Rådsmøde økofin 3/6 Samlenotat
PDF udgave (192 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
26. maj 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2003 –
dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 3. juni 2003 –
vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
2
20. maj 2003
12 NHB
Samlet aktuelt notat
vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2003
1) Forberedelse af Det Europæiske
Råd i Thessaloniki
1. Rådets rapport om de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier side 2
2) Stabilitets- og
vækstpagten
2. Iværksættelse af proceduren vedrørende
uforholdsmæssige store underskud
for Frankrig
side 6
3)
Finansielle tjenesteydelser
1. Kommissionens halvårlige fremskridts-
rapport om handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser
side 9
2. (Evt.) Investeringsservicedirektivet side 11
3.
Indikatorer for integration og efficiens
side 13
4.
Sarbanes-Oxley
side 16
4) Opfølgning på Monterrey
side 19
5) Italiensk anmodning om rådsbeslutning
efter Traktatens artikel 88(2)
side 20
6) Skattespørgsmål
5. Skattepakken
side 22
7)
Ændring af EPC's statutter (a-punkt) side 23
8) Beskyttelse af euroen
mod møntfalskneri
– fremtidig status og placering af ETSC (a-punkt)
side 24
9) Forordningerne m.v. for fællesskabs-
agenturerne efter
vedtagelsen af den
nye finansforordning (a-punkt)
side 26
3
Dagsordenspunkt 1:
Forberedelse
af
Det
Europæiske
Råd
i
Thessaloniki: Rådets rapport om de
overordnede
økonomisk-politiske retningslinier
Baggrund
Hvert
år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.
Retningslinjerne er det centrale element i samordningen af den økonomiske
politik i
EU.
Det Europæiske Råd drøftede på sit forårsmøde i Bruxelles
arbejdet mod indfrielse
af Lissabon-målsætningerne, herunder hovedlinjerne
for de overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer 2003.
Denne drøftelse skete på baggrund af
forberedelsen i GAERC samt blandt andet et oplæg fra ECOFIN med hovedemner
for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer
2003 (det såkaldte 'key
issues paper').
På
baggrund af drøftelsen på forårstopmødet
har Kommissionen udarbejdet et
udkast til de
overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der med beslutningen
i
december 2002 om at strømline de økonomiske samarbejdsprocesser fremover er
formuleret for en 3-årig periode. Dog
vil der årligt være mulighed for at
tilpasse
retningslinjerne, navnlig vedr. de makroøkonomiske og
finanspolitiske emner.
ECOFIN havde den 13. maj
2003 en første generel drøftelse af
Kommissionens
forslag.
ECOFIN den 13. maj 2003 enedes
endvidere om, at der skal udarbejdes en cover-
note til Det Europæiske Råd
i Thessaloniki, der fremhæver de vigtigste prioriteter
for
implementering af retningslinjerne i det
kommende år, herunder især sund
makroøkonomisk politik, holdbarhed af de
offentlige finanser, strukturreformer,
reformer af
arbejdsmarkederne og højere beskæftigelse samt
reform af
pensionssystemer og af sundhed og ældrepleje.
Efter forberedelse i EFC og EPC forelægges et revideret udkast for ECOFIN den
3. juni 2003. Udkastet forelægges derefter Det Europæiske Råds møde i
Thessaloniki i juni og ventes herefter vedtaget af ECOFIN.
Indhold
Udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vil indeholde
generelle retningslinjer, som henvender sig
til alle medlemslandene, samt
landespecifikke
retningslinjer. De landespecifikke retningslinjers
anbefalinger
vedrører
medlemslandenes
offentlige
finanser,
arbejdsmarked
samt
produktmarkeder og investeringer i
forskning og udvikling. Der ventes for første
gang at være
specifikke anbefalinger til euroområdet, som
foreslået af
Kommissionen.
4
Generelle anbefalinger
Udkastet ventes at konstatere, at den økonomiske udvikling i EU har været
svag i
2002 og at indikatorer peger på en fortsat svag vækst i 2003, i
lyset af den usikre
situation for verdensøkonomien.
På baggrund af den
økonomiske udvikling ventes det, at udkastet lægger vægt på
vigtigheden
af, at den økonomiske politik understøtter
forbrugernes og
virksomhedernes tillid og
dermed bidrager til vækst og beskæftigelse
og udvider
vækstpotentialet på mellemlangt sigt.
Med
henblik herpå ventes udkastet at opstille
generelle anbefalinger til
medlemsstaterne om, at
1.
sikre en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik, især ved
at
opnå og fastholde offentlige finanser tæt på balance eller i overskud
samt at
undgå en konjunkturmedløbende finanspolitik
2. fremme
beskæftigelse ved at reformere
overførselsindkomstsystemer og
mindske regulering
af arbejdsmarkederne med henblik på at
skabe bedre
incitamenter til at tage arbejde, herunder at gøre
tilrettelæggelsen af arbejdet
mere fleksibel og i højere grad at lade
løndannelsen tage hensyn til forskelle
i produktivitet og regionale
arbejdsmarkedsbetingelser
3. øge konkurrence på markederne for varer
og tjenesteydelser, implementere
handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser i 2005 og handlingsplanen for
risikovillig kapital
i 2003, forbedre vilkårene for iværksættere
ved blandt
andet at nedbringe administrative
byrder, fremme investering i viden og
innovation, ved forbedrede rammebetingelser for
forskning og udvikling,
fremme af adgang til og brug af
IT samt forbedre kvaliteten og
effektiviteten af uddannelses- og
oplæringssystemer
4. sikre den langsigtede holdbarhed af de
offentlige finanser, ved at nedbringe
den offentlige gæld, samt at
reformere pensionssystemerne med henblik på
at indrette dem så de er
robuste over for den demografiske udvikling, samt
at tilskynde længere
tilknytning til arbejdsmarkedet
5. fremme social samhørighed,
herunder at støtte til tilbagestående regioner i
EU fokuseres effektivt på
investeringer i human kapital samt infrastruktur
6. fremme af
miljømæssig bæredygtighed, ved blandt andet at reducere
subsidier,
afgiftsundtagelser og andre initiativer med
en uhensigtsmæssig
incitamentspåvirkning, fremme markedsbaserede
instrumenter samt at leve
op til forpligtelserne under Kyoto-aftalen.
Specifikke anbefalinger til euroområdet
Overordnet ventes
udkastet at vurdere, at hovedudfordringerne
for
euroområdet er at tilvejebringe en balanceret sammensætning af
finans- og pengepolitik (makroøkonomisk
policy-mix), at tage hånd
om
inflationsforskellene mellem euro-landene, samt
at styrke
koordineringen af den økonomiske politik.
Vedr.
den makroøkonomiske politik ventes det anbefalet, at pengepolitikken,
finanspolitikken samt lønstigningerne bør tilrettelægges således, at de er i
overensstemmelse med prisstabilitet og behovet for at øge tilliden hos
forbrugere
og virksomheder både på kort ogmellemlangt sigt. For så vidt
angårfinanspolitikken,
ventes det anbefalet, at fastholde eller opnå
offentlige finanser tæt på balance eller i
5
overskud, og for lande der
endnu ikke lever op til denne målsætning, at forbedre
den konjunkturrensede
budgetsaldo med mindst 0,5 pct. af BNP årligt.
Vedr.
inflationsforskellene ventes det anbefalet at
øge konkurrencen på produkt- og
kapitalmarkederne, forbedre arbejdsmarkedets funktion blandt andet ved at
nedbryde barrierer til løn-fleksibilitet og tilskynde geografisk mobilitet.
For så vidt angår styrkelse af koordinationen
af den økonomiske politik ventes der
en
anbefaling om, at forbedre analysen og drøftelserne af den
økonomiske situation og
krav til den økonomiske politik, forbedre
informationsudveksling om forventede
tiltag så vidt det er muligt, styrke
den eksterne repræsentation af euroområdet samt
styrke de eksisterende
procedurer for samarbejde vedr. strukturreformer.
Landespecifikke
anbefalinger til Danmark
Det ventes at det
vurderes, at hovedudfordringerne for Danmark
er at sikre et
tilstrækkeligt arbejdsudbud
i lyset af det stigende antal ældre
samt at fremme
konkurrence i visse sektorer og forbedre
effektiviteten i den offentlige sektor.
For så vidt angår
arbejdsmarkedet ventes det, at Danmark anbefales, at øge
arbejdsudbuddet, blandt ved at fremme incitamenterne til at blive i
arbejdsstyrken
og udskyde tilbagetrækning, navnlig
ved at gennemføre skattereformen og ved
at
overveje yderligere tiltag til at stramme rådighedsreglerne og
reducere
marginalskatterne, indenfor rammerne af sunde offentlige finanser.
Vedr. de offentlige finanser ventes det anbefalet til Danmark, at sikre
kontrol med de
offentlige udgifter på alle niveauer
således, at de flerårige mål for
væksten i det
offentlige forbrug overholdes.
For
så vidt angår styrkelsen af konkurrencen
ventes det, at udkastet anfører at
konkurrencen i Danmark er svag i en
række sektorer, og at Danmark derfor
anbefales at fortsætte og forstærke bestræbelserne på at øge konkurrencen i
sådanne
sektorer.
Det ventes endvidere at
Danmark anbefales at fortsætte bestræbelserne
på at
effektivisere den offentlige sektor,
blandt andet ved at forbedre rammerne
for at øge
konkurrencen, at benytte benchmarks for den
offentlige sektor samt at øge brugen
af offentlige udbud.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen
statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Medlemslandene skal i henhold til
traktaten betragte deres økonomiske politikker
som et spørgsmål af fælles
interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at
bidrage til
gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede
økonomisk-
politiske retningslinjer for de økonomiske
politikker er det centrale instrument til
den økonomisk-politiske
samordning i EU, der derfor må gennemføres på
fællesskabsplan.
6
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg
er blevet orienteret vedr. de overordnede
økonomisk-
politiske retningslinjer 2003 forud for ECOFIN den 13. maj
2003.
Endvidere er Folketingets Europaudvalg blevet
orienteret vedr. de overordnede
økonomisk-politiske
retningslinjer 2003 i forbindelse med orienteringen vedr. 'key
issues
paper' forud for ECOFIN den 7. marts 2003, og om den orienterende debat
vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2003 forud for
ECOFIN den 12. februar 2003.
Dagsordenspunkt 2:
Stabilitets-
og vækstpagten: Iværksættelse af
proceduren
vedrørende uforholdsmæssigt store
underskud for Frankrig
Baggrund
Frankrigs offentlige budgetunderskud for 2002 blev i
marts 2003
opgjort til 3,1 pct. af BNP, hvilket er over
traktatens referenceværdi på
3 pct. af BNP.
Kommissionen ivær ksatte derfor i
overensstemmelse
med traktaten og stabilitets-
og vækstpagten proceduren vedrørende
uforholdsmæssigt store underskud over for Frankrig i kraft af
vedtagelsen af en rapport den 31. marts 2003.
Kommissionen
konkluderede
bl.a.,
at
overskridelsen
af
referenceværdien for
budgetunderskudde t i 2002 ikke var en følge af en
usædvanlig
begivenhed uden for Fran krigs kontrol
eller et alvorligt
økonomisk tilbageslag. Forringelsen af
den offentlige budgetsaldo på
1,6 pct. af BNP i
2002 er primært resultatet af en
forringelse af det
konjunkturrensede budget på 1,2 pct.
af BNP som følge af
7
skattelettelser og overskridelser af udgiftsmål.
Overskridelsen af
referenceværdien på 3 pct. af BNP skyldes bl.a., at den
franske
budgetkonsolidering gradvist er sat over styr siden 1999.
Frankrigs budgetunderskud vil ifølge Kommissionens prognose
udgøre
3,7 pct. af BNP i 2003. Den
offentlige gæld vil sandsynligvis
overskride
referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2003.
ECOFIN vedtog den 21.
januar 2003 – i lyset af forventninger om et
underskud på 2,7 pct. af BNP
for 2002 og et større underskud i 2003 –
en tidlig advarsel til Frankrig,
der bl.a. anbefalede de franske
myndigheder at sikre, at
budgetunderskuddet i 2003 ikke oversteg
referenceværdien på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at
Frankrig
indtil nu ikke har taget tilstrækkelige initiativer for at
reducere
underskuddet.
Den Økonomiske og Finansielle
Komité (E FC) har fremlagt en
udtalelse af 13.
april 2003, der støtter Kommissionens
rapport.
Indhold
Kommissionen har den 7. maj
2003 - med hjemmel i traktatens art.
104(5)EF -
vedtaget en udtalelse, hvor det konkluderes, at der
eksisterer et uforholdsmæssigt
stort underskud i Frankrig.
Kommissionen
har den 7. maj 2003 som følge heraf – med hjemmel i traktatens art.
104(6)EF hhv. art. 104(7)EF – samtidigt
vedtaget dels en henstilling m.h.p. en
Rådsbeslutning om, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud
i
Frankrig, samt dels en henstilling til Rådet m.h.p. på en rådshenstilling
til Frankrig
om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
underskud til ophør.
Kommissionen ventes at foreslå, at det henstilles til
Frankrig, at
1. de franske myndigheder
bringer situationen med et uforholdsmæssigt
stort
budgetunderskud til ophør så hurtigt
som muligt og senest i 2004.
Kommissionen ventes at foreslå, at Rådet fastlægger en frist til den 3. oktober
2003 (4 måneder efter henstillingen) for
Frankrigs iværksættelse af
virkningsfulde
foranstaltninger m.h.p. at bringe det
uforholdsmæssigt store
underskud til ophør senest i 2004.
2. de franske myndigheder opnår en forbedring i det konjunkturrensede
underskud for 2003, der er større end planlagt på nuværende tidspunkt,
således
som det blev henstillet til Frankrig
i forbindelse med den tidlige advarsel.
Kommissionen ventes at foreslå, at Rådet henstiller til Frankrig, at
stigningen i
den offentlige gældskvote i 2003 begrænses.
3.
De
franske
myndigheder
gennemfører
tiltag,
der
sikrer,
at
det
konjunkturrensede underskud i 2004 reduceres med 0,5
pct. af BNP eller med
mere, hvis dette er nødvendigt for at bringe
budgetunderskuddet under 3 pct. af
BNP senest i 2004.
Kommissionen ventes at foreslå, at Rådet
henstiller, at
Frankrig sikrer, at den offentlige gæld falder i
2004.
8
4. Kommissionen ventes endeligt at foreslå, at Rådet
kraftigt opfordrer de franske
myndigheder til at sikre, at
budgetkonsolideringen fortsættes i årene efter 2004,
nemlig gennem en
reduktion af det konjunkturrensede underskud på mindst 0,5
pct. af
BNP per år, m.h.p. at man bevæger
sig afgørende hen imod det
mellemfristede mål
om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud.
På mødet den 3.
juni 2003 ventes ECOFIN - der træffer afgørelse med kvalificeret
flertal
på grundlag af Kommissionens henstilling –
at fastslå, at der foreligger et
uforholdsmæssigt stort underskud. ECOFIN - der på grundlag af Kommissionens
henstilling træffer afgørelse med et flertal
på to tredjedele af sine medlemmers
stemmer (som vægtet i henhold til
traktatens artikel 205(2)EF), idet Frankrigs
stemmer ikke medregnes - retter i givet
fald henstilling til Frankrig om at
bringe
situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen
statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Finanspolitik er det
enkelte medlemslands eget ansvar inden for
rammerne
af
traktaten
samt
stabilitets-
og
vækstpagten.
Medlemslandene skal på grund af den
gensidige påvirkning mellem
landenes økonomier betragte
deres økonomiske politik som et
spørgsmål af fælles
interesse og samordne dem i ECOFIN.
Medlemslandene er i henhold til traktaten og stabilitets- og
vækstpagten
forpligtet til at
undgå uforholdsmæssigt store
budgetunderskud.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen vedr. en
henstilling i form af en tidlig
advarsel til Frankrig blev forelagt
Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg forud for
ECOFIN den 21.
januar 2003.
9
Dagsordenspunkt 3:
Finansielle tjenesteydelser
Kommissionens halvårlige
fremskridtsrapport om handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser
1. Baggrund
Arbejdet med gennemførelsen af
Det indre Marked for finansielle
tjenesteydelser
sker med udgangspunkt i
handlingsplanen for de finansielle markeder
(KOM(1999)232). Formålet med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle
marked. Handlingsplanen er opdelt i 3 strategiske målsætninger:
1.
Et åbent engrosmarked i EU,
2. Åbne og sikre detailmarkeder og
3. Tidssvarende forsigtighedsregler og tilsyn.
På Det
Europæiske Råds møde i marts 2000 i
Lissabon var der enighed om, at
forslagene i handlingsplanen skal være gennemført
senest i 2005 dog for så vidt
angår værdipapirmarkedet senest i 2003.
2. Formål og indhold
Kommissionen aflægger rapport om arbejdet med gennemførelsen af
handlingsplanen hvert år i juni og i december. 34 af handlingsplanens
oprindelige 42
initiativer er nu vedtaget eller gennemført.
Af
de resterende forslag behandles følgende i Rådet og i Europa-Parlamentet:
1. Prospektdirektivet (vedtagelse kan tidligst ske i juli 2003).
2.
Rentebeskatningsdirektivet.
3. Direktivet om
overtagelsestilbud.
10
4. "Transparensdirektivet".
5.
Moderniseringen af investeringsservicedirektivet.
Kommissionen
ventes at fremhæve, at der er vigtigt
at disse forslag vedtages inden
april 2004,
altså inden valget til Europa-Parlamentet.
Følgende direktivforslag er
endnu ikke fremsat:
6. 10. selskabsdirektiv
(grænseoverskridende fusioner).
7. 14. selskabsdirektiv
(grænseoverskridende flytning af hjemsted).
8. Ændring af reglerne om
kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Basel II-
reglerne).
9.
I forlængelse af
handlingsplanen har Kommissionen derudover
foreslået følgende
direktivforslag og initiativer:
1.
Opfølgning på handlingsplanen om selskabsret og corporate
governance
(Gruppen af selskabsretseksperter peger på en række initiativer
i kølvandet på
afsløringerne i Enron, WorldCom og
Ahold-sagerne. Kommissionen vil på
baggrund heraf
udarbejde en ny selskabsretlig handlingsplan).
2. Modernisering
af 8. selskabsdirektiv (uddybning af
reglerne om lovpligtig
revision).
3.
Godkendelse af de internationale regnskabsstandarder (IAS).
4.
En meddelelse om det videre arbejde med Clearing and Settlement
(afvikling af
værdipapirhandel m.v.) .
5. 3. direktiv om
hvidvaskning.
6. Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber
(forventes fremsat primo
2005).
7. Direktiv om tilsyn med
genforsikringsselskaber (fremsættes ultimo 2003).
8. En meddelelse om
betalinger i Det indre Marked.
Kommissionen har bebudet,
at den vil fremsætte de nævnte
initiativer og
direktivforslag i 2. halvdel af 2003 og i 1.
kvartal af 2004:
Endelig vil Kommissionen fremsætte
et forslag om gennemførelse af den
såkaldte
Lamfalussy-procedure
for
kreditinstitutter,
forsikringsselskaber
og
investeringsforeninger. Fremsættelsen er bebudet
til sommeren 2003.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er
tale om en fremskridtsrapport om eksisterende og kommende initiativer på
fællesskabsplan til forbedringer af det indre marked for finansielle
tjenesteydelser.
4. Gældende dansk ret
Fremskridtsrapporten
berører ikke i sig selv gældende ret.
5. Høring
Der har ikke
været foretaget høring.
6. Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle
konsekvenser
Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser af fremlæggelsen
af fremskridtsrapporten.
11
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af handlingsplanen vil give
samfundsøkonomiske gevinster gennem
mere velfungerende finansielle markeder
i EU.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Der er
redegjort for handlingsplanen i forbindelse med ECOFIN-mødet forud for
Det
Europæiske Råds møder - senest i
forbindelse med møde i Folketingets
Europaudvalg den 29. november 2002.
Investeringsservicedirektivet
1. Baggrund og indhold
På ECOFIN ventes der en
præsentation af en fremskridtsrapport vedr.
arbejdet
med direktivforslaget. Det græske formandskab har endnu ikke
fremsendt
fremskridtsrapporten, men den forventes på baggrund af de
hidtidige forhandlinger
i Rådsarbejdsgruppen, alene at
indeholde en generel orientering om de
afholdte
møder og berørte emner. Vedr.
indholdet af direktivforslaget henvises der til
grundnotat af 5. februar 2003 (alm. del bilag 570).
ECOFIN ventes at tage
rapporten til efterretning.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-parlamentet har endnu ikke
afgivet udtalelse om forslaget.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Skabelsen af et integreret finansielt marked, hvor investorer nyder effektiv
beskyttelse, og hvor det samlede markeds effektivitet og integritet er
beskyttet, er
mål, som kræver, at der
indføres fælles reguleringsmæssige krav.. Da
disse mål
bedre kan gennemføres på
fællesskabsplan, kan Fællesskabet i
overensstemmelse
med subsidiaritetsprincippet i henhold til
traktatens artikel 5 vedtage bestemmelser
herom. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i
henhold til samme
artikel går dette direktiv ikke længere
end nødvendigt for at nå disse mål.
4. Gældende dansk ret
Direktivforslagets område er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v. og lov om
fondsmæglerselskaber med tilhørende bekendtgørelser.
5. Høring
I
forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af den danske udgave af forslaget
til direktiv primo 2003, blev forslaget sendt i høring hos følgende
myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen,
Andelskasseforeningen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomsforsikring,
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk
Aktionærforening Dansk Autoriseret Markedsplads, Dansk Energi, Dansk Industri,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening,
Energistyrelsen,
Erhvervs-
og
Selskabsstyrelsen,
Finansrådet,
12
Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af
Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring
&
Pension, FUTOP Clearingcentralen, handel, Transport og
Serviceerhvervene
Interesseorganisationen,
Håndværksrådet,
Investeringsforeningsrådet,
Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,
Københavns Fondsbørs
A/S, Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet,
Regionale
Bankers Forening, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen,
Værdipapircentralen A/S.
6. Lovgivningsmæssige og
stat sfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af forslaget
forventes at medføre ændringer i lov
om
værdipapirhandel m.v. samt lov om finansiel virksomhed.
Det
forventes ikke, at gennemførelsen vil have
væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Evt.
afledte statsfinansielle merudgifter som følge
af øgede
tilsynsforpligtelser i Finanstilsynet afholdes inden
for eksisterende rammer.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det
forventes, at forslaget vil styrke det indre marked for finansielle
tjenesteydelser.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN
den 3. december 2002. Endvidere har Folketingets Europaudvalg
modtaget
grundnotat af 5. februar 2003.
13
Indikatorer for
integration og efficiens
1. Baggrund
EU-Kommissionen satte
i sommeren 2001 en række studier i
udbud
hos eksterne akademiske eksperter med det formål at skabe
overblik
over og styrke forståelsen af den finansielle integration i EU.
Arbejdet
følger to spor:
1. Kvantificeringer, der viser hvor store
fordele, der potentielt kan høstes ved øget integration af de
finansielle
markeder i EU.
2. Udvælgelse af indikatorer til måling af integrationen og
effektiviteten på de finansielle
markeder.
På baggrund af
en række offentliggjorte akademiske studier
ventes
Kommissionen at forberede et
diskussionspapir til ECOFIN den 3.
juni 2003.
2. Indhold
Arbejder med gevinstkvantificeringer
Arbejdet
med
kvantificeringer
har
fokuseret
på
specifikke
markedssegmenter, og der foreligger endnu ikke
et samlet overblik
over de fulde effekter ved finansiel
integration. Resultaterne viser dog,
at der er
betragtelige gevinster i vente målt ved vækst og
beskæftigelse,
hvis den finansie lle integration kan fremmes.
1. Ifølge
det såkaldte CEPR-studium (nov. 2002) kan
opnås en øget årlig
vækstrate i
industriproduktionen
på 0,8 til 1 pct., hvis EU's
fremstillingssektorer
får adgang til et finansielt marked
med tilsvarende
størrelse og effektivitet som det amerikanske.
2. Ifølge det såkaldte London Economics studium (nov. 2002) vil
integrerede
aktie- og obligationsmarkeder i EU føre til en
niveau-stigning på 1,1 pct. i
BNP.
Kommissionen ventes at
vurdere, at begge beregninger er baseret på konservative
forudsætninger.
Selvom de to studier beskæftiger sig
med forskellige aspekter af
finansiel
integration, er der dog bemærkelsesværdig
stor forskel på effekternes
størrelse. I
denne forbindelse bør det bemærkes, at
CEPR-studiet viser markante
positive virkninger
på BNP-vækstraten af finansiel integration,
mens effekterne i
London Economics-studiet, har
karakter af et niveauløft til BNP.
Kommissionen ventes derfor at
konstatere et behov for at supplere disse
undersøgelser. Det
kan blandt andet dreje sig om
analyser, der specifikt viser de
potentielle
fordele for forbrugerne i form af
lavere priser og rentemarginaler,
ligesom
effekterne af at implementere specielle dele af den finansielle handlingsplan
kan undersøges nærmere.
14
Alt i alt viser beregningerne,
trods anselig usikkerhed, makroøkonomiske gevinster
ved finansiel
integration i EU. EU's finansielle handlingsplan er med andre ord et
væsentligt element i Lissabon-strategien.
Arbejdet med indikatorer
På
baggrund af studierne er der udvalgt
ca. 25 indikatorer, der kan
bruges til
at overvåge udviklingen i den finansielle
integration samt
effektiviteten og stabiliteten på de
finansielle markeder. Efter at have
skabt det første overblik over
integrationen på forskellige områder er
Kommissionen nu parat til at
forberede årlige rapporter om status for
den finansielle
integration. Årsrapporterne vil i første
omgang været
bygget op omkring de ca.
25 identificerede indikatorer, men nye
indikatorer kan komme til i lyset af nye forskningsresultater m.v.
Indikatorstudiet peger overordnet på en meget varieret grad af finansiel
integration
på de forskellige finansielle delmarkeder. Integrationen er
mest fremskreden på de
delmarkeder, hvor der er
etableret en fælles finansiel infrastruktur
(som f.eks.
'TARGET' - det fælles europæiske
beta lingssystem, der benyttes til at sende
betalinger
til
et
pengeinstitut
i
et
af
de
øvrige
EU-lande),
hvor
produktinformationer er standardiserede, eller hvor
reguleringen er harmoniseret
mellem landene.
Derudover indeholder studierne en række specifikke budskaber:
1.
Markedskræfterne sørger for, at der kommer fælles infrastruktur og
ensartede information på markeder med stor
omsætning; markedet for
finansielle forretninger med
virksomheder og indbyrdes mellem finansielle
enheder (de finansielle
engrosmarkeder) er derfor mere integreret end
markedet for forretninger med
forbrugerne (de finansielle detailmarkeder).
2. De
væsentligste
hindringer
for
integrationen
på
de
finansielle
engrosmarkeder er af lovgivningsmæssig karakter.
De mindst integrerede
engrosmarkeder (aktiemarkederne) er
markeder med store administrative og
lovmæssige begrænsninger i.f.t.
brugen af sikkerhedsstillelse, forskellige
regnskabsstandarder,
prospektkrav m.v.
3. Indikatorer for priskonvergens mellem landene
viser gennemgående, at den
finansielle integration skrider hurtigere fremad
i euroområdet end i EU som
helhed.
4. Målt ved
priskonvergensindikatorer er forbrugsudlån til husholdninger det
eneste
område, hvor den finansielle integration er mindre i dag end i 1993.
Forskellige nationale forbrugerbeskyttelsesregler kan
medvirke til at
forsinke integrationen på dette felt.
5. Markedet for bankernes ydelser er på en række punkter ikke blevet
væsentligt mere internationalt orienterede siden euroens indførelse i 1999,
hverken i EU eller i euroområdet. Det viser sig ved, at den såkaldte 'home-
bias' (nationale udbydere foretrækkes frem for internationale
udbydere) er
næsten uændret. Men den finansielle
in tegration fører sandsynligvis til en
15
række strukturelle ændringer på EU's
finansielle markeder, f.eks.
sammenlægninger af
finansielle enheder og et større antal finansielle
koncerner eller
konglomerater.
6. Den stedfundne
konsolideringsbølge mellem banker, forsikringsselskaber
m.v. kan muligvis ses som en forberedelse på en stadig større international
konkurrence. Omkostningseffektivitet og
arbejdsproduktivitet i EU's
banksektor er blevet
forbedret i løbet af 1990'erne, og den gennemsnitlige
EU-bank kan i dag
måle sig med amerikanske banker i effektivitet. Stigende
markedskoncentration i mange medlemslande peger
på et behov for at
overvåge de
konkurrencemæssige aspekter af finansiel
integration. Den
stigende koncentration giver endvidere
anledning til et behov for at
analysere mulige påvirkninger af stabiliteten
i det finansielle system.
3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige
konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
4. Nærheds- og propor tionalitetsprincippet
Indikatorinitiativet tager sigte på at give et bedre grundlag for den
fremtidige politik
på det finansielle område. Det er til gavn både
for medlemslandene og for
fællesskabet. Kvantificeringsstudierne prøver at
øge forståelsen for gevinsterne ved
finansiel integration på de forskellige
markeder. Dette styrker både fællesskabet og
medlemslandene.
5.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-
rådsmødet den 3.
december 2002.
Sarbanes-Oxley
1.
Baggrund
Den 30. juli
2002 underskrev USA's præsident en lov benævnt "Sarbanes-Oxley Act
of
2002". Loven er blevet til på baggrund af de
erhvervsskandaler, der har rystet
USA de seneste år,
og indebærer en skærpelse af selskabsret,
revisionsret samt
reguleringen af
kapitalmarkederne. Loven retter sig mod
virksomheder, som er
børsnoterede i USA, deres ledelse og
revisorer, samt deres dattervirksomheder og
disse virksomheders ledelser og
revisorer.
Den 24. juli 2002 kontaktede
EU-kommissær Bolkestein senator Paul Sarbanes.
Henvendelsen skyldes, at EU-Komissionen vurderede,
at den amerikanske lov,
navnlig på
revisionsområdet, vil omfatte virksomheder og
borgere i EU, hvilket
EU-Kommissionen fandt
uheldigt. I forlængelse af mødet blev
der etableret en
16
dialog, som er
fortsat mellem EU-kommissionen og bl.a.
Securities Exchange
Commission (SEC). SEC
skal i vidt omfang udfylde lovens
bestemmelser og har
derudover mulighed for at undtage fra
enkelte af lovens bestemmelser.
På ECOFIN-rådsmødet den 3. juni 2003 skal
alene behandles den del af "Sarbanes-
Oxley Act of 2002", der regulerer
revisorer, hvorfor øvrige aspekter af loven ikke er
omtalt videre.
2.
Formål og indhold
I forlængelse af "Sarbanes-Oxley Ac t of
2002" er der i USA oprettet et
organ, 'Public Company
Accounting Oversight Board' (PCAOB),
som skal
overvåge revisionsområdet. Det skal vurdere
udviklingen
indenfor revision, udarbejde standarder for god
revisionsskik, foretage
kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder og tildele
sanktioner til
revisionsvirksomheder, der ikke overholder
lovgivningens krav,
standarderne for god revisionsskik m.v.
"Sarbanes-Oxley Act of 2002" udstræ kker den amerikanske
lovgivning
til også at omfatte ikke-amerikanske
revisionsfirmaer, som reviderer
selskaber, der er noteret
på en amerikansk børs. Derved underlægges
disse tredjelandsrevisionsfirmaer
samme regler som amerikanske
revisionsfirmaer. Herudover kan revisorer, som
reviderer danske
datterselskaber af selskaber noteret
på en amerikansk børs, blive
omfattet. Dette
vil ske, hvis PCAOB finder, at de medvirker i væsentlig
grad ved
revisionen. Det betyder, at alle danske revisionsfirmaer, der
reviderer
selskaber, der er noteret i USA, ud
over danske regler, vil
være underlagt de
amerikanske regler . Det medfører, at firmaerne skal
registreres
hos PCAOB, betale gebyrer hertil, følge
de amerikanske
etiske regler, revisionsregler, regler om
kvalitetskontrol m.v.
EU-kommissionen har anført, at hvis revisionsfirmaer
i EU lader sig
registrere i PCAOB, vil dette medføre en overtrædelse af
EU's
direktiver om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
"Sarbanes-Oxley Act of 2002" er usædvanlig
ved, at den udstrækker
amerikansk jurisdiktion
til udenlandske revisionsvirksomheder, som
tillige
i deres hjemland er underlagt nationale regler. Dansk
revisorlovgivning
omfatter således alene den virksomhed, der udøves i
Danmark.
Kommissionen søger derfor at opnå, at
revisionsvirksomheder med
hjemsted i EU
bliver undtaget fra "Sarbanes-Oxley Act of
2002",
eventuelt i forbindelse med at
EU-landene indarbejder EU-
kommissionens henstillinger om
revisorers uafhængighed og
kvalitetskontrol i revisionsvirksomheder i deres
lovgivning.
17
De amerikanske myndigheder kan beslutte, at en
udenlandsk
revisionsvirksomhed eller gruppe af revisionsvirksomheder, kan
undtages fra loven og de regler, som
udstedes i henhold til loven.
Undtagelsen kan
enten være betingelse sløs eller på visse betingelser.
De amerikanske
myndigheder har imidlertid givet klare signaler om,
at europæiske revisorer
i kke vil blive undtaget fra registreringspligten
m.v.
Det
ventes derfor, at der på ECOFIN-rådsmødet vedtages en
rådserklæring, der
henstiller til USA om at fortsætte forhandlingerne med
henblik
på at undtage europæiske revisorer fra
den amerikanske lov.
Rådserklæringen vil have til formål
at fremstå samlet og bakke op om
Kommissionen og øge presset på USA
for derved at forbedre
mulighederne for, at der kan findes en fornuftig
forhandlingsløsning.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Sagen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Udlevering af arbejdspapirer til
PCAOB eller SEC vil medføre en
overtrædelse af revisorernes tavshed spligt efter den danske lovgivning,
såvel revisorloven som straffeloven, medmindre det danske selskab har
givet tilladelse til udlevering af arbejdspapirerne.
5.
Høring
Sagen
har ikke været i høring.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser
Da der alene er tale om et oplæg til at fortsætte
forhandlingerne, har sagen ingen
umiddelbar indvirkning på dansk lovgivning
eller de danske statsfinanser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af erklæringen vil ikke få samfundsøkonomiske konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalget
Sagen
har ikke tidligere været fore lagt Folketingets Europaudvalg.
18
Dagsordenspunkt 4:
Opfølgning på Monterrey
Baggrund og indhold
FN's
Konference om Finansiering af Udvikling blev afholdt i marts 2002 i
Monterrey, Mexico. EU-landene forpligtede sig i Monterrey til at gøre
fremskridt
mod opfyldelsen af FN's målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i
statslig
udviklingsbistand,
harmonisering
af
bistandspolitik,
afbinding
af
udviklingsbistanden, en styrkelse af
bistanden inden for handel og udvikling,
en
international udredning vedr. globale
offentlige goder, fortsat overvejelse af
nye
finansieringskilder samt styrkelse af udviklingslandenes stemme i
den internationale
økonomiske beslutningsproces.
På rådsmødet (GAERC)
den 18.-19. november 2002 fik Kommissionen mandat til
at indhente
oplysninger fra medlemslandene om opfølgningen
på EU's tilsagn i
Monterrey, herunder
mht. at øge udviklingsbistanden i
overensstemmelse med
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
Barcelona i marts 2002. Her besluttedes,
at de medlemsstater, der endnu
ikke har opfyldt målsætningen om at yde minimum
0,7% af BNI i
udviklingsbistand, vil øge deres udviklingsbistand til mindst 0,33% i
2006
med henblik på at opnå et kollektivt EU-gennemsnit på 0,39% i 2006.
Rådsmødet (GAERC) den 19.-20. maj 2003 tog den af Kommissionen udarbejdede
rapport til efterretning, bød den positive tendens i medlemslandenes
19
foranstaltninger velkommen og anmodede Kommissionen om fortsat regelmæssigt
at overvåge Monterrey-opfølgningen. Rådet (ECOFIN)
forventes på baggrund af
rapporten at drøfte
medlemslandenes opfølgning på Monterrey-forpligtelserne.
Nærheds- og
proportionalitetsprincippet
Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets
udviklingspolitik, mens
medlemslandenes opfyldelse af
0,7%-målsætningen er national kompetence. En
drøftelse af medlemslandenes opfyldelse af
målsætningen anfægter imidlertid ikke
denne nationale
kompetence, hvorfor sagen for så vidt angår nærheds- og
proportionalitetsprincippet ikke giver anledning til bemærkninger.
Tidligere
forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har
tidligere modtaget aktuelt notat vedrørende
opfølgning på Monterrey samt
vedrørende behandling af afbindingssagen i EU-regi,
senest forud for
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den
18. – 19.
november 2002.
Dagsordenspunkt 5:
Italiensk anmodning om
rådsbeslutning efter
Traktatens artikel 88(2)
Italien
har anmodet om, at ECOFIN igen den
3. juni 2003 tager stilling til et
problem vedr. mælkekvoter i forhold til EU's forbud mod statsstøtte.
1.
Baggrund og indhold
På ECOFIN den 7. marts
2003 fremsatte Italien en anmodning om,
at Rådet
træffer en beslutning efter Traktatens artikel 88,
stk. 2, om godkendelse af
statsstøtteordning for italienske
mælkeproducenter.
Italien har oplyst, at 23.399
mælkeproducenter har en gæld på ca.
650 millioner
EUR til de italienske myndigheder vedr.
superafgifter for overproduktion af mælk i
forhold til EU's
mælkekvoter. Disse supe rafgifter påhviler
de mælkeproducenter,
som ikke overholder mælkekvoterne. Den
italienske stat har betalt afgifterne til EU,
men ikke opkrævet afgifterne
hos mælkeproducenterne.
De italienske myndigheder
ville eftergive mælkeproducenternes gæld mod,
at de
enkelte producenter betalte en skat på mindst 20 pct. af
den pågældendes eftergivne
gæld plus omkostninger. Italien ønskede, at Rådet
traf beslutning efter Traktatens
artikel 88, stk. 2,
om godkendelse af denne statsstøtteordning
for de italienske
mælkeproducenter.
Det følger af
Traktatens artikel 88, stk. 2, at hvis Kommissionen finder, at en støtte,
som ydes af en stat eller med
statsmidler, ikke er forenelig med
fællesmarkedet,
20
træffer den beslutning om, at den pågældende
stat skal ophæve eller ændre
støtteforanstaltningen inden for
den tidsfrist, som Kommisionen fastsætter.
På
begæring af en medlemsstat kan Rådet dog alligevel med
enstemmighed beslutte, at
en af denne stat ydet eller planlagt støtte, skal
betragtes som forenelig med
fællesmakedet, hvis ganske særlige
omstændi gheder berettiger en sådan beslutning.
På italiensk
foranledning var sagen igen på dagsordenen på ECOFIN den 19. marts
2003,
hvor der ikke kunne opnås støtte til
den italienske anmodning om en
rådsbeslutning
efter Traktatens artikel 88, stk. 2. Herefter blev anmodningen
behandlet på
Det Europæiske Råds møde den 21. marts 2003, hvor sagen imidlertid
igen
blev afvist og henvist til løsning i Rådet.
Italien
genfremsatte sin anmodning om rådsbeslutning
på ECOFIN den 13. maj
2003. I
forhold til den oprindelige anmodning om
eftergivelse af de italienske
mælkeproducenters
gæld til den italienske st at anmodede Italien nu om accept af en
tilbagebetalingsordning, hvorefter de italienske mælkeproducenter
tilbagebetalte den
fulde gæld over en periode
på maksimum 30 år uden at blive
pålagt renter i
tilbagebetalingsperioden.
Anmodningen samt et forslag fra
formandskabet med
elementer i et muligt kompromis blev
imidlertid endnu engang afvist og henvist til
videre behandling i Coreper
med henblik på mulig beslutning i Rådet i juni 2003.
2. Nærheds- og
proportionalitet
Der er tale om en
anmodning om Fællesskabets godkendelse af
en
statsstøtteordning, som nødvendigvis må foretages på
fællesskabsniveau.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Italiens anmodning har ingen lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle virkninger
for Danmark.
4. Tidligere forelæggelse
Sagen blev forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg
forud for
ECOFIN den 19. marts, forud for Det Europæiske Råd den
21. marts og forud for
ECOFIN den 13. maj 2003.
21
Dagsordenspunkt
6:
Skattespørgsmål: Skattepakken
ECOFIN ventes på
Rådsmødet den 3. juni 2003 at drøfte
gennemførelsen af skattepakken. Det sker i
fortsættelse af Rådets
møder den 11. december 2002 og 21.
januar 2003, hvor der blev opnået
politisk enighed om skattepakken, og den
7. og 19. marts 2003, hvor
der blev opnået en supplerende politisk enighed
om nogle udestående
tekniske spørgsmål i relation
til skattepakken blandt alle
medlemslande på nær
ét, samt Rådets møde den 13. maj 2003.
På mødet den
13. maj blev der blandt alle
medlemslande opnået
enighed om, at man ikke vil genåbne
skattepakken. Der blev desuden
opnået enighed om elementerne i udkastet til
aftalen med Schweiz om
rentebeskatning, herunder at det
står medlemslandene frit for at
forhandle
bilateralt med Schweiz om udbytte- samt rente- og royalty-
betalinger
mellem selskaber i de respektive medlemslande og Schweiz.
På ECOFIN
den 3. juni 2003 ventes Kommissionen
endvidere at
orientere om status for de
parallelle forhandlinger med Schweiz i
EFTA-regi vedrørende bl.a. bekæmpelse af svig.
1. Baggrund og indhold
Der
er
redegjort
for
indholdet
af
de
foreliggende
forslag
til
rentebeskatningsdirektivet og udkastet til aftalen med
Schweiz samt rente-
/royaltydirektivet samt arbejdet med gennemførelsen af
adfærdskodeksen for
erhvervsbeskatning i de kommenterede
dagsordener til ECOFIN den 7. og 19.
marts samt 13. maj 2003.
2. Nærheds- og
propor tionalitetsprincippet
Der henvises til
kommenteret dagsorden forud for ECOFIN den
3. december
2002, idet der ikke er sket nogen ændringer af
relevans for nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
3.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
22
Der henvises
til kommenteret dagsorden forud for ECOFIN
den 3. december
2002, idet der ikke er sket nogen
ændringer vedr. lovgivningsmæssige og
statsfinansielle virkninger.
4. Tidligere forelæggelse
Rentebeskatningsdirektivet
har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg,
senest forud for ECOFIN den 13. maj 2003. Skattepakken blev forelagt
Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg forud for
ECOFIN den 19.
marts 2003.
A-punkt:
Ændring af EPC's statutter
1. Baggrund og indhold
På Rådsmødet (ECOFIN)
5. november 2002 bad Rådet Den Økonomisk-
finansielle komité (EFC) og Den
Økonomisk- politiske Komité (EPC) levere forslag
til hvordan
tiltrædelseslandene bedst muligt kunne integreres i fællesskabets
økonomisk-politiske koordination og budgetmæssige overvågningsprocedurer. Som
konsekvens skal komitéerne bl.a. fremsætte forslag til, hvordan deres
arbejde internt
kan organiseres efter udvidelsen.
I
øjeblikket har hvert medlemsland, ECB og
Kommissionen fire medlemmer i
EPC. Uden
ændringer ville 10 nye lande dermed
medføre 40 ekstra medlemmer,
hvilket bl.a. af
praktiske årsager er for mange. Derfor har EPC foreslået, at EPC's
statutter ændres, således at medlemslandene, ECB
og Kommissionen i fremtiden
kun har to medlemmer i
EPC. Herudover kan to stedfortrædere/eksperter deltage i
møderne, således
at hver delegation maksimalt er på fire personer.
2. Statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser
Rejserefusion ydes herefter kun til to
personer pr. land mod før fire personer. Evt.
merudgifter afholdes inden
for de pågældende institutioners budgetrammer.
3. Nærheds- og
propor tionalitetsprincippet
Ændringen
har
ikke
konsekvenser
i
forhold
til
nærheds-
og
proportionalitetsprincippet.
4. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til ændring af EPC's statutter so m konsekvens af EU's
udvidelse i 2004
har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.
23
A-punkt:
Beskyttelse af euroen mod møntfalskneri –
fremtidig status og placering af ETSC
Baggrund
På
ECOFIN den 28. februar 2000 vedtog
ECOFIN om en ramme for, hvordan
samarbejdet mellem
de respektive myndigheder på nationalt og europæisk plan om
at
analysere og klassificere forfalskede euromønter
skal organiseres. Inden for
denne ramme
for samarbejdet mod møntfalskning har
medlemslandene etableret
nationale analysecentre
for mønter (i Danmark placeret hos
politiet) og nationale
forfalskningscentre (i Danmark
placeret hos Nationalbanken). Endvidere har man
etableret Det
Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center
(ETSC), der har til
opgave at analysere og
klassificere alle nyfundne forfalskninger af euromønter.
ETSC er,
som en uafhængig administrativ enhed,
midlertidigt placeret hos Den
Franske Mønt,
men ledet af en udsendt fra
Kommissionen. Mens Fællesskabets
budget dækker
udgifter relateret til centrets opgaver,
stiller Frankrig personale
(eksperter samt sekretariat)
og materiel til rådighed for ETSC, og sørger generelt for
centrets
faciliteter samt vedligeholdelse.
Udover at analysere og
klassificere falske euromønter, har ETSC
også til opgave
bl.a. at yde teknisk assistance til
medlemslandenes nationale analysecentre og
politimyndigheder, bistå i
udviklingen af en database for falske mønter (etableret af
Den Europæiske
Centralbank), etableringen af et register for mønt-lignende
objekter, der
kan misbruges som euromønter og udvikling af et register for
materialer,
der kan benyttes til møntfalskneri.
Ifølge omtalte ramme
for samarbejdet imod møntfalskneri skal
Rådet i løbet af
2003 vurdere ETSC's fremtidige
status og permanente placering.
Indhold
Det forventes,
at man på ECOFIN den 3. juni
vil behandle en statusrapport fra
møntdirektørernes arbejdsgruppe. Det forventes, at arbejdsgruppens rapport
evaluerer ETSC's virke frem til nu positivt, og udtrykker generel tilfredshed
med de
resultater, centret har opnået. Det forventes endvidere, at
arbejdsgruppen vurderer,
at centrets hidtidige placering
hos Den Franske Mønt er passende,
ligesom det
forventes, at der udtrykkes tilfredshed med
centrets administrative og institutionelle
stilling. Det forventes, at ECB
vil være enig i en sådan statusrapport.
Med udgangspunkt i
ovennævnte evaluering er det forventningen, at ECOFIN vil
enes om et sæt
konklusioner, der udtrykker tilfredshed med fremskridtet for så vidt
24
angår efterlevelse af rammerne for
samarbejdet imod møntfalskneri (fra februar
2000), herunder ETSC's arbejde, og hilser
statusrapporten fra møntdirektørernes
arbejdsgruppe
velkommen. Det forventes endvidere, at
ministrene vil opfordre
Kommissionen til at
fortsætte med at koordinere medlemslandenes
samarbejde
imod møntfalskneri, og opfordre Kommissionen til at sikre
ETSC's videre arbejde.
Endeligt forventes ministrene at foreslå, at ETSC,
med fransk accept, varigt
fortsætter med gøre brug af Den Franske Mønts
faciliteter under de samme
betingelser som hidtil. Det vil sige,
at ETSC fortsat skal fungere som en uafhængig
administrativ enhed, hvis
udgifter relateret til opgaverne er dækket af Fællesskabet,
mens
Frankrig stiller personale og materiel til
rådighed for ETSC, og sørger for
centrets faciliteter samt vedligeholdelse.
Statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser
En eventuel vedtagelse af rådskonklusioner
på området forventes hverken at have
statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Sagen
skønnes
at
være
i
overensstemmelse
med
nærheds-
og
proportionalitetsprincippet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg.
Sagen vedrørende rammerne for samarbejdet om
beskyttelse af euroen mod
møntfalskneri blev forelagt Folketingets
Europaudvalg forud for ECOIFN den 28.
februar 2000.