemføre ungdomspolitikker på en mere fuldstændig, mere sammenhængende og mere tværfaglig måde,

3. NOTERER SIG, at der er behov for sammenkobling med andre relevante fællesskabsprogrammer som led i den horisontale hensyntagen til ungdommen i andre politikker,

4. ERINDRER OM, at ungdomsprogrammet giver de unge og navnlig unge i vanskeligheder mulighed for at tilegne sig erfaring og færdigheder ved at deltage i aktiviteter uden for skolen, hvilket bidrager til deres personlige udvikling i forbindelse med ikke-formel læring,

5. ERINDRER OM, at Den Europæiske Union har styrket sine forbindelser med tredjelandene på ungdomsområdet i forbindelse med ungdomsprogrammets foranstaltninger,

6. NOTERER SIG, at udvidelsen af Den Europæiske Union indfører nye geografiske, demografiske, sociologiske og kulturelle faktorer, der berører de unge,

7. ERKENDER, at de unge spiller en central rolle i forbindelse med at fremme EU-borgerskab og europæisk identitet,

8. NOTERER SIG, at ministrene har til hensigt at bidrage til de overvejelser, som Kommissionen har indledt vedrørende de fremtidige programmer, men uden at foregribe resultaterne af de nationale konsultationer om den fremtidige generation af programmer og konsekvensvurderingerne af de nuværende programmer, og idet de fuldt ud respekterer Kommissionens initiativret,

9. UNDERSTREGER behovet for at opretholde og udvikle de eksisterende fællesskabsinstrumenter, der særlig vedrører de unge, og som er af væsentlig betydning for udviklingen af medlemsstaternes samarbejde vedrørende unge i forbindelse med den fremtidige generation af programmer,

10. UNDERSTREGER desuden, at disse instrumenters prioriteter og mål bør tilpasses de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet,

UNDERSTREGER betydningen af at fortsætte indsatsen for at:

1. øge deltagelsen af alle unge, især unge der risikerer at blive eller allerede er socialt udstødte;

2. styrke dialog og samarbejde mellem unge i Europa og resten af verden;

3. fremme unges initiativer, der fører til innovation og iværksætteri, fra lokalt til europæisk plan;

4. fremme frivillige aktiviteter, ikke kun som et middel til at erhverve færdigheder, men også som en kerneværdi i et aktivt medborgerskab;

5. respektere og udbrede de universelle værdier demokrati, lighed og respekt for menneskerettighederne samt bekæmpe racisme, fremmedhad og andre former for forskelsbehandling af og blandt unge;

6. fremme mobilitet og ny teknologi samt undersøge andre innovative metoder som et middel til at støtte ungdomsstrategier."

FISKERI

Kiribatis fiskerizone

Rådet vedtog en forordning om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati om fiskeri i Kiribatis fiskerizone (dok. 7210/03).

I denne aftale, der som udgangspunkt gælder for en periode på fem år og kan forlænges for yderligere perioder på to år, fastsættes de fiskerimuligheder, som visse af EU's medlemsstater har fået tildelt. Frankrig er blevet tildelt en procentdel af de licenser, der er til rådighed, til notfartøjer. Spanien og Portugal får licenser til seks langlinefartøjer hver. Licensansøgninger, der ikke bliver brugt, vil kunne fordeles mellem de øvrige medlemsstater. De berørte medlemsstater skal underrette Kommissionen om deres fangster. Som modydelse for de fiskerimuligheder, Kiribati stiller til rådighed, yder Fællesskabet et økonomisk bidrag til Kiribatis regering på 2 210 000 € over fem år (546 000 € det første år og 416 000 € de følgende år). Det samlede økonomiske bidrag svarer til en fangst inden for Kiribatis fiskerizone på 8 400 tons tun det første år og 6 400 tons tun årligt hvert af de følgende år.

DET INDRE MARKED

Årsregnskaber og konsoliderede regnskaber * - offentlig forhandling

Rådet vedtog et direktiv, som ændret ved Europa-Parlamentets førstebehandling, om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber (dok. 3611/03).

Direktivet, der er ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF, er et af en række direktiver, hvis formål er at modernisere regnskabsreglerne. Direktivet gør det nemmere for medlemsstaterne at vedtage internationale regnskabsstandarder (IAS) og anvende disse standarder på visse selskaber som følge af vedtagelsen i juni af forordningen om anvendelse af IAS i EU.

EKSTERNE FORBINDELSER

Schweiz – fri bevægelighed for personer – økonomisk og social samhørighed

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til i lyset af udvidelsen af Den Europæiske Union at forhandle en tilpasning af to aftaler med Schweiz. Forhandlingerne tager sigte på at foretage ændringer i aftalen om fri bevægelighed for personer og aftalen om et finansielt bidrag fra Schweiz til den økonomiske og sociale samhørighed i EU for at tage hensyn til de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af EU.

HANDELSPOLITIK

Antidumping - varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål

Rådet vedtog en forordning om ændring af visse af Kommissionens og Rådets beslutninger om de antidumpingforanstaltninger, der skal finde anvendelse på import til Fællesskabet af visse varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål (dok. 8141/03). De producentlande, der vil blive berørt af disse foranstaltninger er Bulgarien, Sydafrika, Serbien og Montenegro, Thailand, Kinesisk Taipei, Den Tjekkiske Republik, Malaysia, Republikken Korea, Rusland og Slovakiet.

I forordningen præciseres de antidumpingforanstaltninger, der skal finde anvendelse på importen af disse produkter indtil den 28. marts 2005, hvis beskyttelsestoldkontingenterne, der er indført ved Kommissionens beslutning nr. 283/2000/EKSF og Rådets forordning (EF) nr. 584/96, nr. 763/2000 og (EF) nr. 1514/2002 bliver opbrugt eller afslås.

BESKIKKELSER

Regionsudvalget

Rådet vedtog fem afgørelser om beskikkelse af:

- Ulrike RODUST som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Heide SIMONIS for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 8262/03)

- Heide SIMONIS som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Ulrike RODUST for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 8263/03)

- André ROSSINOT som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Jean-Paul DELEVOYE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 8322/03)

- Jacques VALADE som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Jean-Pierre RAFFARIN for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 8323/03)

- Elisabeth MORIN som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Nicole AMELINE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006 (dok. 8324/03).

________________________