Rådsmøde beskæftigelse- socialområdet 2-3/6-03 Samlenotat
PDF udgave (313 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
22. maj 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2003 –
dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik,
sundheds- og forbrugerpolitik) den 2.-3. juni 2003 – vedlægges
Socialmini-
steriets og Beskæftigelsesministeriets notat om de
punkter, der forventes op-
taget på dagsordenen fsva. beskæftigelses- og
socialområdet.
2
Aktuelt notat
Socialministeriet
(Ligestillingsafdelingen)
Beskæftigelsesministeriet
Rådsmøde for
ministre for beskæftigelse, sociale forhold,
sundhed og for-
brugerbeskyttelse den 2.-3. juni 2003
På beskæftigelses- og socialområdet forventes dagsordenen at se
således ud:
7. Beskæftigelsespakken 2003
a)
Beskæftigelsesretningslinjerne
KOM(2003)176
b) Henstillingerne
til medlemslandene
KOM(2003)177
- Politisk enighed
Side 3
8. Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om arbejdsforhold
for
vikarbureauansatte
KOM(2002)149
- Politisk enighed (åben debat)
Side 12
9. Det Europæiske Andelsselskab
a) Udkast
til Rådsforordning om en statut for
Det Euro-
pæiske Andelsselskab
KOM(1991)273
LDJ
Int.kt.-AICenter/BM
21. maj 2003
J.nr. 7113-0042
3
b) Udkast til
Rådsdirektiv som supplement til statutten for Det Europæ-
iske
Andelsselskab
for
så
vidt
angår
medarbejderindflydelse
KOM(1993)59
- Vedtagelse
Side 20
10. Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumskrav
vedr. sikkerhed og
sundhed for så vidt angår arbejdstageres udsættelse
for risici som følge af
fysiske agenser (elektromagnetiske felter og bøl-
ger)
KOM(1992)560
- Generel indstilling
Side 32
11. Forslag til
Rådsafgørelse om etablering af et rådgivende
udvalg vedr.
sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse på
arbejdspladsen
KOM(2002)486
- Politisk enighed
Side 36
12. Forslag til rådsresolution om sociale og menneskelige ressourcer
-
Vedtagelse
Side 39
13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om koordination
af sociale sikringssystemer (reform af forordning
nr. 1408/71)
- Generel indstilling til kapitel 4, 5 og 8 i afsnit III
Side 41
14. Handicappede
a) Forslag til rådsresolution om
beskyttelse og integration af handicap-
pede
- Vedtagelse
b)
Fremskridtsrapport vedr. aktiviteter i Det Europæiske Handicapår
2003
- Skriftlig information fra Kommissionen
Side 44
15. Eventuelt
b) (i) (evt.) Meddelelse om immigration, integration og beskæftigelse
UDGÅET
(ii) Meddelelse om en fo rstærket social
dimension af Lissabon-
strategien: strømlining af den åbne
koordination vedrørende social
beskyttelse
- Skriftlig
orientering fra Kommissionen
c) (i) Det Europæiske Råds møde
den 20.-21. marts 2003
(ii) Opfølgning på Det Europæiske Råds
konklusioner vedr.
særlige stud ier med fokus på
pensionssystemernes fælles
udfordringer
(iii)Formandskabets aktiviteter vedr. kønsperspektivet
(iv) Det
andet europæiske møde for mennesker, der har været
udsat for
fattigdom
- Skriftlig orientering fra formandskabet
Side 48
4
NYT pkt. 16. Meddelelse om en forstærket
social dimension af Lissabon strategien:
strømlining af den åbne koordination vedrørende social beskyttelse
-
Skriftlig orientering fra Kommissionen
Side 50
5
7. Beskæftigelsespakken 2003
a)
Beskæftigelsesretningslinjerne
b) Henstillingerne til medlemslandene
-
Politisk enighed
Ad a)
Beskæftigelsesretningslinjerne
Baggrund
Kommissionen har den
8. april 2003 fremlagt Kommissionens forslag
til Rådets
beslutning om retningslinier for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitik - KOM
(2003)
176.
Den europæiske beskæftigelse sstrategi blev vedtaget på Det
europæiske Råds møde
i Luxembourg i 1997 på baggrund af kapitlet om
beskæftigelse i traktaten.
Kommissionen fremlagde i en meddelelse den
17. juli 2002 en evaluering af de før-
ste fem år med
beskæftigelsesstrategien og et oplæg til diskussion om den fremtidi-
ge
strategi. ECOFIN og Rådet (beskæftigelsesministre)
endosserede i den forbin-
delse en fælles
udtalelse fra beskæftige lseskomiteen og den
økonomisk-politiske
komite om revision af beskæftigelsesstrategien.
Med baggrund i Kommissionens meddelelse om strømlining af koordinationspro-
cesserne fremlagde Kommissionen den 15. januar
2003 meddelelsen "En strategi
for fuld beskæftigelse
og bedre jobs for alle" COM (2003) til en åben diskussion af
indhold i en
revideret beskæftigelsesstrategi.
På Rådsmøde
(beskæftigelsesministre) den 6. marts 2003 fastlagde man de
overordnede målsætninger og de hovedprioriteter, som den reviderede strategi
skal
omfatte.
Det Europæiske Råd har i konklusionerne fra mødet i
Bruxelles den 21.marts 2003 i
afsnittet "Flere og bedre job til alle"
fastlagt hovedlinier for den reviderede strategi,
herunder tilsluttet sig de
nøgletemaer, som Rådet (beskæftigelsesministre) har fast-
lagt for
strategien, herunder de overordnede mål, der er indeholdt i dem: fuld be-
skæftigelse gennem en højere beskæftigelsesfrekvens, en bedre kvalitet
og en større
produktivitet, samhørighed og et
rummeligt arbejdsmarked, der er indbyrdes
for-
bundet og støtter hinanden.
Indhold
Kommissionen
fastslår i et - indledende - memorandum,
· at forslaget bygger
på en gennemgribende gennemgang af den hidtidige strategi
på grundlag af en
omfattende evaluering af de første fem år samt på Det Euro-
pæiske Råds
tilkendegivelser omkring en ny strategi,
· at forslaget er en
mellemlangsigtet strategi til imødegåelse af de nye arbejdsmar-
kedspolitiske udfordringer,
· at forslaget understøtter
Lissabon målsætningerne,
6
· at forslagets prioriteter er designet
til at takle de eksisterende og de nye udfor-
dringer for beskæftigelsen, og
· at forslaget er konsistent og komplementært med de
overordnede økonomisk-
politiske retningslinier.
Kommissionen
gennemgår i de indledende betragtninger grundlaget for forslaget til
Rådsbeslutning. I den forbindelse omtaler man de udvalgte ti prioriterede
områder
og nødvendigheden af partnerskaber på alle niveauer for at opnå en
effektiv gen-
nemførelse af retningslinierne og herunder betydningen af
udvikling af trepartssam-
arbejdet.
Kommissionen har udarbejdet følgende
forslag til retningslinier, hvoraf flertallet har
fået tilknyttet
målsætninger, som er angivet for både
EU- og MS (medlemsstats)
niveauet:
· 1.
Aktive og forebyggende foranstaltninger i forhold til de ledige og de inaktive
personer.
· 2. Fremme af en selvstændighedskultur og jobskabelse.
· 3. Tage forandringer op og fremme tilpasningsevne.
· 4.
Mere og bedre investering i human kapital og strategier for livslang læring.
· 5. Øge arbejdsudbud og fremme senere tilbagetrækning.
· 6.
Ligestilling mellem mænd og kvinder.
· 7. Fremme integration og
bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet.
· 8. Det skal kunne betale
sig at arbejde.
· 9. Gøre illegalt arbejde til legalt arbejde.
·
10. Fremme faglig og geografisk mobilitet og forbedre jobmatchning.
Endelig fremhæver Kommissionen, at medlemsstaterne
skal sikre en effektiv im-
plementering af
retningslinierne (ikke mindst på det regionale og lokale niveau) og
understreger samtidig betydningen af involvering af alle relevante aktører og
herun-
der en stærk inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Fremdeles
fremhæves det, at
der må sikres en tilstrækkelig
kapacitet i de udførende institutioner i
forbindelse
med gennemførelsen af strategien, og der næves betydningen
af, at et moderne ar-
bejdsformidlingssystem arbejder tæt sammen relevante
myndigheder.
Beskæftigelsesudvalget (EMCO) har fremlagt en udtalelse med
bilag over Kommis-
sionens forslag til Rådets beslutning om retningslinier
for medlemsstaternes beskæf-
tigelsespolitik. Bilaget indeholder udvalgets
forslag til ændringer i Kom-missionens
forslag. Der er ikke ændringer i
antallet af retningslinier, men ord-lyden af hoved-
prioriteterne,
retningslinierne 2, 3, 4 og 10, foreslås ændret til følgende:
7
Ad 2)
Jobskabelse og iværksætterkultur.
Ad 3) Håndtere
forandringer samt fremme tilpasningsevne og
mobilitet på ar-
bejdsmarkedet.
Ad 4) Fremme udvikling
af human kapital og livslang læring.
Ad 10) Adressere regionale forskelle i
beskæftigelsen.
Beskæftigelsesudvalget foreslår endvidere, at der
foretages en reduktion i antallet af
nye kvantitative målsætninger,
samt en bredere og mindre specifik formulering af
en række af de
kvantitative målsætninger. Eksempelvis foreslås i retningslinie 3 et
præcist
mål for en '15 % reduktion i antallet af arbejdsulykker' omformuleret til
'en substantiel reduktion'. Et eksempel på et nyt kvantitativt mål som ikke
anfæg-
tes i udvalgets forslag til ændringer er i
forbindelse med retningslinie 4, hvor der
fastlægges mål på EU-niveau
for såvel andelen af 22-årige med gymnasial uddannel-
se som andelen i
livslang læring. Endelig foreslår beskæftigelsesudvalget i flere til-
fælde
at udtrykket 'under hensyn til nationale omstændigheder' anvendes i forbin-
delse med kvantitative målsætninger, med det klare sigte at det i højere
grad overla-
des til medlemsstaterne at fastlægge de konkrete
beskæftigelsespolitiske instrumen-
ter.
Gældende dansk ret
Der eksisterer ikke tilsvarende bestemmelser.
Nærheds - og
proporti onalitetsprincippet
Beskæftigelsesstrategien sigter på
at udnytte de gevinster, der er ved at koordinere
medlemsstaternes
politikker, som inden for rammerne af de overordnede økonomi-
ske
retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar. Rege-
ringen finder derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og
proporti-
onalitetsprincippet.
Høring
Kommissionens forslag til
Rådets beslutning om retningslinier for medlemsstater-
nes
beskæftigelsespolitik har været til høring i EU-Specialudvalget
vedrørende ar-
bejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende
høringssvar:
Amtsrådsforeningen (ARF) er af den opfattelse, at det er
naturligt, at der udarbejdes
retningslinier for at støtte
opnåelse af målsætningerne fra Lissabon.
Det er dog
vigtigt, at der til disse retningslinier
knyttes målsætninger – både for EU-niveauet og
for medlemsstatsniveauet.
ARF ser positivt på de udvalgte 10
retningslinier. I forhold til retningslinie
nr. 9:
'Gøre illegalt arbejde til legalt
arbejde' ville ARF dog foretrække en
overskrift i
retning af: 'Mindske incitamenterne for illegalt
arbejde'.
ARF finder det positivt, at Kommissionen fremhæver
betydningen af en stærk ind-
dragelse af arbejdsmarkedets
parter. ARF finder i den forbindelse anledning til at
understrege, at også
inddragelse af de regionale og lokale myndigheder er en for-
udsætning for en vellykket implementering af Lissabonmål-sætningerne.
8
Kommunernes Landsforening (KL) skal indledningsvist endnu engang udtrykke
tilfreds-
hed med den foreslåede forenkling og nedsættelse af antallet af
retningslinier. KL
ser desuden med tilfredshed på, at Kommissionen i sit
forslag understreger betyd-
ningen af en stærk inddragelse af
arbejdsmarkedets parter.
KL er generelt af den opfattelse, at Rådets
målsætninger bør være målbare, absolut-
te og realistiske.
Formålet med
målsætningerne bør således være, at man senere kan forholde sig til,
dels hvilke medlemsstater, der har opfyldt målene, dels hvor på skalaen medlems-
staterne ligger i forhold til hinanden.
Målsætningerne bør endvidere ikke være så
urealistiske, at det på forhånd ergivet, at de ikke kan opfyldes.
KL finder i den forbindelse, at mange af de i forslaget indeholdte
målsætninger ikke
opfylder disse kriterier. KL kan eksempelvis henvise til,
at
målsætningen om at den faktiske pensionsalder skal være steget med
5 år til 2010 er
en relativ og urealistisk målsætning,
målsætningen
om at offentlige og private investeringer
i menneskelige ressourcer
skal udgøre 5 % af de totale
arbejdsomkostninger er urealistisk, og
at målsætningen
om, at sort arbejde skal reduceres betydeligt er for upræcis til at
være målbar.
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesforbund
(FTF) deler, som bl.a. tidligere høringssvar
fra organisationerne vedrørende revisio-
nen af EU's
beskæftigelsesst rategi udtrykker, regeringens ønske om en mere effek-
tiv beskæftigelsesindsats gennem en væsent lig
reduktion af de nuværende mål og
indikatorer.
Derfor er det LO og FTF´s opfattelse, at det ville have været
hensigtsmæssigt, at
der inden offentliggørelsen -
og til inspiration for kommissionens forslag
- var
fremsendt et samlet og fælles dansk forslag til de
fremtidige beskæftigelsesretnings-
linier, for dermed i højere grad at have
udnyttet fordelen af det danske formand-
skab i efteråret.
Desuagtet er det LO og FTF´s opfattelse, at der med Kommissionens forslag sker
skridt i den rigtige retning. Dette gælder både i forhold til en forenkling
af beskæfti-
gelsesstrategien, opstillingen af overordnede målsætninger,
prioriteringen af relevan-
te temaer samt målbare indikatorer.
LO
og FTF kan med tilfredshed konstatere,
at der med Kommissionens forslag
lægges op til
en omfattende og målbar opkvalificerende indsats for både ledige og
beskæftigede. Det drejer sig dels om krav til en tidlig indsats for ledige for
dermed
at undgå langtidsledighed, og dels en sikkerhed for, at der afsættes
de nødvendige
ressourcer og initiativer for ledige med over 1 års ledighed
bag sig.
Endvidere deler LO og FTF Kommissionens ønske om en massiv og
målbar sats-
ning på livslang læring. I forhold til operationelle
indikatorer for kvalitet i arbejdet,
forudsætter LO og FTF, at
de anbefalinger som Arbejdsmiljørådet fremsendte til
beskæftigelsesministeriet den 14. februar 2003 indgår i Regeringens svar
til Kom-
missionen.
9
LO og FTF kan også støtte, at der på de
ovennævnte områder fastsættes nationale
mål, således at der i de enkelte
medlemsstater sker en forøgelse af indsatsen.
LO og FTF støtter således
fastlæggelse af ambitiøse (nationale) mål på de priorite-
rede områder.
Målsætningerne bør imidlertid for at sikre troværdighed om strategi-
en være
praktisk opnåelige. LO og FTF finder i den forbindelse at det forekommer
urealistisk, at hæve den effektive tilbagetræ kningsalder med hele fem år
frem til år
2010.
Endelig konstaterer LO og FTF med tilfredshed
Kommissionens ønske og forslag
til inddragelse af arbejdsmarkedets parter
i indsatsen på både europæisk, nationalt
og lokalt niveau.
Arbejdsmarkedets parter har senest i høringssvar til ny procedure
om NAP2003
bl.a. peget på inddragelse af det nye Beskæftigelsesråd i forbindelse
med
fastlæggelse af den nationale politik, som Regeringen ønsker at gennemføre for
at leve op til de politiske mål i beskæftigelsesretningslinierne, samt
procedurer for
udarbejdelse af NAP.
Dansk Arbejdsgiverforening
(DA). DA finder, at Kommissionen med
sit forslag er
kommet et væsentligt skridt videre i
bestræ belserne på at forenkle og målrette be-
skæftigelsesretningslinierne. Udspillet indeholder således færre retningslinier,
og har
overordnet set fokus på strategiske mål primært baseret på
målsætningerne fra Lis-
sabon-topmødet om at forhøje erhvervsfrekvenserne.
DA finder imidlertid, at Kommissionen samtidig
præsenterer en række detaljeret
mål og kvantitative
krav, der ikke hører til på det strategiske niveau og ikke overla-
der det
til medlemslandene at fastlægge instrumenterne.
Det er DA's vurdering, at
beskæftigelsesretningslinjerne bør være koncentreret om
at sætte fokus på
behovet for strukturelle reformer i medlemslandene, så det mang-
lende udbud
af arbejdskraft på lang sigt kan imødekommes.
DA ser derfor med
tilfredshed på, at medlemsstaterne skal fastsætte nationale mål,
der stemmer
overens med EU-målet om, at den gennemsnitlige pensioneringsalder
som helhed
i EU skal være øget med 5 år i 2010.
DA er ligeledes
tilfreds med, at medlemsstaterne opfordres
til, at det skal gøres
økonomisk attraktivt at
arbejde. DA finder, at opfordringen til nationalstaterne om
at fastsætte
nationale mål bør være af mere generel karakter, således at de konkrete
politikforslag overlades til medlemsstaterne. Forslaget, som det ser ud nu,
er meget
konkret formuleret, nemlig at der skal sættes ind med betragtelige
skattelettelser for
lavtlønnede.
DA vender sig ligeledes kraftigt
i mod Kommissionens konkrete forslag om at ville
fastsætte, hvordan
medlemsstaterne skal tilrettelægge
beskæftigelsesindsatsen. Det
drejer sig om, at der i forslaget
til beskæftigelsesretningslinier fastsættes et krav til
omfanget af
aktiveringsindsatsen for langtidsledige på 30 pct., et krav om, at delta-
gelse i efteruddannelse fastsættes til i
gennemsnit 15 pct., og at virksomhedernes
investeringer i efteruddannelse skal udgøre 5 pct. af de samlede
personaleudgifter.
10
DA finder, at der bør være en klar præmis i
den europæiske beskæftigelses-
strategi, at medlemsstaterne i europæisk
sammenhæng forpligter sig på mål-
sætningerne, mens det overlades til de
enkelte medlemslande selv at fastlægge
de midler, som skal bidrage til at nå
målene.
Det er ligeledes DA's vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at
Kommissio-
nen med sit forslag om, at gennemsnitlig mindst 80 pct. af de
25-64-årige i
EU har en uddannelse mindst på gymnasialt niveau, lægger op
til at fastsætte
uddannelsespolitiske mål som led i beskæftigelsesindsatsen.
DA finder, at Kommissionen er på rette vej ved at erkende, at fokus bør ret-
tes mod forskelle i mænd og kvindes placering på arbejdsmarkedet frem
for
på forskelle i den gennemsnitlige løn. Efter DA's vurdering bør skridtet
tages
fuldt ud, således at målsætningen om at halvere lønforskellen mellem
mænd
og kvinder helt udgår af beskæftigelsesretningslinierne.
Med
hensyn til Kommissionens forslag til, at
der skal fastsættes politikker,
som tager sigte på
at nedbringe arbejdsulykker, går DA ud fra, at regeringen
arbejder for
beskæftigelsesretningslinier, der er i overensstemmelse med Prio-
riteringsplanen for arbejdsmiljøindsatsen.
Endelig
konstaterer DA, at Kommissionens lægger op
til inddragelse af arbejds-
markedets parter
i indsatsen på både europæisk, nationalt
og lokalt niveau. Ar-
bejdsmarkedets parter har
senest i høringssvar til ny procedure om NAP2003 bl.a.
peget på, at det nye
Beskæftigelsesråd vil være et relevant sted at drøfte den nationa-
le
politik, som regeringen vil gennemføre for at leve op til de politiske mål i
beskæf-
tigelsesretningslinierne.
Tidligere forelæggelse
Kommissionens forslag til nye retningslinjer har ikke tidligere været forelagt
Folke-
tingets Europaudvalg.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser
Kommissionens forslag til Rådets beslutning om
retningslinier for medlemsstater-
nes beskæftigelsespolitik har ikke i sig
selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag til Rådets beslutning
om retningslinier for medlemsstater-
nes beskæftigelsespolitik har ikke i
sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
11
Ad b) Henstillingerne
Baggrund
Kommissionen har den 8. april 2003
fremlagt forslag om henstillinger fra Rådet
vedrørende implementering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik KOM
(2003)
177 final.
Rådet foretager på baggrund af medlemsstaternes
årsrapporter (de nationale hand-
lingsplaner for beskæftigelse), jf.
traktatens art. 128, 2 og efter at have hørt Beskæf-
tigelsesudvalget,
jf. traktaten art.130, hvert år en gennemgang af gennemførelsen af
medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinierne for beskæftigelse.
Rå-
det kan med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen
rette henstillinger
til medlemsstaterne, hvis det
finder det hensigtsmæssigt på baggrund af
gennem-
gangen.
Formålet med henstillingerne er at vejlede
medlemsstaterne med hensyn til imple-
mentering af
retningslinierne for beskæftigelse samtidig med
at fokus rettes mod
hovedudfordringerne for deres
politik.
Kommissionen har siden 2000 fremlagt forslag om henstillinger til
medlemsstaterne
vedrørende deres beskæftigelsespolitik
sammen med Kommissionens forslag til
retningslinier for beskæftigelsen.
Forslaget fremlægges denne gang under
samtidig hensyn til Det Europæiske Råds
beslutning i Bruxelles om, at de
politiske koordinationsprocesser for så vidt angår
de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier, retningslinierne for beskæftigel-
se
og henstillingerne skal strømlines og
komplementere hinanden, herunder tids-
mæssig
parallelitet, ligesom man skal undgå overlap mellem processerne mv. Hen-
stillingerne præsenteres derfor som del af en pakke, hvori også indgår
retningslini-
erne for beskæftigelse og de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier
Indhold
Kommissionen har følgende forslag til
Rådets henstillinger til Danmark:
1) Arbejdsudbudet og fremme af aktiv
aldring
Danmark skal styrke indsatsen for arbejdsudbudet på lang
sigt, især ved at fremme
erhvervsfrekvensen for ældre arbejdstagere og
undgå flaskehalse i sektorer med en
aldrende arbejdsstyrke.
2)
Udsatte grupper
Danmark skal yderligere styrke
integration af indvandrere ved at sikre
den rette
balance mellem øgede økonomiske incitamenter og
modvirkning af social eksklusi-
on.
3) Det skal kunne betale sig
at arbejde
Danmark skal fortsætte de igangværende reformer med
at reducere de høje margi-
nale skattesatser og det samlede skattetryk på
arbejdskraft, særlig på lav- og mel-
lemindkomsterne og vurdere deres
betydning.
12
Beskæftigelsesudvalget har i sin udtalelse bl.a.
fremhævet,
· at henstillingerne er et vigtigt instrument i forbindelse
med gennemførelsen af
både Lissabon - og beskæftigelsesstrategierne
målsætninger, at henstillingerne i
den forbindelse skal anerkende
medlemsstaternes forskellige udgangssituation,
og at de skal søge at
tilskynde medlemsstaterne til at forbedre sammensætnin-
gen af deres
beskæftigelsesstrategi,
· at henstillingerne til
medlemsstaterne om beskæftigelsen sammen med
retningslinierne for beskæftigelsen og de overordnede
økonomisk-politiske ret-
ningslinier udgør en samlet
pakke, så at det er vigtigt at
sikre konsistens og
sammenhæng mellem instrumenterne, og
· at henstillingerne om beskæftigelsen bør anvendes i
begrænset udtrækning for at
sikre deres politiske
betydning, at de skal genspejle
hovedudfordringerne for
medlemsstaterne, samt at de fremtidige
henstillinger skal afspejle medlemssta-
ternes fremskridt.
Gældende dansk ret
Der eksisterer ikke tilsvarende bestemmelser.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Beskæftigelsesstrategien, herunder henstillingerne fra Rådet vedrørende
implemen-
tering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik
sigter på at udnytte de gevinster,
der
er ved at koordinere - efter den åbne koordinations metode -
medlemsstaternes
politikker, som inden for
rammerne af de overordnede økonomisk-politiske
ret-
ningslinier og stabilitets- og
vækstpagten er de enkelte landes ansvar.
Regeringen
finder derfor, at forslaget er
i overensstemmelse med nærheds- og
proportionali-
tetsprincippet.
Høring
Kommissionens
forslag har været til høring i
EU-Specialudvalget vedrørende ar-
bejdsmarkedet og sociale
forhold. Der er modtaget følgende høringssvar:
Amtsrådsforeningen
(ARF). Efter ARF's opfattelse er det
vigtigt, at de overordnede
økonomisk-politiske
retningslinier, retningslinierne for beskæftigelse
og henstillin-
gerne, strømlines og komplementerer hinanden,
således at overlap mellem proces-
serne undgås. ARF har umiddelbart ingen
bemærkninger til Kommissionens hen-
stilling om Rådets henstillinger til
Danmark.
Kommunernes Landsforening (KL). Grundet den korte høringsfrist ser
KL sig nødsaget
til at tage forbehold for eventuelle yderligere
bemærkninger. KL er af den opfattel-
se, at det er særdeles vigtigt, at de
overordnede økonomisk-po-litiske retningslinier,
retningslinierne for
beskæftigelse og henstillingerne strømlines og komplementerer
hinanden,
således at overlap mellem processerne undgås. KL har umiddelbart ingen
bemærkninger til Kommissionens henstilling om Rådets henstillinger til Danmark.
13
Ledernes Hovedorganisation (LH) deler Kommissionens
opfattelse, at marginalskatterne
i Danmark skal nedsættes. Det skal ske for
at øge udbuddet af
arbejdskraft samt for at give et ekstra incitament til at
gøre en ekstra indsats.
Efter Ledernes opfattelse burde skatten dog
også lettes der, hvor man får mest for
pengene. Det gør man ved at lette
mellemskatten eller topskatten.
Tidligere forelæggelse
Kommissionens forslag til nye henstillinger har ikke tidligere været forelagt
for Fol-
ketingets Europaudvalg.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser
Kommissionens forslag til nye henstillinger har
ikke i sig selv lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag til
henstillinger har ikke i sig selv
samfundsøkonomiske
konsekvenser.
14
8. Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om arbejdsforhold
for
vikarbureauansatte
-
Politisk enighed (åben debat)
Baggrund
Kommissionen har den 25. marts 2002 oversendt forslaget til Rådet, (KOM
(2002)
149 endelig). Forslaget er et forslag til minimumsdirektiv og
fremsættes med hjem-
mel i TEU artikel 137, stk. 2. Forslaget er underlagt
den fælles beslutningsprocedu-
re, jf. artikel 251 i TEU.
Forslaget
fremsættes i umiddelbar forlængelse af en
række tidligere forslag fra
Kommissionens side om
vikaransatte og de seneste forhandlinger mellem arbejds-
markedets parter på
europæisk plan, (i henhold til artikel 3 i den sociale protokol,
nu TEU art.
138), der blev afsluttet uden resultat den 21. maj 2001.
Parternes
forhandlinger muliggjorde dog efter Kommissionens
opfattelse, at der
kunne identificeres en fælles platform,
der indikerede, at parterne havde været tæt
på at nå til enighed. De
punkter, hvor parterne angiveligt nåede til enighed, er in-
korporerede
i forslaget, og der er udarbejdet
forslag til yderligere bestemmelser,
som skal løse
de resterede problemer.
Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet den
3. juni 2002.
Indhold
Forslaget har til formål
at etablere et generelt
ikke-forskelsbehandlings-princip,
hvorefter vikarbureauansatte vikarer
med hensyn til basale arbejdsbetingelser ikke
må behandles
ringere end sammenlignelige arbejdstagere, der
defineres som ar-
bejdstagere i brugervirksomheden med et
identisk eller tilsvarende arbejde.
Undtagelse fra
ikke-forskelsbehandlingssprincippet kan gøres, hvor den vikaransat-
te har
en permanent kontrakt med vikarbureauet, og hvor den vikaransatte er af-
lønnet af vikarbureauet i perioder mellem vikaransættelse i to
brugervirksomheder.
Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne
kan overlade det til arbejds-
markedets parter, gennem
kollektive aftaler, at etablere arbejdsvilkår,
som afviger
fra ikke-forskelsbehandlingssprincippet,
sålænge der sikres et passende beskyttel-
sesniveau for de vikaransatte.
Anvendelsesområde (artikel 1).
Direktivet skal finde anvendelse på
ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold
mellem et
vikarbureau (arbejdsgiver) og en arbejdstager, der placeres
hos en bru-
gervirksomhed og arbejder under dennes overvågning/instruktion.
Efter høring af arbejdsmarkedets parter kan medlemsstaterne bestemme,
at direkti-
vet ikke skal finde anvendelse på ansættelseskontrakter eller
ansættelsesforhold ind-
gået under et særligt offentligt eller offentligt
støttet uddannelses-, integrations- eller
efteruddannelsesprogram.
Formål (artikel 2)
15
Formålet med forslaget er at forbedre væsentlige
ansætt elsesforhold for vikaransatte
ved at sikre
overholdelse af princippet om
ikke-forskelsbehandling for vikarer.
Formålet er endvidere
at etablere en passende ramme for anvendelsen af vikarar-
bejde med henblik
på at bidrage til et gnidningsfrit arbejdsmarked.
Definitioner
(artikel 3)
Forslaget indeholder definitioner af følgende begreber:
arbejdstager, sammenligne-
lig arbejdstager, mission, og basale arbejds- og
ansættelsesvilkår.
Arbejdstagerbegrebet skal i henhold til
direktivets art. 3, stk. 1 litra a defineres udfra
det nationale
arbejdstagerbegreb, dvs. som personer, der i henhold til national an-
sættelsesret nyder beskyttelse som arbejdstager.
En sammenlignelig
arbejdstager defineres i art. 3, stk. 1 litra b som en arbejdstager i
brugervirksomheden som indtager en identisk eller tilsvarende stilling som
arbejds-
tageren(vikaren), der er formidlet af
vikarbureauet, hvor der skal tages højde
for
anciennitet, kvalifikationer og evner.
Mission
defineres i artikel 3, stk. 1 c som den periode, hvor vikaren er placeret
i
brugervirksomheden.
Som basale arbejds- og ansættelsesvilkår defineres
i artikel 3, stk. 1, litra d arbejds-
og ansættelsesvilkår, der relaterer
sig til følgende fire punkter:
· Arbejdstid, hvileperioder,
natarbejde, betalt ferie og offentlige fridage .
· Løn.
·
Arbejde udført af gravide og ammende mødre, børn og unge.
·
Initiativer med henblik på at bekæmpe
diskrimination på grund af køn, race
eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering.
Direktivet berører i henhold til artikel 3, stk. 2 ikke
national lovgivning vedrørende
definitionen af ansættelseskontrakter eller
ansættelsesforhold.
Revurdering af restriktioner eller forbud
(artikel 4)
Medlemsstaterne skal mindst hvert 5
år revurdere restriktioner eller forbud mod
vikararbejde for visse grupper af arbejdstagere eller erhvervssektorer for at
afgøre,
om de særlige forhold fortsat er til stede. Kommissionen skal
orienteres om revur-
deringen, og hvor en restriktion opretholdes, skal
medlemsstaten informere Kom-
missionen om, hvorfor man anser
restriktionen for nødvendig og begrundet. Re-
striktioner
eller forbud mod vikararbejde, som kan opretholdes, skal være begrun-
det
med en generel interesse særligt med hensyn til beskyttelsen af arbejdstagerne.
Ikke-forskelbehandlingssprincippet (artikel 5)
Hovedreglen i
artikel 5, stk. 1 er, at vikaransatte
under deres mission skal have
mindst lige så
gunstig behandling med hensyn til basale arbejds- og ansættelsesvil-
kår,
herunder anciennitet i jobbet, som en sammenlignelig arbejdstager i brugervirk-
somheden, medmindre forskellig behandling kan begrundes objektivt. Der
fastsæt-
tes et pro-rata-temporis princip, hvor dette er hensigtsmæssigt.
16
Forslagets artikel 5, stk. 2 gør det muligt at afvige fra
princippet, når vikarer har en
permanent ansættelseskontrakt med et
vikarbureau og modtager løn herfra i mel-
lemperioder mellem to missioner
Medlemsstaterne kan give arbejdsmarkedets parter mulighed for at
indgå kollektive
aftaler, der afviger fra
ikke-forskelsbehandlingsprincippet, forudsat at der bevares et
rimeligt
beskyttelsesniveau for vikaransatte. Undtagelse kan endvidere ifølge forsla-
gets artikel 5, stk. 4 gøres for vikarer, der har en eller flere opgaver for
den samme
brugervirksomhed, når opgaven kan blive fuldført i en periode, der
ikke overstiger
seks uger.
Der skal introduceres
passende foranstaltninger, der skal forhindre
misbrug i an-
vendelsen af bestemmelsen.
Forslaget
fastsætter i artikel 5, stk. 5, at der skal henvises til den kollektive overens-
komst i brugervirksomheden, når der ikke findes en 'sammenlignelig
arbejdstager'
i brugervirksomheden. Er der ikke nogen kollektiv overenskomst
skal der sammen-
lignes med den kollektive overenskomst, der anvendes i
vikarbureauet. Er der heller
ikke her en kollektiv overenskomst skal de
basale arbejds- og ansættelsesvilkår for
vikaransatte fastsættes udfra
national lovgivning og national praksis.
Gennemførelsen af
ikke-forskelsbehandlingsbestemmelsen skal fastsættes af
med-
lemsstaten efter konsultation af arbejdsmarkedets parter.
Bestemmelsen kan endvi-
dere gennemføres via kollektiv aftale mellem
arbejdsmarkedets parter på passende
niveau.
Adgang til permanent
beskæftigelse (artikel 6)
Forslaget fastsætter, at vikaransatte skal
informeres om ledige stillinger i brugervirk-
somheden. Klausuler
der forbyder eller som hindrer
indgåelse af en permanent
ansættelsesaftale mellem
vikaren og brugervirksomheden efter udløbet af en vikar-
ansættelse, skal
betragtes som ugyldige og ulovliggøres.
Endvidere foreslås det, at
vikarbureauer ikke må tage gebyr for at formidle, at ar-
bejdstagere
ansættes i en brugervirksomhed. Vikaransatte skal sikres adgang til soci-
ale goder i brugervirksomheden, medmindre der
er objektive grunde til at nægte
dette.
Medlemsstaterne skal tage passende skridt til - eller fremme
dialogen mellem ar-
bejdsmarkedets parter - med henblik på at forbedre
vikaransattes adgang til uddan-
nelse i vikarbureauet, også i perioder
mellem deres 'missioner', ligesom adgangen
til uddannelse skal forbedres i
brugervirksomheden.
Repræsentation (artikel 7)
Vikaransatte
skal ifølge forslaget medregnes i
vikarbureauet, når der fastsættes
grænser med hensyn
til organer, der repræsenterer arbejdstagere i henhold til natio-
nal
lovgivning eller fællesskabslovgivning i vikarbureauet.
Information
(artikel 8)
17
Brugervirksomheden skal ifølge forslaget give passende
information om anvendel-
sen af vikarer, når der gives information om
beskæftigelsen i virksomheden til or-
ganer, der repræsenterer
arbejdstagerne, og som er nedsat i henhold til national eller
fællesskabslovgivning.
Kommissionen har efter Parlamentets behandling
den 28. november 2002 fremsat
et ændret forslag til
direktiv om vikaransattes arbejdsforhold (KOM
(2002) 701
endelig). Forslaget indeholder mindre ændringer og
præciseringer.
De væsentligeste ændringer i direktivforsla get af 28.
november 2002 er følgende:
- I stedet for at foretage en
sammenligning mellem vikaren og en sammenlignelig
arbejdstager i
brugervirksomheden, skal vikarens arbejds-
og ansættelsesvilkår i
brugervirksomheden svare til dem,
der ville være gældende, hvis vikaren var blevet
ansat direkte af
brugervirksomheden til udførelse af det samme arbejde (art. 5, stk.
1). Som
følge heraf er definitionen af en sammenlignelig arbejdstager i art. 3, stk. 1,
b) og art. 5, stk. 5 udgået.
- Muligheden for at
undtage fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet i
de tilfælde,
hvor vikaren har en eller flere opgaver for den
samme brugervirksomhed, der kan
blive fuldført indenfor en
6-ugers periode er begrænset til kun
at angå aflønning
(art. 5, stk. 4).
Danske
regler
Der er ingen særskilt lovregulering af
vikarbureauansattes ansættelsesforhold i
Danmark. Ifølge
retspraksis er vikarbureauansatte omfattet af
ansættelsesbevislo-
ven, hvorimod vikarbureauansatte, der udfører
arbejde dækket af funktionærloven,
ifølge domspraksis ikke er omfattet af
funktionærlovens bestemmelser, da der ikke
foreligger et
tjenesteforhold.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Kommissionen begrunder et fællesskabsdirektiv om
vikaransattes arbejdsforhold
med følgende:
1.Der er behov
for at udvide princippet om ikke-forskelsbehandling mellem vikar-
ansatte og
sammenlignelige arbejdstagere fra brugervirksomheden, som gælder i ni
medlemsstater. Sikring af vikarer vil bl.a.
gøre vikarsektoren mere attraktiv, give
brugervirksomhederne flere valgmuligheder og skabe grundlag for udvidelse af
sek-
toren samt bidrage til den fulde udnyttelse af det
beskæftigelsesmæssige potentiale.
2.Det er nødvendigt for at ophæve
restriktioner eller begrænsninger for at fremme
vikarsektoren.
3. Det
haster med at supplere den eksisterende fællesskabslovgivning, der nævnes
direktivet om atypisk ansættelse, hvor ikke-forskelsbehandlingsprincippet
allerede er
gennemført.
4. EU-lovgivningsprogrammer om
vikaransatte vil imødekomme et ønske fra
ar-
bejdsmarkedets parter og brancheorganisationer på EU-plan samt
arbejdsmarkeds-
parter inden for vikarsektoren.
Kommissionen
finder, at forslaget ligger inden for
proportionalitetsprincippets
rammer, da der foreslås
minimumsbeskyttelse, og det herefter overlades
til med-
lemstaterne og arbejdsmarkedets parter at lave enhver
tilpasning, som måtte være
nødvendig for at tage hensyn til særlige
nationale forhold. Den ramme, der etable-
res ved direktivforslaget,
er således ifølge Kommissionen fleksibel. Kommissionen
18
finder endvidere, at denne ramme først og fremmest er
egnet til at konsolidere eller
styrke god praksis i medlemsstaterne og giver
medlemsstaterne mulighed for at an-
vende
ikke-forskelsbehandlingsprincippet i udstrakt grad,
når vikarer har en varig
kontrakt. Medlemsstaterne
kan også vælge at delegere denne opgave til arbejdsmar-
kedets parter uanset
hvilken type kontrakt, der er tale om.
Forslaget kræver endvidere
ifølge Kommissionen, at medlemsstaterne gennemfører
et periodisk gennemsyn
af de restriktioner, der måtte være blevet pålagt vikararbej-
de.
Kommissionen finder, at da det grundlæggende
beskyttelsesniveau af vikarer for-
bedres i
fremtiden, burde det også være muligt at hæve nogle af de restriktioner i
anvendelsen af vikararbejde, der er etableret på baggrund af et ønske om at
beskytte
vikaransatte.
Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering
af forslagets forhold til nærheds-
og proportionalitetsprincippet ud fra en
bredere europæisk betragtning.
Høring
Direktivforslaget har været sendt
i høring i EF-specialudvalget for arbejdsmarkedet
og sociale forhold.
Der er modtaget høringssvar fra DA, LO, FTF, Lederne, KL og SALA.
DA,
SALA og KL finder generelt, at
direktivforslaget på en række punkter strider
mod TEU's artikel 137, stk. 6 (forslagetsbestemmelser om løn- og overenskomst-
forhold).
DA peger på den negative effekt, som forslaget kan have
på små og mellemstore
virksomheder.
Direktivforslaget griber efter DA's,
SALA's og KL's opfattelse ind i danske over-
enskomstforhold, bl.a. på grund
af sammenligningsfaktoren. Rammerne og behand-
lingen af lønspørgsmål og
overenskomstforhold er efter parternes opfattelse ude-
lukkende
undergivet national kompetence. Dette følger
af Traktatens artikel 137,
stk. 6, om
organisationsret.
DA finder heller ikke, at
Kommissionen i sin begrundelse for
direktivforslaget i
tilstrækkeligt omfang har dokumenteret et
behov for fællesskabsregler på området.
Direktivforslaget vil
næppe skabe flere jobs og er efter
DA og KL's opfattelse i
modstrid med både EU's
egen Lissabon-strategi og konklusionerne om bl.a. fleksi-
bilitet,
jobskabelse og forenkling af administrative rammer fra Barcelona-topmødet.
DA kan ikke støtte, at man i forslaget definerer sammenligningspersonen som en,
der er ansat i brugervirksomheden. DA
kan heller ikke støtte, at man ønsker
at
regulere lønspørgsmål i direktivet.
DA finder, at artikel 4 bør
omskrives og tydeliggøres for at give mål og midler til at
åbne
arbejdsmarkedet for vikarbureauarbejde. DA finder, at forpligtelserne i direk-
tivet om at åbne arbejdsmarkederne for vikarbureauarbejde ellers er alt for
svage.
19
DA undrer sig over, at det forudsættes, at vikaren som
udgangspunkt altid er ringe-
re stillet end brugervirksomhedens egne
ansatte. DA finder, at artikel 5, stk. 1, bør
udformes i overensstemmelse
med princippet i artikel 1, stk. 3 i direktivet om in-
formation og høring,
hvorved der bedre sikres en afbalanceret ramme i forhold til
national
kompetence.
I artikel 5, stk. 2, finder DA, at kravet om aflønning mellem
perioderne bør udgå.
DA finder, at fastlæggelse af en periode (artikel 5,
stk. 4), bør ske nationalt. Perio-
den bør under alle omstændigheder være
længere end seks uger og ikke mindre end
tre måneder.
DA finder ikke, at
der bør fastlægges bestemmelser om vikarers ret til sociale tilbud
eller
medarbejderuddannelse i brugervirksomheden, jf. artikel 6.
Samlet set kan
DA og SALA ikke støtte, at det foreliggende direktivforslag
frem-
mes. KL anbefaler, at Danmark arbejder for, at direktivet sendes
tilbage til arbejds-
markedets parter til fornyede
forhandlinger, samt at Danmark sikrer, at
alle løn-
bestemmelser i direktivet under alle omstændigheder
fjernes.
Lederne finder det som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt, at
man på europæisk
plan foretager en fælles detailregulering af
vikaransattes ansættelsesforhold, og Le-
derne kan derfor tilslutte sig
indstillingen om, at der ikke umiddelbart er noget be-
hov for en sådan
regulering.
Lederne indstiller, at der fra dansk side arbejdes for, at et
eventuelt direktiv i videst
muligt omfang overlader
reguleringen af vikarbureauansattes ansættelsesvilkår
til
arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande.
LO støtter
generelt, at der udfoldes bestræbelser for at regulere arbejdsforholdene
for
vikarer.
LO finder dog, at direktivforslaget i for høj grad bygger på en
rapport udarbejdet af
vikarbureauernes europæiske
brancheorganisation (CIETT). LO finder, at
denne
rapport nærmest har karakter af et partsindlæg. LO finder
i den forbindelse, at di-
rektivforslaget bør afvente en "uvildig" rapport
fra Dublininstituttet, som forventes
offentliggjort snarest.
LO er
endvidere uenig i direktivets "indbyggede
målsætning" om, at andelen af
vikaransættelser
skal øges og lægger i de n forbindelse vægt på, at overenskomstbe-
stemmelser, der f.eks. forpligter arbejdsgivere
til at efterspørge arbejdskraft i de
lokale forbund inden vikaransættelse anvendes, ikke må anfægtes af forslaget.
Endelig finder LO, at Kommissionen i den generelle redegørelse for de
forudgåen-
de forhandlinger med parterne ikke loyalt har gengivet
arbejdstagersidens holdnin-
ger, og at det derfor ikke er korrekt, når
Kommissionen giver udtryk for, at direkti-
vet er baseret på de punkter,
hvor parterne under forhandlingerne var nået til enig-
hed.
20
Artikel 3, stk. 1, litra d), pkt. ii) om aflønning bør
tydeliggøres, så det klart fremgår,
om det også omfatter pension m.v.
For bl.a. at bringe præamblens betragtning 18 i overensstemmelse med direktivets
tekst, foreslår LO, at der i artikel 3, stk.1, litra d) indsættes et nyt
pkt. v), med tek-
sten "øvrige arbejds- og
ansættelsesvilkår som defineret af
arbejdsmarkedets par-
ter".
LO arbejder generelt for at
sikre flere varige job, og LO kan derfor ikke støtte be-
stemmelsen i
artikel 4, hvorefter medlemsstaterne vil skulle gribe ind i overenskom-
ster, der indeholder begrænsninger i anvendelsen af vikararbejde. LO
finder, at be-
stemmelsen bør udgå.
LO finder, at bestemmelsen i artikel
5, stk. 2, ikke tilstrækkeligt kvalificeret afgræn-
ser den undtagelse
fra ikke-forskelsbehandlingsprincippet, som består, hvis man har
en
tidsubegrænset kontrakt med et vikarbureau.
LO finder, at man i artikel 5,
stk. 3 og 6, bør bemyndige arbejdsmarkedets parter
direkte og ikke lade det
være op til de enkelte medlemsstater at give bemyndigelse.
LO er uenig i den
minimumsgrænse på seks uger, som fremgår af artikel 5, stk. 4,
idet
man finder, at det vil gøre direktivet virkningsløst på en lang række områder.
Efter LO's opfattelse giver det ingen mening at kræve, at vikarer skal
behandles på
samme måde som vikarer på vikarvirksomheden, når der ikke er en
overenskomst i
brugervirksomheden jf. artikel 5, stk. 5. Bestemmelsens 2.
punktum bør derfor er-
stattes af en bestemmelse, der svarer til
arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2, efter hvilken
man, i tilfælde af at en
overenskomst ikke forefindes på virksomheden, da anvender
den overenskomst,
der finder anvendelse inden for tilsvarende faglige område.
FTF har
tilkendegivet, at man ikke er uenig i de konklusioner, som er draget i nær-
værende notat.
Tidligere forelæggelser
Forslaget har været forelagt
for Regeringens udenrigspolitiske udvalg den 30. maj
2002, den 3. oktober
2002, 28. november 2002 og den 27. februar 2003 til oriente-
ring og for
Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2002, den 4. oktober 2002, den
29.
november 2002 og den 28. februar 2003 ligeledes til orientering.
Lovmæssige
og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse af forslaget vil indebære, at
der skal gennemføres (opsamlings-) lovgiv-
ning om vikarbureauansatte
vikarers ansættelsesforhold, herunder fastsættelse af et
ikke-forskelsbehandlingsprincip. Vikarers retsstilling i
forhold til funktionærloven
vil formentlig ligeledes
skulle ændres.
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle
konsekvenser for Danmark.
Forslaget er et supplement til eksisterende
EU-regulering, som ikke påvirkes af for-
slaget.
21
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagets samfundsøkonomiske
konsekvenser skønnes at være begrænset til
de
eventuelle
sager,
der
måtte
opstå
som
følge
af
ny
lovgivning-
/overenskomstregulering med hensyn
til vikarbureauansatte vikarers ansættelses-
forhold.
Det vurderes, at en gennemførelse
af direktivet med en meget kort
venteperiode
risikere at ville kunne medføre mindre fleksibilitet på
det danske arbejdsmarkedet.
22
9. Det Europæiske Andelsselskab
a) Udkast til
Rådsforordning om en statut for Det Europæiske Andels-
selskab
b) Udkast
til Rådsdirektiv som supplement til statutten for Det Europæ-
iske
Andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse
- Vedtagelse
Ad a) Ændringsforslag til Rådets forordning om Statut for Det Europæiske
Andelsselskab
KOM(1991)273
Baggrund
I foråret 1992
fremsatte Kommissionen et forslag til en statut om Det Europæiske
Andelsselskab (SCE) bestående af en forordning om de generelle regler og et
tilhø-
rende forslag til direktiv om
medarbejdernes indflydelse i et SCE.
Formålet med
forslaget var at åbne for samarbejde på tværs af
grænserne mellem europæiske an-
delsselskaber og at eliminere de barrierer,
der hidtil havde været inden for EU af
juridisk og administrativ karakter.
Forhandlingerne om Det Europæiske Andelssel-
skab blev i
1995/96 udskudt i lyset af sammenbruddet
i forhandlingerne om en
tilsvarende statut for Det
Europæiske Selskab (SE).
På Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9.
december 2000 lykkedes det at op-
nå principiel enighed om en statut for Det
Europæiske Selskab (SE). Derfor blev
forhandlingerne om Det
Europæiske Andelsselskab genoptaget. Det svenske
for-
mandskab fremsatte i marts 2001 en
revideret version af direktivforslaget vedr.
medarbejderindflydelse i Det Europæiske Andelsselskab. Forslaget er stort set
iden-
tisk med SE-medarbejderdirektivet.
Formandsskabet fremsatte
endvidere i april 2001 nyt forslag til Rådets forordning
om Statut for Det
Europæiske Andelsselskab. Udkastet er indholdsmæssigt i over-
ensstemmelse
med det oprindeligt fremsatte forslag, men redigeret, så det i systema-
tik
og formuleringer svarer til forordningsteksten vedrørende Det Europæiske Sel-
skab (SE).
Direktivet og forordningen skal ses som en helhed.
Forordningsforslaget skal vedtages af Rådet
med enstemmighed efter høring af
Europa-Parlamentet, dvs. art. 308.
Rådet (beskæftigelses- og socialministre)
nåede den 3. juni 2002 til enighed om en
generel indstilling til både
forordningen og direktivet. Begge elementer har nu været
forelagt
Europa-Parlamentet til fornyet høring. Europa-Parlamentet har fremlagt en
række ændringsforslag, hvoraf medlemsl andene på
arbejdsgruppeniveau på Kom-
missionens anbefaling
har accepteret en del. Begge forslag
med disse ændringer
forelægges nu Rådet (beskæftigelses-
og socialministre) til vedtagelse med henblik
på at opnå en samlet
vedtagelse.
Indhold
23
Forordningen skaber rammer for
etablering af andelsselskaber på et fællesskabsret-
ligt grundlag i lighed
med Det Europæiske Selskab (SE). Stiftelsen af et europæisk
andelsselskab (SCE) skal ligesom Det Europæiske Selskab (SE) ses som et tilbud
til
europæiske virksomheder, hvis aktiviteter falder inden for flere
medlemsstater
Et SCE defineres således, at der er en selskabskapital fordelt
på andele, at selskabet
har til formål at tjene
medlemmernes interesser og fremme deres
økonomiske
og/eller samfundsmæssige aktiviteter, at antallet af
medlemmer samt størrelsen af
dets kapital kan variere,
at medlemmerne kun hæfter for selskabets
forpligtelser
med deres andel af kapitalen, samt at SCE'ets
aktiviteter hovedsagligt fremmes ved
samhandel med medlemmerne.
På de
områder, der ikke er omfattet af denne forordning, finder medlemsstaternes
lovgivning og fællesskabsretten anvendelse, bl.a. med hensyn til:
·
Skatteret,
· arbejdstagernes medindflydelse i
beslutningsprocessen og arbejdsret,
· konkurrenceret,
·
industrielle, kommercielle og intellektuelle ejendomsrettigheder samt
· insolvens og betalingsstandsning.
Ifølge forordningen kan et
SCE-selskab stiftes 'af mindst fem fysiske personer og
selskaber efter
traktatens art. 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige
juridiske enheder ved fusion af andelsselskaber eller ved omdannelse af et
andelssel-
skab.'
Stifterne skal udarbejde vedtægter i
overensstemmelse med reglerne om andelssel-
skaber i
hjemstedslandet. Vedtægterne skal indeholde
selskabets navn, hjemsted,
formål, angivelse
af stifterne, betingelser for optagelse af medlemmer,
rettigheder
og pligter for medlemmerne, andelenes størrelse, mv. Optagelse
som medlem skal
godkendes af ledelsen (bestyrelse eller direktion).
Registreringen af et SCE finder sted i det medlemsland, hvor selskabet har
hjem-
sted. Et SCE's hjemsted kan uden opløsning flyttes til et andet
medlemsland.
Mindstekapitalen er som udgangspunkt fastsat til 30.000 EURO.
Kapitalen består af
medlemmernes andele. På andele
udstedt med indskud af kontanter skal der
ved
tegningen være indbetalt mindst 25% af den pålydende værdi.
Restbeløbet skal være
indbetalt efter senest fem års forløb. På andele
udstedt mod indskud af andre vær-
dier (apportindskud) skal der ved
tegningen være foretaget fuld indbetaling.
Et SCE skal mindst én gang
årligt afholde en generalforsamling. Forslaget fastsætter
nærmere
regler om generalforsamlingen. Hver medlem
af SCE'et skal have én
stemme, uanset antallet
af andele den pågældende besidder. Vedtægterne kan tillæg-
ge visse
medlemmer flere stemmer. Herudover indeholder forslaget bestemmelser
om
stemmeret, passive medlemmer og tegning af
andele. Endvidere skal et SCE
fastlægge en
ledelsesstruktur, som enten er to- eller enstrenget, hvilket vil sige, at
der kan være både et tilsynsorgan (svarende til bestyrelse) og et
administrationsor-
gan (svarende til direktion), eller der kan alene være et
administrationsorgan. Ende-
lig fastlægger forslaget bestemmelser om
revision af årsregnskab og revisorforhold.
24
Personer, der ikke
vil gøre brug af selskabets ydelser, kan optages som passive med-
lemmer
(investorer).
Et SCE kan ophøre ved omdannelse til et nationalt
andelsselskab eller ved beslut-
ning af ophør samt tvangslukning (konkurs
el. lign) efter hjemstedslandets regler.
Efter direktivforslaget om
arbejdstagernes stilling kan et SCE ikke registreres, før
der er
etableret en medindflydelsesordning eller en informations- og høringsordning
for virksomhedens arbejdstagere.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Formålet med Kommissionens
forslag er at skabe en række nye
fælleskabsretlige
regler, som tager sigte på at introducere en ny
selskabsform (Det Europæiske An-
delsselskab), hvis stiftelse og virksomhed
skal være underkastet bestemmelserne i en
fællesskabsforordning, der har
direkte virkning i samtlige medlemsstater. Kommis-
sionens vurdering er
derfor, at dette formål kun kan opnås på fællesskabsplan ved
at introducere
bestemmelser, som er direkte og umiddelbart gældende i hele Fælles-
skabet.
Regeringen er enig heri.
Danske regler
Efter lov om
erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 11 af 9.
januar 2002, skal et
dansk andelsselskab med begrænset ansvar
registreres i Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen. Udover en
registreringspligt indeholder loven kun én
definition på et andelsselskab.
Da der ikke findes en egentlig materiel lovregulering
af danske
andelsselskaber, baseres reguleringen udelukkende på vedtægts- og rets-
praksis samt sædvane for andelsområdet.
Høring
Det ændrede forslag
til forordning har været sendt i høring hos de relevante organisati-
oner og myndigheder med høringsfrist den 25. maj 2001.
Danske
Andelsselskaber henviser til, at flere af dets medlemsvirksomheder enten
overvejer eller allerede gennemfører andelssamarbejde på tværs af
landegrænserne.
Danske Andelsselskaber er opmærksom
på de gunstige virkninger, som en
statut
kan have for etablering af transnationale andelsselskaber og
støtter derfor vedtagel-
sen af en europæisk statut på området. Det er
imidlertid afgørende, at statutten kan
rumme den danske
andelsforms mangfoldighed og ikke nødvendiggør
en EU-
harmonisering eller på anden måde fører nogen national
andelslovgivning med sig.
Der er visse bestemmelser, som slet ikke
falder ind under det danske andelssystem,
f.eks. bestemmelserne om andele og
andelskapital. I et traditionelt dansk andelssel-
skab består selskabets
egenkapital af en såkaldt ufordelt fællesformue, og i mange
tilfælde
er der også personlige konti for hvert medlem, hvorfra der efter repræsen-
tantskabets/generalforsamlingens beslutning foretages udbetalinger.
Medlemmer af
andelsselskaber i Danmark skal normalt ikke købe andele for at
blive optaget, hvil-
ket modsvares af, at der ikke foretages udbetalinger
fra den ufordelte fællesformue
ved et medlems udtræden. Ud fra et ønske om
at ville benytte sig af statutten, er det
afgørende, at
statutten giver mulighed for at praktisere
det danske system med