Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Videnskab, teknologi etc. 5-6/6-03 Teledelen Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

PDF udgave (235 KB)
 
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
21. maj 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2003 –
dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5.-
6. juni 2003 – vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. teledelen.
2
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde
(transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003
Foreløbig dagsorden for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi)
den 5.-6. juni 2003
TELE-delen
-
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af det eu-
ropæiske agentur for netværks - og informationssikkerhed
-
KOM(2003) 063
-
Politisk enighed
s. 2
-
World Summit on the Information Society (WSIS)
-
Information ved formandskabet
s. 8
-
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om De europæiske
standpunkter til verdensradiokommunikationskonferencen – WRC-2003
-
KOM(2003) 183
-
Vedtagelse af Rådskonklusioner
s. 13
3
Ad dagsordenens punkt 1
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af det eu-
ropæiske agentur for netværks- og informationssikkerhed
-
KOM(2003) 63 endelig
-
Politisk enighed
Resumé: Med baggrund i eEurope 2005 handlingsplanen har Kommissionen fremlagt  et for-
slag  til forordning om etablering af et europæisk agentur for netværks-  og informationssikkerhed.
Agenturet, der forventes etableret med en tidsbegrænset funktionsperiode på 5 år, skal bl.a. formid-
le  samarbejde  mellem  de  nationale  IT-sikkerheds-funktioner,  således  at  de  enkelte  lande  både
nationalt og i fællesskab bedre kan imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.
Agenturet  skal  ledes  af  en  direktør med reference til  en bestyrelse. Agenturet  skal  udarbejde en
årlig arbejdsplan.
Agenturet vil få 31 medarbejdere, og der foreslås et budget på 24,3 mio. euro fordelt over fem år.
Baggrund og indhold
I Rådsresolutioner om en europæisk strategi for en net- og informations-
sikkerhedskultur af 18. februar 2003 og af 28. januar 2002 om netværks- og infor-
mationssikkerhed udtrykte Rådet tilslutning til Kommissionens planer om at frem-
sætte et forslag til oprettelse af en "Cyber Security Task Force".
I eEurope 2005 handlingsplanen er dette forslag under titlen "Cyber Security Task
Force' konkretiseret og medtaget som et særligt initiativ i strategien for at stimulere
udviklingen af en sikker informations infrastruktur.
I  februar  2003  har  Kommissionen  fremlagt  et  forslag  til  Europa-Parlamentets og  
Rådets forordning om oprettelse af et europæisk agentur for netværks- og informa-
tionssikkerhed.  
Forslaget er behandlet i Rådets arbejdsgruppe i foråret 2003 med henblik på vedta-
gelse på Rådsmøde 5.-6. juni 2003.
Baggrunden for forslaget er, at informations- og netværkssikkerhed er et område,
som kræver både nationalt og internationalt samarbejde for at sikre udveksling af
viden og erfaringer og for at skabe den bedste forebyggelse.
De overordnede mål for den nye enhed er:
4
-
at analysere og formidle data og information om risici knyttet til anvendelse
af netværk og informationssystemer.  
-
at yde rådgivning og formulere holdninger på området til Kommissionen og
andre relevante organisationer.
-
at  forbedre  samarbejdet  mellem  de  forskellige  interessenter  omkring  net-
værks- og informationssikkerhed.
-
at formidle et  samarbejde mellem Kommissionen og medlemslandene om
udvikling af fælles metoder til at håndtere forhold omkring netværks- og in-
formationssikkerhed.
-
at bidrage til adgang til hurtig, objektiv og fyldestgørende information om
forhold omkring netværks- og informationssikkerhed.
-
at støtte Kommissionen og medlemslandene i deres dialog med industrien
om udbedring af sikkerhedsrelaterede problemer i udstyr og programmel.
-
at  følge  udviklingen  af  standarder  indenfor  netværks-  og  informationssik-
kerhed.
-
at  fremme  udviklingen  af  metoder  til  risikoanalyse  og  virksomheders  an-
vendelsen af risikoanalyse.
-
at bidrage til internationalt samarbejde på området.
-
at afgive uafhængige konklusioner, vurderinger og meninger om forhold in-
denfor agenturets arbejdsområde.
Agenturet foreslås etableret i en tidsbegrænset periode fra 1. januar 2004 til
31. december 2008.
Agenturet skal ledes af en direktør, der refererer til en bestyrelse.
Bestyrelsen  sammensættes  med  en  repræs entant  fra  alle  medlemslande  og
6 medlemmer udpeget af Kommissionen. Desuden udpeger Rådet efter indstilling
fra Kommissionen 2 erhvervsrepræsentanter og 1 forbrugerrepræsentant.  Disse
3 medlemmer er dog uden stemmeret i bestyrelsen.  
Agenturets opgaver fastlægges i en årlig arbejdsplan, der skal godkendes af bestyrel-
sen.
Agenturet kan i nødvendigt omfang nedsætte arbejdsgrupper.
Der planlægges med en bemanding af agenturet med 31 medarbejdere og med et
budget på 24,3 mio. euro over de fem år.
Efter 3 år skal der gennemføres en evaluering af agenturets arbejde, bl.a. med hen-
blik på vurdering af behovet for en forlængelse af agenturets funktionsperiode og
en evt. ændring af agenturets opgaver.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
Nærhed og proportionalitet



5
Forslaget  er  i  overensstemmelse  med  nærhedsprincippet,  idet  problemstillingen
kræver
løsning

europæisk
niveau
i
samarbejde
med
nationale
IT-sikkerhedsfunktioner.
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet den foreslåe-
de organisation, budget og bemanding vurderes hensigtsmæssig  til opgavens vareta-
gelse.
Gældende dansk ret
Der er ikke lovgivning i Danmark vedrørende dette forslag.
Dansk høring
Forslaget har været sendt i bred høring.
Der er modtaget 19 høringssvar.
Danmarks Meteorologiske Institut, Grønlands Hjemmestyre og Telia har ikke be-
mærkninger til forslaget eller udtrykker kort støtte til forslaget.
Advokatrådet  støtter  forslaget  og  påpeger,  at  det  er  vigtigt,  at  relevante  danske
myndigheder får mulighed for at trække på agenturets ekspertise. En vigtig opgave
for agenturet vil blive at stille uvildige oplysninger om netværks- og informations-
sikkerhed til rådighed for offentligheden. Denne opgave bør fremgå mere klart af
opgavebeskrivelsen. Der bør arbejdes for en placering af agenturet i Danmark.
Datatilsynet  er  umiddelbart  positiv  overfor  forslaget  og  gør  opmærksom  på  be-
stemmelser i det generelle databeskyttelsesdirektiv, der pålægger den registeransvar-
lige at tage foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger mod en række for-
hold.
Datatilsynet bemærker, at Kommissionens  rolle, som den er beskrevet i forslaget,
eventuelt kan rejse spørgsmål om agenturets uafhængighed.  
Datatilsynet finder det hensigtsmæssigt, hvis også nationale datatilsyn, som er ned-
sat i henhold til det generelle databeskyttelsesdirektiv, får mulighed for at fremsætte
anmodninger om udtalelser og bistand fra agenturet.  
Datatilsynet peger på, at oplysninger af fortrolig karakter i alle sammenhænge bør
behandles fortroligt og ikke videregives til tredjepart, heller ikke Kommissionen.
DANSK IT støtter oprettelsen af et agentur for IT-sikkerhed på europæisk plan, da
en  lang  række  problemstillinger  på  området  har  grænseoverskridende  karakter.
Sammenhæng til regionale aktiviteter bør  fremgå mere tydeligt af forslaget.  
DANSK IT vurderer, at der er behov for en indsats udover funktionsperioden på
fem år, og finder den fastlagte evaluering fornuftig.



6
En opgave, som bør fremstå klarere af agenturets opdrag – og som agenturet med
fordel vil kunne løfte – er at lægge pres på leverandører af produkter og services i
retning af levering af sikkert opsatte produkter og ydelser.  
Deltagelse  i  relevante  internationale  standardiseringsorganer  vil  være  en  naturlig
opgave for  agenturet, da standardiseringsorganerne i dag er præget af tunge leve-
randørinteresser.
DANSK IT opfordrer til, at der arbejdes for en placering af agenturet i Øresunds-
regionen.  Argumentationen  for  en  sådan  placering  ville  støttes  yderligere,  hvis
Danmark hurtigt kunne fremvise en plan for etablering af undervisning og forsk-
ning specifikt inden for IT-sikkerhed.
Dansk  Industri,  ITEK støtter etablering  af  agenturet  og  finder revisionsklausulen
hensigtsmæssig.  ITEK  kan  tilslutte  sig  opgavebeskrivelsen,  men  opfordrer  til  en
hurtig detaljering af arbejdsopgaverne i arbejdsprogrammet. Man peger bl.a. på føl-
gende opgaver:
- frivillig koordinering mellem 'early warning' aktører.
- indsamling og analyse af trusler samt udarbejdelse af årlige rapporter for EU´s
IT-sikkerhedstilstand.
- skabe synergi mellem offentlige og private initiativer.
- skabe opmærksomhed (awareness) om IT-sikkerhed blandt borgere, virksomhe-
der og institutioner.
Agenturet skal være åbent og invitere til frivilligt samarbejde, men må ikke via sit
arbejdsprogram hæmme udvikling af forretningsmuligheder.
Det bør sikres, at agenturet ikke selvstændigt kan iværksætte foranstaltninger, der
påfører virksomheder omkostninger.
Det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har stemmeret og dermed samme an-
svar og indflydelse.
Personalesammensætning  synes  relevant,  men  der  udtrykkes  tvivl  om  budgettets
størrelse, specielt det første år synes lavt budgetteret.
ITEK foreslår placering i Danmark eller alternativt i Øresundsområdet.
Forsikring og Pension kan støtte det foreliggende forslag. Det noteres med tilfreds-
hed, at agenturet også vil arbejde med risikoanalyse, der omfatter forretningsmæssige
risici i bredere forstand. Det anses for vigtigt, at der sikres kontakt til såvel den of-
fentlige som den private sektor, og at der sikres koordinering med nationale tilsyn,
f.eks. Datatilsynet, Finanstilsynet og Rådet for IT-sikkerhed.
En placering af agenturet i Danmark eller Sverige støttes.
IT-Brancheforeningen (ITB) finder det positivt, at der på europæisk plan etableres et
koordinerende og rådgivende organ omkring netværks- og informationssikkerhed.


7
ITB har noteret sig, at agenturet ifølge forslaget alene skal være rådgivende, videns-
formidlende og samarbejds-koordinerende samt fungere som et kompetencecenter på
europæisk niveau.  
ITB lægger vægt på, at IT-sikkerhedsløsninger bør udvikles og udbydes på et konkur-
rencedrevet marked og tager afstand fra egentlig offentlig regulering på området.
Dette bør afspejles i agenturets opgavebeskrivelse. Desuden bør opgavebeskrivelsen
afspejle at agenturet bør have fokus på de særlige problemstillinger, der er af grænse-
overskridende karakter.
ITB opfordrer til en nordisk placering af agenturet gerne i Øresundsregionen. Argu-
menterne er bl.a. stor koncentration af IT-virksomheder, gode muligheder for rekrut-
tering af medarbejdere, region med græn seoverskridende problemstillinger og godt
udgangspunkt for inddragelse af hele Østersøregionen.
ITB lægger vægt på, at der arbejdes for,  at danskere med branchekendskab knyttes til
agenturet på bestyrelses- eller ledelsesniveau.  
ITB lægger vægt på, at branche- og brugerrepræsentationen i bestyrelsen styrkes, og
at disse repræsentanter får fuld indflydelse med stemmeret.
ITB finder Kommissionens bestemmende indflydelse på en række forhold i agenturet
uheldig.
Rådet for it-sikkerhed finder det væsentligt, at der og så på europæisk plan arbejdes
offensivt og konstruktivt med at sikre tryghed og tillid til it-anvendelsen. Derfor by-
der Rådet for it-sikkerhed forslaget om etablering af et europæisk agentur for net-
værks- og informationssikkerhed velkommen.  
Rådet for it-sikkerhed kan umiddelbart støtte forslaget. Det er væsentligt, at der ska-
bes gennemsigtighed og overblik over problemfelterne, og at der gennem etableringen
af et agentur opbygges nøglekompetencer, der kan støtte og vejlede nationale myn-
digheder og organisationer om tiltag mv. evt. koordineret med øvrige medlemslande.
Rådet for it-sikkerhed lægger vægt på, at  et kommende agentur opbygger et tæt og
konstruktivt samarbejde med nationale myndigheder og organisationer om at fremme
og styrke en europæisk it-sikkerhedskultur. Dette ses som centralt for at fremme et
globalt samspil herom, idet netværks- og in formationssikkerhed ikke er et lokalt pro-
blem, men et globalt problem, der grundlæggende kræver globale tiltag og løsninger.
Samtidigt vil et europæisk initiativ af denne  karakter indenfor it-sikkerhed i højere
grad og med større vægt være i stand til at  påvirke markedets leverandører og de in-
ternationale standardiseringsorganer.
Rådet for it-sikkerhed ser gerne agenturet placeret i Øresundsregionen og opfordrer
derfor til, at den danske regering arbejder herfor.
TDC peger på, at agenturet kan være af interesse for danske virksomheder, der skal
kunne markedsføre og sælge tjenester baseret på sikkerhed. Der peges også på, at
samarbejde på tværs af landegrænser på  det sikkerhedsmæssige område bliver mere
og mere påkrævet. Derfor hilses en EU harmonisering principielt velkommen.
8
TDC gør det dog klart, at agenturet ikke må gribe forsinkende ind i udvikling af for-
retningsmuligheder, og at der ikke må igangsættes foranstaltninger, der påfører virk-
somheder og dermed brugerne omkostninger.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget kan få statsfi-
nansielle konsekvenser, såfremt behovet for en udvidet prioritering af sikkerheds-
området ikke kan ske inden for rammerne af det samlede EU-budget.
Tidligere forelæggelser
Sagen  har  tidligere  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  ved  udvalgets  møde
den 29. november 2002 med samlenotat af 21. november 2002 forud for Rådsmø-
det den 5. og 6. december 2002 samt ved udvalgets møde den 21. marts 2003 med
samlenotat af 13. marts 2003 forud for Rådsmødet den 27. og 28. marts 2003. End-
videre har Folketingets Europaudvalg modtaget grundnotat (VTUT0120) fremsendt
med brev via Udenrigsministeriet dateret den 5. maj 2003.

9
Ad dagsordenens punkt 2
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
World Summit on the Information Society (WSIS)
-
Præsentation af meddel else fra Kommissionen
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
Resumé: Kommissionens meddelelse vil vedrøre status for forberedelserne om Ver-
denstopmødet om Informationssamfundet, som skal holdes i december 2003 og no-
vember 2005.
Baggrund
Med resolution 56/183 har FN's Generalforsamling den 21. december 2001 givet
Den  Internationale  Telekommunikation  Unions  (ITU)  til  opgave  at  forberede  et
Verdenstopmøde  om  Informationssamfundet  (WSIS).  Resolutionen  peger  blandt
andet på behovet for at udnytte det store vidensmæssige og teknologiske potentiale
til  at  fremme  de  mål,  som  blev  fastsat  i  sluterklæringen  fra  FN's  Millenium-
topmøde i New York i 2000. I resolutionen opfordres såvel mellemstatslige organi-
sationer og regeringer som civilsamfundet, NGO'ere og den private sektor m.v. til
at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.
WSIS er planlagt til at finde sted i to faser, den første i Geneve den 10.-12. decem-
ber 2003 og den anden i Tunis den 10-12. november 2005. Forberedelserne til selve
topmødet finder sted på både regionalt og globalt niveau.
EU's-rolle i forhold til WSIS
WSIS-processen  foregår  i  FN/ITU-regi,  og  de  enkelte  medlemsstater  deltager  på
individuel  basis  i  forberedelsesarbejdet.  EU-medlemsstaterne  koordinerer  løbende
den europæiske holdning om WSIS, og der afholdes formelle koordinationsmøder i
forbindelse med alle regionale og globale møder om WSIS. Det land, som har EU-
formandskabet, taler på disse møder på vegne af samtlige EU-lande.
En række skriftlige bidrag  er tillige afgivet med tilslutning fra de kommende med-
lemsstater og ansøgerstater.
I lighed med praksis i forbindelse med andre verdenstopmøder vil Kommissionen
på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003 præsen-
tere en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget om WSIS.

10
Forberedelsesprocessen
På regionalt niveau har der været forberedelseskonferencer i Mali (for Afrika), Ru-
mænien (for Europa, USA, Canada og SNG-landene), Japan (for Asien og Oceani-
en), Den Dominikanske Republik (for Latinamerika og Caribien) og Libanon (for
det vestlige Asien). Derudover har SNG-landene holdt subregionale forberedelses-
konferencer  i  Kirgisistan  og  Rusland,  og  de  arabiske  lande  påtænker  at  holde  en
forberedelseskonference i Egypten.
Den pan-europæiske forberedelseskonference blev afholdt i Bukarest den 7.-9. no-
vember 2002 under det danske EU-formandskab. Den danske delegation til konfe-
rencen blev ledet af videnskabsministeren. På linie med de øvrige regionale konfe-
rencer blev der på Bukarest-konferencen vedtaget en erklæring, Bukarest-
erklæringen, der i brede vendinger opfordrer til udvikling af det globale informati-
onssamfund under hensyntagen til respekt for de anerkendte frihedsrettigheder.
På globalt niveau har der været forberedelseskonferencer i juli 2002 (PrepCom 1) og i
februar 2003 (PrepCom 2). På PrepCom 2 blev der tillige aftalt et intersessionelt mø-
de i juli 2003 og en forberedelseskonference i september 2003 (PrepCom 3).
På PrepCom 1 drøftede man procedurer for forberedelsesprocessen og forslag til ind-
hold og temaer, som skal drøftes på selve topmødet. Der blev opnået enighed om mo-
daliteter for NGO'er og privatsektoren i lighed med Johannesborg-topmødet om bæ-
redygtig udvikling (WSSD). Den underkomite, som drøftede indhold og temaer, op-
nåede ikke enighed på PrepCom 1, hvorfor der blev holdt et 'uformelt møde' i sep-
tember 2002 i et forsøg på at gøre disse drøftelser færdige. Mødet opnåede imidlertid
kun delvis enighed om en kort liste med forslag til principper og temaer med henblik
på drøftelse i den videre proces.  
På PrepCom 2 enedes man principielt om at den erklæring og den handlingsplan, som
skal vedtages på topmødet, skal behandle 10 overordnede emner: (1) infrastruktur, (2)
adgang til information og viden, (3) myndighedernes, erhvervslivets og civilsamfun-
dets deltagelse, (4) kompetenceopbygning, (5) tillid og sikkerhed, (6) skabelse af et
fremmende miljø, (7) IKT-applikationer, (8) kulturel identitet, lingvistisk diversitet,
lokalt indhold og udvikling af medier, (9) etiske dimensioner af informationssamfun-
det og (10) internationalt og regionalt samarbejde.
På baggrund af forhandlingerne under PrepCom 2 blev der den 21. marts 2003 ud-
sendt udkast til henholdsvis topmødeerklær ing og handlingsplan. Disse udkast er
primært en sammenskrivning af erklæringerne fra de regionale forberedelseskonfe-
rencer og kommentarer fra PrepCom 2. Disse udkast har ikke været genstand for en
egentlig forhandlingsproces og der er for øjeblikket ikke nogen enighed om deres
indhold.
På PrepCom 2 forsøgte man på baggrund af erklæringerne fra de regionale forbere-
delseskonferencer at blive enige om et udkast til erklæring fra topmødet samt et ud-
kast til handlingsplan for udvikling af det globale informationssamfund. Det lykkedes
imidlertid ikke på mødet at opnå den nødvendige enighed, hvorfor dette arbejde skal
fortsætte i perioden mellem PrepCom 2 og  PrepCom 3. Det intersessionelle møde i
juli 2003 er en del af dette arbejde.



11
Indhold
Meddelelsen
Kommissionen har endnu ikke godkendt sin meddelelse om WSIS, men det forventes,
at meddelelsen vil blive offentliggjort omkring den 16. maj 2003.
Det forventes at meddelelsen vil gøre status for det arbejde, som har fundet sted
under den hidtidige forberedelsesproces, og for det arbejde, som skal gøres i måne-
derne  frem  til  afholdelsen  af  topmødet  i  december  2003,  herunder  ikke  mindst
EU's bidrag til processen
Endelig forventes meddelelsen at indeholde opfordringer til, at medlemsstaterne defi-
nerer, hvad man ønsker at få ud af verdenstopmødet, og til at man skal arbejde sam-
men for at nå dette mål.
Udkast til rådskonklusioner
Det er oplyst, at det græske formandskab på baggrund af Kommissionens meddelelse
vil søge at opnå enighed om et sæt rådskonklusioner, som skal vedtages på Rådsmø-
det (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003.
Det formodes, at man i rådskonklusionerne vil opfordre medlemsstaterne til at arbejde
aktivt for at sikre EU indflydelse på WSIS-processen samt, at alle interessenter, her-
under både erhvervsinteresser og civilsamfundet, sikres muligheder for aktiv deltagel-
se og indflydelse.
Det formodes tillige, at man i rådskonklusionerne vil opfordre til at støtte op om de i
Kommissionens meddelelse fremførte synspunkter og politiske målsætninger i for-
hold til det kommende verdenstopmøde om informationssamfundet.
EU-synspunkter
EU-landene har under WSIS-forberedelserne løbende peget på, at indsatsen for udvik-
ling af det globale informationssamfund bør koncentreres om få hovedområder for at
opnå størst mulige resultater over en relativ kort tidsperiode. (Man har ikke hidtil
givet nogen tilkendegivelser om finansieringen af nye tiltag ud fra det synspunkt, at
det er for tidligt i WSIS-processen at tage stilling til dette spørgsmål.
På PrepCom 1 og Bukarest-konferencen foreslog det danske EU-formandskab på
vegne af EU-landene, at indsatsen skulle koncentreres om digital forvaltning (e-
Government), e-læring (e-Learning) og udbrede lsen af informationssamfundet til alle
(e-Inclusion). På baggrund af drøftelserne under Bukarest-konferencen har EU-
landene efterfølgende også foreslået e-Business som et emne, der bør prioriteres.
Under hele processen har EU-landene peget på, at hensynet til netværks- og informa-
tionssikkerhed er vigtigt, men at det altid skal afbalanceres i forhold til de anerkendte
frihedsrettigheder. Fra EU-side har man tillige presset på for, at alle interessegrupper
får mulighed for indflydelse under forberedelsesprocessen og på selve verdenstopmø-
det.


12
Fra EU-landenes side arbejdes der for øjeblikket på at forberede EU-forslag til udkast
til topmødeerklæringen og hand lingsplanen. Disse forslag vil overholde den på Prep-
Com 2 aftalte struktur.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om WSIS.
Nærhed og proportionalitet
Rådskonklusionerne forventes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af afholdelsen af et Verdens-
topmøde om Informationssamfundet.
Dansk høring  
Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet har i fællesskab holdt åbne debatmø-
der om WSIS den 13. september 2002 og den 22. januar 2003 med henblik på at få
input fra og skabe dialog med erhvervslivet, interesseorganisationer, civilsamfundet,
forskningsverdenen, mediekredse og interesserede enkeltpersoner m.v.
Derudover har WSIS været drøftet i EU-Specialudvalget for IT og
Telekommunikation den 11. marts 2003 og vil blive drøftet den 20. maj 2003.
De efter PrepCom 2 foreliggende udkast til topmødeerklæring og handlingsplan har
været  sendt  i  skriftlig  høring  i  EU-Specialudvalget  for  IT  og  Telekommunikation
samt til samtlige danske ministerier.
Der er modtaget høringssvar fra Danske Dagblades Forening (DBF) og TDC A/S.
DBF oplyser, at da udkastene til topmødeerklæring og handlingsplan behandles i de
foreninger der repræsenterer foreningen på europæisk og internationalt niveau, har
man valgt ikke at fremsende særskilte kommentarer.
TDC A/S udtrykker generel tilslutning til udkastene til såvel topmødeerklæring som
handlingsplan.  Samtidig  peger  TDC  på,  at  målsætninger  om  design  af  nationale
netværksinfrastrukturer  kan  modarbejde  bestræbelser  på  en  markedsdrevet  udvik-
ling med konkurrence.
13
TDC peger endvidere på, at generelle anbefalinger om fælles anvendelse af infra-
struktur  til  telekommunikation  og  til  radio/TV  kan  modarbejde  etablering  af  en
markedsdreven udvikling og ensidigt lægge vægten på konkurrence baseret på gen-
salg. TDC peger på, at dette ligeledes kan gøre sig gældende, hvis der indføres krav
om prisregulering og kvoter vedrørende telekommunikation.
TDC anbefaler, at man fra dansk side foreslår en generel henvisning til WTO-regler
frem for at behandle spørgsmål om samtrafik og netadgang i WSIS-hand-
lingsplanen.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
På  det  foreliggende  grundlag  vurderes  WSIS-processen  ikke  at  få  statsfinansielle
eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Tidligere forelæggelser
WSIS blev forelagt for Folketingets Europaudvalg møde de 21. marts 2003 forud
for  Rådsmødet  (transport,  telekommunikation  og  energi)  den  27.-28.  marts  2003
fremsendt ved samlenotat den 13. marts 2003.





14
Ad dagsordenens punkt 3
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om De europæiske
standpunkter til verdensradiokommunikationskonferencen – WRC-20031
-
KOM(2003) 183
-
Vedtagelse af Rådskonklusioner2
Resumé: Den verdensomspændende radiokonference, WRC-03, afholdes i perioden fra den 9. juni
til 4. juli 2003. EU Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om de europæi-
ske standpunkter tager afsæt i det forberedende arbejde, der er foregået i CEPT (Conférence Eu-
ropéenne des Administrations des Postes et Télécommunications). Meddelelsen beskriver vigtighe-
den af WRC-03 i sammenhæng med Fællesskabets  radiospektrumpolitik, og indeholder en række
anbefalinger, som hvis de støttes politisk, vil styrke og sikre den europæiske position og sammen-
hængen mellem Fællesskabet og CEPT under konferencen.
Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse er der udarbejdet forslag til rådskonklusioner for
WRC-03.  Rådskonklusionerne  udtrykker  bred  opbakning  til  Kommissionens  meddelelse,  de
politiske mål, som ønskes nået på WRC-03, samt de af CEPT udarbejdede forslag til konferen-
cen. Rådskonklusionerne indeholder en invitation til medlemslandene om, at underskrive de fælles-
europæiske forslag til konferencen.
Baggrund
Radiokommunikationstjenester  trænger  hastigt  ind  i  strukturen  i  det  europæiske
samfund.  Radiobaserede  tjenester  som  for  eksempel  mobiltelefoner  er  væsentlige
bidragydere til økonomisk vækst  i Europa, og samtidig spiller de også en rolle i in-
tegrationen af befolkningerne og markederne i EU. Imidlertid er driften af radioba-
serede  tjenester  fuldstændig  afhængig  af   adgangen  til  anvendeligt  radiofrekvens-
spektrum.
Effektiv planlægning af udnyttelse af radiofrekvensspektret i Europa er tæt knyttet
til  frekvensallokeringsprocessen,  som  internationalt  finder  sted  på  verdensradio-
kommunikationskonferencerne.
Fra den 9. juni til den 4. juli 2003 samles omkring 190 administrationer inklusive
EU's  medlemsstater  i  Geneve  til  verdensradiokommunikationskonferencen  2003
 
1
Communication from the Commission to the Council, the European Parliament, the European Economic and
Social Committee and the Committee of the regions (COM(2003) 183 final)
2
Draft Council Conclusions on the Communication from the Commission on the World Radiocommunica-
tions Conference (WRC-03).

15
(WRC-2003).  På  denne  konference  vil  der  blive  truffet  beslutninger  vedrørende
adgangen til radiofrekvensspektrum på længere sigt.
En række af de emner der behandles på WRC er undergivet fællesskabskompeten-
ce.
Fællesskabet tilstræber derfor  at opnå beslutninger ved WRC-2003, som er i over-
ensstemmelse med relevant fællesskabspolitik, og som i tilstrækkelig grad reflekterer
kommercielle og generelle interesser i EU.
Kommissionens  meddelelse  om  fællesskabets  standpunkter  til  verdensradiokom-
munikationskonferencen  –  WRC-2003,  søger  at  sikre,  at  de  europæiske  forhand-
lingsstandpunkter  udarbejdet  af  CEPT  til  WRC-2003  er  i  overensstemmelse  med
relevant fællesskabspolitik. Endvidere  ønsker Kommissionen at skabe politisk op-
mærksomhed omkring de fællesskabsemner,  som er til diskussion på WRC-2003, og
at søge at opnå politisk støtte fra Rådet og Europa-Parlamentet til de standpunkter,
som skal forhandles.
Indhold
Meddelelsen
Kommissionens meddelelse er opdelt i:
·  en beskrivelse af vigtigheden af WRC-2003 i sammenhæng med Fællesskabets
radiospektrumpolitik,
·  en  analyse  af  de  hovedforhandlingsemner  på  WRC-2003,  som  påvirker  fæl-
leskabspolitikken,  samt  de  europæiske  forhandlingsstandpunkter  udarbejdet  af
CEPT, og
·  en præsentation af en række anbefalinger,  som hvis de støttes politisk, vil sikre
sammenhæng mellem Fællesskabet og CEPT under konferencen, og som gene-
relt vil styrke Europas position.
Rådets konklusioner
Udkast til Rådets konklusioner indeholder,
·  en velkomst til Kommissionens meddelelse og de af CEPT udarbejdede
ECP'er3 vedrørende WRC 2003,
·  en bred opbakning til de politiske mål, som ønskes opnået på WRC-2003, samt
til de af CEPT udarbejdede ECP'er, som vedrører  fællesskabspolitikken,
·  en invitation til medlemslandene til at gøre deres yderste for at være medunder-
skriver af de ECP'er, der er udarbejdet inden for de områder, hvor der er fælles-
skabskompetence, samt til gennem hele WRC-2003 at tage passende hensyn til
de fællesskabspolitiske mål
 
3
European Common Proposals (fælleseuropæiske forslag) til ændringer i radioreglementet (eksempelvis
ændringer i tildelingen af radiofrekvensspektrum til fo rskellige formål), som er det man diskuterer på ver-
densradiokommunikationskonferencen. Forslagene udarbejdes i CEPT regi som led i forberedelsen til ver-
densradiokommuniationskonferencen og udgør det europæiske forhandlingsudgangspunkt. De enkelte CEPT
lande tilkendegiver over for CEPT, om de kan støtte ECP'erne.
16
·  en invitation til Kommissionen om hurtigt at rapportere resultaterne af WRC-
2003 til Europaparlamentet og Rådet.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Nærhed og proportionalitet
Det vurderes, at Kommissionens meddelelse og udkast til Rådets konklusioner er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Gældende dansk ret
Lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser. De foreslåede ECP'er forventes ikke
at få indflydelse på gældende dansk ret.
Dansk høring
Der er ikke foretaget høring over Kommissionens meddelelse eller udkastet til Rå-
dets konklusioner. Sagen vil blive nævnt i EU-Specialudvalget for IT og Telekom-
munikation den 20. maj 2003.
Lovgivningsmæssige eller st atsfinansielle konsekvenser
Der forventes ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.