Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spm. om eksportstøtte, konkurrenceforvridning, til udenrigsministeren Kopi til fødevareministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Udskriftsvenlig version
 
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
8. maj 2003
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 24. april 2003 (Alm. del –
bilag 891) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 69.



2
Folketingets Europaudvalg
Den 8. maj 2003
FVM 050
 
Folketingets Europaudvalg har med skrivelse af 24. april 2003 (alm. del - bilag 891)
udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål:  
Spørgsmål 69
'Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet fredag den 4. april 2003 -
oversende  et  notat,  der  redegør  for  forskellen  mellem  EU's  eksportstøtte  og  den
amerikanske eksportkreditordning for så vidt angår den markedsforvridende konse-
kvenser.'
Svar
Der henvises til vedlagte notat.  





3
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
9. kontor
J.nr.: 1997-660-0001
Den 6. maj 2003
Notat vedr.  EU´s eksportstøtte og den amerikanske eksportkre-
ditordning for så vidt angår  de markedsforvridende konsekven-
ser.
Formålet  med  EU´s  eksportstøtte  på  landbrugsområdet  er  at  udligne  forskellen  i
produktionsomkostningerne mellem EU og  verdensmarkedet. Restitutionerne kan
differentieres  efter  anvendelse  eller  bestemmelsessted.  Restitutioner  kan  også  an-
vendes til at regulere markedet internt i Fællesskabet.
Ifølge EU´s regnskabsafslutning for 2001 androg udgifterne til eksportstøtte
3.400,6 mio. €, hvilket udgør et fald på 4.401,6 mio. € i forhold til regnskabsafslut-
ningen 1995.
Eksportstøtte 1995-2001 (regnskabstal)
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000
200
1
Eksportstøtte i mio. €
7.802,2
5.705,0
5.883,9
4.826,3
5.572,8
5.646,2
3.40
Andel af budget (søjle I)
22,9 %
15,1 %
14,6 %
12,5 %
14,1 %
14,0 %
8,1
De amerikanske eksportkreditordninger på landbrugsområdet består af 4 forskellige
garantiordninger:
-
GSM-102 Export Credit Guarantee Program
-
GSM-103 Intermediate Credit Guarantee Program
-
Supplier Credit Guarantee Program
-
Facility Credit Guarantee Program
GSM-102 Export Credit Guarantee program
Denne garantiordning indebærer, at det  amerikanske landbrugsministerium (USDA)
yder garantier, der muliggør kreditgivning i importlandet til importøren, som der-
med kan betale den amerikanske eksportør af landbrugsvarer.



4
En eksportkredit garanteret under GSM-102 programmet dækker en kreditperiode
på  op  til  3  år.  Ordningen  er  målrettet  med eksport  til  lande,  hvor  det  ellers  ville
være svært at opnå lignende kredit.  
I 2001 udgjorde denne garantiordning ifølge USDA 4,5 mia. $.
Supplier Credit Guarantee Program
Denne  garantiordning  indebærer,  at  USDA   yder  garantier  direkte  til  amerikanske
eksportører i forbindelse med deres kreditgivning til udenlandske importører.
Garantiordningen dækker en kreditperiode på op til 180 dage. Den væsentlige for-
skel på denne ordning og ovennævnte GSM-102 er modtageren af USDA's garanti.
(henholdsvis en amerikansk bank og en amerikansk eksportør).  
I 2001 udgjorde denne garantiordning 466 mio. $.
GSM-103 Intermediate Export Credit Guarantee Program
Denne  garantiordning  fungerer  som  GSM-102,    idet  USDA  yder  en  garanti,  der
muliggør kreditgivning i importlandet til importøren. GSM-103 dækker en kreditpe-
riode på op til 10 år. I 2001 udgjorde denne garantiordning 188 mio. $.
Facility Credit Guarantee Program
Under  denne  garantiordning  tilbyder  USDA  garanti  til  amerikanske  banker,  der
yder kredit til amerikanske eksportører. Det særlige ved denne garantiordning er, at
garantierne skal omhandle eksport af amerikanske varer, der vil bidrage til forbed-
ring af infrastrukturen i det importerende land.  
Der er for denne garantiordning ikke specificeret nogen tidsramme for kreditperio-
den. I 2001 udgjorde denne ordning 225 mio. $.
For alle de amerikanske garantiordninger  gælder, at betingelserne for de konkrete
kontrakter suverænt aftales mellem den amerikanske eksportør og den udenlandske
importør.  Kreditvilkårene  er  som  oftest  baseret  på  konkurrencedygtige  LIBOR
(London Inter-Bank Offered Rate) rente-niveau.
USDA  anser  de  ovenfor beskrevne  eksportkreditordninger  for at  være  rent kom-
mercielle.  Den  amerikanske  holdning  er,  at ordningerne  ikke  har  eksportsubsidie-
rende karakter eller på anden måde udgør statslig eksportstøtte.
5
USDA legitimerer garantiordningerne med, at de bruges til at opmuntre og støtte
udviklingen af samhandel mellem USA og resten af verdenen, og i særdeleshed den
fattigere del af verden.

6
De markedsforvridende konsekvenser af henholdsvis EU´s eksportstøtte og
de amerikanske eksportkreditordninger.
OECD har analyseret offentligt støttede eksportkreditordninger på landbrugsområ-
det1. I 'Agriculture, Food and Fisheries' (OECD, 2001) . vurderer OECD, at eks-
portkreditordninger på landbrugsområdet virker markedsforstyrrende, og i stigende
grad benyttes i samhandlen med landbrugsvarer.
OECD´s data viser ydermere, at eksportkreditprogrammer ofte virker som et effek-
tivt støtteelement for de enkelte lande. I 2001 udgjorde det akkumulerede garantibe-
løb  for  de  amerikanske  eksportkreditordninger  knapt  5,4  mia.  $.  OECD  studiet
viser, at særlig markedet for hvede lejlighedsvis synes påvirket af brugen af eksport-
kreditter. Det påvises i denne forbindelse, at amerikansk anvendelse af eksportkre-
ditter for hvede lejlighedsvis har hævet prisniveauet i USA.  
Ydermere  sår  OECD's  studie  tvivl  om  USA's  påstand,  at  eksportkreditordninger
kan  hjælpe  lande  uden  eller  kun  med  begrænsede  økonomiske  muligheder  for  at
købe  fødevarer  på  verdensmarkedet.  OECD  konkluderer,  at  for  fattige  fødevare-
importerende lande er eksportkreditprogrammer uholdbare. For det første gør disse
programmer intet for at afhjælpe det importerende lands finansielle situation.
Tværtimod sættes landet i et yderligere  afhængighedsforhold (OECD anbefaler i de
sammenhænge i stedet fødevarehjælp i ren gaveform i henhold til FACs retnings-
linjer2).  For  det  andet  viser  OECD's  talmateriale,  at  halvdelen  af  importlandene
udgøres af OECD-lande, og kun en meget lille andel af eksportkreditprogrammerne
anvendes til fordel for lande, som virkelig kunne drage nytte af fødevareimport ved
anvendelse af lave finansieringsomkostninger i form af garanteret lav kredit i den
ene eller anden form.  
OECD studiet fastslår dog, at den relativt begrænsede anvendelse af eksportkredit-
programmer  i  forhold  til  størrelsen  af  verdensmarkedet  for  landbrugsvarer  ikke
ændrer den konklusion, at enhver enkeltstående transaktion, der gøres til genstand
for  offentligt støttede eksportkreditprogrammer på vilkår, der er mere favorable
end privat finansiering er markedsforvridende, idet sådanne tvinger konkurrenter til
at  sænke priserne eller finde alternativ afsætning.  
 
1
Paragraf 10.2 af WTO's landbrugsaftale indebærer, at WTO's medlemmer er forpligte-
de til søge enighed om internationale discipliner for ydelse af eksportkreditter på landbrugsom-
rådet. I overensstemmelse hermed er der siden Uruguayrundes afslutning gennemført studier af
eksportkreditters virkemidler og virkninger og ført forhandlinger om fælles retningslinier i
OECD. Et udkast til retningslinier forelå i 2001, men det har ikke været muligt at opnå enighed
herom.
2
`Food Aid Convention.


7
I forhold til eksportstøtten påpeger OECD 3, at eksportstøtte på landbrugsområdet
primært påvirker verdensmarkedet for mælk  og mælkeprodukter samt EU´s interne
marked. OECD har også peget på, at ændringer i verdensmarkedspriser eller valu-
takurser hurtigt kan medføre ændringer i  den effekt, som eksportstøtte har på ver-
densmarkedet for landbrugsvarer. OECD slår dog fast, at eksportsubsidier generelt
er blandt de mest skadelige handelspolitiske virkemidler
Det skal bemærkes, at ved WTO's ministerkonference i Doha besluttede ministre-
ne, at WTO-forhandlingerne om reduktion med henblik på udfasning af eksport-
støtte skulle omfatte alle former for eksportsubsidier. Regler for ydelse af eksport-
kreditter på landbrugsområdet er således omfattet af de igangværende WTO-
forhandlinger

3
OECD: “Agricultural Outlook 2002-2007', (2002) “Agriculture and Trade Liberalisation'
(2002) og “Agricultural Policies in OECD Countries: A positive Reform Agenda' (2002).