Rådsmøde uddannelse/ungdom/kultur 5-6/5 2003 redegørelse
PDF udgave (143 KB)
emmerne af Folketingets
Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
9. maj 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg
vedlægges Undervisningsministeriets og Kul-
turministeriets redegørelse for
rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 5.-6. maj 2003.
2
UDENRIGSMINISTERIET
N.EUK, j.nr. 400.A.5-0-18
Nordgruppen
Den 9. maj 2003
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den
5.-6. maj 2003
Referat til Folketingets Europaudvalg
Uddannelses- og
ungdomsdelen
1. Udkast til konklusioner om benchmarks for europæiske
gennemsnitsresultater på uddan-
nelsesområdet
Kommissionen
understregede, at opstillingen af yderligere
referencekriterier krævede formel
godkendelse af Rådet.
Med enkelte ændringer blev konklusionerne herefter vedtaget.
2.
Udkast til resolution om lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og
stude-
rende
Rådet godkendte resolutionen uden diskussion.
·
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et
flerårigt pro-
gram (2004-2006) for effektiv integrering af informations-
og kommunikationsteknologi
(ikt) i uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-
programmet)
Ved kvalificeret flertal blev der opnået politisk enighed om et budget for den
fælles holdning på
33 mio. EUR som kompromis. Desuden blev forslaget til
budgetfordelingen (art. 9) fastholdt.
·
Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse om etablering af et program, der
skal øge kvaliteten af
de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige for-
ståelse
gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus World) (2004-2008)
Rådet
accepterede en ændring af programmets navn til 'Erasmus Mundus'.
Formandskabet foreslog som kompromis et budget på 180 mio. EUR for den fælles
holdning,
hvilket der blev enighed om. Desuden blev der opnået
enighed om en revisionsklausul i artikel
9.
3
Endelig indsatte
Rådet en reference til udvælgelsesresultaterne under artikel 7, stk. 1 b,
hvorefter
disse vil blive omfattet af forvaltningsproceduren. Kommissionen
frygtede en forlængelse af ud-
vælgelsesprocedurerne, hvorfor man ville
udarbejde en erklæring til rådsmødeprotokollen.
5.
Universiteternes rolle i det europæiske vidensamfund
Kommissionen
præsenterede sin meddelelse 'Universiteternes
rolle i det europæiske
vidensamfund'. Herefter var
der en længere debat, hvoraf følgende kan fremhæves:
Delegationerne bød
generelt Kommissionens meddelelse velkommen, herunder
særligt ønsket
om at styrke de europæiske universiteters rolle gennem
et forbedret samspil mellem forskning
og uddannelse. Danmark påpegede i
denne forbindelse, at der var tale om en særdeles vigtigt
emner, der
fremover ville blive genstand for debat både inden for EU, på nationalt niveau
samt i
OECD.
Flere delegationer fremhævede, at
de europæiske universiteter var kendetegnet
ved en række
unikke karakteristika qua den europæiske
historie og udviklingen af den europæiske sociale sam-
fundsmodel, der gav
komparative fordele set i forhold til amerikanske og japanske institutioner.
Flere delegationer kritiserede i denne forbindelse Kommissionen for
at fokusere for snævert på
konkurrencen med USA. Der burde værnes om
de europæiske universiteters autonomi og ind-
byrdes forskellighed og
universiteterne skulle fortsat være et overvejende nationalt anliggende.
Samtidig var der et udtalt behov for at tiltrække øgede private investeringer
og indgåelse af pri-
vate partnerskaber.
Delegationerne mente generelt,
at det var nødvendigt at udvikle bæredygtige kvalitetssikringssy-
stemer på
såvel europæisk, nationalt og regionalt niveau. Et højt kvalitetsniveau på de
europæi-
ske universiteter ville bidrage til udviklingen af
informationssamfundet til gavn for alle.
Kvalitetssikringen burde
blandt andet bygge på en højere grad af specialisering, indbyrdes sam-
arbejde og indgåelse af partnerskaber, udvikling af tværfaglighed samt en
systematiseret evalue-
ring.
Enkelte delegationer nævnte i denne
forbindelse, at kvalitetssikringen af de europæiske universi-
teter
burde ses i relation til rapporten om uddannelsessystemernes fremtidige mål,
herunder be-
hovet for opstilling af relevante indikatorer og
referencekriterier.
Delegationerne betonede desuden
generelt behovet for effektive
akkrediteringssystemer, der
kunne skabe en mere effektiv
gensidig anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser inden
for EU.
Der skulle bedre sammenhæng i det europæiske udda nnelsesudbud, hvorved
man kun-
ne reducere overlappende aktiviteter, øge mobiliteten og skabe
mere synlighed og åbenhed in-
den for uddannelsessektoren i EU.
Enkelte delegationer fandt, at det på sigt blev nødvendigt med et 'ranking
system' for de euro-
pæiske universiteter. Flere pegede i lighed
hermed behovet for tilpasning til et stigende interna-
tionalt marked
for uddannelse præget af intensiv konkurrence.
4
Flere nye medlemsstater tog ordet under debatten. De
understregede den sociale og værdisætten-
de betydning ved de europæiske
universiteter.
6. De unges fremtid i Den Europæiske Union
a) Opfølgning af hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" -
Forslag til fælles
mål vedrørende unges deltagelse og
ungdomsoplysning
b) De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med den
nye generation af
programmer
ad a)
Opfølgning af
hvidbogen "Et nyt afsæt for europæis k ungdom" - Forslag til fælles mål
vedrørende unges deltagelse og ungdomsoplysning
Delegationerne bød
Kommissionens forslag til fælles mål vedr. unges deltagelse og ungdomsop-
lysninger velkommen, idet man generelt set var enige i formuleringen af
målsætninger samt de
bagved liggende principper.
Danmark var
dog betænkelig ved, at de foreslåede
målsætninger var udformet som nationale
målsætninger. De umiddelbare reaktion var, at dette var i strid med
nærhedsprincippet. Man øn-
skede således en fleksibel og effektiv
gennemførelse af den åbne koordinationsmetode på ung-
domsområdet.
Flere delegationer anbefalede, at man fulgte en fleksibel og administrativ
simpel model for den
åbne koordinationsmetodes anvendelse på ungdomsområdet
i overensstemmelse med subsidia-
ritetsprincippet.
Der var
desuden forslag om begrænsning i antallet af målsætninger, idet der
syntes at være lagt
op til en bureaukratisk og tung proces, der spredte sig
over for mange områder. Derudover blev
nødvendigheden af overholdelsen af
nærhedsprinc ippet og opstillingen af realistiske målsætnin-
ger
understreget.
Desuden ønskede Danmark, at
opfølgningen burde forankres i Rådets
arbejdsgruppe vedr.
ungdom, hvorfor man ønskede at undgå at
benytte de uformelle Generaldirektørmøder til dette
arbejde. Dette
støttedes af flere delegationer.
Det blev foreslået, at ministrene
med ansvar for ungdomsanliggender skulle mødes med repræ-
sentanter fra
ungdomsorganisationerne umiddelbart inden rådsmøderne. Flere delegationer un-
derstregede i forlængelse heraf vigtigheden af at inddrage de unge i den
kommende proces.
Kommissionen konkluderede på denne baggrund, at der
syntes at være konsensus om den åbne
koordinationsmetodes anvendelse på
ungdomsområdet i en administrativ let udgave med mak-
simal grad af
smidighed for de enkelte medlemsstater.
Man understregede i denne
forbindelse, at en decentral strukturering af ungdomsområdet i den
enkelte
medlemsstater ikke var modstrid med udarbejdelsen af fælles europæiske
målsætninger
nationale regeringer, idet man var enig i, at der ikke skulle
gennemføres for mange målsætnin-
ger.
5
ad b) De fremtidige ungdomsaktiviteter i forbindelse med
den nye generation af
programmer:
Formandskabets forslag
til rådskonklusioner om aktiviteter på
ungdomsområdet inden for
rammerne af den nye generation
af programmer blev accepteret uden diskussion.
Danmark meddelte, at man
ønskede at afvente den nationale evaluering af Ungdomsprogram-
met,
og først herefter beslutte, hvilken type fællesskabsinstrument man fandt
hensigtsmæssig i
fremtiden. Langt størstedelen af delegationerne udtalte
støtte til fastholdelsen af et særskilt ung-
domsprogram, hvilket
Kommissionen noterede sig. Formandskabet konkluderede, at der skulle
gennemføres et selvstændigt program for unge.
7.
Udkast til erklæring
"Den samfundsmæssige værdi af sport for unge"
Erklæringen blev
accepteret uden diskussion.
Kulturdelen
Generelt
Kort,
ukontroversielt møde – det første rådsmøde med kandidatlandene som ob-
servatører.
8. Resolution om kulturens horisontale aspekter
Efter en kort debat vedtog Rådet formandskabets kompromisforslag.
9. Resolution om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og
kulturaktiviteter
Rådet vedtog uden debat formandskabets
forslag.
10. Den europæiske Kulturhovedstad
·
Udpegelse af jurymedlemmer: Med henblik på senere udpegning præsenterede
Græken-
land og Italien skriftligt deres to
kandidater til juryen for valg af
kulturhovedstaden i
2008.
· Rådet udpegede uden debat
den græske by Patras til Europæisk Kulturhovedstad i 2006.
11. Forlængelse
af programmet Kultur 2000 for 2005-2006
Kommissionen præsenterede sit
forslag om uændre t forlængelse med to år af programmet Kultur
2000
(2000-2004). Efter en kort debat konstaterede formanden tilslutning til en
forlængelse.
6
Ad 12. Direktivet 'Fjernsyn uden grænser' – Arbejdsprogram
for 2003.
Formandskabets papir til mødet indeholdt tre emner: Adgang
til begivenheder af væsentlig sam-
fundsmæssig interesse, beskyttelse af
almene interesser i forbindelse med reklame, sponsorering,
teleshopping
og selv-promovering i tv samt retten
til korte nyhedsindslag. Medlemslandene
kommenterede kort de tre emner med baggrund i egne erfaringer, og
Kommissionen lovede at
inddrage kommentarerne i de videre overvejelser om
en revision af direktivet.
Ad punkt 13. Forlængelse af MEDIA-programmerne
for 2006.
Kommissionen præsenterede sine forslag om uændret forlængelse med
et år af de to MEDIA-
programmer (2001-2005). Der var ingen debat, og
formanden konstaterede tilslutning til en for-
længelse .
Ad punkt 14. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr.2 til
budgettet for 2003
Punktet blev taget af dagsordnen
15. Eventuelt
a. Uddannelse og ungdom
Italien meddelte, at der ville blive afholdt et
uformelt ministerrådsmøde i Milano den
27.- 28. oktober d.å. Emnet
ville blive 'best use of human ressources'.
b. Kultur
Erklæring fra
Rådet om plyndring og ødelæggelse af kulturarven i Irak.
På svensk
initiativ præsenterede formandskabet et udkast til erklæring om den tragiske
ødelæggel-
se af kulturarven i Irak. Erklæringen udtrykker aktiv støtte til
blandt andet UNESCO's initiativer
og arbejde med bevarelse af denne
kulturarv. Efter en kort debat og enkelte korrektioner til udka-
stet
konstaterede formanden enighed om erklæringen.