Grundnotat om krav til foderstofhygiejne
PDF udgave (159 KB)
lemmerne af Folketingets
Europaudvalg
eres stedfortrædere
g
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
15. maj 2003
Til underretning for Folketingets
Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat
om forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til foderstofhygiejne,
KOM(2003) 180 endelig.
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om
forslag
til
Europa-
Parlamentets og Rådets forord-
ning om krav til foderstofhygiejne
KOM (2003) 180 endelig
Resumé
Forslaget skal erstatte Rådsdirektiv 95/69/EF om godkendelse og registrering
af visse foderstof-
virksomheder (godkendelsesdirektivet) samt
Kommissionens direktiv 98/51/EF om gennemfør-
selsbestemmelser til godkendelsesdirektivet samt udbygge disse regelsæt.
Hovedformålet med forslaget er at sikre en systematisk gennemførelse af jord
til bord-
princippet, som omfatter alle led i foderstofkæden. Forslaget
rett er sig mod alle fodervirksom-
heder som defineret
i forordning (EU) 178/2002 (Fødevareforordningen).
Forslaget omfatter
herunder primærproducente r, som dyrker
afgrøder, som anvendes til foder, eller som opdrætter
dyr, som indgår i
fødevareproduktionen, samt alle virksomheder, som håndterer, transporterer
eller handler med foder. Egenproduktion af foderstoffer til dyr, der
anvendes til eget forbrug, og
fodring af disse dyr er ikke omfattet af
forslaget. Tilsvarende gælder for dyr, der ikke anvendes
til
fødevareproduktion. Direkte leverancer af små mængder primærprodukter fra
producenten til
andre bedrifter, og detailhandel med foder til selskabsdyr
er heller ikke omfattet.
Foderstofvirksomhederne forpligtes til bl.a. at
indføre Good Manufacturing Practice (GMP), og
der indføres krav om, at visse
virksomheder skal leve op til HACCP principperne (Hazard Ana-
lysis and
Critical Control Points (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter) svarende til
Codex
Alimentarius' principper for fødevarehygiejne. Der stilles desuden
bl.a. krav om, at myndighe-
derne i medlemslandene etablerer et udvidet
system for godkendelse og registrering af virksom-
heder, der også skal
omfatte de foderstofvirksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke er om-
fattet af godkendelsesdirektivet og gennemførelsesbestemmelserne herfor.
En gennemførelse af forslaget vil medføre en forøgelse af virksomhedernes
brugerbetaling og en
forøgelse af statens udgifter til foderstofkontrol. Det
nærmere omfang heraf kan først vurderes,
når forslaget har været
forhandlet.
Gennemførelse af forslaget vil øge beskyttelsesniveau for
menneskers og dyrs sundhed samt mil-
jøet.
Baggrund
Plantedirektoratet/5. kontor
J.nr.: 2002-4114-0080
Den 13. maj 2003
BBJ/LMH/BSC/IPH
F:\8. kontor\FVM\FVM052 Grundnotat KOM(2003) 180
rev-foderstofhygiejne.DOC
FVM 052
Grundnotat til Folketingets
Europaudvalg
3
Kommissionen har ved KOM (2003)
180 af 14. april 2003 fremsendt
forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
krav til foderstofhygiejne. Forslaget er oversendt til Rådet
den 15. april
2003.
Forslaget bygger på de principper for
fødevaresikkerhed, der er beskrevet i
Kommissionens
Hvidbog om fødevaresikkerhed. Forslaget skal udfylde
foranstaltning nr. 25.
Forslaget skal erstatte Rådsdirektiv 95/69/EF om
godkendelse og registrering af visse foderstof-
virksomheder
(godkendelsesdirektivet) samt Kommissionens direktiv 98/51/EF om gennemfør-
selsbestemmelser til godkendelsesdirektivet samt udbygge disse regelsæt.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og 152 (4) (b) og skal
behandles efter proce-
duren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
BSE-krisen samt
flere alvorlige tilfælde med fo rurening
af foderstoffer med dioxin, nitrofen,
hormoner
m.v. er baggrunden for, at Kommissionen nu fremsætter forslag om en udbygning af
de eksisterende regler, således at der opnås et højere niveau af foder- og
fødevaresikkerhed.
Regulering på EU-niveau er en forudsætning for at
kunne opnå det ønskede sikkerhedsniveau for
alle foderstoffer, og for at
kunne sikre sporbarheden.
Forslaget vurderes således at være i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprin-
cippet.
Formål
og indhold
Hovedformålet med forslaget er at sikre en systematisk
gennemførelse af jord til bord-princippet,
som omfatter alle led i
foderstofkæden. Dette sk al ske ved bl.a. at kunne garantere sikkerheden
for alle foderstoffer, ved at sikre, at alle foderstofvirksomheder drives i
overensstemmelse med
harmoniserede hygiejnekrav, og ved at sikre sporbarhed.
Forslaget retter sig mod alle fodervirksomheder som defineret i forordning
(EU) 178/2002 (Fø-
devareforordningen). Forslaget omfatter herunder
primærproducenter, som dyrker afgrøder, som
anvendes til foder, eller
som opdrætter dyr, som indgår i fødevareproduktionen, samt alle
virk-
somheder, som håndterer, transporterer eller handler med foder.
Egenproduktion af foderstoffer
til dyr, der anvendes til eget forbrug, og
fodring af disse dyr er ikke omfattet af forslaget. Tilsva-
rende
gælder for dyr, der ikke anvendes til
fødevareproduktion. Direkte leverancer af små
mængder primærprodukter fra producenten til
andr e bedrifter, og detailhandel med
foder til
selskabsdyr er heller ikke omfattet.
Foderstofvirksomheder, herunder producenter og landmænd
har det primære ansvar for foder-
sikkerheden.
Foderstofvirksomhederne forpligtes til at indføre Good
Manufacturing Practice (GMP), og der
indføres krav om, at visse virksomheder
skal leve op til HACCP principperne (Hazard Analysis
and Critical
Control Points (risikoanalyse og kritiske
kontrolpunkter) svarende til Codex Ali-
mentarius' principper for fødevarehygiejne.
Forslaget indeholder bl.a.
regler om:
4
-
Registrering af alle fodervirksomheder, inklusiv
transport- og lagervirksomhed og primær-
producenter, samt
forbud mod at drive virksomhed uden
registrering. Alle virksomheder
skal opfylde krav til
kvalitetssikring.
-
Godkendelse af fodervirksomheder, som har
aktiviteter, der er forbundet med større risici.
Virksomhederne godkendes
for 5 år ad gangen. Umiddelbart omfatter reglerne om godken-
delse kun de
virksomheder, der allerede er omfattet af godkendelsesdirektivet. Den Stående
Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (herefter benævnt Den Stående
Komité) kan ud
fra en risikovurdering af virksomhedernes aktiviteter
fastsætte regler om, at også andre virk-
somheder skal godkendes.
-
Krav om fastlæggelse af mikrobiologiske krite rier for foderstoffer
baseret på videnskabelig
risikovurdering.
-
Krav om GMP hos samtlige
primærpr oducenter og foderstofvirksomheder.
-
Krav om
HACCP-baseret kvalitetsstyring hos foderstofvirksomheder, dog ikke hos primær-
producenter.
-
For foderstofvirksomheder, bortset fra
primærpr oducenter, krav til: indretning, udstyr, per-
sonale,
produktion, kvalitetskontrol, oplagring, transport, mærkning, dokumentation og
til-
bagekaldelsesprocedurer.
-
Krav til
primærproducenter om at sikre produkt erne
mod forurening fra luft, jord, vand,
gødningsstoffer, pesticider, veterinærprodukter, affaldshåndtering og sikring
mod skadedyr.
Der er krav til rengøring, emballage, mærkning, dokumentation
og opmærksomhed på ana-
lyseresultater.
-
For primærproducenter, som
fodrer produkti onsdyr: krav til græsni ng og afgrøder, staldhy-
giejne, oplagring og distribution af foder, håndtering af medicineret
foder, dokumentation,
fodring, vandforsyning, rengøring af vandingssystemer
og personalets kvalifikationer.
-
Krav om sporbarhed af
foderstoffer i alle led af foderkæden.
-
Krav om, at den
forretningsdrivende stiller finansiel garanti for fodersikkerheden, som kan
dække omkostningerne til tilbagetrækning fra markedet, behandling eller
destruktion af fo-
der eller fødevarer produceret heraf, som udgør en
alvorlig risiko for menneskers eller dyrs
sundhed eller for miljøet.
-
Krav om, at importeret foder lever op til fæll esskabsstandarden eller
en tilsvarende standard.
Ansvaret er alene placeret hos importøren.
Desuden stiller forordningen bl.a. krav om, at myndighederne i medlemslandene:
-
Etablerer et udvidet system for godkendelse og registrering af
virksomheder, der også skal
omfatte de foderstofvirksomheder, der på
nuværende tidspunkt ikke er omfattet af direktiv
95/69/EF
(godkendelsesdirektivet) og direktiv 98/51/EF (gennemførelses bestemmelser for
godkendelsesdirektivet). Myndighederne skal foretage
inspektion af virksomhederne før
godkendelse
meddeles. Dette gælder dog ikke fo r virksomheder, som alene forhandler
foder
uden at have foderet på egen virksomhed.
-
Etablerer
forholdsregler, der gør det muligt midlertidigt at suspendere, ændre,
tilbagekalde
eller forny en godkendelse, hvis en virksomhed ophører med
aktiviteterne eller ikke længere
opfylder betingelserne for disse
aktiviteter. Dette vidtgående krav vil eventuelt kræve en til-
pasning af
foderstofloven.
-
Fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i
tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i
forordningen.
-
Fastsætter nationale regler for små foderstofvirksomheder i
lokalområder.
-
Etablerer et system for
godkendelse af branchevejledninger, som skal
udarbejdes af bran-
cherne under hensyntagen
til relevante Codex Alimentarius dokumenter.
Myndighederne
5
skal tilskynde brancherne til
at udarbejde vejledninger, vejlede dem under arbejdet hermed
og tilskynde de
forretningsdrivende til at gøre brug af vejledningerne.
-
Offentliggør
en liste over virksomheder, der er godkendte.
-
Etablerer et register
over alle foderstofvirksomheder, herunder bl.a. alle primærproducenter.
Forslaget fastsætter, at bl.a. følgende kan vedtages i en komitéprocedure:
-
Fællesskabsvejledninger for GMP og HACCP-ba seret
kvalitetsstyring under hensyntagen til
relevante Codex Alimentarius
dokumenter og efter konsultation af Fødevareautoriteten.
-
Mikrobiologiske kriterier for foder.
-
Kriterier for,
hvornår virksomheder skal godkendes og ikke
blot registreres, fastsættes på
baggrund af en
risikovurdering af virksomhedernes aktiviteter.
-
Udformning af standard
importcertifikater.
-
Foranstaltninger for at lette gennemførelsen af
HACCP principperne, herunder for små virk-
somheder.
-
Tilpasning af
forordningens bilag I-III under forudsætning af at det ikke går ud over
forord-
ningens mål om at sikre foderhygiejne.
-
Mulighed for
nationalt at fastsætte regler for kravene til GMP for visse foderstofvirksomhe-
der (bilag II). Det forudsættes, at målene for foderstofhygiejne til
stadighed er opfyldt. Der
kan dog ikke fastsættes nationale regler for
virksomheder i primærproduktionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentets
1. læsning foreligger endnu ikke. Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal
høres.
Gældende dansk ret
Foderstofloven1
med tilhørende bekendtgørelser, herunder:
-
Foderstofbekendtgørelsen2
-
Tilsætningsstofbekendtgørelsen3
-
Registreringsbekendtgørelsen4
-
Indførselsbekendtgørelsen5
-
Salmonellabekendtgørelsen6
-
Egenkontrolbekendtgørelsen7
-
Foderbetalingsbekendtgørelsen8
Økologiloven9, herunder
Økologibekendtgørelsen10, samt
1
Bekg. nr.
80 af 2. februar 2000 af lov om foderstoffer (sammenskrivning af lov nr. 282 af
8. maj 1991, som
senest ændret ved lov nr. 937 af 20. dec. 1999).
2
Bekg. nr. 448 af 25 juni 1998 om foderstoffer, som senest ændret ved bekg. nr.
115 af 24. feb. 2003.
3
Bekg. nr. 746 af 30 sep. 1999 om
tilsætningsstoffer, som senest ændret ved bekg. 253 af 3. april 2003.
4
Bekg. 171 af 19. marts 1998 om registrering mm. af foderstofvirksomheder,
som senest ændret ved bekg.
nr. 116 af 24. feb. 2003.
5
Bekg. nr.
225 af 20. april 1998 om indførelse af foderstoffer.
6
Bekg. nr. 667 af
25. aug. 1997 om salmonellafrie foderstoffer, som senest ændret ved bekg. 274 af
10. maj
1999.
7
Bekg. nr. 745 af 14. okt. 1998 om godkendt
egenkontrol for foderstofvirksomheder.
8
Bekg. nr. 162 af 20. marts 2002
om betaling for foderstofkontrol, som senest ændret ved bekg. 1126 af 13.
dec. 2002.
6
Rådets Forordning (EØF)
nr. 2092/91 af 24. j uni 1991 om
økologisk produktionsmetode for
landbrugsprodukter og om
angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, som ændret
ved
Rådets forordning (EF) nr. 1804/99 af 19. juli 1999 om indførsel af bestemmelser
om ani-
malsk produktion i forordning (EØF) nr . 2092/91, med senere
ændringer.
Konsekvenser
Bestemmelserne i forslaget vil være umiddelbart
gældende, når forordningen træder i kraft. Ved-
tagelse af
forslaget vil kræve tilpasning på
bekendtgørelsesniveau. Det skønnes endvidere, at
forslaget kan medføre behov for tilpasning på lovniveau.
Forslaget medfører, (jf. definitionen i
fødevareforordningen), at samtlige primærbedrifter samt
transportvirksomheder og lagre for foder fremover skal registreres eller
godkendes. Der vil der-
for være større omkostninger ved
registreringer og godkendelse af foderstofvirksomheder end i
dag.
Med forslaget foreslås en lang række nye krav til både myndigheder og
erhverv, herunder etable-
ring af HACCP-baseret kvalitetsstyring og
udarbejdelse af branchevejledninger.
En gennemførelse af forslaget
vil medføre en forøgelse af virksomhedernes brugerbetaling og en
forøgelse
af statens udgifter til foderstofkontrol. Det nærmere omfang heraf kan
først vurderes,
når forslaget har været forhandlet.
Bestemmelsen
om, at virksomhederne skal stille økonomiske
garantier er ny. Vurdering af de
økonomiske og juridiske konsekvenser heraf for erhvervet må afvente de nærmere
drøftelser af
forslaget.
De statsfinansielle og
samfundsøkonomiske konsekvenser vil i henhold
til forhandlinger blive
nærmere vurderet.
Gennemførelse af forslaget vil øge
beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs
sundhed samt
miljøet.
Høring
Forslaget har været sendt i
høring i §2-udvalg et (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.
DAKOFO har store tvivl om , hvorvidt lande udenfor EU kan og vil følge alle de
krav, som fin-
des i forslaget. Efter DAKOFO's opfattelse vil indførelsen af
HACCP-systemet medføre en ikke
ubetydelig omkostning for
foderstofvirksomhederne. Derfor finder man, at
det virker åbenlyst
konkurrenceforvridende, at
primærproducentern e ikke kræves underlagt samme kontrol.
DAKOFO ser
store problemer for foderstofvirksomhederne med at kunne stille en finansiel
sik-
kerhed, f.eks. en forsikring til at dække omkostn ingerne ved
risici i forbindelse med deres virk-
somhed samt med omkostninger ved at
trække pr odukter tilbage fra markedet og/eller destruere
9
Lov nr. 118 af 3. marts 1999, med senere ændringer.
10
Bekg. nr. 697
af 16. juli 2000 om økologiske jordbrugsproduktion, med senere
ændringer.
7
foder og fødevarer fremstillet heraf. Om
en sådan forsikringsmulighed eksisterer, er ikke
DAKOFO bekendt.
DAKOFO mener ikke, at der bør udarbejdes nationale
vejledninger, men derimod EU-
vejledninger, således at alle regler,
betingelser og vilkår er ens for alle aktører i medlemslandene,
med henblik
på at sikre den fri bevægelighed over grænserne.
DAKOFO forudser endvidere,
at forslaget medfører øgede omkostninger i alle led. I den forbin-
delse
finder DAKOFO, at de øgede omkostninger i kontrolleddet bør finansieres af det
offentli-
ge, idet det bør anses for at være en samfundsopgave at
udføre denne kontrol.
Specialarbejderforbundet (SID) støtter forslaget, da
det vurderes at medvirke til en øget beskyt-
telse af mennesker
og dyr. SID bemærker dog, at der
under afsnittet personale bør tilføjes en
sætning
om, at ansatte får en form for uddannelse vedrørende håndtering af
foderstofferne, såle-
des at der ikke kun foreligger skriftlige oplysninger
om opgavens art, men at personalet har haft
mulighed for at få mere
detaljeret oplysning om HACCP-principperne.
FødevareIndustrien finder, at
forslaget også burde rette fokus på de kontamineringskilder, som
består
eksternt for fødevarekæden. Som eksempel nævnes dioxin- /PCB-sagerne, som
alle havde
deres egentlige forureningskilder uden for fødevarekædens
aktører. Derf or finder FødevareIndu-
strien, at man
i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget
burde fremlægge foranstaltninger,
som med tiden ville
reducere de typer af emission/forureningsrisici, som udgør de væsentligste
vektorer, og dermed også er basis for de mest omkostningstunge forholdsregler i
fødevarekæden.
FødevareIndustrien finder, at undtagelsen
af primærproducente rne fra HACCP-principperne
sandsynligvis vil vise sig at være uheldig ud fra en
helhed sbetragtning, fordi mange kontamine-
ringssager vil kunne have
basis i primærprodukti onen pga. den i dette led betydelige produktion
(dyrkning/lagring/konservering osv.) af de
fødevareproducerende dyrs foder. Mykotoksiner og
pesticidrester kan nævnes som risici, der kan vi dereføres fra dette
led og op gennem fødevare-
kæden, og som derfor burde 'fejlsøges' efter
samme principper som de øvrige aktører i kæden,
dvs. med
godkendelsesstandarder.
FødevareIndustrien finder
endvidere, at kravet om, at virksomhedslederne skal
kunne stille fi-
nansielle garantier, i den nuvæ rende udformning
nærmest er at betragte som en umulighed pga.
problemer med
afgrænsningen mellem de respektive aktører samt den helt ukalkulerbare
risiko,
idet en given operatør ikke har indflydelse på forædlingsgraden af
de afledte produkter i de efter-
følgende led.
Desuden har
forsigtighedsprincippet, ifølge FødevareIndustrien, indført muligheden for
myndig-
hedernes kassering af partier/produkter, uden at der i juridisk
forstand behøver at foreligge ob-
jektive indikationer såsom
analyseresultater. I den forbindelse henvises bl.a. til det kommende
pesticidregelsæt, hvor mange pesticider udfases /forbydes, og hvor
maksimalgrænseværdien for
nogles vedkommende reduceres til under
detektionsgræn sen, til trods for, at der ikke foreligger
en
EU-oversigt over analysemetoder, som kunne danne kontraktlig baggrund for
importører af
frø eller foderstoffer fra tredjelande. Lovgivningen giver
myndighederne muligheden for alene
på 'antagelsen' at kassere et parti med
krav om destruktion eller reeksport. I værste tilfælde får
myndighederne
først et advis efter at produkterne er omsat til fødevarer, og de kan fordre
føde-
varerne trukket tilbage fra markedet og destrueret, - uden at der kan
kræves fremlæggelse af ana-
lytisk dokumentation for realiteterne.
8
Forslaget burde, efter FødevareIndustriens vurdering,
gennemgås med eksperter fra den interna-
tionale forsikringsbranche med
henblik på at få ansvarsafgrænsninger i relation til forordnings-
kravet
samt økonomiske implikationer for foderstofproducenterne klarlagt.
Landbrugsraadet bakker op om jord-til-bord strategien for at forhindre omsætning
og anvendelse
af foderstoffer, som kan skade miljøet eller væ re til
risiko for mennesker og dyr. Landbrugsraa-
det støtter, at kontrollen med
foder sker på baggrund af ensartede retningslinjer i EU. Samtidigt
finder
Landbrugsraadet det hensigtsmæssigt, at kontrollen
tilrettelægges ud fra risikobaserede
principper, da
det giver den mest effektive kontrol i forhold til indsatsen. Landbrugsraadet
appel-
lerer derfor til, at udgifterne nøje overvejes i forhold til den
effekt, der måtte komme ud af det.
Landbrugsraadet lægger vægt på, at de i
forslage t nævnte vejledninger om god praksis er frivilli-
ge at
anvende. Landbrugsraadet finder det uhensigtsmæssigt, at
foderstofvirksomhederne
forpligtes til at indføre Good Manufacturing
Practice, og herunder at der er krav om Good Manu-
facturing Practice hos
primærproducenterne.
Landbrugsraadet stiller sig uforstående over for øgede
udgifter til registrering som følge af for-
slagets krav til registrering,
da der allerede eksisterer registrering af foderstofvirksomheder hos
Plantedirektoratet samt primærproducen terne i det generelle
landbrugsregister.
Mejeriforeningen ser meget positivt på det fremlagte
forslag, idet det, i sammenhæng med hygi-
ejne-pakken, tilsigter,
at alle led i fødevarekæden på samme
måde målrettes den jord-til-bord
strategi, der er
rammefastsat i EUs fødevarelov. Især finder Mejeri foreningen det vigtigt,
at fo-
derstofbranchen gennem forordningen pålægges et medansvar for
at sikre opfyldelsen af de fø-
devaresikkerhedsmål og andre
målsætninger, som løbende fastsættes for de animalske fødevarer.
Mejeriforeningen anser især introduktionen af HA CCP principperne på
foderstofområdet som et
væsentligt instrument til
opfylde lsen af fremtidige mål for
animalske fødevarer. Det påpeges
dog, at en effektiv
implementering af HACCP kræver gode vejledninger og ikke mindst at den
offentlige foderstofkontrol radikalt omlægges, således at den primært
udgøres af en auditerings-
funktion, hvor det er virksomhedens dokumentation
og begrundelser for egen-styrings-systemets
design og sammensætning, der
vurd eres. Dette kan sekunderes af en risikobaseret offentlig prø-
veudtagning til verifikation (eftercheck) af
virksomhedens egne verifikationssystemer og –
resultater.
Mejeriforeningen anser det for
væ sentligt, at der i tilknytning til
overgang til selv-designede
GMP/HACCP systemer, skabes
mulighed for, at der løbende kan fastsættes og justeres klare og
kvantitative mål for relevante farer (hazards) i de foderstoffer, der anvendes
til dyr, der indgår i
fødevareproduktionen. Sådanne mål er nødvendige for
såvel mikrobiologiske organismer og me-
tabolitter som for kemiske stoffer.
Disse mål bør, i det omfang de ikke fastsættes af myndighe-
derne,
fastsættes i et samarbej de mellem de
involverede parter i den konkrete
fødevarekæde.
Dette bør ifølge Mejeriforeningen specificeres i
forslaget, hvor artikel 5 synes at være det rette
sted for indførelse af
principper og procedurer herfor. Imidlertid indeholder forslaget intet om
mål og hvorledes disse fastsættes, hvilket er en klar mangel i forslaget.
Henvisningen til mikrobiologiske kriterier i
Artikel 5, stk. 2 har mest relevans
for design af
GMP/HACCP verifikationsprogrammer og er ikke
egnede som udtryk for mål/målsætninger.
9
Med
udgangspunkt i jord-til-bord tankegangen, finder Mejeriforeningen det meget
væsentligt, at
(branche)repræsentanter for producenterne af de
animalske fødevarer indgår i udarbejdelsen af
såvel nationale som
EF-vejledninger. I fødevareproducentledet findes ofte et stort detail-
kendskab til hvorledes mikroorganismer, disses metabolitter, og kemiske
stoffer styres og kon-
trolles gennem fødevarekæden. Udnyttelsen af
de nne viden er ofte afgørende for tilrettelæggel-
sen af en målrettet
indsats og for fastsættelsen af foderspecifikke mål i sammenhæng med måle-
ne for de samme farer (hazards) i de animalske fødevarer. Derfor bør
repræsentanter for fødeva-
reproducenterne nævnes specifikt i Artikel
22, stk. 1 og Artikel 23, stk. 2(a).
COOP Danmark og De
Samvirkende Købmænd (DSK) har ingen bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke
tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.