Rådsmøde landbrug og fiskeri 26.-27/5 Samlenotat
PDF udgave (234 KB)
dlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
ag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
15. maj 2003
Med henblik på mødet
i Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2003 – vedlægges Fødevareministeriets no-
tat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
15. maj 2003
FVM nr. 053
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 26.- 27. maj 2003
1.
2.
3.
4.
5.
Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik
KOM dok. (2003) 23 endelig
Drøftelse
Side 2
Sameksistens mellem
genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrø-
der
Redegørelse fra Kommissionen/Drøftelse
Side 17
Forslag til Rådets
forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår
visse
fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF,
og om ændring af forordning
(EØF) nr. 2847/93
(Vestlige farvande)
KOM dok. (2002) 739 endelig
Drøftelse
Side 19
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 88/407/EØF om
fastsættelse
af de veterinærpolitimæssige krav i forb indelse med
handelen indenfor Fællesska-
bet med tyresæd og indførsel heraf.
KOM
dok. (2002) 527 endelig
Politisk enighed (formentlig a-pkt.)
Side 20
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1766/92 for
så vidt angår beregning af importtold for visse kornarter
KOM dok.
(2002) 732 endelig
Vedtagelse (a-pkt.)
Side 22
3
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (L ANDBRUG OG FISKERI)
DEN
26.-27. MAJ 2003
1. Forslag til Rådets forordninger om reformen af
den fælles landbrugspolitik
KOM dok. (2003) 23 endelig
Revideret
genoptryk af aktuelt notat af 28. marts 2003. Ændringerne er markeret i
marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 23 af 21.
januar 2003 fremsendt forslag til Rådet om
reform af den fælles
landbrugspolitik. Forslagene er oversendt til Rådet den 22. januar 2003.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af
Rådet med kvalifice-
ret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for
nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fæl-
les landbrugspolitik.
Formål og indhold
Det Europæiske Råd traf med
Agenda 2000 i 1999 i Berlin beslutning om den finansielle ramme
samt
om en reform af den fælles
landbrugspolitik for perioden 2000-2006, idet
Kommissionen
samtidig blev anmodet om at udarbejde en
midtvejsevaluering i 2002. Kommissionen fremsendte
ved KOM (2002) 394 af
10. juli 2002 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejs-
evalueringen af den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen anfører
i forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik, at det er nødvendigt
at gå videre end blot en midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik
for at leve op til målsæt-
ningerne om et Bæredygtigt
Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne
og pga. den ramme for
udgifterne til
landbruget, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i 2002 i Bruxelles. Det er
i følge
Kommissionen nødvendigt med et klart perspektiv for den fremtidige
udvikling af den fælles land-
brugspolitik. Som det allerede blev indikeret
i midtvejsevalueringen, er det derfor nødvendigt med
yderligere
reformtiltag, der kan
-
forbedre EU's landbrugs
konkurrenceevne ved blandt andet at gøre
intervention alene til et
sikkerhedsnet
-
fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug ved at indføre en
afkoblet bedrifts-
støtte
-
sikre en bedre balance mellem støtten
og styrke landdistriktsudviklingen gennem modulation
og udvidelse af de
nuværende instrumenter i landdistriktspolitikken med henblik på fremme af
fødevarekvalitet, opfyldelse af standarder og forbedring af dyrevelfærd.
5
Cross compliance
Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte
støtte skal ske på betingelse af, at en ræk-
ke EU-bestemmelser inden for
miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhedsstandarder (såvel folkesund-
hed som
dyre- og plantesundhed) samt arbejdsmiljø og -sikkerhed overholdes. I et bilag
til forord-
ningen fremgår de direktiver og forordninger, hvori reglerne
findes samt de præcise artikelhenvis-
ninger, som kræves overholdt af
landmændene. Det drejer sig om bestemmelser i i alt 38 direkti-
ver/forordninger, som hører under flere ministeriers ressort i Danmark.
Endvidere vil udbetalingen være betinget af 'god landbrugsmæssig stand'. Der er
i forslaget udar-
bejdet en EU-ramme for 'god landbrugsmæssig stand', som
koncentrerer sig om jordens beskaf-
fenhed, idet det derudover i øvrigt er
medlemsstaterne, som skal fastsætte den nærmere definition
af begrebet 'god
landbrugsmæssig stand'. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at vedvarende græs-
arealer forbliver vedvarende græsarealer.
De obligatoriske regler, der
skal overholdes af landmanden som betingelse for at opnå støtten ved-
rører
således både den dyrkede og den udyrkede jord.
Hvis ovennævnte
regler om cross compliance ikke overholdes,
reduceres eller fortabes støtten i
forhold
til, hvor graverende den manglende overholdelse har været, omfanget, varigheden
og even-
tuel gentagelse. Hvis der er tale om uagtsomme overtrædelser
foreslås det, at sanktionen ikke skal
overskride 10 % af støtten.
Sanktionen kan øges til 20 % i gentagelsestilfælde. En forsætlig over-
trædelse skal som minimum medføre 50 % reduktion af støtten og eventuelt
tab af hele støtten i et
eller flere år.
Beløbet, som fremkommer ved
anvendelse af cross compliance skal tilbageføres til landbrugsbud-
gettet
(søjle I) – dog kan medlemsstaterne beholde 20 % af beløbet som kompensation
for udgif-
terne ved opkrævningen.
Degressivitet og modulation
Kommissionen foreslår degressivitet af den direkte støtte med virkning fra
produktionsåret 2006,
således at den omhandlede støtte optjenes i 2006 og
udbetales i regnskabsåret 2007, hvor en ny
aftaleperiode begynder i
medfør af budgetaftalen fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002. Der
foreslås en sats for degressivitet stigende fra 1 % i 2006 til 19 % i 2012. Det
fremgår af forslaget fra
Kommissionen, at stort set alle direkte
støtteudbetalinger omfattes af degressivitet.
Kommissionen foreslår,
at en andel af provenuet skal overføres til landdistriktspolitikken (modula-
tion). Det vil sige fra 1 % i regnskabsåret 2007 stigende til 6 % i
regnskabsårene 2012 og 2013. De
resterende midler skal anvendes i søjle I
til at dække fremtidige markedsbehov. Eksempelvis agter
Kommissionen senere
i 2003 at fremsætte reformforslag for sukker, olivenolie, bomuld og tobak -
og sandsynligvis frugt og grøntsager og vin. Degressivitet og modulation
vil ikke gælde for de nye
medlemsstater, førend indfasningen af de direkte
betalinger er nået op på det normale EU-niveau.
6
Støttebeløb under 5.000 €
kompenseres fuldt ud med en
udligningsstøtte. Støttebeløb mellem
5.000 € og 50.000 €
kompenseres med en udligningsstøtte på halvdelen dog reduceret med den del,
der overføres til landdistriktspolitikken. Dvs. 1 % i produktionsåret 2006
stigende til 6 % i 2011 og
2012. Støttebeløb over 50.000 € kompenseres
ikke. Det vil med andre ord sige, at støttebeløb un-
der 5.000 € fritages
for degressivitet, støttebeløb mellem 5.000 og 50.000 € udsættes for en reduce-
ret degressivitet og støttebeløb over 50.000 € rammes af fuld
degressivitet.
Satser for degressivitet og modulation (Hertil kommer
en national reserve på max. 1%)
Intervaller/år
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
- 5.000 €
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
0,0 %
5.000 € - 50.000 €
1,0 %
3,0 %
7,5 %
9,0 %
10,5 %
12,0 %
12,5 %
50.000 €
1,0 %
4,0 %
12,0 %
14,0 %
16,0 %
18,0 %
19,0 %
Kommissionen forslår, at omfordelingen af midlerne til
landdistriktspolitikken mellem medlems-
staterne sker efter følgende tre
objektive kriterier:
-
landbrugsareal
-
beskæftigelse i
landbrugssektoren
-
BNP pr. indbygger i købekraft.
Kommissionen
foreslår endelig, at både satsen for
degressivitet samt den endelige omfordeling
mellem medlemsstaterne af midlerne til landdistriktspolitikken skal fastlægges
og kunne justeres i
forvaltningskomitéregi. Det vil sige,
at hvis der ikke er kvalificeret
flertal imod forslaget, kan
Kommissionen vedtage
forslaget.
Afkoblet støtte
Kommissionen foreslår at indføre en samlet
afkoblet præmie pr. bedrift som indkomststøtte. Den-
ne præmie skal baseres
på historiske betalinger i 2000 til 2002. Beløbet skal imidlertid justeres og
ajourføres for at tage højde for den fulde implementering af Agenda 2000 på
fx oksekødsområdet
samt de nu foreslåede reformer, hvor fx hektarstøtten
øges. Hertil kommer, at kommende refor-
mer (fx mælk, sukker, olivenolie og
nogle former for frugt og grønt etc.) også vil blive inkluderet i
den
afkoblede støtte i takt med, at de gennemføres.
Udbetalingen af
den afkoblede støtte vil være betinget
af overholdelse af cross compliance-
betingelserne, jf. afsnittet om cross compliance.
Den afkoblede
støtte skal omfatte alle afgrøder, som indgår i hektarstøttesystemet (korn,
durum-
hvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø og fibre, hampefibre,
græsensilage og rotationsbrak) såvel
som bælgplanter, kartoffelstivelse,
oksekød, mælk, ris, tørret foder, markfrø og får.
For de omfattede
produkter vil den nye støtteordning erstatte al eksisterende (eller nyligt
introdu-
ceret) direkte støtte til producenterne – dog med en række
undtagelser:
7
-
Den nye højkvalitetspræmie til durum hvede
-
Den nye supplerende betaling til proteinafgrøder på 55,57 €/ha
-
Den
afgrødespecifikke støtte til ris
-
Arealbetaling til nødder
-
Støtte til energiafgrøder
-
Afgrødespecifik støtte til
kartoffelstivelse
-
Støtte til tørret foder, som dog udfases over 4 år
Selvom det nye støttesystem ikke umiddelbart dækker alle sektorer, vil
landmænd som modtager
den nye afkoblede præmie have mulighed for at dyrke
alle afgrøder på deres arealer inkl. de afgrø-
der, som stadig er dækket af
en ikke-afkoblet støtte.
Den afkoblede støtte skal
fastsættes først på bedriftsniveau og
dernæst per hektar. Den eksakte
beregning af
den afkoblede støtte i de enkelte markedsordninger pr producent fremgår af et
bilag
til forslaget. Ved fastlæggelsen af den afkoblede støtte er der åbnet
op for muligheden for at tage
hensyn til særlige – dog afgrænsede –
omstændigh eder, som har påvirket den enkelte producents
produktion i
referenceperioden 2000-02 eller tidligere. Dette gælder blandt andet i tilfælde
af ud-
brud af mund- og klovesyge eller lignende. Medlemslandene kan også
tildele midler til landmænd,
som har startet produktionen efter 31.
december 2000, på baggrund af objektive kriterier. Til dette
formål skal
der etableres en national reserve med midler til udbetaling af afkoblet
støtte. Af den
afkoblede støtte i hvert land skal der allokeres maksimalt 1
% til denne reserve.
Støtten pr bedrift vil
dernæst blive fordelt på de hektar
jord, som er indgået i den
produktion,
hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret. Det vil
generelt sige, at der vil være knyttet en støtte til
såvel jord i rotation
som vedvarende græsarealer (dog undtagen arealer med frugt og grønt). Denne
støtte pr hektar benævnes en
betalingsrettighed, som vil kunne overføres
til andre producenter
indenfor de enkelte medlemsstater,
eller rettigheden kan arves. Rettigheden kan sælges med eller
uden jord.
Hvis der derimod er tale om leje/bortforpagtning eller en lignende overførsel
af støtte-
rettigheden, skal der følge jord med.
Såfremt medlemslandene
måtte ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalingsrettigheden (støt-
te/ha) fastsættes på regionalt eller nationalt niveau i stedet for på
bedriftsniveau.
Særlig afkoblet støtte
Producenter, som har
modtaget kvæg- og fårepræmier i referenceperioden eller modtager præmie
for
malkekøer fra 2004 uden at have et areal, eller uden at der har været krav om
at anmelde det
foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til en
særlig støtterettighed, som ikke fordeles på
jorden.
8
Det vil ikke være muligt at overdrage denne rettighed
undtagen i forbindelse med arv. Dog kan en
fåre- eller
gedeavler overdrage rettigheden til en
anden fåre/-gedeavler, som også har en
sådan
særlig støtterettighed.
Bedriftsrådgivning
Kommissionen
foreslår, at hvert medlemsland i offentlig eller privat regi skal etablere et
rådgiv-
ningssystem med fokus på forvaltningen
af jorden og bedriften, således at
reglerne for cross
compliance opfyldes. Det vil være
obligatorisk for professionelle landmænd at deltage i rådgivnin-
gen,
mens det står andre frit for at deltage. Professionelle landmænd definerer
Kommissionen som
landmænd, der modtager mere end 15.000 € i direkte støtte
pr år eller har en årlig omsætning på
mere end 100.000 €. Systemet skal
starte i 2005, hvor mindst 15 % af de professionelle skal deltage
i
systemet og modtage rådgivningen. De resterende producenter skal indfases i
ordningen i løbet af
de følgende 4 år. Der
vil kunne opnås støtte under
landdistriktsordningen til rådgivningsbesøg.
Private
udbydere af rådgivning kan komme på tale, men skal godkendes og
myndighederne skal
føre løbende kontrol med rådgivningsaktiviteterne.
Såfremt en landmand ikke vil medvirke til råd-
givningen eller i
forbindelse hermed afgiver falske oplysninger, skal der ske en reduktion af
eller
udelukkelse fra den direkte støtte.
Markedsordningerne
Korn
Kommissionen foreslår en nedsættelse af interventionsprisen (med
delvis kompensation), afskaf-
felse af de månedlige tillæg til
interventionsprisen, afskaffelse af intervention for rug, afskaffelse af
produktionsrestitutioner til stivelse, ændringer i importbeskyttelsen for hvede
og byg samt afskaf-
felse af minimumsprisen for stivelseskartofler.
Forordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra
markedsåret 2004/2005
– dvs. fra 1. juli 2004.
Kommissionen foreslår en generel nedsættelse af
interventionsprisen for korn med 5 % til 95,35
€/t (fra markedsåret
2004/2005), hvorved det samlede prisfald i forhold til situationen før 1999
bliver på 20 % som oprindelig foreslået af Kommissionen ved Agenda 2000.
Kompensationen sker
ved, at hektarstøtten øges til 66 €/t fra 63 €/t.
Hensigten med prisnedsættelsen er at holde priserne
på Det Indre Marked på
niveau med verdensmarkedspriserne for at undgå afhængighed af eksport-
støtte og for at sikre at intervention alene bliver et sikkerhedsnet. Med
det formål at forenkle for-
valtningen af markedet, forslås endvidere de
månedlige tillæg til interventionsprisen fjernet.
Det Indre Marked
for rug er præget af stor ubalance (store interventionslagre), idet rugen ikke
kan
finde afsætning, og enten må sælges til offentlig intervention eller
eksporteres med meget høje eks-
portrestitutioner. Derfor foreslås
interventionsordningen for rug fuldstændig afskaffet. Det er ens-
betydende
med, at der fra markedsåret 1. juli 2004 alene kan opkøbes blød hvede, durum
hvede,
byg, majs og sorghum til offentlig intervention. Der er dog som
hidtil åbnet mulighed for at der,
hvis markedssituationen gør det
nødvendigt, kan træffes beslutning om særlige interventionsforan-
staltninger.
9
Produktionsrestitutioner til stivelse (korn og kartofler)
og visse afledte produkter vil blive afskaffet.
Efter indførelsen af
importkontingenter med faste toldsatser for hvede af lav/middel kvalitet samt
for byg foreslår Kommissionen at tilpasse bestemmelserne vedrørende
importbeskyttelsen. Forsla-
get indebærer, at henvisninger til de
kornarter, hvor der er fastsat importkontingenter, fjernes fra
de hidtidige
bestemmelser om beregning af importtolden, idet disse kornarter nu er underlagt
faste
toldsatser inden for og uden for importkontingenterne. For de øvrige
kornarter forbliver den hid-
tidige beregning af importtolden den samme.
Denne ordning gælder allerede midlertidigt efter to
rådsafgørelser i
december 2002. Desuden drøfter Rådet allerede et forslag om tilpasning af
Rådets
forordning nr. 1766/92 med henblik på at gøre ordningen permanent.
Kartoffelstivelse
Der ydes i dag direkte
støtte til producenter af kartofler bestemt
til stivelsesfremstilling. Støtten
ydes for den mængde
kartofler, der medgår til fremstillingen af et ton stivelse. Beløbet er fastsat
til
110,54 €/t. Kommissionen foreslår, at halvdelen af støttebeløbet på
(dvs. 55,27 €/t) inkluderes i
den afkoblede støtte på basis af historiske
leverancer til industrien. Den anden halvdel opretholdes
som en
afgrødespecifik betaling for stivelseskartofler. Desuden er der i dag fastsat
en minimums-
pris for kartofler bestemt til fremstilling af
kartoffelstivelse på 178,31 €/t. Kommissionen foreslår
denne minimumspris
afskaffet.
Durum hvede
For durum hvede
foreslås det, at reducere den eksisterende
specifikke støtte fra de nuværende
344,50
€/ha i traditionelle produktionsregioner til 250 €/ha. Disse betalinger vil i
stedet blive in-
kluderet i den afkoblede støtte. Endvidere foreslås det at
udfase den særlige støtte på 138,90 €/ha,
som efter de nuværende regler
ydes til andre regioner end de traditionelle produktionsregioner med
en
veletableret produktion af durum hvede over
en treårig periode begyndende i 2004.
For at
fremme kvaliteten foreslås der samtidig indført en ny
særlig præmie ved anvendelse til semulje og
pastaproduktion. Præmien
vil kunne ydes i traditionelle
produktionsområder til landmænd, som
anvender en
vis mængde certificeret frø af bestemte sorter. Sorterne vil blive udvalgt med
henblik
på bedre at imødekomme krav til kvalitet fra
forarbejdningsindustrien til semulje og pastaprodukti-
on. Præmien,
som ikke afkobles, foreslås fastsat til
40 €/ha inden for et maksimalt
garantiareal
svarende til det eksisterende for traditionelle
produktionsområder.
Ris
For ris foreslår Kommissionen en nedsættelse af
interventionsprisen (med kompensation), redukti-
on af garantiarealerne og
indførelse af mulighed for privat oplagring. Hele ordningen skal ifølge
forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 – dvs. fra 1. september 2004.
Kommissionen foreslår en halvering af interventionsprisen i ét trin til en
effektiv støttepris på 150
€/t for uafskallet ris fra markedsåret
2004/2005. Begrundelsen er, at rismarkedet uden indgreb, vil
være
totalt destabiliseret i slutningen af dette
årti primært pga. effekterne af 'Everything
But
Arms'-initiativet og forbrugernes præference for ris af
indica-typen. For at stabilisere producenter-
10
nes indkomst vil der blive ydet en kompensation for
prisfaldet, således at den eksisterende betaling
til producenterne øges fra
52 €/t til 177 €/t. Heraf vil 102 €/t blive integreret i den afkoblede støt-
te, mens de resterende 75 €/t ganget med et historisk referenceudbytte vil
blive betalt som en af-
grødespecifik støtte.
De nationale
garantiarealer vil blive reduceret til
niveauet for det gennemsnitlige dyrkede areal
i
årene 1999-2001 eller det nuværende garantiareal – idet det laveste
finder anvendelse. Det er ensbe-
tydende med et mindre garantiareal for
alle producentlande med undtagelse af Spanien, dvs. Frank-
rig, Grækenland,
Italien og Portugal. Sanktionerne ved overskridelse af garantiarealerne
forbliver
uændrede.
Der foreslås indført et system med privat
oplagring, som udløses, når markedsprisen falder under
den effektive
støttepris (150 €/t). Niveauet for støtten til privat oplagring bestemmes efter
forvalt-
ningskomiteprocedure, og mængderne kan
fastsættes efter licitation. Hvis
markedsprisen falder
under 120 €/t, kan der træffes
foranstaltninger til offentlige opkøb af ris (intervention).
Importbeskyttelsen forbliver den samme som hidtil, men det præciseres i
forslaget, at Kommissio-
nen har mulighed for at åbne importkontingenter.
Tørret foder
I henhold til de gældende regler ydes der støtte på
68,83 € pr. tons til kunsttørret foder til en samlet
produktionsmængde på
4.412.400 tons. Danmarks garantimængde er på 334.000 tons, medens den
danske produktion i 2001/2002 kun var på 147.136 tons tørret foder. Til
soltørret foder ydes en
fast støtte på 38,64 €/t til en produktionsmængde
på 443.500 tons. Støtten ydes til forarbejdnings-
virksomhederne.
Kommissionen har i sit forslag taget udgangspunkt i, at den nuværende
støtte til tørret foder reelt
fordeles 50/50 mellem producenter og
industrien. Kommissionens foreslår, at støtten til producen-
terne
integreres i den afkoblede støtte, medens støtten til industrien afvikles ved
hjælp af en en-
hedsstøtte over 4 år med en lineær reduktion fra 33 €/t i
2004/05 til 8,25 €/t i 2007/08. De re-
spektive nationale garantimængder
for henholdsvis kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen.
Samtidig
indføres en nedre grænse for det maksimale vandindhold i tørret foder på 11 %.
Støtten til tørret foder, som skal indgå i beregningen af den
afkoblede støtte i Danmark, andrager i
alt 5,424 mio. €. Dette beløb skal
fordeles på basis af den mængde tørret foder, som er produceret
på basis af
leverancer fra landmanden. Arealet fastsættes på basis af de arealer, der i
referenceperi-
oden fremgår af de enkelte kontrakter.
Markfrø
Der
ydes efter de gældende regler støtte pr. ton producerede frø af udvalgte
frøsorter inden for en
maksimal garantimængde. Kommissionen foreslår, at
støtten til markfrø bliver integreret i den af-
koblede støtte på baggrund
af den enkelte landmands produktion af markfrø i referenceperioden.
11
Proteinafgrøder
Kommissionen foreslår, at det hidtidige tillæg til
hektarstøtten til proteinafgrøder (ærter, bønner,
lupiner m.m.) på 9,5 €/t
opretholdes, idet den dog omdannes til en afgrødespecifik støtte på 55,57
€/ha, som ikke afkobles. Støtten ydes inden for et maksimalt garantiareal
på 1,4 mio. ha.
Oliefrø
Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø
nedsat gradvist, således at den fra 2002/03 svarer til hek-
tarstøtten for
korn, dvs. 63 €/t. Kompensationen for prisfaldet på korn vil medføre en
forhøjelse
af støtten for oliefrø svarende til forhøjelsen for korn, dvs.
66 €/t. Oliefrø vil indgå i den afkoblede
støtte sammen med de øvrige
reformafgrøder.
Nødder
Til erstatning for de nuværende foranstaltninger
foreslås et 'flat rate' standardbeløb på 100 €/ha.
Herudover foreslås det,
at medlemslandene får mulighed for at give et nationalt tilskud på op til
109 €/ha, og således suppleres op til maksimalt 209 €/ha. i alt. Det foreslås,
at det maksimale ga-
rantiareal fastsættes til 800.000 ha., som vil blive
splittet op i nationale garantiarealer mellem med-
lemsstaterne.
Arealbetalingerne bliver ikke en del af den afkoblede støtte.
Mælk- og
mejeriprodukter
For mælk foreslås et prisfald på 28,3 % til 22,21 €/100 kg.
Prisfaldet gennemføres i 5 etaper i peri-
oden 1. juli 2004-2008. De
reducerede priser gælder herefter, indtil Rådet træffer anden beslutning.
For produkterne smør og skummetmælkspulver foreslås en asymmetrisk reduktion af
interventi-
onspriserne. Interventionsprisen for smør foreslås nedsat med
ca. 5x7 %, svarende til 34,8 % (fra
nu 328,20 €/100 kg til 213,95 €/100
kg), mens interventionsprisen for skummetmælkspulver fore-
slås nedsat med
5x3,5 %, svarende til 17,4 % (fra 205,52 €/100 kg til 169,74 €/100 kg).
I forhold til priserne vedtaget under Agenda 2000 foreslås en uddybning med
to yderligere pris-
nedsættelser, svarende til et samlet yderligere
prisfald i målprisen for mælk på 11,3 %, og en kvote-
udvidelse på 2 %
samtidig med at starttidspunktet fremrykkes med 1 år fra 2005 til 2004. I
Agenda
2000 er endvidere aftalt et lineært prisfald på 15 % gældende for
både smør og skummetmælkspul-
ver.
For smør foreslås, at opkøb til
intervention begrænses til perioden 1. marts til 31. august i de med-
lemsstater, hvor markedsprisen ligger under 92 % af interventionsprisen.
Opkøbsprisen er fastsat
til 90 % af interventionsprisen, hvilket svarer til
den nuværende effektive opkøbspris. Hvis mæng-
den af smør tilbudt til
intervention i perioden overstiger 30.000 t, kan Kommissionen suspendere
opkøbet til fast pris. I dette tilfælde kan Kommissionen fortsætte med opkøb til
intervention gen-
nem licitation. Der er ikke fastsat nogen mindste
opkøbspris for opkøb ved licitation.
12
Der ydes kompensation i form af
en præmie og national konvolut for prisreduktionen beregnet på
samme måde
som i Agenda 2000. Niveauet for kompensationen er uændret i forhold til Agenda
2000. I takt med mælkereformen inkluderes kompensationen i den afkoblede
støtte.
Kompensationen udbetales i forhold til producenternes kvote pr. 31.
marts 2004. I modsætning til
Agenda 2000 foretages, der ikke nogen årlig
justering af præmieberegningen i forhold til den mæl-
kekvote, som er til
rådighed på bedriften den 31. marts i det pågældende kalenderår. Præmiebelø-
bet er 5,75 €/t mælkekvote det første år og gennemføres i 5 etaper i
perioden 1. juli 2004-2008,
hvor præmiebeløbet er 28,74
€/t mælkekvote i 2008. Hertil kommer
beløbet i den nationale
konvolut, som for Danmarks
vedkommende det første år udgør 11,5 mio. € (svarende til 2,58 €/t)
og
forhøjes i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008, hvor beløbet i den nationale
konvolut i 2008 vil
være 57,5 mio. €.
Mælkekvoteordningen foreslås
forlænget fra 1. april 2008 til 31. marts 2015. De aftalte kvoteforhø-
jelser under Agenda 2000 fremrykkes med 1 år, således at den første
forhøjelse af kvoterne gen-
nemføres i kvoteåret 2004/05. Dernæst foreslås
mælkekvoten forøget forholdsmæssigt i alle med-
lemsstater (EU-15) med i
alt 2 % fordelt med 1 % i hvert af kvoteårene 2007/08 og 2008/09.
Oksekød
I forhold til Agenda 2000 er der ikke lagt op til ændringer
af markedsordningen for oksekød i form
af nye mindstepriser og
udløsningspriser for privat oplagting og intervention. Derimod er den di-
rekte støtte i oksekødssektoren omfattet af afkobling.
Braklægning
Det foreslås, at producenter, som p.t.
har en udtagningsforpligtelse under hektarstøtteordningen
fortsat vil
være forpligtet til at braklægge 10 %, men i en tiårig periode, som
betingelse for modta-
gelse af den afkoblede støtte. Økologiske producenter
foreslås dog fritaget for braklægning. 'Små
producenter', som søger støtte
til mindre end 20 ha, vil heller ikke være omfattet af braklægnings-
forpligtelsen. Det udtagne areal vil ikke kunne indgå i rotation, og skal
dermed langtidsbraklægges
fra 2004. Medlemsstaterne vil dog i helt særligt
begrundede tilfælde og især af særlige miljømæssige
årsager kunne
tillade, at landmanden ændrer sine parceller, underlagt
braklægningsforpligtelse på
betingelse af, at antallet af hektarer og
betingelserne for støtteberettigede arealer respekteres. Jor-
den skal
opretholdes i god agronomisk stand.
Støtte til energiafgrøder
Kommissionen foreslår en ny støtte, en
'CO2-kredit' – til dyrkning af
energiafgrøder. Støtteni-
veauet foreslås til 45 €/ha til
energiafgrøder for et maksimalt garantiareal på 1,5 mio. hektar, og vil
kun
blive ydet til producenter, som har indgået kontrakt med en
forarbejdningsvirksomhed, med-
mindre forarbejdningen foretages af
landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet
af afkobling.
Den 31. december 2006 skal Kommissionen afgive en rapport til Rådet om imple-
menteringen af støtteordningen, eventuelt ledsaget af forslag, som tager
hensyn til implementerin-
13
gen af EU's initiativ vedrørende
biobrændstoffer. Forslaget skal ses i lyset af, at den nuværende
ordning med adgang til at dyrke non food afgrøder på udtagne arealer fjernes.
Kontrol
De eksisterende bestemmelser om integreret kontrol videreføres
stort set uændret, idet kontrollen
dog skal fokusere mere på arealerne. På
grund af introduktionen af den afkoblede støtte skal der
dog udarbejdes nye
supplerende regler.
Landdistriktspolitik
Kommissionen foreslår
ændringer af Rådets forordning nr. 1257/1999 med henblik på en styrkelse
af
landdistriktspolitikken, idet der under landdistriktsprogrammet vil kunne ydes
støtte til en række
nye indsatsområder. De nye støtteområder rettersig mod
landmændene og omfatter støtte til:
· opfyldelse af
standarder,
· forbedring af fødevarekvalitet,
·
forbedring af dyrevelfærd og
· etablering af
rådgivningssystemer og kvalitetsordninger.
Derudover foreslår Kommissionen
mindre præciseringer og tilpasninger for en række foranstalt-
ninger
vedrørende efteruddannelse, forbedringsordningen og miljørestriktioner. For så
vidt angår
skovbrug, foreslår Kommissionen, at der kan ydes medfinansiering
til statslig skovrejsning og til
forbedring af økologisk eller social værdi
i statens skove.
Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med de
forenklingsforslag, der har været behandlet
i forvaltningskomiteregi
vedrørende især procedurer for forelæggelse af ændringer til de nationale
programmer. Disse forenklinger vil lette den praktiske gennemførelse af nye
indsatsområder.
Opfyldelse af standarder
Der foreslås tilføjet et nyt
kapitel om 'opfyldelse af standarder' med mulighed for
-
at yde
midlertidig, degressiv støtte for at hjælpe landmænd med indførelse af
standarder, der er
krævet i fællesskabsregulering inden
for miljø, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd
og ar-
bejdsmiljø. Målet er at tilskynde til hurtigere
gennemførelse af EU-krav. Der vil kunne ydes til-
skud til nye EU-krav i op
til 5 år efter, at disse er gjort obligatoriske. Der vil endvidere i 5 år
kunne ydes støtte til opfyldelse af eksisterende EU-direktiver, som ikke er
gennemført i med-
lemslandet inden for den gældende frist. Der vil ikke
kunne ydes støtte til landmænd i med-
lemslande, der har gennemført
gældende direktiver i national lovgivning. Det samlede tilskud
pr. bedrift
kan ikke overstige 10.000 € det første år.
-
endvidere begrænses
mulighederne for at indregne investeringer ved fastsættelse af den årlige
støtte under MVJ-ordningerne.
14
Fødevarekvalitet
Kommissionen
foreslår også et nyt kapitel om 'fødevarekvalitet', hvor der gives mulighed for
-
at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i EU- eller
nationalt baserede kvalitetsordninger,
oprindelsesordninger og
økologiordningen. De EU-tilskudsberettigede kvalitetsordninger
fremgår af
forslaget og omfatter certificeringsordningerne for økologiske fødevarer,
fødevarer
med geografiske betegnelser og
oprindelsesbetegnelser, fødevarer med
specificitetsattestering
og kvalitetsvin. Derudover vil der kunne
ydes støtte under nationale kvalitetsordninger, der er
underlagt særlige
produktionsmetoder og produktspecifikationer, har bindende produktspecifi-
kationer, som kontrolleres, er åbne for alle producenter, er transparente
og sikrer sporbarhed
og endelig svarer til markedets muligheder. Der vil
blive tale om en fast årlig støtte pr. bedrift
på maksimalt 1.500 €/bedrift
i op til 5 år.
-
give støtte via producentsammenslutninger til
information om og markedsføring af produkter
under ovennævnte EU- og
nationale kvalitetsordninger. Støtte kan gives til information, pro-
motion og markedsføring og kan udgøre op til 70 % af de tilskudsberettigede
projektudgifter.
-
Ophævelse af Rådets forordning 2826/2000 af 19.
december 2000 om oplysningskampagner
og salgsfremstød for
landbrugsprodukter på det indre marked.
Udvidelse af miljøvenligt jordbrug
med forbedring af dyrevelfærd
Formålet er at tilskynde landmændene til at
implementere høje dyrevelfærdsstandarder, som ligger
ud over de
lovbefalede minimumskrav. Der er ikke nogen
nærmere præcisering af indholdet af
denne
udvidelse af kapitlet om miljøvenligt jordbrug. Det fremgår dog, at
omkostninger til investe-
ringer – bortset fra ikke-afkastgivende
investeringer - ikke kan inkluderes i grundlaget for bereg-
ning af tilskud
under forordningsafsnittet om miljøvenligt landbrug. Støtteloftet foreslås
fastsat til
500 € pr. dyreenhed.
Særlige landdistriktsforanstaltninger
(artikel 33)
Kommissionen foreslår at udvide det eksisterende kapitel om
generel landdistriktsudvikling (artikel
33) til at
omfatte tilskud til etablering af systemer
for bedriftsrådgivning og kvalitetsordninger.
Derudover foreslås støtte til 'management of integrated rural development
strategies by local part-
nerships' føjet til listen under artikel 33.
Bedriftsrådgivning
Som tidligere omtalt foreslår Kommissionen, at der
etableres en bedriftsrådgivning, hvor man spe-
cificerer de elementer, der
vil kunne opnå støtte i forbindelse med etablering og brug af bedrifts-
rådgivningen. Vigtige rådgivningsområder vil være miljø, fødevaresikkerhed,
plante- og dyresund-
hed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Der kan ydes
støtte op til 1.500 € per bedriftsrådgivning, dog
maximalt 80 % af de
støtteberettigede udgifter.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse
forventes at foreligge primo juni 2003.
15
Gældende dansk ret
De nugældende
forordninger om de enkelte markedsordninger
er umiddelbart gældende ret i
Danmark. I det
omfang, der er mulighed for supplerende nationale regler, er disse foretaget
med
hjemmel i lov om administration af Det europæiske Fællesskabs
forordninger om markedsordnin-
ger for landbrugsvarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 (Bemyndigelsesloven).
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er
gennemført ved lov nr. 338 af 17.
maj
2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven).
Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet
er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 959 af 2. november
1996.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret
grundet den bedre integration af fødevaresikkerhed
og –kvalitet,
dyrevelfærd og miljø i den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har fået
udarbejdet 6 analyser af konsekvenserne af de ideer, som Kommissionen
skitserede i dens meddelelse fra juli 2002 om midtvejsevalueringen.
Kommissionen har endvidere
fremlagt en konsekvensanalyse af de egentlige
forslag i marts 2003.
Analysernes resultater varierer,
men der er generel enighed om, at
kornarealet bliver reduceret
(mellem 2 og 8,7 %), mens
produktionen vil falde lidt mindre (mellem 0,4 og 7,4 %). De væsentlig-
ste
ændringer i enkelt-sektorer indenfor vegetabilia sker for durum, hvor
produktionen forventes at
falde med mellem 4 og 19 %. De negative
konsekvenser må dog reelt forventes at blive afbødet af,
at der
nu foreslås en specifik arealstøtte til
durum. Dernæst forventes rugproduktionen at
falde
betragteligt med mellem 7 og 46 %. Alle analyser når også frem
til, at der vil ske en forøgelse på
mellem 5 og 27 % af de ubrugte arealer.
I absolutte tal er der dog tale om mindre tal, idet det stør-
ste tal er
ca. 800.000 ha, hvilket udgør omkring 2 % af kornarealet.
Oksekødsproduktionen vil komme ud for betydelige ændringer som følge af
reformen, idet pro-
duktionen i dag er meget styret af de høje direkte
kvægpræmier. Produktionen forventes at falde
mellem 2,8 og 9,3 %, hvilket
vil udløse en prisstigning på mellem 5,6 og 8,1 %. Det forventes sær-
ligt
at være antallet af ammekøer, der vil falde (mellem 11 og 19 %). Et enkelt
studie viser, at også
de lette handyr (som svarer til den danske
produktion) vil opleve et større fald end gennemsnitligt.
Produktions-trenden af kornprodukterne (svinekød og fjerkræ) forventes ikke at
blive ændret væ-
sentlig som følge af reformen. Disse produktioner
forventes i forvejen at stige, - en eventuel af-
smittende effekt af
reformen - er positiv (op til 0,6 %), hvilket skyldes den forbedrede
konkurrence
i forhold til oksekød og lavere kornpriser.
16
Indkomsterne i landbruget forventes ikke at blive ændret væsentligt (mellem
-0,9 og +0,8 %). Må-
les indkomsten imidlertid i forhold til antallet af
beskæftigede i landbruget vil indkomsten stige lidt
(1,7-3,3 %) i
forhold til en situation, hvor den nuværende landbrugspolitik fortsætter
uændret.
En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Ifølge forslaget vil en finansiel styrkelse af
landdistriktspolitikken ikke ske før ved udløbet af inde-
værende
programperiode i 2006. Forslaget til ændrin g af landdistriktsforordningen
har således ikke
på kort sigt statsfinansielle konsekvenser. Ved en uændret
national finansiering af landdistriktspro-
grammet vil der som følge
af introduktion af nye indsatsområder imidlertid kunne opstå behov for
at
omprioritere programmets indsatsområder. Budgettet knyttet til Rfo 2826/2000
bortfalder ved
ophævelsen af forordningen.
Der vil
eventuelt være samfundsøkonomiske konsekvenser
som følge af allokeringen af de via
degressiviteten genererede midler.
I 2006 skønnes der i
Danmark at være 22.400 landmænd, der modtager under 5.000 € i direkte
støtte, 33.100 landmænd, der modtager mellem 5.000-50.000 € og 4.100 landmænd,
der modtager
over 50.000 €. Skønnet er baseret på de nuværende
bedriftsstørrelser, og der må over tid forventes
en strukturudvikling
mod større bedrifter. Endvidere vil
yderligere reformer af sukker og mælk
hæve den direkte støtte.
En vedtagelse af forslagene vil have ikke
ubetydelige statsfinansielle konsekvenser grundet øgede
administrative
omkostninger til fx kontrol af cross compliance bestemmelserne, og udvikling af
it-
systemer ikke mindst med henblik på at kunne håndtere den afkoblede
støtte. Omfanget heraf kan
endnu ikke opgøres.
Kommissionen
anfører, at forslagene i EU-15 vil medføre en skønnet besparelse på 337 mio. €
i
regnskabsåret 2006 på EU's landbrugsbudgettet (søjle I) og 186 mio. € i
2010. Dette følger af, at
Kommissionen antager, at besparelser af
forslagene vedrørende markedsordninger er større end de
ekstra udgifter til
direkte støtte, der er skønnet til 729 mio. € i 2006 og 1.610 mio. € i 2010.
For de
nye medlemslande skønner Kommissionen, at der vil være en
merudgift i søjle I på 88 mio. € i
regnskabsåret 2010, der stiger til 241
mio. € i 2013, som følge af den gradvise indfasning af den
direkte støtte.
For at holde udgifterne under loftet vedtaget på Det Europæiske Råd i Bruxelles
i
2002 for søjle I i de 25 medlemsstater foreslår Kommissionen, som
beskrevet tidligere, degressivi-
tet fra regnskabsåret 2007 i EU-15.
17
Kommissionens skøn over udgifter i EU-25 (søjle I)
Søjle I (mio. €)
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
EU-25 loft
42.979
44.474
45.306
45.759
46.217
46.679
47.146
47.617
48.093
48.574
EU-25 udgift
41.681
43.642
44.395
45.156
46.123
47.568
48.159
48.805
49.451
50.099
Heraf EU-15
41.320
41.339
41.746
42.183
42.802
43.569
43.513
43.513
43.513
43.513
Heraf EU-10
361
2.303
2.649
2.973
3.321
3.999
4.646
5.292
5.938
6.586
Margin
1.298
832
911
603
94
-889
-1.013-1.188 -1.358-1.525
Degressivitet
Heraf søjle II
228
228
751
475
2.030
741
2.420
988
2.810
1.234
3.200
1.481
3.343
1.481
Høring
§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om de enkelte
delelementer i takt med, at disse behandles i
Rådet (landbrug og fiskeri).
Udvalget havde på baggrund af foreløbige oplysninger en drøftelse af
de
forventede forslag på mødet den 15. januar 2003 og har desuden drøftet
forslaget den 5. februar
2003, den 5. marts 2003, den 26. marts 2003 og
senest den 8. maj 2003. En række organisationer
har endvidere fremsendt
skriftlige bemærkninger til forslaget.
Landbrugsraadet har fremhævet, at
der er så store og uafklarede spørgsmål og problemer i forhold
til
Kommissionens forslag, at man finder forslaget uacceptabelt i sin nuværende
form. Landbrugs-
raadet ønsker en mere enkel reform, som vil stille
landmændene mere ensartet. Landbrugsraadet
understregede, at forslagets
fremsættelse var dårligt timet både i forhold til WTO-forhandlingerne
og i
forhold til Agenda 2000. Man anser ikke den 1. januar 2004 som en realistisk
dato for gennem-
førelse af forslaget og påpegede behovet for at fortage
sektoriale konsekvensanalyser. Den uklare
situation om den
fremtidige udformning af støtteordningerne skaber
problemer i branchen, idet
landmændene blandt andet
er tilbageholdende med at handle med jord. Vedr. afkobling har Land-
brugsraadet fremført ikke at kunne acceptere afkoblingen i den nuværende
form, herunder tilknyt-
ningen til personen frem
for jorden. Landbrugsraadet foretrak i
stedet gradvise nedskæringer
(degressivitet). Især
konsekvenserne for oksekødssektoren samt frugt-
og grøntsagssektoren be-
kymrede Landbrugsraadet, som
ønskede, at man fra dansk side skulle arbejde for en fremadrettet
ikrafttrædelse. Endvidere er Landbrugsraadet skeptisk over for Kommissionens
forslag til en re-
form af mejeripolitikken. Vedr.
cross compliance var Landbrugsraadet især
skeptisk overfor det
element, at den enkelte landmand
skulle kunne gøres ansvarlig for forhold, der ikke direkte kunne
tillægges
landmanden, fx i forbindelse med opfyldelse af krav i nitratdirektivet og
habitatdirektivet.
Landbrugsraadet fremhævede, at det af hensyn til
landmændenes retssikkerhed er en forudsætning,
at cross compliance byggede
på ensartede og fælles regler samt med en klar kontrol. Man under-
stregede, at cross compliance åbenbart skulle opfattes som en efterfølgende
sanktion og ikke en
støttebetingelse. Landbrugsraadet fremhævede, at det
var vigtigt, at der i Danmark var de nødven-
dige nationale midler til at
medfinansiere foranstaltningerne under søjle II. Endeligt understregede
Landbrugsraadet, at det med hensyn til bedriftsrådgivning var vigtigt at
anvende de allerede eksiste-
rende nationale systemer blandt andet for at
sikre, at bedriftsrådgivningen blev etableret så enkelt
og billigt som
muligt.
18
Dansk Kvæg støttede Landbrugsraadets bemærkninger og
tilføjede, at man ikke kunne støtte det
asymmetriske prisfald for
fedt overfor protein, idet smørprisen i Danmark er højere end i andre
lande. Vedr. afkobling har Dansk Kvæg anført, at det ville medføre
alvorlige konsekvenser for den
danske kvægsektor, hvorfor Dansk Kvæg
var meget skeptiske over for forslaget. Afkoblingen bur-
de afvente
reformer af de enkelte markedsordninger, resultatet af WTO-forhandlingerne
(navnlig
den blå boks) og tillige afspejle graden af markedsorientering
inden for de enkelte sektorer. Dansk
Kvæg understregede, at en eventuel
dansk holdning om afskaffelsen af mælkekvoterne burde over-
vejes nøje, da
det ville have stor betydning for hele kvægsektoren. Vedr. cross compliance
fremhæ-
vede Dansk Kvæg, at det var vigtigt ikke via skrappe krav at binde
landbrugssektoren.
Kødbranchens Fællesråd anførte blandt
andet, at den manglende afklaring om
afkobling af den
direkte støtte allerede nu skaber
usikkerhed ved produktionen af handyr grundet den lange produk-
tionstid.
FødevareIndustrien støttede grundlæggende Kommissionens forslag til
reform af den fælles land-
brugspolitik og fandt det
positivt, at Kommissionens konsekvensanalyser
tilsyneladende viste, at
forslagene var forsvarlige og uden alvorlige
konsekvenser. Det ville selvfølgelig være nødvendigt at
se nærmere på
særligt følsomme sektorer, såsom oksekød og kartoffelstivelse.
FødevareIndustrien
tilkendegav støtte til afkobling.
Dansk Landbrug
påpegede, at omlægningen i landdistriktspolitikken ikke harmonerer med de øvri-
ge initiativer på miljøområdet (eksempelvis habitat- og
vandrammedirektivet), samtidig med at der
bør sikres national
medfinansiering, idet rammerne i dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglen-
de national medfinansiering. Vedr. cross compliance tilkendegav Dansk
Landbrug en positiv hold-
ning under forudsætning af, at en gennemførelse
sker på EU-plan ud fra principperne ligestilling,
retssikkerhed,
proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere. Vedr.
landdi-
striktsforordningen fremhævede Dansk Landbrug vigtigheden af, at
der over for Kommissionen
bliver rejst en lang
række spørgsmål til afklaring og
afgrænsning af de enkelte punkter i
det
fremlagte ændringsforslag, og at man fra dansk side fortsat
arbejder for at gøre løbende rådgivning
og innovation tilskudsberettiget
under landdistriktsforordningen. Konkret fandt Dansk Landbrug,
at det bør
sikres, at der ikke udbetales tilskud til opfyldelse af gældende standarder, at
tilskud til
certificerede kvalitetsprodukter bliver tilrettelagt så også
danske produkter vil blive omfattet heraf,
at Kommissionen udmelder klare
kriterier for, hvilke dyrevelfærdsinvesteringer, der vil kunne opnå
støtte
under ordningen for miljøvenlig jordbrug og at driften af systemer til
bedriftsrådgivning støt-
tes.
Danmarks Naturfredningsforening udtrykte
skuffelse over, at ambitionen for modulation er blevet
mindre i
forhold til Kommissionens meddelelse i juli
2002. Danmarks Naturfredningsforening
støttede afkobling
som en måde at afskaffe den blå boks på.
19
Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsfrugtavl
understregede de store problemer, der
ville være for de
nuværende prod ucenter af frugt og
grøntsager i forhold til en afkobling,
hvor
frugt og grøntsager ikke var omfattet.
Økologisk
Landsforening støttede forslaget om afkobling og hilste forslaget om økologiske
land-
mænds fritagelse fra braklægning velkomment.
Mejeriforeningen understregede, at en forudsætning for afvikling af
mælkekvoterne var fuld kom-
pensation, men Kommissionens
forslag lagde kun op til en
kompensation på 50 %. Derfor var
Mejeriforeningen umiddelbart imod Kommissionens forslag samt en eventuel
afskaffelse af mæl-
kekvoterne allerede fra 2008. Mejeriforeningen udtrykte
endvidere bekymring for konsekvenserne
af forslaget om afkobling.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2003, 14. marts 2003
samt den 14. februar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøder
(landbrug og fiskeri) den
7.- 8. april 2003, 17. – 18 marts 2003 og den 20.
februar 2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7.
marts 2003 og 6.
februar 2003. Det forventede indhold af de juridiske tekster blev forelagt
Folke-
tingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 27.- 28. januar 2003,
jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.
Kommissionens oprindelige
meddelelse om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik af
10.
juli 2002 har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat den 23.
juli 2002 og 3.
september 2002. Meddelelsen har været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 12. juli 2002 i for-
bindelse med forelæggelse af rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 15. juli 2002, jf. aktuelt notat af 5.
juli 2002.
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september
2002,
den 11. oktober 2002 og den 20.
november 2003 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den
23.-24. september 2002 og 14.- 15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 13.
september 2002 og 3. oktober 2002. Meddelelsen har senest været forelagt
den 20. november 2002
i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 27- 29. november 2002, jf.
aktuelt notat af 14. november
2002.
2. Sameksistens mellem genetisk modificerede,
konventionelle og økologiske
afgrøder
Nyt notat
Baggrund
Punktet skal ses som opfølgning på rådsmødet den 20. februar 2003,
hvor Kommissionen meddel-
te, at man ville afholde
nærmere drøftelser om sameksistens i Kommissærkollegiet den
5. marts
20
2003, samt at Kommissionen ville afholde en
rundbordsdrøftelse om sameksistens med interesse-
rede parter den 24. april
2003.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Der er ikke
redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om en
information
fra Kommissionen.
Formål og indhold
Der forventes
en orientering fra Kommissionen om
konklusionerne på den rundbordsdrøftelse,
der blev
afholdt den 24. april 2003. Hertil var inviteret en lang række
interesseorganisationer, fagli-
ge eksperter og medlemslandene. Der var
tale om en afgrødespecifik diskussion om sameksistens
for majs og raps.
Endelig forventes en orientering fra Kommissionen om dens syn på
sameksistensproblematikken.
Kommissionen har tidligere givet udtryk for, at
sameksistens primært er et økonomisk og juridisk
spørgsmål, hvor den
centrale problemstilling er det økonomiske tab som økologiske og konventio-
nelle landmænd kan få, hvis der sker en spredning. Kommissionen har også
givet udtryk for, at
dette er problemstillinger, der bedst håndteres på
medlemsstatsniveau.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Gældende dansk ret
Der findes for øjeblikket ikke nationale
eller EU-bestemmelser, der fuldt ud regulerer de problem-
stillinger, der
kan opstå ved dyrkning af genmodificerede afgrøder, herunder erstatningsansvar
ved
spredning til konventionelt og økologisk landbrug.
Konsekvenser
Da der ikke foreligger noget konkret udspil fra Kommissionen, er det ikke
muligt at vurdere de
lovgivningsmæssige, statsfinansielle og
samfundsøkonomiske konsekvenser som et eventuelt for-
slag vil have.
Høring
Der er mundtligt på møde i § 2-udvalget den 8. maj d.å. blevet
informeret om, at Kommissionen
vil orientere om arbejdet med sameksistens
på det kommende Rådsmøde (landbrug og fiskeri).
Det blev modtaget
positivt af erhvervet, at der er undersøgelser i gang på EU-plan om
sameksi-
stensproblematikken. Der var generel enighed om, at der bør
presses på for på sigt at få fælles EU-
regler, herunder at
såsædsproblematikken er vigtig.
Landbrugsrådet ønskede, at der arbejdes for
fælles lave grænseværdier for det økologiske område
(lavere end 0,9%).
21
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om sameksistens har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den
14. februar 2003
i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 20. februar 2003, jf. aktuelt
notat af 11. februar 2003.
3.
Forslag til Rådets forordning om
forvaltning af fiskeriindsatsen, for så
vidt
angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, og om
ændring af for-
ordning (EØF) nr. 2847/93 (Vestlige farvande)
KOM dok.
(2002) 739 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 28. marts 2003.
Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen fremlagde på
Rådsmødet den 16.-20 december 2002 ovennævnte forslag. For-
slaget er
formelt oversendt til Rådet den 19. december 2002.
Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål
og indhold
Baggrunden for forslaget er, at overgangsordningerne i
forbindelse med Spaniens og Portugals
tiltrædelse udløb den 31. december
2002, og at Råd ets juridiske tjeneste har vurderet, at regule-
ringen
af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande (ICES-områder Vb og VI-X), som er
etableret i
Rådets forordninger nr. 685/95 og 2027/95, bortfalder i det
omfang, den er afledt af Tiltrædel-
sesakten for Spanien og Portugal og
indebærer en forskelsbehandling af medlemsstaterne.
Forslaget
tager sigte på at garantere en stabil fiskeriindsats i de vestlige farvande på
grundlag af den
fiskeriindsats, som alle medlemslandenes fartøjer har
udøvet de seneste år og under hensyn til den
aktuelle kvotesituation.
Forslaget indebærer, at
-
Medlemsstaterne skal vurdere fiskeriindsatsen
for demersale (bundfisk) fiskerier, og som noget
nyt, også for
pelagiske (stimefisk) fiskerier i perioden
1998-2002 i de underområder, der er
nævnt i forslagets bilag I og II.
-
Fiskeriindsatsen på denne baggrund
og på baggrund af de disponible fiskerimuligheder i 2003
skal tildeles til
de enkelte underområder.
22
- Kommissionen skal efter samråd med medlemsstaterne
forelægge Rådet et forslag til forordning
om fastsættelse af den maksimale
årlige fiskeriindsats for hver medlemsstat og hvert fiskeri.
-
Der stadig kun skal være begrænset adgang for tunfiskerfartøjerne
til farvandene i nogle af EU's
fjernområder (Azorerne, De Kanariske Øer,
Madeira)
- Overvågnings- og kontrolforanstaltningerne i afsnit IIa i
forordning (EF) nr. 2847/93 bibehol-
des, idet der dog er taget højde for,
at ordningerne for Spaniens og Portugals tiltrædelse er ud-
løbet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser. I lyset
af forhandlingerne vil de samfundsøkonomiske
konsekvenser blive nærmere vurderet.
Høring
I §5-udvalget nævnte
Danmarks Pelagiske Pr oducentorganisation og Danmarks Fiskerifor-
ening, at man skulle være opmærksom på, at fastsættelsen af et loft
over indsatsen i pelagiske
fiskerier i de vestlige farvande ikke begrænsede
adgangen til at fiske på en ufordelt kvote for
blåhvilling, hvis den
blev indført autonomt af EU. Danmarks Pelagiske Producentorganisation
fandt
ikke, at indsatsregulering var en hensigtsmæssig forvaltn ingsform i de
pelagiske fiskerier,
hvor det kunne være hensigtsmæssigt med større
fleksibilitet mellem farvandsområder. Dan-
marks Fiskeriforening kunne ikke
generelt støtte større fleksibilitet mellem farvandsområder,
der i givet
fald måtte vurderes fra sag til sag.
Tidligere forelæggelse for
Folketingets Europaudvalg
Det forventede indhold af
forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg
den 13. december
2002, jf. aktuelt notat af 5. december
2002. Beskrivelse af forslaget indgik endvidere i aktuelt notat
af 28.
marts 2003.
4. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
88/407/EØF om fastsættel-
se af de veterinærpolitimæssige
krav i forbindelse med handelen
indenfor
Fællesskabet med tyresæ d og indførsel heraf.
KOM
dok. (2002) 527 endelig
Revideret genoptryk af grundnotat af 23. oktober
2002. Ændringe rne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2002) 527 af 25. september 2002 fremsat forslag
om ændring
af Rådets direktiv 88/407/EØF om
fastsættelse af de veterinærp olitimæssige
krav i forbindelse
23
med handelen inden for
Fællesskabet med tyresæd og indførsel
heraf. Forslaget er oversendt til
Rådet den
25. september 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og
kan vedtages af Rådet med kvalificeret fler-
tal efter høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.
Formål
og indhold
Det foreslås, at der gives mulighed for godkendelse af såkaldte
sædbanker, der defineres som en
officielt godkendt virksomhed, hvor der
opbevares sæd til brug ved inseminering. Med forslaget
åbnes der som noget
nyt mulighed for, at opbevaring af sæd vil kunne foregå på andre steder end
tyrestationer, hvor sæden bliver opsamlet. Det foreslås, at
opbevaringskravene er ens for alle virk-
somheder, uanset om de er
tilknyttet en tyrestation.
Der foreslås endvidere forenkling af
EU-proceduren for opstilling af lister over tyrestationer i 3.
lande,
hvorfra det er tilladt at indføre tyresæd. Desuden foreslås ændring af
direktivets bilag med
henblik på tilpasning til den teknologiske udvikling.
Endelig foreslås ændring af de dyresundhedsmæssige betingelser for
indsættelse af tyre på tyrestati-
oner, for så vidt angår sygdommene
infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV) og bovin virus
diarre /mucosal
disease (BVD/MD), så de til enhver tid følger OIE`s (Office Internationale Des
Epizooties) retningslinier.
Udtalelser
Der foreligger udtalelse fra
Europa-Parlamentet med 11 ændringsforslag, hvoraf de fleste er forma-
liteter.
De væsentlige ændringsforslag er, at der skal være officiel
kontrol udover den officielle godkendel-
se af tyrestationer og sædbanker
samt en præciser ing af, at de enkelte medlemsstater kan beslutte,
om
de vil tillade sædbanker på deres område.
Europa-Parlamentets
forslag om at præcisere, at der skal være offi ciel kontrol er indarbejdet
i tek-
sten, men ønsket om at medlemsstater kan undlade at tillade
sædbanker, har ikke vundet tilslut-
ning.
Gældende dansk ret
Direktiv 88/407/EØF er implementeret i dansk bekendtgørelse nr. 1072
af 15/12 1994 om tyre-
sæd og kunstig sædoverføring på kvæg (med senere
ændringer).
Konsekvenser
24
En vedtagelse af forslaget giver mulighed for at godkende
sædopbevaringsfaciliteter i Danmark på
lige fod med tyrestationer, hvilket
vil give mulighed for at opbevare tyresæd på virksomheder, uden
at der
absolut skal holdes tyre samme sted. Dette giver flere muligheder for at
distribuere tyresæd
end efter gældende regler. Dette vil derfor være
et redskab til at forebygge illegal import og distri-
bution af
tyresæd.
Forslaget betyder desuden, at de dyresundhedsmæssige
betingelser for indsættelse af tyre på tyre-
stationer vil blive underlagt
de af OIE fastsatte betingelser. Det frembyder ingen dyre-
sundhedsmæssige
risici at godkende sædbanker på lignende betingelser som tyrestationer.
Forslaget
har ingen samfundsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser. Ændring af
direktiv
88/407/EØF vil nødvendiggøre ændring af dansk bekendtgørelse
nr. 1072 af 15/12 1994 om tyre-
sæd og kunstig sædoverføring på kvæg (med
senere ændringer).
Høring
Forslaget har været sendt i høring i
§2-udvalget (landbrug), hvor der ikke har været bemærkninger
til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt
grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 2002.
5.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forord ning
(EØF) nr. 1766/92 for
så vidt angår beregning af importtold for visse
kornarter
KOM dok. (2002) 732 endelig
Revideret genoptryk af grundnotat
af 26. februar 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2002) 732 af 11. december 2002 fremsendt forslag
til Rådets
forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1766/92 for så
vidt angårberegning af importtold
for visse kornarter. Forslaget er
oversendt til Rådet 12. december 2002.
I juli gav Rådet (landbrug og
fiskeri) Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger i henhold
til
artikel 28 i GATT-aftalen med visse tredjelande om de bundne toldsatser for
korn. Kommissio-
nen nåede til enighed med USA og Canada den 12. november
2002 om ændringer af EU's import-
system for korn.
Rådet traf
beslutning om selve aftaleteksterne med henholdsvis USA og Canada, hvilket
skete med
vedtagelsen af to rådsafgørelser på rådsmødet(landbrug og
fiskeri) den 16.-19. december 2002.