Rådsmøde (konkurrenceevne) 19/5 03 Samlenotat
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
8. maj
2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 15. maj 2003 –
dagsor-
denspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 19. maj 2003 – vedlægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets nota t om de punkter, der forventes opta-
get på dagsordenen.
2
Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 19. maj 2003.
Økonomi-
og Erhvervsministe-
riet
6. maj 2003
Eksp.nr. 71741
/TAF
3
1.a Resultattavlen for Det Indre Marked nr. 12 .........................4
1.b Strategi for det indre marked 2003-2006.............................7
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på
selskabsrettens område vedrørende overtagelsestilbud,
KOM (2002)
534................................................................12
3.
Forslag til Rådets forordning om EF-patentet -
KOM(2000)412..................................................................20
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
måleinstrumenter KOM(2000)566 endelig........................30
5.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
narkotikaprækursorer (KOM(2002)494). ..........................33
6.
Forslag til direktiv om forbrugerkredit (KOM (2002)
443 endelig).
......................................................................35
7.
Kommissionens forslag til forordning om salgsfremmende
foranstaltninger i Det Indre Marked (KOM(2001)
546 endelig udg.)
...............................................................42
8.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 94/35/ EF om sødestoffer til brug i
levnedsmidler. KOM (2002) 375 endelig ..........................51
9.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
vaske- og rengøringsmidler. KOM (2002) 485 endelig.....54
10. Forslag til
Europa Parlamentets og Rådets direktiv om 26.
ændring af direktiv 76/769/EØF om begrænsning af
markedsføring og anvendelse af nonylphenol (NP),
nonylphenol ethoxylate (NPE) og cement (Chrom VI i
cement). KOM (2002) 459 final ........................................57
11. Uformelt ministermøde om Europæisk Turisme den
6. maj
2003.........................................................................60
12. Uformelt ministermøde om forbrugerpolitik (Eretria,
8. maj 2003)
.......................................................................62
13. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om
ændring af Direktiv 95/2/EF om betingelserne for
anvendelse af tilsætnin gsstoffet E425 konjac KOM (2002)
451
endelig.........................................................................64
4
1.a Resultattavlen for Det Indre Marked nr. 12
Nyt
notat
Resumé
Som en del af Handlingsplanen for Det Indre Marked blev
det i 1997 besluttet, at
Kommissionen hvert halve år skal udarbejde en
resultattavle, som gør status over ef-
fektiviteten og implementeringen af
det indre marked.
Den 12. udgave af Resultattavlen blev offentliggjort den
5. maj 2003. Sagen skønnes
ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige
konsekvenser.
1.
Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd vedtog i
Amsterdam den 16.-17. juni 1997 Handlingsplanen for
Det Indre Marked.
Formålet med handlingsplanen var at forbedre gennemførelsen og
effektiviteten af Det Indre Marked. Med henblik på at gøre status udarbejder
Kommis-
sionen hvert halve år en resultattavle.
Den 11. udgave af
resultattavlen udkom i november 2002 og var en jubilæumsudgave i
anledningen af 10-året for det indre marked. På forårstopmødet i Stockholm 2001
blev
stats- og regeringscheferne enige om, at medlemsstaterne til topmødet i
Barcelona
2002 skulle have gennemført 98,5 pct. af indre markeds
direktiver. Kun 7 medlemssta-
ter (Danmark, Sverige, Finland, Holland,
Spanien, Belgien og UK) opfyldte målet i
Barcelona. De resterende lande
havde gennemført mindst 97 pct. og den gennem-
snitlige gennemførsel var
98,2 pct.
Stats- og regeringscheferne besluttede derfor på topmødet
Barcelona, at medlems-
staterne til topmødet 2003 skulle have en
gennemførselsprocent på mindst 98,5
pct., og 100 pct. for de direktiver,
hvis gennemførelsesfrist er overskredet med 2 år.
På topmødet i 2003
opfordrede Stats- og regeringscheferne medlemsstaterne til
fornyet indsats
for senest i juli 2003 at opfylde Stockholm- og Barcelona-målene.
Samtidig
skal rådet inden forårstopmødet 2004 forelægge en rapport om, hvordan
det
går med fremskridt i rådets relevante sammensætninger.
På rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 19. maj 2003 forventes det, at Kommissio-
nen vil
præsentere resultattavlens 12. udgave.
Resultattavle nr. 12 indeholde
følgende hovedafsnit: Gennemførsel af reglerne i det indre
marked,
skattehindringer og prisundersøgelse i tiltrædelseslandene.
I afsnittet om
gennemførsel af reglerne i det indre marked fremfører Kommissionen, at kun 5
medlemsstater opfylder 98, 5 pct. målet (Danmark, Sverige, Finland, UK og
Spani-
en). Samtidig er den samlede gennemførsel faldet fra 98,2 pct. til
97,6 pct. Kun 4
lande opfylder i resultattavlen målet om 100 pct.
gennemførsel for de direktiver,
hvis gennemførelsesfrist er overskredet med
2 år. Det er Danmark, Finland, Portu-
gal og UK.
5
Antallet af overtrædelsessager er også steget med 6 pct.
siden november sidste år.
Frankrig og Italien tegner sig for næsten 30 pct.
af alle sager. Kommissionen øn-
sker, at overtrædelse så vidt muligt løses
af medlemsstaterne selv for at aflaste
Kommissionen. Kommissionen har
derfor foreslået øget brug af "pakkemøder"
samt SOLVIT.
Pakkemøder er
møder, hvor Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab gen-
nemgår
overtrædelsessager. Herved løses ca. 50 pct. af sagerne SOLVIT er et net-
værk af medlemsstaternes administrationer, der siden juni 2002 har håndteret
uoverensstemmelser om håndteringen af indre markedslovgivningen. Ca. 70
pct. af
sagerne bliver løst, og mest inden for 10 uger, som er den frist,
Kommissionen har
fastsat.
I denne udgave af resultattavlen har
Kommissionen også valgt at fremhæve skattehin-
dringer i det indre marked.
Forskellig selskabsbeskatning i alle lande leder til omkostnin-
ger for
virksomhederne. Ifølge Kommissionen vil en fælles konsolideret selskabsbe-
skatning reducere virksomhedernes omkostninger betydeligt. Kommissionen
fremhæ-
ver også medlemsstaternes forskellige momssatser,
registreringsafgifter og arbejdsmar-
kedsorienterede pensionsordninger som
hindringer for udnyttelsen af det indre mar-
keds fulde potentiale.
I
den 12. udgave af resultattavlen offentliggør Kommissionen også en
prisundersøgelse
i tiltrædelseslandene, som viser, at priserne i disse
lande er meget lave. Sammenlignet
med Spaniens og Portugals priser før
tiltrædelse, som var hhv. 60 pct. og 72 pct. af
EU gennemsnittet, har
halvdelen af de nye lande et prisniveau, som er 50 pct. lavere
end EU
gennemsnittet. Det er især lave lønninger og huslejer, som er årsagen til
disse priser. Kommissionen forudser, at udvidelsen ligesom tidligere udvidelser
vil
føre til priskonvergens.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om resultattavlen, som netop er
offentlig-
gjort.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen forventes ikke at vurdere sagen i forhold til nærheds- og
proportionali-
tetsprincippet.
Sagen skønnes at være i overensstemmelse
med nærheds- og proportionalitetsprincip-
pet, da resultattavlen vedrører
status for det indre marked.
4.
Gældende dansk ret
Resultattavlen
er en fremskridtsrapport vedr. indre markeds forhold og berører derfor
ikke
i sig selv dansk lovgivning.
5.
Høring
Resultattavlen vil ikke
blive sendt i høring.
6.
Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle
konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konse-
kvenser.
6
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes
ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8.
Tidligere
forelæggelse i Europaudvalget
Europaudvalget har ikke tidligere været
orienteret om Resultattavle nr. 12. I forbindelse
med forelæggelsen af
dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 14. novem-
ber 2002 blev
Europaudvalget orienteret om Resultattavle nr. 11.
7
1.b Strategi for det indre marked 2003-2006
Nyt notat
Resumé
Kommissionen vedtog den 7. maj 2003 meddelelsen om strategien for
det indre mar-
ked 2003-2006. Den nye langsigtede strategi er en del af den
strømlining af den årlige
koordinering af den økonomiske politik og
beskæftigelsespolitikken, som Kommissio-
nen vedtog 3. september 2002.
Ifølge Det Europæiske Råds konklusioner fra Bruxelles
marts 2003 skal
strategien sammen med de overordnede økonomiske retningslinjer og
beskæftigelsesstrategien udgøre en samlet, effektiv og konsekvent tilgang til
strukturre-
former i et 3-årigt perspektiv.
Den nye strategi for det
indre marked beskriver, hvad EU skal gøre de næste tre år for
at opnå det
maksimale potentiale af udvidelsen. Det Europæiske Råd har opfordret til
hurtigere reformer for at øge konkurrenceevnen og vækst i EU. I den forbindelse
blev
Konkurrenceevnerådets vigtige rolle understreget. Kommissionen har
derfor fremsat
denne strategi.
Kommissionen ser tre grunde til en ny
strategi netop på nuværende tidspunkt. Den
første er, at det indre markeds
præstation er central for opnåelsen af Lissabon-målet.
For det andet, fordi
udvidelsen allerede sker om et år. For det tredje, fordi EU står
overfor en
enorm udfordring med den aldrende population.
Det er Kommissionens
holdning, at den kommende udvidelse betyder, at fokus for
strategien må
være at styrke basis eller fundamentet i det indre marked, dvs. fjerner
barriere for handel med varer og tjenester, sikre korrekt gennemførsel og
håndhævelse,
reducere administrative byrder, håndtere skattehindringer samt
udvide udbudsmulig-
hederne.
Kommissionen fremhæver i strategien 10
områder, hvor der er behov for handling.
Strategien skønnes ikke i sig selv
at have lovgivningsmæssige. Eventuelle lovgivnings-
mæssige konsekvenser må
vurderes i forbindelse med de enkelte konkrete initiativer.
1.
Baggrund
og indhold
Kommissionen vedtog den 7. maj 2003 meddelelsen om strategien
for det indre mar-
ked 2003-2006. Den nye langsigtede strategi er en del af
den strømlining af den årlige
koordinering af den økonomiske politik og
beskæftigelsespolitikken, som Kommissio-
nen vedtog 3. september 2002.
Ifølge Det Europæiske Råds konklusioner fra Bruxelles
marts 2003 skal
strategien sammen med de overordnede økonomiske retningslinjer og
beskæftigelsesstrategien udgøre en samlet, effektiv og konsekvent tilgang til
strukturre-
former i et 3-årigt perspektiv.
Strategien for EU's Indre
Marked, KOM (1999) 624, blev vedtaget af Det Europæi-
ske Råd den 10.-11.
december 1999. Strategien indeholdt langsigtede strategiske mål
samt
målrettede aktioner med tidsfrister for, hvornår disse skulle gennemføres. Si-
den 1999 har Kommissionen én gang årligt evalueret og tilpasset strategien.
8
Kommissionen fremlagde den første evaluering af Strategien for EU's
Indre Mar-
ked, KOM (2000) 257, i maj 2000, den anden 11. april 2001,
KOM(2001) 198, og
den tredje 10. april 2002, KOM(2002) 171. Evalueringerne
har gjort status over, hvor
langt man er kommet med de målrettede aktioner,
herunder hvilke aktioner der er for-
sinkede i forhold til de fastsatte
tidsfrister. Kommissionen har endvidere opregnet nye
forslag til aktioner,
og udpeget de aktioner, som har højest prioritet.
Den nye strategi for det
indre marked beskriver, hvad EU skal gøre de næste tre år for
at opnå det
maksimale potentiale af udvidelsen. Det Europæiske Råd har opfordret til
hurtigere reformer for at øge konkurrenceevnen og vækst i EU. I den forbindelse
blev
Konkurrenceevnerådets vigtige rolle understreget.
Kommissionen ser
tre grunde til en ny strategi netop på nuværende tidspunkt. Den
første er,
at det indre markeds præstation er central for opnåelsen af Lissabon-målet.
For det andet, fordi udvidelsen allerede sker om et år. For det tredje,
fordi EU står
overfor en enorm udfordring med den aldrende population.
Det er Kommissionens holdning, at den kommende udvidelse betyder, at fokus for
strategien må være at styrke basis eller fundamentet i det indre marked,
dvs. fjerne bar-
rierer for handel med varer og tjenester, sikre korrekt
gennemførsel og håndhævelse,
reducere administrative byrder, håndtere
skattehindringer samt udvide udbudsmulig-
hederne.
Kommissionen
fremhæver i strategien 10 områder, hvor der er behov for handling:
1.
Fremme den fri bevægelighed for varer
-
Gensidig anerkendelse
-
Ny metode
-
Standardisering
-
Motorkøretøjssektoren
-
Rammer for miljø
-
Produktsikkerhed
2.
Integration af
servicemarkederne
-
Salgsfremmende foranstaltninger og gensidig
anerkendelse af eksamens-
beviser
-
Direktiv om services i det
indre marked
-
Udviddet mekanisme for nationale tekniske forskrifter
-
Servicesikkerhed for forbrugerne
-
Udestående direktiver i
handlingsplanen for finansielle tjenester (pro-
spekter,
investeringsservice, gennemsigtighed og kapitaldækning)
-
Færdiggørelsen og fortsat udvikling af handlingsplanen for finansielle
tjenester
3.
Sikre netvæksindustrier af høj kvalitet
-
Jernbanepakken, Fælleseuropæisk luftrum, adgang til havnetjenester, af-
tale fælles luftrum med USA
-
Energipakken
-
Vand- og
affaldssektoren
-
Post
9
-
Statsstøtte til tjenester af
generel økonomisk interesse
-
Grønbog om offentlig-privat samspil
4.
Reducere skattehindringers indvirkning
-
Virksomhedsbeskatning
-
VAT
-
Motorkøretøjsbeskatning
-
Aktieudbytte
5.
Udvide udbudsmuligheder
-
Udbudsreglerne
-
En national
overvågningsmyndighed
-
Offentlige Udbuds netværk
-
E-udbud
6.
Forbedre betingelserne for virksomhederne
-
EF-patentet
-
Håndhævelse af intellektuel ejendomsret og software-patentet
-
Copyright
-
Statsstøtte
-
Internationale Regnskabsstandarder
-
Revision
-
Overtagelsestilbud
-
Europæisk privat
statut for SMV'er
7.
Den demografiske udfordring
-
Direktiver
om pensionsfonde
-
Et direktiv om mobile erhvervspensioner
-
Skattediskrimination
-
Helsetjenester
8.
Forenkling af
lovgivningsmæssige rammer
-
Den lovgivningsmæssige kultur
-
Forenelighedstest (indre marked)
-
Bedre reguleringsrepræsentanter
-
Indikatorer
9.
Håndhævelse af reglerne
-
Gennemførselsmål
-
Præventiv dialog
-
Anbefaling om bedste praksis
-
Juridisk instrument til obligatorisk gennemførelse
-
Reduktion af
overtrædelser med 50 pct. i 2006
-
Standard gennemførelsesperioder
-
Standard sanktionsklausuler
-
"Indre Markeds Autoriteter"
-
Ensartet håndhævelse af forbrugerbeskyttelse
10.
Formidle bedre
information
-
Information til nye medlemsstater
10
-
Dialog med borgere og virksomheder
-
Informationsportal
-
En indre markedsportal
-
Euroquichet
netværk
Derudover fremhæver Kommissionen særskilt mulighederne i et nyt
udvidet indre
marked:
-
Førtiltrædelsesassistance
-
Notifikation før tiltrædelse
-
Et enhedsjuridisk instrument
-
Protokoller til Europa-aftalerne om overensstemmelsesvurderinger og
godkendelse af industriprodukter
-
Information til relevante myndigheder
om udvidelsesvirkning
-
Kort-varige praktikantophold
Kommissionen
nævner til slut det indre marked i international kontekst:
-
"Nye
naboer"
-
Overensstemmelse mellem EU-lovgivning og FN-lovgivning
-
EU-USA dialog om finansielle markeder
-
Forbedret kontrol med
eksterne grænser
Overvågningen af strategien er afgørende for det indre
markeds succes. Strategien vil
derfor blive overvåget på tre niveauer. For
det første skal strategien gennemføres til
tiden. For det andet skal
lovgivningen håndhæves. For det tredje skal effekterne på
markeder,
virksomheder mv. måles.
Kommissionen understreger i den forbindelse behovet
for at rationalisere de overvåg-
ningsinstrumenter, som benyttes i den
forbindelse, fx implementeringsrapporten om
det indre marked, rapporten om
strukturreformer på produkt- og kapitalmarkederne,
konkurrenceevnerapporten
samt Kommissionens forskellige resultattavler.
Kommissionen beder i sine
konkluderende bemærkninger Konkurrenceevnerådet (ved
resolution) og
Europa-Parlamentet om at bifalde Kommissionens linje i strategien,
forpligte sig selv til at vedtage forslag indenfor de fastsatte frister, støtte
Kommissio-
nens intentioner om at takle barrierer samt opfordrer
medlemsstater til at spille en aktiv
rolle i at forbedre den del af det
indre marked, som ligger indenfor deres kompetence.
Til strategien hører et
bilag, som på tabelform opremser alle forslag i strategien samt
tidsfrist
herfor.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa Parlamentet har endnu
ikke udtalt sig om strategien.
3.
Nærheds- og proportionalitets
princippet
Kommissionen udtaler sig ikke om nærheds- og
proportionalitetsprincippet i strategi-
en.
Strategien vurderes at være
i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets-
princippet, da
formålet med strategien er at sikre fuldt udbytte af det indre marked.
Derudover må det for de enkelte initiativer vurderes, om disse er i
overensstemmelse
med principperne.
11
4.
Gældende dansk ret
Strategien er en rapport
vedr. indre markeds forhold og berører derfor ikke i sig selv
dansk
lovgivning.
5.
Høring
Strategien sendes i høring i specialudvalget
for konkurrenceevne og vækst.
6.
Lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Eventuelle
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser må vurderes
i
forbindelse med de enkelte konkrete initiativer.
7.
Samfundsøkonomiske
konsekvenser
En samlet og opdateret strategi for EU's indre markedsætter
fokus på nødvendighe-
den af at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse
af det indre marked til gavn for EU-
landenes økonomier og beskæftigelse.
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Strategien har ikke
tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
12
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv på
sel-
skabsrettens område vedrørende overtagelsestilbud, KOM (2002)
534.
Nyt notat
Resumé
Forslaget har en generel målsætning om integration
af de europæiske finansielle mar-
keder i overensstemmelse med
handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og om
harmonisering til
fremme af virksomhedsomstruktureringer. Herudover sigter forslaget
dels på
at styrke retssikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende overtagelses-
tilbud for alle parter, dels på at sikre minoritetsaktionærer i forbindelse
med sådanne
tilbud.
Forslaget er på dagsordenen til
Konkurrenceevnerådets møde, den 19. maj 2003,
med henblik på vedtagelse af
fælles indstilling.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 2.
oktober 2002 fremsat sit forslag til direktiv om overtagel-
sestilbud.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, art. 44, stk. 2, litra g, og foreslås
gennemført i overensstemmelse med traktatens art. 251 ved fælles
beslutningspro-
cedure med Europa-Parlamentet.
Det er tredje gang inden for de seneste godt 13 år, Kommissionen fremsætter
et
forslag til regulering på området. Det første forslag blev trukket
tilbage, og i 2001
forkastede Europa-Parlamentet det andet forslag.
Kommissionens forslag dækker det samme anvendelsesområde og indeholder de
samme fundamentale principper som det foregående og tager højde for Europa-
Parlamentets tidligere udtalelser. Kommissionens forslag fremstår derfor som
en
blanding af bestemmelser, der er videreført i uændret form fra det
tidligere forslag,
og nye bestemmelser, som er indsat på baggrund af
anbefalinger fra en gruppe af
selskabsretseksperter (den såkaldte
Winter-gruppe, der afgav rapport i januar 2002).
Forslaget har en generel
målsætning om integration af de europæiske finansielle mar-
keder i
overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og om
harmonisering til fremme af virksomhedsomstruktureringer. Herudover sigter
forslaget
dels på at styrke retssikkerheden i forbindelse med
grænseoverskridende overtagelses-
tilbud for alle parter, dels på at sikre
minoritetsaktionærer i forbindelse med sådanne
tilbud.
Forslaget er et
rammedirektiv, der alene gælder for selskaber, som har
deres kapitalandele
optaget til notering på en fondsbørs eller et regule-
ret marked inden for
EU. Dette gæld er uanset, at selskabet ikke har
alle sine kapitalandele
noteret, fx hvor et selskab med flere aktieklasser
alene har en aktieklasse
noteret.
13
Obligatorisk tilbud og fastlæggelse af en 'rimelig pris'
(artikel 5)
Forslaget indeholder i artikel 5 bestemmelser om den modydelse,
som
aktionærer skal tilbydes for at af stå kapitalandele. Ifølge bestemmel-
sen kan modydelsen bestå udelukkende af kapitalandele. Dog skal
tilbudsgiver tilbyde kontant betaling – i det mindste som et alternativ –
,
hvis han i en periode fra tre måneder før tilbuddets fremsættelse og til
tilbudsperiodens udløb mod kontant betaling har erhvervet over 5% af
kapitalandelen eller stemmerettighederne i målselskabet.
Tilbudsdokumentet
(artikel 6)
Forslagets artikel 6 indeholder de nærmere bestemmelser om
indhol-
det i det tilbudsdokument, tilbudsgiver skal udarbejde og
offentliggø-
re. Det græske formandskab har de n 10. april 2003 fremsat et
kompro-
misforslag, som bl.a. udvider Kommissionens forslag således, at
til-
budsdokumentet tillige skal indeholde oplysninger om, hvordan akti-
onærerne kompenseres for tab af rettigheder. Det er ikke nærmere
fastsat
hvem, der skal kompensere, og hvorledes kompensationen ud-
regnes.
Ledelsens pligter i forbindelse med overtagelsesforsøg (artikel 9)
På linie
med anbefalingerne i 'Winter-rapporten' fastholder Kommissionens for-
slag
det princip (i artikel 9), at det er op til aktionærerne at træffe beslutning
om
forsvarsforanstaltninger, når tilbuddet er gjort offentligt. Det betyder
eksempelvis,
at selskabets ledelse ikke vil kunne benytte en stående
bemyndigelse til at gennem-
føre en kapitaludvidelse uden først at
forelægge aktionærerne dette på en general-
forsamling.
Offentliggørelse af særlige oplysninger (artikel 10)
Endvidere foreslås med
Kommissionens forslag, at der skal være større gennemsig-
tighed i
forsvarsstrukturerne og forsvarsmekanismerne i de børsnoterede selskaber
(artikel 10).
Restriktioner for overdragelse af kapitalandele og
stemmerettigheder (artikel 11)
Forslagets artikel 11 (den såkaldte
gennembrudsregel) fastsætter, at restriktioner
med hensyn til overdragelse
af kapitalandele (f.eks. ejerloft på aktieposter eller re-
striktioner for
overdragelse af aktier) samt restriktioner i stemmeretten (f.eks.
stemmelofter), ikke kan gøres gældende overfor tilbudsgiver, eller ophører med
at
have virkning i tilbudsperioden (artikel 11).
Dette gennembrud i
ejer- og stemmelofter gælder endvidere på den
førstkommende
generalforsamling efter tilbudsperioden udløb, hvis
tilbudsgiver, som følge
af tilbuddet, har opnået tilstrækkeligt mange
kapitalandele til - i
overensstemmelse med den nationale selskabslov-
givning - at kunne ændre
selskabets vedtægter.
Det græske formandskab har den 7. marts 2003 fremsat et kompromisforslag, der
udvider artikel 11 til også at omfatte aktier med stemmemæssige forskelle
(dvs. A-
14
og B-aktier). Forslaget betyder, at alle aktier – uanset
aktieklasse – har én stemme,
når der træffes beslutning om
forsvarsforanstaltninger i tilbudsperioden, jf. artikel 9.
Dette gennembrud
i A-aktiernes flerstemmerettigheder skal endvidere gælde på den
førstkommende generalforsamling efter tilbudsperioden udløb, hvis tilbudsgiver,
som følge af tilbuddet, opnår 75% af kapitalandelene. Den nævnte 75%-grænse
foreslås ligeledes at gælde for gennembrud i ejer- og stemmelofter på den
først-
kommende generalforsamling.
Formandskabets forslag til udvidelse af artikel 11 med A- og B-aktier er i
store træk
i overensstemmelse med Winter-gruppens anbefaling. Modsat
indeholder det græ-
ske formandskabs forslag ikke andre former for
indflydelsesstrukturer (f.eks. pyra-
mider og lignende holdingstrukturer),
selvom der i Winter-gruppens rapport er an-
befalinger om dette.
Indløsningsret (squeeze-out/sell-out – artikel 14-15)
På foranledning af
Europa-Parlamentet og Winter-gruppens anbefalinger er der i
artikel 14 og
15 indsat bestemmelser om indløsningsret og –pligt. Det betyder, at en
tilbudsgiver, der som følge af et overtagelsestilbud, opnår mindst 90% af
aktiekapi-
talen, kan tvangsindløse den resterende udestående aktiekapital
(artikel 14). Om-
vendt kan de tilbageværende aktionærer, hvor tilbudsgiver
- som følge af et overta-
gelsestilbud - har opnået mindst 90% af
aktiekapitalen, hver især kræve, at tilbuds-
giver indløser de udestående
aktier (artikel 15).
Direktivet er et rammedirektiv, hvilket betyder, at
der vil være behov
for detailudfyldning af enkelte bestemmelser. I
direktivet foreslås ind-
ført såvel en komitologi-procedure som et
kontaktudvalg (henholdsvis
artikel 17 og 17a) som støttefunktion.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Sagen behandles formelt i to af
Europa-Parlamentet underudvalg, dels udvalget for
indre marked (JURI), dels
det økonomiske og monetære udvalg (EMAC). Derud-
over har Parlamentets
industriudvalg (ITRE) af egen drift valgt at tage sagen op.
Europa-Parlamentet har endnu ikke givet udtryk for sin samlede hold-
ning
til forslaget. Det forventes tidligst at ske i juni måned, men tids-
planen
forrykkes løbende.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvorvidt forslaget i
tilstrækkelig
grad imødekommer Europa-Parlamentets bekymringer om manglende
beskyttelse af
minoritetsaktionærer og arbejdstagere og mangel på fælles
spilleregler for overtagelses-
tilbud i Europa. Herudover giver det
anledning til bekymring i Parlamentet, at direkti-
vet i utilsigtet omfang
giver tredjelande bedre muligheder for at overtage EU-selskaber
end
omvendt.
Europa-Parlamentet har i januar 2003 fået udarbejdet en rapport af
2 juridiske pro-
fessorer med henblik på at vurdere forslaget i forhold til
spørgsmålet om fælles
spilleregler. I rapporten blev det anbefalet, at
forslagets artikel 11 udvides til også at
omfatte A- og B-aktier.
Eventuelle forfatningsmæssige problemer i den henseende
15
kan efter rapporten tilgodeses ved at betale en rimelig
kompensation til rettigheds-
haverne.
ITRE traf beslutning om ændrings
forslag den 30. april 2003. Udvalgets
rapport foreslår flere ændringer af
artikel 11 til fordel for det nordiske
system.
3.
Nærheds- og
propor tionalitets princippet
Det er Kommissionens opfattelse, at der er
behov for en EF-lovgivning på områ-
det. Baggrunden herfor er, at:
1.
Det er afgørende, at der sikres et minimumsniveau for offentliggø-
relse og
oplysninger vedrørende overtagelsestilbud, så gennemsig-
tigheden sikres
under overtagelsesforsøg.
2. Aktionærerne bør have et mini mumsniveau for
beskyttelse, som
bør være ensartet i EU, hvilket ikke er tilfældet i dag.
3. Det tillades i dag i flere medlemsstater, at ledelsen iværksætter for-
svarsmekanismer uden aktionærernes godkendelse, og der tillades
andre
forsvarsmekanismer i form af særlige rettigheder eller be-
grænsninger på
stemmer og aktier. Der er dermed ikke lige vilkår
for overtagelsesforsøg i
Europa.
Regeringen er overordnet set enig i Kommissionens fremstilling. Der
er med
forslaget skabt en ramme, der giver medlemsstaterne mulighed for at
tage
højde for nationale forskelle. Regeringen finder det imidlertid
tvivlsomt, om
det græske formandskabs kompromisforslag med sin udvidelse af
artikel 11
til også bredt at gælde A- og B-aktier er i overensstemmelse med
proportio-
nalitetsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Obligatorisk tilbud og fastlæggelse af en 'rimelig pris' (artikel 5)
Pligten
til at fremsætte et tilbud til aktionærerne er i dansk ret reguleret i lov
om værdipapirhandel § 31. Med hensyn til modydelse er de nuværende dan-
ske
regler, at denne ved et tilbud skal være den samme, kontant betaling eller
aktier, som erhververen har givet for de allerede erhvervede aktier, jf. lov om
værdipapirhandel § 31, stk. 1, og bekendtgørelsen om overtagelsestilbud § 5,
stk. 4. Tilbudsgiver kan dog altid opfylde sin forpligtelse ved kontant
beta-
ling.
Tilbudsdokumentet (artikel 6)
De danske bestemmelser om
tilbudsdokumentet er reguleret i 'Bekendtgørelse nr.
827 af 10. november
1999 om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om
aktionærers
oplysningsforpligtelser'. Det græske formandskabs forslag om, at
kompensationsforholdet skal indgå i tilbudsdokumentet, er imidlertid nyt i
forhold
til dansk ret.
Ledelsens pligter i forbindelse med
overtagelsesforsøg (artikel 9)
16
Efter de nuværende danske regler i
aktieselskabsloven skal bestyrelsen som
udgangspunkt alene forelægge
beslutninger for generalforsamlingen, når det-
te er fastlagt i enten lov
eller vedtægter. Generalforsamlingen vil dog kunne
give bestyrelsen stående
bemyndigelse til at foretage visse dispositioner på
egen hånd. Det gælder
fx. kapitalændringer.
Der er i tilfælde af et overtagelsesf orsøg ikke
nogen pligt for bestyrel-
sen til at forelægge eventuelle tiltag i
forbindelse med overtagelsesfor-
søget for generalforsamlingen. Modsat står
det dog heller ikke besty-
relsen frit for at iværksætte til tag som
forsvar mod overtagelsesforsøg
imod selskabets eller aktionærernes
interesser. De eksisterende prin-
cipper i dansk selskabsret medfører, at
der for helt ekstraordinære be-
slutninger kan være en pligt for be
styrelsen til at henlægge kompeten-
cen til generalforsamlingen.
Offentliggørelse af særlige oplysninger (artikel 10)
I henhold til lov om
værdipapirhandel § 29 skal der i børsnoterede selskaber gives
meddelelse
til selskabet, når der erhverves aktier, der udgør mindst 5 pct. af stemmeret-
tighederne eller mindst 5 pct. af aktiekapitalen. Derudover skal der gives
meddelelse,
når grænser med 5 pct.'s mellemrum nås eller ikke længere nås.
Erhvervs- og Selskabs-
styrelsen offentliggør meddelelse herom i styrelsens
edb-informationssystem.
Restriktioner for overdragelse af kapitalandele og
stemmerettigheder (artikel 11)
Grundlæggende er der i dansk ret
aftalefrihed. Det vil sige, hvor der ikke er ufravi-
gelige regler, kan det
i eller uden for vedtægter aftales at begrænse rettigheder for
aktionærerne. Det medfører, at der kan vedtages/aftales begrænsninger i
ejerskab,
stemmeret m.v.
For vedtægtsbestemte begrænsninger gæld er det,
at disse som udgangspunkt
kan ophæves ved vedtægtsændring, jf.
aktieselskabslovens § 78. Majoritets-
kravet til vedtagelse er i sådanne
tilfælde 2/3 af såvel de afgivne stemmer
som den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktieka-
pital. Såfremt ophævelsen
forringer bestemte aktionærers stilling, for eksem-
pel deres ret til
forkøbsret til andre aktier, skal ophævelsen dog tillige tiltræ-
des af to
tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den
aktieklasse, hvis retsstilling forringes, jf. aktieselskabsloven § 79, stk. 3.
En aktionæroverenskomst eller anden aftale kan alene ændres af de involve-
rede parter.
Ligeledes har aktieselskaber efter dansk ret mulighed for
at sammensætte sin
indflydelsesstruktur ved at anvende aktieklasser med
stemmemæssige forskel-
le på op til 1:10 (A- og B-aktier). Pengeinstitutter
er imidlertid i henhold til
lovgivningen afskåret fra at udstede aktier med
stemmemæssige forskelle.
Indløsningsret (squeeze-out/sell-out – artikel
14-15)
17
Efter dansk ret kan en aktionær, der ejer mere end 90
pct. af aktiekapitalen og 90
pct. af stemmerettigheder, i fællesskab med
bestyrelsen forlange at de øvrige aktio-
nærer skal lade deres aktier
indløse, jf. aktieselskabsloven § 20 b (squeeze-out).
Minoritetsaktionærer
har re t til at lade sig indløse, når en aktionær ejer
mere end 90 pct. af
aktiekapitalen og 90 pct. af stemmerettigheder, jf.
aktieselskabslovens §
20 d (sell-out).
5.
Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle
konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det kræve
lovgivningsinitiativer i
relation til følgende bestemmelser:
De danske
regler om modydelsen (forslagets artikel 5) skal bringes i overensstemmelse
med direktivet, hvilket bl.a. medfører, at modydelsen alene kan bestå af
kapitalandele.
Formandskabets forslag i artikel 6 om, at tilbudsdokumentet
skal indeholde kom-
pensationsforholdet medfører, at det overlades til
medlemslandene at fastsætte de
nærmere forhold. Det fremgår således ikke af
forslaget hverken hvem, der skal
kompensere, eller hvordan kompensationen
skal udregnes. Der vil derfor være be-
hov for regler, der nærmere
fastsætter disse forhold.
En implementering af artikel 9 om ledelsens
pligter og beføjelser vil muligvis bety-
de, at de nuværende bestemmelser
herom i aktieselskabsloven skal tilpasses, da det
ikke kan antages, at en
henvisning til de eksisterende principper vil opfylde direkti-
vets krav.
Enkelte af kravene til offentliggørelse i artikel 10, herunder oplysninger
om både ved-
tægtsbestemte og aftalebaserede særlige begrænsninger ved
overdragelse af aktier,
stemmeretsbegrænsninger m.v. er p.t. ikke
lovregulerede i dansk ret.
Ligeledes vil en implementering af forslagets
artikel 11 medføre ændringer i dansk ret,
hvorefter bl.a. begrænsninger i
form af ejerloft, stemmeret og flerstemmerettigheder
skal ophæves i
overtagelsessituationer, uden iagttagelse af de krav, der normalt stilles til
sådan ophævelse.
Yderligere adskiller direktivforslagets artiklerne 14
og 15 sig fra dansk ret
ved, at squeeze-out og sell-out reglerne skal gælde
separat for hver enkelt
aktieklasse. Dermed er det muligt at forlange de
øvrige aktionærer indenfor
for en aktieklasse indløst eller lade sig
indløse indenfor en aktieklasse, uden at
der er opnået mere end 90 pct. af
den samlede aktiekapital og de samlede
stemmerettigheder. Direktivet vil
derfor medføre ændringer i dansk ret, der
vil have betydning, hvor et
selskab har flere aktieklasser.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt
at udtale sig nærmere om de statsfi-
nansielle konsekvenser af forslaget.
Justitsministeriet er i færd med at undersøge,
hvordan forslagets artikel
11 forholder sig til Grundlovens § 73 om ejendoms-
rettigheder.
18
Efter Grundlovens § 73 kan ingen tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden at al-
menvellet kræver det, og da kun ved lov og mod fuld
erstatning. Hvis der
gennemføres en lov, der indebærer ekspropriation, har
de personer, som ind-
grebet rammer, krav på erstatning fra staten, i det
omfang der er lidt et øko-
nomisk tab som følge af indgrebet.
6.
Høring
Winter-rapporten har været forelagt følgende organisationer:
Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Handelskammeret og Finansrådet. Or-
ganisationerne havde omfattende indsigelser til rapporten, særligt til
forslaget om at
afskaffe stemmeretsdifferentiering på aktier, men også til
den vidtgående oplys-
ningspligt om enkeltpersoners – herunder ansattes –
aktiebesiddelser.
Kommissionens forslag har været forelagt et samlet EF-Specialudvalg for
etablering og
tjenesteydelser og EF-Specialudvalg for finansielle
anliggender. Et flertal af udvalgets
medlemmer gav udtryk for
betænkeligheder vedrørende artikel 9-11 i Kommissionens
oprindelige
forslag.
Dansk Industri, Rederiforeningen, Finansrådet, Regionale og Lokale
Pengeinstitut-
ter, LD og ATP har alle udtrykt ønske om, at artikel 11
udgår af direktivet, idet de
ikke finder, at dette område bør reguleres på
direktivniveau, men overlades til par-
ternes frie aftaleret i lyset af
øvrige nationale forskrifter på området. De nævnte
organisationer har
dertil påpeget, at bestemmelsen efter deres opfattelse muligvis
strider mod
Grundlovens § 73.
Dansk Industri, Rederiforeningen, Finansrådet, Regionale
og Lokale Pengeinstitut-
ter har endvidere udtrykt ønske om, at art. 10
udgår, alternativt begrænses i dens
omfang. FSR er af den opfattelse, at
det antal forhold, der er omfattet af artikel 10,
bør begrænses. ATP er
principielt enig i bestemmelsens indhold, men ønsker ikke
direktivregulering på området.
Dansk Industri, Rederiforeningen,
Finansrådet, Regionale og Lokale Pengeinstitut-
ter ønsker alle ændringer i
artikel 9. Ifølge organisationernes opfattelse bør det være
muligt for
ledelsen at gennemføre tidligere trufne beslutninger, uden at disse fore-
lægges aktionærerne på ny.
Erhvervsorganisationerne har udtrykt stærke
bekymringer over det græske
formandskabs forslag om at inkludere A- og
B-aktier i artikel 11.
DI, Rederiforeningen, Finansrådet og Regionale og
Lokale Pengeinstitutter
har dog på møder med Økonomi- og Er
hvervsministeriet og Finansministe-
riet tilkendegivet, at en løsning, der
betyder, at gennembrudsreglen kun gæl-
der fremadrettet
("grandfathering"-klausul), vil være acceptabel.
Ligeledes finder DI, at en
løsning, der begrænser anvendelsen af gen-
nembrudsreglen til kun at gælde
i ti lbudsperioden, vil være et accep-
tabelt resultat.
19
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En række
danske børsnoterede virksomheder har i dag bestemmelser i deres
vedtægter,
som vil blive omfattet af forslagets artikel 11.
Der er ca. 200
børsnoterede selskaber i Danmark, hvoraf 42 er pengeinstitutter,
der
i
henhold
til
lovgivningen
ikke
må
have
aktier
med
flerstemmerettigheder. 64 af de øvrige selskaber har aktiestrukturer med
flerstemmeaktier. Af store virksomheder med A- og B-aktier kan fx nævnes
Novo Nordisk, Coloplast, GN Store Nord, F.L. Schmidt, Carlsberg, B&O og
Radiometer. Der laves stort set hverken nynoteringer eller nyemissioner med
A- og B-aktier længere.
Som forslaget foreligger, er det på nuværende
tidspunkt ikke muligt at udtale sig
om de samlede samfundsøkonomiske
konsekvenser af forslaget.
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har tidligere været forelagt Eu ropaudvalget til orientering den 8.
november 2002, forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne), den 14. no-
vember
2002.
Sagen har været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 28.
februar 2003
forud for Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003.
Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 30. oktober 2002.
20
3. Forslag til Rådets forordning om EF-patentet -
KOM(2000)412
Revideret notat. Ændringer markeret med kursiv
Resumé
Forordningsforslaget fra august 2000 tager sigte på at skabe et effektivt system
til
beskyttelse af patentrettigheder, som samtidigt er billigt og let
tilgængeligt for bru-
gerne af systemet. Det foreslås, at samtlige
EU-medlemsstater skal være dækket af
én patentansøgning. EF-patentsystemet
skal i ansøgningsfasen bygge på det allerede
eksisterende system etableret
via Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det
foreslås, at Den Europæiske
Patentorganisation (EPO) skal udstede patenterne med
umiddelbar virkning
for samtlige EU-medlemsstater. Patenterne skal herefter fore-
ligge i deres
helhed på ét af de tre EPO-proceduresprog (fransk, tysk og engelsk),
og
patentkravene på alle tre EPO-sprog. Efter patentmeddelelsen skal patentet re-
guleres efter de regler, der fastsættes i forordningen.
Til blandt andet
at afgøre spørgsmål om EF-patenternes gyldighed og krænkelse
heraf,
foreslår Kommissionen at oprette en ny retsinstans benævnt 'EF-retten for
intellektuel ejendomsret', som skal bestå af både førsteinstans- og
appelafdelinger.
Endelig foreslår Kommissionen, at samtlige gebyrer for
EF-patenterne skal tilfalde
EPO, til forskel fra i dag, hvor gebyrerne fra
europæiske patenter deles mellem de
nationale patentmyndigheder og EPO.
Vedtagelsen af forslaget medfører, at patentloven skal ændres. Herudover
kræver
forslaget om etablering af en enekompetent retsinstans en ændring af
den danske
retsplejelov. Da der er tale om suverænitetsafgivelse, skal
proceduren i grundlovens
§ 20 iagttages.
På rådsmødet (Indre Marked,
Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001, blev
der opnået enighed om
en fælles strategi for det videre arbejde vedrørende sprog-
ordningen, de
nationale patentkontorers rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet.
Under
rådsmøderne den 26. november og 20. december 2001 blev det forsøgt at
opnå
enighed om en præcisering af den fælles strategi fra maj 2001, hvilket dog ikke
lykkedes. På rådsmødet den 21. maj 2002var sagen på dagsordenen med henblik
på
at opnå enighed om en præcisering af den fælles strategi (common
political ap-
proach) om de væsentligste elementer i forordningsforslaget,
hvilket dog ikke lyk-
kedes. Der var alene enighed om, at de fortsatte
drøftelser skulle tage udgangspunkt
i det forslag, det spanske formandskab
havde udarbejdet til rådsmødet, og at der
særligt skulle ske en drøftelse
af domstolssystemet på baggrund af et dokument fra
Kommissionen. Det blev
samtidig slået fast, at intet er aftalt før der er enighed om
alle
elementerne i forslaget. På rådsmødet den 14. november 2002 drøftede landene
de overordnede principper for domstolssystemet uden dog at nå til enighed
herom.
På rådsmødet den 26. november 2002 drøftede landene strategien for
det videre
arbejde. På rådsmødet den 3. marts 2003 blev der opnået politisk
enighed (common
political approach) om udformningen af sprogordningen, de
nationale kontorers
rolle, domstolssystemet og gebyrsystemet. Det græske
formandskab har med bag-
21
grund i den opnåede politiske enighed udarbejdet et
revideret forordningsforslag.
Forslaget er gennemgået i hovedtræk i afsnit
1.
1.
Baggrund og indhold
1.1. Baggrund
Kommissionen fremsatte
den 1. august 2000 et forordningsforslag om EF-patentet,
KOM(2000)412.
Hjemmelen til forslaget er artikel 308 i Traktaten om Oprettelse af
Det
Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed.
Forordningsforslaget blev fremsendt til medlemsstaterne den 25. august 2000 og
blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (Indre Marked, Forbruger og
Turisme) den 28. september 2000.
Forordningsforslaget var på rådsmøderne
(Indre Marked, Forbruger og Turisme)
den 30. november 2000, 12. marts 2001,
30.-31. maj 2001, 27. september, 26. no-
vember 2001, 20. december 2001, 1.
marts 2002, 21. maj 2002, 14. november 2002
og den 26. november 2002. På
rådsmødet den 30 og 31. maj 2001 blev der opnået
enighed om iværksættelse
af proceduren for ændring af Den Europæiske Patent-
konvention. Derudover
blev der vedtaget en fælles strategi (common approach)
med en struktur for
de kommende forhandlinger.
På rådsmødet den 26. november 2002 drøftede
landene strategien for det videre
arbejde. På rådsmødet den 3. marts 2003
blev der opnået politisk enighed (common political
approach) om
udformningen af sprogordningen, de nationale kontorers rolle, domstolssystemet
og
gebyrsystemet. Det græske formandskab har med baggrund i den opnåede
politiske enighed udar-
bejdet et revideret forordningsforslag.
1.2.
Kommissionens oprindelige forslag
Kommissionens oprindelige forslag fra
2000 er udarbejdet på baggrund af henholdsvis
Kommissionens grønbog om
EF-patentet og det fremtidige europæiske patentsystem
KOM(97)314 af 16.
juni 1997 og opfølgningen på grønbogen KOM(99)42 af 5. fe-
bruar 1999.
Herudover danner Aftalen om EF-patenter (1989) baggrund for en del af
forordningsforslagets bestemmelser.
Opnåelse af patentbeskyttelse kan i dag
ske på to måder i Europa. Den ene måde er
ved indlevering af en ansøgning
til de nationale patentmyndigheder, hvorved der opnås
et nationalt patent.
Den anden mulighed er at søge om et europæisk patent via EPO,
der forvalter
EPK. Ansøgningen behandles og patentet udstedes centralt af EPO. I
ansøgningen udpeger ansøgeren de medlemslande, som ansøgeren ønsker, at
patentet
skal have gyldighed i. Når et europæisk patent bliver meddelt,
skal patentet i oversat
form fremsendes til de udpegede nationale
patentmyndigheder, og der skal betales et
publiceringsgebyr. Sker dette
inden for de fastsatte frister, bliver det europæiske patent
gyldigt i det
pågældende land, og har samme virkning og reguleres udfra samme natio-
nale
regler som de 'rene' nationale patenter. Retstvister afgøres af de nationale
dom-
stole med virkning for hvert enkelt land.
Det nuværende system er
både langsommeligt og dyrt. Det er således væsentligt dyrere
at få patent i
Europa end i Japan og USA. Omkostningerne til at forsvare patentet mod
krænkelser, dvs. ved at anlægge retssager ved alle nationale domstole, kan
endvidere
være økonomisk uoverkommeligt for små og mellemstore
virksomheder.
22
Formålet med forordningsforslaget er at etablere et
effektivt og billigt EU-system med
central udstedelse af patenter med
umiddelbar virkning i medlemslandene og en central
domstol. Sigtet med
dette er at fremme den europæiske innovation og konkurrenceev-
ne i forhold
til især USA og Japan.
Enhedskarakter
EF-patentet skal have
enhedskarakter, det vil sige, at det får samme virkning for hele
EU under
ét. Det kan ligeledes kun erklæres ugyldigt, begrænses, overdrages eller op-
høre med virkning for hele området. Licens kan dog meddeles for de enkelte
lande.
Regulering
I ansøgningsfasen vil patentansøgningen om et
EF-patent være undergivet reglerne og
procedurerne i EPK, dog med respekt
af den gældende EU-ret. For at skabe mulighed
for, at EPO kan behandle
ansøgninger om EF-patenter, foreslås det, at Fællesskabet
tiltræder EPK.
EF-patentet vil efter meddelelsen være reguleret af forordningens be-
stemmelser.
Sprog
I det nuværende EPK-system skal patentet for at opnå
gyldighed i de enkelte med-
lemsstater oversættes til medlemsstatens sprog.
For at EF-patentet skal være økono-
misk overkommeligt, foreslår
Kommissionen indført et sprogregime, som adskiller sig
fra det, der findes
i EPK-regi.
Når EF-patentet er meddelt på ét af EPO proceduresprogene
(engelsk, tysk og fransk),
skal kravene (den del af patentet, der
fastlægger beskyttelsens omfang) ifølge forslaget
oversættes til de to
andre proceduresprog. EF-patentets gyldighed skal således ikke
være
afhængig af oversættelse af patentet el ler dele deraf til samtlige nationale
sprog.
Hvis der bliver anlagt sag mod en formodet krænker af et EF-patent,
kan yderligere
oversættelse dog blive nødvendig. Som udgangspunkt formodes
en påstået patent-
krænker, der ikke har haft adgang til patentteksten på
det officielle sprog i den med-
lemsstat, hvor han har bopæl, ikke bevidst
at have krænket patentet. Der er således en
formodning for god tro,
medmindre ond tro kan bevises. For at beskytte patentkræn-
keren i god tro,
er det foreslået, at patenthaveren ikke kan få tilkendt erstatning for den
periode, der ligger forud for patentkrænkerens modtagelse af en oversættelse af
paten-
tet.
Domstolssystemet
Ud fra argumentet om størst mulig
retssikkerhed og ensartet retspraksis, samt under
hensyntagen til hensigten
med at skabe et effektivt og billigt patentsystem, foreslår
Kommissionen,
at der oprettes et centraliseret og specialiseret domstolssystem til
behandling af patentsager. Kommissionen foreslår i forordningsforslaget, at der
oprettes en ny retsinstans benævnt 'EF-retten for intellektuel ejendomsret',
som
skal omfatte både førsteinstans- og appelafdelinger.
Domstolen skal
have enekompetence til at pådømme spørgsmål vedrørende et EF-
patents
gyldighed og krænkelse, og domstolen skal have mulighed for at nedlægge
fogedforbud, tilkende erstatning m.m. Hvis en sag om et EF-patents gyldighed
an-
lægges ved en national domstol, indebære r enekompetencen, at den
nationale dom-
23
stol skal erklære sig for inkompetent og afvise sagen. De
nationale domstoles kom-
petence foreslås begrænset til sager vedrørende
retten til patentet eller aftalte li-
censer.
Efter Nice-traktatens
ikrafttræden den 1. februar 2003 er der med artikel
229a skabt hjemmel til,
at Rådet ved enstemmighed kan vedtage bestemmel-
ser med henblik på at
tillægge EF-Domstolen kompetence til at afgøre tvister
vedrørende
anvendelsen af retsakter om enerettigheder, herunder patenter.
Yderligere
følger det af bestemmelsen, at de nationale forfatningsmæssige
procedurer
vil skulle følges til vedtagelsen af disse bestemmelser.
Før Rådet kan
træffe endelig beslutning om domstolssystemet, kræves der et
formelt
forslag med hjemmel i Nice-traktatens art. 229a.
Gebyrer
Kommissionen
har foreslået i forordningsforslaget, at de årsgebyrer, som
skal betales
for, at patentet vedbliver at være i kraft, udelukkende tilfalder
EPO.
Dette er nyt i forhold til i dag, hvor indtægterne i forbindelse med eu-
ropæisk patentbeskyttelse deles ligeligt mellem det pågældende land og EPO.
I den fælles strategi fra rådsmødet den 30. og 31. maj blev det imidlertid
ved-
taget, at en vis procentdel af årsgebyrerne for EF-patentet skal
tilfalde de
nationale kontorer, således at de nationale kontorer forsat kan
udøve innova-
tionsfremmende aktiviteter i nærområderne.
Nationale
kontorers rolle
Kommissionens forslag indrager ikke de nationale kontorer i
arbejdet med EF-
patentet. Det er vedtaget i den fælles strategi af 31. maj
2001, at de nationale konto-
rer skal indtage en væsentlig rolle i arbejdet
med EF-patentet, herunder at udføre
nyhedsundersøgelse (dvs. undersøge om
en opfindelse er ny i forhold til kendt tek-
nik). Et sådant arbejde
forudsætter overholdelse af fastsatte fælles kvalitetsstandar-
der.
1.3. Det reviderede forordningsforslag og 'common political ap-
proach'
På rådsmødet den 3. marts 2003 (konkurrenceevne) blev der opnået enighed
(common
political approach) om et kompromisforslag, der bygger videre på
den fælles strategi, der blev
vedtaget på rådsmødet (Indre marked,
Forbruger og Turisme) den 30. og 31. maj 2001.
Den fælles politiske linje
indeholder løsningsmodeller vedrørende domstolssystemet, sprog-
spørgsmålet, de nationale kontorers rolle og gebyrer. Det græske
formandskab har på bag-
grund af den politiske aftale fra 3. marts 2003
fremsat et revideret forslag til Forordning
om EF-patent. Indholdet af det
reviderede forslag og 'common political approch' fra 3.
marts 2003 er
hovedtræk, som følger:
Domstolssystemet
24
1. instansen og 2. instansen er central. Dommerne
udnævnes ved enstemmig beslutning i Rådet.
Tekniske eksperter bistår
dommerne i sagsbehandlingen.
Retssproget for domstolen er sagsøgtes
nationale sprog. Hvis domstolen finder, at anvendelse af dette
sprog
forhindrer en part i på betryggende vis at føre sin sag for domstolen, kan
domstolen vælge et
andet officielt EU-sprog som retssprog. Parterne kan med
EF-patentrettens samtykke også vælge
et andet af EU's officielle sprog som
processprog.
EF-patentretten skal oprettes senest i 2010. Hver medlemsstat
skal udpege et begrænset antal
nationale retter, der i mellemtiden skal
have kompetence til at pådømme sager om EF-patentet, jf.
Art. 53a-i.
Sprog/oversættelses spørgsmålet, art 24(a) og (b)
Sprogordningen følger
indtil meddelelse af patentet ordningen i EPO. Det vil sige, at ansøgningen
skal indleveres og behandles på engelsk, tysk eller fransk. Såfremt ansøger
indleverer en ansøgning
på et andet officielt EU sprog, skal ansøger
samtidig indlevere en oversættelse til et EPO-sprog. I
givet fald vil
omkostningerne til oversættelse blive refunderet af systemet. Ved meddelelse af
patentet
skal ansøger oversætte patentkravene til alle officielle EU-sprog.
De enkelte medlemslande kan
beslutte, at patentkravene ikke skal oversættes
til deres sprog.
Art 24a (3) fastsætter en frist på 2 år efter
meddelelsestidspunktet til at indlevere oversættelserne
til EPO. Art. 24b
(1) bestemmer, at manglende indlevering af oversættelserne medfører patentets
ophør. I overensstemmelse med Art 24b (2) kan ansøger konvertere sit
EF-patent til et europæisk
patent inden udløbet af 2 års fristen i art.
24a(3).
De nationale kontorers rolle
EF-patentansøgninger skal kunne
indleveres hos de nationale kontorer. Ansøgere kan dog frit
vælge at
indlevere ansøgninger direkte til EPO. På vegne af EPO og på anmodning fra
ansøger
kan nationale kontorer i medlemslande, der ikke har et EPO-sprog
som officielt sprog, udføre
nyhedsundersøgelser for EPO. Medlemslande, der
har et EPO-sprog som nationalt sprog, og som i
dag udfører arbejde for EPO,
kan udføre arbejde med nyhedsundersøgelser for EPO. Derudover
skal de
nationale kontorer spille en rolle i forhold til videnformidling.
Gebyrer
Årsgebyrerne for EF-patentet fordeles med 50% til EPO og 50% til
medlemslandenes patentkon-
torer. Patentkontorernes andel fordeles mellem
disse efter en distributionsnøgle, der fastsættes af
Rådet.
Distributionsnøglen skal baseres på en vifte af rimelige og relevante
kriterier. Kriterierne
bør afspejle patentaktiviteter og markedets
størrelse.
Revisionsklausul
Fem år efter meddelelse af det første
EF-patent vil Kommissionen fremlægge en rapport om EF-
patentsystemets
funktion, hvori Kommissionen vil foreslå eventuelle nødvendige ændringer.
Af andre centrale ændringer i forhold til Kommissionens forordningsforslag kan
fremhæves:
Meddelelse af tvangslicenser
Det reviderede forslag til
forordning lader det stå åbent, om Kommissionen eller EF-patentretten skal
have kompetence til at meddele tvangslicenser, art. 21-22.
Genoprettelse af
rettigheder