Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde økofin 13/5 2003 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

2. maj 2003

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 13. maj 2003 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. maj 2003

12 NHB

Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. maj 2003

 

1. Foreløbigt forslag til Fællesskabets

budget for 2004 side 2

2. De overordnede økonomisk-politiske

retningslinier side 5

3. Stabilitets- og vækstpagten

  1. Vurdering af det opdaterede stabilitets-

    program for Østrig side 9

    4. Pensioner: Mandat for EPC’s videre arbejde side 14

    5. Beskæftigelsesretningslinier for 2003 side 16

    (Bidrag følger)

    6. Den Internationale Finansieringsfacilitet side 17

    7. Finansielle tjenesteydelser

  2. Pensionsfonde side 19

    8. Moms

  3. Fradragsret og grænseoverskridende

tilbagebetaling side 23

9. (Evt.) Skattepakken side 29

10. Italiensk anmodning om rådsbeslutning

efter Traktatens artikel 88(2) side 31

11. Brug af statistiske data til fastsættelse af

fordelingsnøglen for kapitalindskud

i Den Europæiske Centralbank (A-punkt) side 33

 

 

 

Dagsordenspunkt 1: Foreløbigt forslag til Fællesskabets budget for 2004

1. Baggrund

Kommissionen vil præsentere det foreløbige forslag til EU's budget for 2004. Rådets første egentlige behandling (1. læsning) af forslaget finder sted d. 16. juli 2003.

2. Indhold

2004-budgettet fastlægges ud fra de udgiftslofter (finansielle perspektiver), som blev fastsat af Det Europæiske Råd i København i december 2002 for 2004-2006 i lyset af 10 nye landes tiltræden d. 1. maj 2004, jf. tabel 1. I denne forbindelse oprettedes en ny udgiftskategori 8 til midlertidige kompensationer til tiltrædelseslandene. Rådet og Europa-Parlamentet har efterfølgende bekræftet resultatet fra København ved en aftale, som blev indgået d. 7 april 2003. April-aftalen indebærer desuden en opjustering af den samlede ramme i 2004-2006 for interne politikker på 530 mio. euro (2004-priser), heraf 55 mio. euro i 2004, som formelt set kun relaterer sig til rammen for EU-15, men som i praksis formentlig vil fungere som en forhøjelse af den samlede ramme for EU-25, jf. tabel 1.

Kommissionen fremlægger på ECOFIN et forslag til 2004-budgettet for såvel EU-15 som for tiltrædelseslandene. De samlede udgiftslofter for EU-25 i 2004 udgør 115,4 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 111,3 mia. euro i betalingsbevillinger, jf. tabel 1. Rådet og Parlamentet har til hensigt at søge en samlet aftale om budgettet for EU-25 under samrådet ved Rådets 2. læsning i november. Dog kan Rådet og Parlamentet af juridiske årsager kun vedtage budgettet for EU-15 indenfor budget-2004-proceduren, som afsluttes med Parlamentets 2. læsning i december 2003. Budgettet for de 10 tiltrædelseslande vil formelt blive vedtaget i marts/april 2004 som et tillægs- og ændringsbudget til 2004-budgettet.

Forslaget til budget-2004 er det første, som i fuld udstrækning præsenteres i overensstemmelse med princippet om aktivitetsbaseret budgettering, hvorefter budgettet opdeles på aktivitetsområder på tværs af udgiftskategorier. Som led i den aktivitetsbaserede budgettering præsenterede Kommissionen på ECOFIN d. 7. marts 2003 sin Årlige Politiske Strategi med politiske prioriteter for det kommende år, hvori de forventede hovedlinier i budgetforslaget for 2004 ligeledes blev angivet.

Kommissionen anfører 3 hovedprioritetsområder for 2004: 1. Udvidelsen med de 10 tiltrædelseslande, 2. Stabilitet (øget stabilisering af forholdet til EU’s naboer og effektiv forvaltning af Unionens ydre grænser) samt 3. En bæredygtig økonomi.

Af strategien fremgår det videre, at Kommissionen i kategori 1, landbrug, kan ventes at foreslå en margen under udgiftsloftet på ca. 1,1 mia. euro for såvel EU-15 og EU-25. For kategori 2, strukturfonde, vil Kommissionen indbudgettere et beløb svarende til lofterne i 2004, idet lofterne her udgør aftalte udgiftsmål.

Kommissionens forslag til en margen for kategori 3, interne politikker, kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at Rådet og Europa-Parlamentet i april måned – det vil sige efter Kommissionens fremlæggelse af sin Politiske Strategi for 2004 i marts – aftalte en opjustering af de finansielle perspektiver for interne politikker, jf. ovenfor. Kommissionen har endnu ikke indikeret, hvordan det ekstra råderum på 55 mio. euro i 2004 vil blive håndteret.

Revisionen af de finansielle perspektiver ændrer ikke lofterne for kategori 4, eksterne politikker, i 2004-2006, jf. tabel 1. Dog flyttes udgifter til Tyrkiet fra kategori 4 til 7, førtiltrædelsesstøtte, og udgifter til Malta og Cypern afholdes efter udvidelsen via andre udgiftskategorier. Dette betyder et ekstra årligt råderum i kategori 4 på ca. 200 mio. euro. Kommissionen har d. 11 marts 2003 fremsat en meddelelse med forslag til en ny EU-politik overfor de af Unionens nye nabolande efter udvidelsen, som ikke umiddelbart har udsigt til EU-medlemskab. Kommissionen angiver i sin Politiske Strategi at ville anvende det ekstra råderum i 2004 til især disse lande, herunder primært Balkan og Middelhavslandene. Kommissionen ventes at foreslå en kategori 4-margen på 86 mio. euro.

For kategori 5, administrative udgifter, vil Kommissionen sandsynligvis kun foreslå en lille margen, da det anføres, at institutionerne forsat har ekstraudgifter til forberedelsen af udvidelsen.

På trods af optagelsen af de 10 nye lande ændrer revisionen af de finansielle perspektiver ikke lofterne for kategori 7, førtiltrædelsesstøtte, i 2004-2006, jf. tabel 1. Kommissionen ventes at foreslå stigende støtte til de resterende kandidatlande, Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet, som aftalt på Det Europæiske Råds møde i København. Den foreslåede margen ventes at udgøre ca. 1,8 mia. euro.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens præsentation af det foreløbige budgetforslag til EU's budget for 2004 har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Seneste forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt et notat forud for, at ECOFIN d. 7. marts 2003 vedtog Rådets prioriteter for EU’s 2004-budget.

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2: De overordnede økonomisk-politiske retningslinier

Baggrund

Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det helt centrale element i samordningen af den økonomiske politik i EU.

Det Europæiske Råd drøftede på sit forårsmøde i Bruxelles arbejdet mod Lissabon-målsætningerne, herunder hovedlinjerne for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2003. Denne drøftelse skete på baggrund af forberedelsen i GAERC samt blandt andet et oplæg fra ECOFIN med hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2003 (det såkaldte "key issues paper").

På baggrund af drøftelsen på forårstopmødet har Kommissionen udarbejdet et udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der med beslutningen i december 2002 om at strømline de økonomiske samarbejdsprocesser fremover vil blive formuleret for en 3-årig periode. Dog vil der årligt være mulighed for at tilpasse retningslinjerne, navnlig vedr. de makroøkonomiske og finanspolitiske emner.

På ECOFIN den 13. maj 2003 ventes der en første – generel – drøftelse af Kommissionens forslag.

EFC og EPC vil derefter drøfte Kommissionens udkast og forelægge dette for ECOFIN den 3. juni 2003. Det reviderede udkast forelægges derefter Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni og ventes herefter vedtaget af ECOFIN.

Indhold

Kommissionens udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer indeholder generelle retningslinjer samt landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer henvender sig til alle medlemslandene. Inden for denne generelle ramme retter de landespecifikke retningslinjer anbefalinger til de enkelte medlemslandes offentlige finanser, arbejdsmarked samt produktmarkeder og overgangen til videnbaseret økonomi. I Kommissionens udkast er der for første gang specifikke anbefalinger til euroområdet.

Generelle anbefalinger

Kommissionen konstaterer, at den økonomiske udvikling i EU har været svag i 2002 og at indikatorer peger på en fortsat svag vækst i 2003, i lyset af den usikre situation for verdensøkonomien.

På baggrund af den økonomiske udvikling bemærker Kommissionen at det er vigtigt at de økonomiske politikker understøtter tilliden og dermed bidrager til vækst og beskæftigelse og udvider vækstpotentialet på mellemlangt sigt. Dette er også nødvendigt for at føre Lissabon-strategien ud i livet.

Med henblik herpå opstiller Kommissionen generelle anbefalinger til medlemsstaterne om, at

  1. sikre en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik, især ved at opnå og fastholde offentlige finanser tæt på balance eller i overskud samt at undgå en konjunkturmedløbende finanspolitik
  2. fremme beskæftigelse ved at reformere overførselsindkomstsystemer og mindske regulering af arbejdsmarkederne med henblik på at skabe bedre incitamenter til at tage arbejde, herunder at gøre tilrettelæggelsen af arbejdet mere fleksibel og i højere grad at lade løndannelsen tager hensyn til forskelle i produktivitet og regionale arbejdsmarkedsbetingelser
  3. øge konkurrence på markederne for varer og tjenesteydelser, implementere handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i 2005 og handlingsplanen for risikovillig kapital i 2003, forbedre vilkårene for iværksættere ved blandt andet at nedbringe administrative byrder, fremme investering i viden og innovation, ved forbedrede rammebetingelser for forskning og udvikling, fremme af adgang til og brug af IT samt forbedre kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og oplæringssystemer
  4. sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, ved at nedbringe den offentlige gæld, samt at reformere pensionssystemerne med henblik på at indrette dem så de er robuste over for den demografiske udvikling, samt at tilskynde længere tilknytning til arbejdsmarkedet
  5. fremme social samhørighed, herunder at støtte til tilbagestående regioner i EU fokuseres effektivt på investeringer i human kapital samt infrastruktur
  6. fremme af miljømæssig bæredygtighed, ved blandt andet at reducere subsidier, afgiftsundtagelser og andre initiativer med en uhensigtsmæssig incitamentspåvirkning, fremme markedsbaserede instrumenter samt at leve op til forpligtelserne under Kyoto-aftalen.

Specifikke anbefalinger til euroområdet

Kommissionen vurderer overordnet, at hovedudfordringerne for euroområdet er at tilvejebringe et balanceret makroøkonomisk policy-mix, at tage hånd om inflationsforskellene mellem euro-landene, samt at styrke koordineringen af den økonomiske politik.

Vedr. den makroøkonomiske politik anbefaler Kommissionen, at pengepolitikken, finanspolitikken samt lønstigningerne bør tilrettelægges således, at de er i overensstemmelse med prisstabilitet og behovet for at øge tilliden hos forbrugere og virksomheder både på kort og mellemlangt sigt.

Vedr. inflationsforskellene anbefaler Kommissionen at øge konkurrencen på produkt- og kapitalmarkederne, forbedre arbejdsmarkedets funktion blandt andet ved at nedbryde barrierer til løn-fleksibilitet og tilskynde geografisk mobilitet.

For så vidt angår styrkelse af koordinationen af den økonomiske politik anbefaler Kommissionen at forbedre analysen og drøftelserne af den økonomiske situation og krav til den økonomiske politik, forbedre informationsudveksling om forventede tiltag så vidt det er muligt, styrke den eksterne repræsentation af euroområdet samt styrke de eksisterende procedurer for samarbejde vedr. strukturreformer.

Landespecifikke anbefalinger til Danmark

Kommissionen vurderer, at hovedudfordringerne for Danmark er at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i lyset af det stigende antal ældre samt at fremme konkurrence i visse sektorer og forbedre effektiviteten i den offentlige sektor.

For så vidt angår arbejdsmarkedet anbefaler Kommissionen Danmark at øge incitamenterne til arbejdsmarkedsdeltagelse og senere tilbagetrækning, blandt andet ved at gennemføre skattereformen og ved at overveje yderligere tiltag til at stramme rådighedsreglerne og reducere marginalskatterne indenfor en sund finanspolitisk ramme.

Vedr. de offentlige finanser anbefales Danmark at sikre kontrol med de offentlige udgifter på alle niveauer således, at de flerårige mål for væksten i det offentlige forbrug overholdes.

For så vidt angår styrkelsen af konkurrencen anfører Kommissionen, at konkurrencen i Danmark er svag i en række sektorer, navnlig i energi, bolig- og bygge-sektorerne samt for ikke-internationalt handlede tjenesteydelser, og at en styrkelse af konkurrencen vil kunne bidrage til at sænke prisniveauet og øge produktiviteten. Kommissionen anbefaler derfor at forstærke bestræbelserne på at øge konkurrencen i sektorer hvor konkurrencen er utilstrækkelig.

Kommissionen anbefaler endvidere Danmark at fortsætte bestræbelserne på at effektivisere den offentlige sektor, blandt andet ved at forbedre rammerne for at øge konkurrencen, at benytte benchmarks for den offentlige sektor samt at øge brugen af offentlige udbud.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

 

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for de økonomiske politikker er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU, der nødvendigvis må gennemføres på fællesskabsplan.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier 2003 i forbindelse med orienteringen vedr. "key issues paper" forud for ECOFIN den 7. marts 2003, og om den orienterende debat vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer 2003 forud for ECOFIN den 12. februar 2003.

Dagsordenspunkt 3: Stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af det opdaterede stabilitetsprogram for Østrig

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.

Hovedparten af stabilitets- og konvergensprogrammer for 2002 blev behandlet på ECOFIN den 21. januar og 18. februar 2003. Det østrigske stabilitetsprogram var forsinket på grund af nyvalg. På ECOFIN-rådsmødet den 13. maj 2003 behandles derfor det opdaterede stabilitetsprogram for Østrig.

Stabilitetsprogram for Østrig

En ny østrigsk regering blev dannet den 28. februar 2003. Det østrigske stabilitetsprogram er udarbejdet på basis af den nye regerings program, idet statsbudgettet for 2003 endnu ikke var vedtaget ved udarbejdelsen af stabilitetsprogrammet.

Den østrigske regerings finanspolitik skal sikre, at det offentlige budget er tæt på balance på mellemlang sigt. Blandt de planlagte tiltag er en pensionsreform, som skal forbedre holdbarheden af de offentlige finanser, strukturelle reformer på udgiftssiden, der skal nedbringe de offentlige udgifter fra 2004 og frem, samt en skattereform, der skal sænke skattetrykket.

I 2002 resulterede den økonomiske afmatning i, at de offentlige udgifter steg mere end ventet, især som følge af øgede sociale udgifter. Desuden blev to mindre stimuleringspakker gennemført med henblik på at øge den økonomiske aktivitet. De øgede udgifter blev dog delvist modgået af en streng gennemførelse af det offentlige budget, hvor besparelser især fandt sted på rentebetalinger og løn- og administrationsudgifter.

De offentlige udgifter forventes at stige svagt som andel af BNP i 2003, især på grund af udbetalinger til ofre for oversvømmelserne i 2002 og virkningerne af de to stimuleringspakker. Derefter, fra 2003 og frem til 2006 forventes offentlige besparelser på i alt ca. 2,2 pct. af BNP. Sammen med en faldende rentebyrde forventes de offentlige udgifter samlet set reduceret med 2,6 pct. af BNP fra 2003 og 2007, jf. tabel 1.a. Besparelserne skal især ske gennem reformer af den offentlige administration, herunder reduktioner i antallet af ansatte, ny fordeling af ansvarsområder mellem provinserne og de lokale myndigheder, en pensionsreform og en reform af de sociale fonde.

På indtægtssiden betød den økonomiske afmatning et faldende skatteprovenu i 2002. I 2003 forventes indtægterne at falde yderligere, baseret på en forventning om fortsat lav økonomisk vækst. Fra 2003 til 2006 forventes de offentlige indtægter ydermere at falde med 1,7 pct. af BNP, især som følge af en skattereform med en samlet virkning på 1,3 pct. af BNP, jf. tabel 1.a.

Tabel 1.a. Makroøkonomiske nøgletal for Østrig

Offentlige finanser, pct. af BNP

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Offentlige indtægter

52,3

51,5

51,1

50,8

49,5

49,4

49,4

Offentlige udgifter (inkl. renter)

52,0

52,1

52,4

51,6

51,0

50,5

49,8

Renter (netto)

3,8

3,7

3,6

3,5

3,4

3,3

3,2

Primær budgetsaldo

4,1

3,2

2,3

2,7

1,9

2,2

2,8

Budgetsaldo

0,3

-0,6

-1,3

-0,7

-1,5

-1,1

-0,4

Offentlig gæld

67,3

67,8

67,0

65,1

63,8

62,1

59,7

Forventningerne til 2003-2005 er væsentligt nedjusteret i forhold til det forrige stabilitetsprogram, fra balance eller mindre overskud til nu et underskud på 1,3 pct. af BNP i 2003, 0,7 pct. af BNP i 2004 og 1,5 pct. af BNP i 2005, hvor skattereformen planlægges fuldt ud gennemført. Derefter forventes det offentlige budget konsolideret til et underskud på 1,1 pct. af BNP i 2006 og 0,4 pct. af BNP i 2007.

Den offentlige gæld i forhold til BNP udviste en markant stigning i 2001 og 2002, hovedsageligt som følge Eurostats afgørelser om klassificering af gæld i disse to år. De to omklassificeringer betød en gældsstigning på i alt 6,6 pct. af BNP. Den offentlige gæld som andel af BNP ventes at falde med i alt 4,0 pct. af BNP frem til 2005, hvilket er væsentligt mindre end forventet i det forrige stabilitetsprogram, hvor man i samme periode forventede et fald på 7,5 pct. Den nominelle vækst i BNP og den primære budgetsaldo forventes i omtrent lige høj grad at bidrage til det forventede fald i den offentlige gæld.

Tabel 1.b. Makroøkonomiske nøgletal for Østrig

Øvrige nøgletal

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Real BNP-vækst i pct.

0,7

0,9

1,4

2,0

2,5

2,5

2,4

Arbejdsløshed i pct.

3,6

4,1

4,1

4,0

3,8

3,7

3,6

Inflation i pct. (HICP)

2,5

1,7

1,6

1,8

1,7

1,6

1,6

Outputgap

-

-0,3

-1,0

-1,0

-0,6

-0,1

0,3

Konjunkturrenset budgetsaldo

-

-0,4

-0,9

-0,4

-1,3

-1,1

-0,5

Den planlagte skattereform vil, som nævnt, have en samlet virkning på indtægtssiden på 1,3 pct. af BNP og består af to faser. Den første fase vil udgøre ca. 0,5 mia. euro netto og skal være gennemført ved indgangen til 2004 og indebærer bl.a. skattelettelser for lav- og mellemindkomster gennem øget personfradrag, gunstigere beskatningsregler for ikke-børsnoterede selskaber og skatteomlægninger til beskatning af energi og brændstoffer. Anden fase med yderligere skattesænkninger skal gennemføres i 2005 og udgør ca. 2,5 mia. euro netto. Samlet ventes reformen at betyde et fald i skattebyrden fra 44,3 pct. i 2003 til ca. 42,9 pct. i 2007.

Det kommende udgiftspres forårsaget af en aldrende befolkning er en stor udfordring for pensionssystemet i Østrig på mellemlang sigt. Man sigter mod en reform af pensionssystemet i 2004, som skal sikre langsigtsholdbarheden af de offentlige finanser ved at fastfryse pensionsudgifterne til det nuværende niveau som andel af BNP.

Blandt hovedelementer i den påtænkte pensionsreform er:

  1. Gradvis stigende overensstemmelse mellem indbetalinger og udbetalinger.
  2. Aldersgrænsen for tidlig tilbagetrækning skal øges gradvist, med 4 måneder i 2004, 6 måneder i 2005 og 8 måneder i hvert af årene 2006-2009.
  3. Den årlige stigning i dækningsgraden nedsættes fra 2 pct.-point til 1,78 pct. point, således at det tager 45 år at opnå 80 pct. dækningsgrad mod tidligere 40 år.
  4. Pensionsbidraget fra offentligt ansatte øges med 1 pct. point.
  5. Pensionsalderen øges i den offentlige sektor.
  6. Ældre, der forbliver på arbejdsmarkedet, belønnes og tidlig tilbagetrækning medfører fradrag i pensionsudbetalingerne.

Derudover beskrives en række gennemførte og planlagte strukturpolitiske initiativer, bl.a. fortsættelse af privatiseringen af statslige virksomheder. På arbejdsmarkedet er målet fuld beskæftigelse og især øget beskæftigelse blandt ældre. For at fastholde ældre på arbejdsmarkedet skal indirekte arbejdsgiveromkostninger sænkes for ældre arbejdstagere med op til 10 pct. point for ansatte over 60 år. Derudover skal en række tiltag medvirke til gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt.

Kommissionen ventes overordnet at vurdere, at det opdaterede stabilitetsprogram er delvist i overensstemmelse med adfærdskodeksen for stabilitets- og vækstpagten.

Fsva. budgetsaldoen i 2002 ventes Kommissionen, under hensyntagen til den budgetmæssige virkning af sidste års oversvømmelser, at vurdere, at denne er tæt på balance. De forventede budgetsaldi for 2003-2007 i stabilitetsprogrammet ventes derimod vurderet til kun delvist at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og Kommissionen ventes at vurdere, at den østrigske finanspolitiske strategi er blevet mærkbart mindre ambitiøs. Kommissionen ventes at påpege, at den underliggende budgetsaldo i 2003, 2005 og 2006 ikke er tæt på balance og at den underliggende budgetsaldo kun i årene 2004 og 2007 konsolideres med mindst 0,5 pct. af BNP. Endvidere ventes Kommissionen at vurdere, at budgetsaldoen først vil være tæt på balance i 2007. På dette grundlag ventes Kommissionen derfor at vurdere, at Østrig først opfylder stabilitets- og vækstpagten fuldt ud i 2007. Kommissionen ventes at vurdere, at de underliggende makroøkonomiske antagelser er realistiske og at der er tilstrækkelig sikkerhedsmargin til at undgå uforholdsmæssig høje underskud i hele programperioden.

Kommissionen ventes endvidere at vurdere, at nedbringelsen af den offentlige gæld, som følge af opskrivninger af Eurostat i 2001 og 2002, er væsentligt forsinket i forhold til det forrige stabilitetsprogram, om end gælden er faldende gennem hele programperioden.

Kommissionen ventes at fremhæve, at de væsentlige strukturelle besparelser, som sammen med skattereformen er et led i den nye finanspolitiske strategi, vil have positive virkninger på udgiftssiden på både kort og langt sigt. Kommissionen ventes ligeledes at fremhæve, at den nationale stabilitetspagt og dens krav om årlige overskud på 0,75 pct. af BNP i de østrigske "Bundesländer", bør forlænges udover den nuværende aftale, der rækker frem til 2004. Aftalen er midlertidigt suspenderet som følge af oversvømmelserne i 2002.

Kommissionen ventes at fremhæve, at den planlagte skattereform sammen med de mindskede arbejdsgiverbidrag kan medvirke til at gøre udbudssiden mere vækstorienteret. Kommissionen ventes dog at nævne visse betænkeligheder ved skattereformen, herunder at den bør følges op med stærkere tiltag på udgiftssiden, at den vil medvirke til at gøre skattesystemet mindre gennemsigtigt samt at skattereformen risikerer at virke konjunkturmedløbende, især i 2005, hvor der ventes fuld kapacitetsudnyttelse. Endvidere ventes Kommissionen at fremhæve risikoen for, at de planlagte besparelser på udgiftssiden ikke fuldt ud realiseres, især de besparelser, der følger af den planlagte pensionsreform.

Kommissionen ventes at stille sig positivt overfor den planlagte pensionsreform og fremhæve, at hovedelementerne i denne vil bidrage væsentligt til at sikre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet. Kommissionen ventes dog også at fremhæve, at de i programperioden planlagte budgetunderskud ikke er i overensstemmelse med behovet for at sikre holdbare offentlige finanser og at der derfor er behov for at konsolidere den underliggende budgetsaldo så hurtigt som muligt med henblik på en væsentlig reduktion af den offentlige gæld.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabilitetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske politik, der gennemføres på fællesskabsplan.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om dette års opdaterede stabilitetsprogram for Østrig.

Dagsordenspunkt 4: Pensioner: Mandat for EPC’s videre arbejde

1. Baggrund

På sit møde i Bruxelles 21. marts 2003 hilste Det Europæiske Råd den fælles Råds/Kommissionsrapport om tilstrækkelige og holdbare pensioner velkommen, herunder dens fokus på behovet for økonomisk holdbarhed for at sikre tilstrækkelige pensioner i lyset af befolkningernes aldring. Endvidere henstillede det til medlemslandene at gennemføre yderligere reformer af pensionssystemerne, herunder at øge beskæftigelsen blandt ældre.

Herudover opfordrede Det Europæiske Råd til fortsat anvendelse af den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet og til evaluering i 2006 af de reformer medlemslandene gennemfører, herunder også i de nye medlemslande. Endvidere opfordrede det til videreførelse af den etablerede praksis med samarbejde mellem Den Økonomisk-politiske Komité (EPC) og Komitéen for Social beskyttelse (SPC).

Vedrørende medlemsstaterne udarbejdelse af stabilitets- og konvergensprogrammer opfordrede Det Europæiske Råd til at øge fokus på vurdering af den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

2. Indhold

I forbindelsen med Rådsmødet (ECOFIN) 7. marts 2003 bad Rådet EPC om at udarbejde en kort notits vedrørende EPC’s yderligere arbejde på pensionsområdet til forelæggelse på Rådsmødet (ECOFIN) 13. maj. Rådet (ECOFIN) opfordrede EPC til at udnytte den store interesse i pensionsområdet til at fokusere på holdbarhedsmæssige aspekter af pensionssystemer. ECOFIN den 13. maj 2003 ventes at vedtage et mandat til EPC for EPC’s videre arbejde med pensioner og finanspolitisk holdbarhed i lyset af befolkningens aldring.

Indtil nu har arbejdet i EPC på pensionsområdet primært koncentreret sig om økonomisk holdbarhed. Det ventes, at ECOFIN’s mandat til EPC til yderligere arbejde på området vil ligge i forlængelse heraf. Især ventes det, at arbejdet med fremskrivninger fortsættes og intensiveres. Fremskrivninger vedrørende befolkningens størrelse, arbejdsstyrken og offentlige udgifter, herunder til sundhed og ældrepleje, og indtægter er centrale i forhold til at vurdere effekten af befolkningernes aldring på de offentlige finanser og til at vurdere holdbarheden af pensionssystemerne.

Herudover ventes det, at mandatet lægger op til en videreførelse af arbejdet med udvikling af indikatorer for finanspolitisk holdbarhed.

Endelig ventes det, at mandatet vil lægge op til yderligere arbejde i retning af at styrke vurderingen af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, som rapporteret i medlemslandenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.

ECOFIN ventes at anmode EPC om i november 2003 at fremlægge en fremskridtsrapport om EPC’s arbejde med pensioner og finanspolitisk holdbarhed i lyset af befolkningens aldring.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Mandatet har i sig selv ingen statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Arbejdet finder sted inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og bygger dermed på en decentraliseret tilgang, der med udgangspunkt i en gensidig erfaringsproces skal hjælpe medlemslandene til gradvis at udvikle deres egen politik.

5. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Dette konkrete mandat har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådets og Kommissionens rapport om pensionssystemer blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (beskæftigelses- og socialpolitik) den 6. marts og ECOFIN den 7. marts 2003.

 

Dagsordenspunkt 5: Beskæftigelsesretningslinier for 2003

Bidrag følger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 6: Den Internationale Finansieringsfacilitet

 

Baggrund og indhold

UK har i Coreper anmodet om at få punktet på dagsordenen og forventes at foretage en generel præsentation af initiativet.

Den britiske finansminister Gordon Brown og udviklingsminister Clare Short offentliggjorde den 23. januar 2003 forslaget om at etablere en International Finance Facility (IFF). Gordon Brown introducerede allerede i november 2002 initiativet for den danske finansminister, og i et brev af den 28. januar anmodede han og Clare Short den danske udenrigsminister om støtte til initiativets videre udvikling. Forslaget er derudover blevet præsenteret ved G7-mødet (finansministre) i Paris den 21. - 22. februar, ved Verdensbankens og IMF’s forårsmøder i starten af april og ved OECD-DAC højniveaumødet den 23. april 2003. Forslaget forventes også at blive drøftet på G8-topmødet i Evian den 1. – 3. juli 2003, hvor udviklingsfinansiering er et af fem fokusområder.

Formålet med IFF er at fordoble den globale udviklingsbistand fra USD 50 mia. til USD 100 mia. om året frem til 2020. Verdensbankens vurderinger forud for Monterrey-konferencen i 2002 angav, at dette bistandsniveau er påkrævet for at nå årtusindmålsætningerne. Aktuelle løfter om øget bistand fra Europa og USA vil kun øge niveauet med ca. USD 12 mia.. Det er det yderligere finansieringsbehov på USD 35-40 mia., som forslaget retter sig mod. Ifølge oplægget skal de øgede midler tilvejebringes gennem optagelse af obligationslån på de internationale markeder på basis af donorernes tilsagn om betalinger over de efterfølgende 15 år. Overførslerne til udviklingslandene skal ske gennem eksisterende multi- og bilaterale kanaler med en tidshorisont på 4-5 år i henhold til de enkelte donorers ønsker. Det forudses, at IFF skal eksistere frem til år 2020, mens donorerne skal betale på obligationsydelserne i yderligere 15 år. Forslaget vil ikke isoleret set resultere i additionelle bistandsmidler, men kan betragtes som en form for fremskyndet udviklingsbistand finansieret af lån optaget af donorlandene.

Der ventes på ECOFIN en præsentation fra UK af forslaget, efterfulgt af en generel drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i denne sag.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af selve denne drøftelse. Et evt. bidrag fra Danmark vil skulle ske inden for eksisterende budgetrammer.

Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Dagsordenspunkt 7: Finansielle tjenesteydelser: Pensionsfonde

Baggrund og indhold

ECOFIN vedtog den 5. november 2002 uden debat en fælles holdning til

direktivforslaget om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Europa-Parlamentet har efterfølgende vedtaget nogle mindre ændringsforslag

til den fælles holdning. Det græske EU-formandskab har som led i 2. høring af Europa-Parlamentet tilkendegivet overfor Europa-Parlamentet, at Rådet måtte forventes at kunne tilslutte sig disse ændringer, eftersom disse vurderedes at ligge indenfor rammerne af den fælles holdning.

På ECOFIN den 13. maj 2003 ventes en endelig vedtagelse af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

Direktivforslagets overordnede indhold er på den ene side regler om pensionsordningernes virkefelt og på den anden side regler om tilsynsmyndighedernes beføjelser. Formålet med direktivforslaget er,

  1. at sikre beskyttelse af medlemmerne af "firmapensionsordninger" blandt andet ved at fastsætte detaljerede regler om information, men også gennem reglerne om kravene til hensættelser og investeringer
  2. at sikre, at fordelene ved anvendelse af den fælles valuta opnås,
  3. at udbyderne af pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt, og
  4. at der kan ske gensidig anerkendelse af pensionsordninger og udbydere.

Forslagets hjemmel er traktatens art. 47, stk. 2, art. 55 og art. 95, og det

kan vedtages i henhold til fremgangsmåden i traktatens art. 251 om fælles

beslutningstagen.

Direktivforslaget er udtryk for en minimumsharmonisering på området.

Forslaget indgår i handlingsplanen for de finansielle markeder.

For så vidt angår Danmark er det primære anvendelsesområde for direktivet de ordninger, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (lovbekendtgørelse nr. 659 af 7. august 2002).

Firmapensionskasserne organiserer ansatte på en virksomhed i en til formålet oprettet pensionskasse. Livsforsikringsselskaber og tværgående

pensionskasser, der organiserer de øvrige arbejdsmarkedspensionsordninger, er omfattet af livsforsikringsdirektiverne og falder i henhold til art. 2

derfor uden for nærværende direktiv. Det enkelte medlemsland kan dog vælge, at arbejdsmarkedspensionsordninger i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser bliver omfattet af nærværende direktivforslag. Direktivet er udformet således, at det på de centrale områder ikke afviger væsentligt fra livsforsikringsdirektiverne, hvorved der er tilstræbt en sikring imod konkurrenceforvridning mellem samme type ordninger under forskellige direktiver.

De samlede aktiver i firmapensionsordningerne udgør for tiden 1-2 % af de samlede aktiver i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Direktivforslaget indeholder specifikt blandt andet regler om regnskabsaflæggelse og detaljerede regler om information til medlemmerne om deres pensionsordning, om tilsynsmyndighedernes opgaver og pligter i relation til tilsynet med de af direktivet omfattede pensionsordninger, om opgørelsen af tekniske hensættelser og om solvens.

Reglerne om opgørelsen af de tekniske hensættelser bygger på et forsigtighedsprincip d.v.s., at de aktuarmetoder, som den pågældende pensionskasse anvender ved opgørelsen af hensættelserne skal anvendes med forsigtighed. Der er i et vist omfang mulighed for, at de enkelte lande kan opfylde forsigtighedsprincippet ved at fastsætte nærmere regler af mere kvantitativ art.

Direktivforslaget indeholder endvidere regler for placeringen af de midler,

der skal modsvare forpligtelserne overfor medlemmerne. Udgangspunktet for placeringsreglerne er et generelt forsigtighedsprincip. De enkelte lande kan imidlertid fastsætte yderligere regler for placeringen af midlerne med henblik på at sikre afkast og likviditet.

Endelig rummer direktivforslaget regler om adgang til at udøve grænseoverskridende virksomhed. Udgangspunktet er i denne sammenhæng, at

principperne om hjemlandstilsyn gælder. Da de lovgivningsmæssige og overenskomstmæssige rammer for pensionsordninger varierer meget fra land til land, skal tilsynsmyndighederne i værtslandene underrette tilsynsmyndighederne i hjemlandet om relevante retsregler, der måtte have

betydning for ordningerne og for tilsynet med disse. Samtidig er tilsynet

med overholdelsen af disse særlige relevante retsregler tillagt værtslandets

kompetente myndigheder. Værtslandets kompetente myndigheder skal underrette hjemlandets tilsynsmyndighed om eventuelle overtrædelser af de omhandlede retsregler. Hjemlandets tilsynsmyndighed skal herefter træffe passende foranstaltninger overfor den pågældende ordning.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har efterfølgende vedtaget nogle mindre ændringsforslag til den fælles holdning. Det græske EU-formandskab har som led i 2. høring af Europa-Parlamentet tilkendegivet overfor Europa-Parlamentet, at Rådet måtte forventes at kunne tilslutte sig disse ændringer, eftersom disse vurderedes at ligge indenfor rammerne af den fælles holdning.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ifølge de betragtninger, der ledsager forslaget, bør medlemslandene bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres sociale sikringssystemer. Forslaget berører således ikke medlemslandenes pensionssystemer.

Efter Kommissionens opfattelse kan målene om etablering af en retlig EU-ramme for arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene og kan derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens art. 5, bedre gennemføres på EU-plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet efter Kommissionens opfattelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Gældende dansk ret

Direktivforslaget berører som udgangspunkt kun firmapensionskasser, der er reguleret ved lovbekendtgørelse nr. 659 af 7. august 2002 om tilsyn med firmapensionskasser. Forslagets vedtagelse vil indebære, at lov om tilsyn med firmapensionskasser på enkelte områder skal ændres. Det skal bemærkes, at medlemslandene kan bestemme, at pensionsordninger med mindre end 100 medlemmer eller pensionsmodtagere ikke skal være omfattet af direktivet. Dette vil for Danmarks vedkommende medføre, at langt den overvejende del af de eksisterende firmapensionskasser ikke vil være omfattet af direktivet.

Høring

Direktivforslaget har været drøftet på specialudvalgsmøde den 7. februar 2001. Forslaget har endvidere været sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder. Der har ikke været indvendinger mod forslagets overordnede sigte.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført vil forslagets vedtagelse indebære ændringer af lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 7. august 2002.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemføres forslaget, vil solvenskravene til de bestående firmapensionsordninger alt andet lige blive forøget med ca. 300 mio. kr. Da der hos samtlige bestående firmapensionskasser allerede foreligger en vis solvensmæssig overdækning, vil det forøgede minimumssolvenskrav generelt kunne rummes inden for den eksisterende overdækning.

Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Grundnotat er oversendt til Europaudvalget den 16. januar 2001.

Forslaget har tidligere været forelagt Europa-udvalget den 2. maj til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 7. maj 2001, den 1. juni 2001 til orientering som opfølgning på ECOFIN den 7. maj 2001, den 12. oktober 2001 til orientering forud for ECOFIN den 16. oktober 2001 samt den 31. maj 2002 til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 4. juni 2002, hvor der blev opnået politisk enighed.

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 8: Moms: Fradragsret og grænseoverskridende tilbagebetaling

Formandskabets fremskridtsrapport vedrørende moms – fradragsret og grænseoverskridende fradragsret (Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til ordningen for fradrag af merværdiafgift og forslag til Rådets forordning (EF) om de for anvendelsen af direktiv 98/xxx/EF nødvendige kontrolforanstaltninger, foranstaltninger vedrørende refusionssystemet og foranstaltninger vedrørende administrativt samarbejde KOM/98/0377 endelig udg.)

(Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til ordningen for fradrag af merværdiafgift og forslag til Rådets forordning (EF) om de for anvendelsen af direktiv 98/xxx/EF nødvendige kontrolforanstaltninger, foranstaltninger vedrørende refusionssystemet og foranstaltninger vedrørende administrativt samarbejde KOM/98/0377 endelig udg.)

1. Baggrund

Baggrund for Kommissionens oprindelige forslag fra 1998

Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977, kunne landene ikke enes om harmoniserede momsfradragsregler for personbiler samt hotel- og restaurantydelser. Der har siden været flere forgæves forsøg på harmonisering på dette område.

Kommissionen foreslog i 1998 en ændring til sjette momsdirektiv, der dels skal sikre en mere ensartet anvendelse af merværdiafgiftssystemet når det gælder fradragsret for motorkøretøjer mv., logi, mad og drikkevarer og dels at modernisere den ordning, der efter 8. momsdirektiv anvendes ved tilbagesøgning af moms betalt i andre medlemslande (dobbeltforslaget). Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 93, der kræver enstemmighed.

På ECOFIN den 4. juni 2002 vedtoges en rådskonklusion, hvorved det danske formandskab forpligtedes til at arbejde på forslaget og fremlægge en fremskridtsrapport inden udgangen af året.

Formandskabet fremlagde en fremskridtsrapport på ECOFIN den 5. november 2002. Rapporten blev vedtaget med en henstilling om, at Fiskalgruppen skulle arbejde videre med forslaget og rapportere tilbage til ECOFIN inden den 1. juni 2003. Det er denne rapportering, som det græske formandskab forelægger ECOFIN nu. Der lægges op til, at ministrene skal diskutere det videre arbejde – først og fremmest modernisering af tilbagesøgningsordningen.

2. Formål og indhold

Indholdet af Kommissionens forslag fra 1998

Formålet med forslaget er dels at sikre en mere ensartet anvendelse af merværdiafgiftssystemet og dels at modernisere ordningen.

Forslaget blev fremsat i 1998 og er et dobbeltforslag bestående af to dele. Den ene del er et forslag om harmonisering af EU-landenes momsfradragsregler (1) og den anden del er en modernisering af 8. momsdirektiv (ordningen om momstilbagesøgning) (2).

Ad. 1:

For så vidt angår harmonisering af EU-landenes momsfradragsregler, foreslår Kommissionen en harmonisering af momsfradragsreglerne for personbiler samt hotel- og restaurantydelser. Kommissionen foreslår en harmonisering til 50% fradragsret. Dette betyder, at flere lande skal sætte deres fradragsret ned, mens andre – herunder Danmark – skal sætte fradragsretten op. Idet Danmark i dag ikke har fradragsret på personbiler (bortset fra en delvis fradragsret på leasing af biler), samt 25% på hotel- og restaurantydelser, vil forslaget betyde et provenutab på ca. 700 mio. kr. efter skat.

Det bemærkes, at Danmark har en særlig ordning vedrørende små varebiler (under 3 t), som også berøres af forslaget. I dag er der ingen fradrag ved indkøb af en lille varebil, medmindre denne anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt (for så er der fuldt fradrag). Til gengæld er der fuld fradragsret for bilens driftsomkostninger uanset om denne kun anvendes delvist erhvervsmæssigt.

Ad. 2:

For så vidt angår modernisering af 8. momsdirektiv eller ordningen om tilbagesøgning af moms foreslår Kommissionen en grænseoverskridende momsfradragsret. Den nuværende tilbagesøgningsordning går ud på, at momsregistrerede virksomheder kan søge moms betalt i et andet EU-land tilbage fra det pågældende EU-land. Det vil sige, at f.eks. en dansk vognmand kan ansøge de tyske myndigheder om tilbagebetaling af den tyske moms, som han f.eks. har betalt på diesel indkøbt i Tyskland. Kommissionens forslag om at indføre en grænseoverskridende momsfradragsret betyder, at den danske vognmand vil kunne fratrække den tyske dieselmoms i sit danske momsregnskab, og efterfølgende vil der ske en overførsel fra de tyske myndigheder til Danmark.

Endvidere vil forslaget medføre, at i det omfang der er forskel på medlemslandenes fradragsret, skal virksomheden anvende sit "hjemlands" fradragsregler. I dag er det eksempelvis de tyske momsfradragsregler, der er afgørende for, hvilket beløb Tyskland tilbagebetaler til den danske vognmand. Forslaget betyder, at de danske fradragsregler bliver afgørende for den danske vognmands fradrag i sit danske momsregnskab af den tyske moms.

Det faktum, at virksomheden skal anvende sit "hjemlands" fradragsregler vil reducere incitamenterne for grænsehandel på eksempelvis leasingområdet, idet en dansk virksomhed, som leaser biler fra Tyskland til danskere vil skulle anvende de danske fradragsregler, når virksomheden fratrækker den tyske moms i sit danske momsregnskab.

Forslaget om grænseoverskridende fradragsret vil føre til, at udenlandske forretningsdrivende fremover kan få afløftet moms af hotel- og restaurationsydelser med hjemlandets afløftningssats, der i mange tilfælde vil være større end den danske, som er 25%. Da den danske stat i sidste ende skal refundere den afløftede moms, vil der blive et statsligt provenutab. Det skønnes at være i størrelsesordenen 105 mill. kr. Der er stor usikkerhed på skønnet.

Derudover vil incitamenterne til at lease bil i Tyskland blive reduceret. Dermed vil flere biler blive leaset i Danmark, hvorved der vil opstå et merprovenu fra øgede momsindtægter. Størrelsen af merprovenuet kan kun vanskeligt opgøres, da det statistiske materiale på området er sparsomt. Forudsættes der at være ca. 1.000 biler, der er leaset i Tyskland af danskere, kan forslaget under nogle forenklede antagelser føre til, at ca. 200 biler fremover vil blive leaset i Danmark frem for i Tyskland. Det vil indbringe et merprovenu på ca. 1 mill. kr.

Samlet er de statsfinansielle konsekvenser således et provenutab på godt 105 mill. kr. inkl. adfærd. Dertil kommer et samlet tab for erhvervene, hvorved det samfundsøkonomiske tab bliver i størrelsesordenen 155 mill. kr.

Hidtidigt forhandlingsforløb

Der har været brugt mest tid på del 2 om grænseoverskridende fradragsret. Fiskalgruppen har som alternativ til Kommissionens forslag set på forskellige forslag fra medlemslandene til at forbedre og effektivisere de nuværende tilbagebetalingsregler. Nogen farbar vej har dog ikke vist sig.

Der har været brugt mindre tid på del 1 om harmonisering af fradragsretten, idet det opfattes som et vanskeligt politisk spørgsmål på grund af store provenumæssige konsekvenser for flere medlemslande.

ECOFIN vedtog 4. juni 2002 en konklusion, der opfordrer til videre arbejde med forslaget med henblik på en fremskridtsrapport inden årets udgang. Det skyldes et pres fra især Østrig for at nå frem til regler vedrørende fradragsret for moms af grænseoverskridende billeasing, så det, jf. Kommissionens forslag, bliver hjemlandets fradragsregler, der bliver afgørende for omfanget af fradragsret for moms af udgifter afholdt i andre EU-lande.

Det danske formandskab fremlagde et samlet kompromisforslag, der overordnet ændrer Kommissionens forslag på 2 måder:

  1. Forslaget om en fælles fradragssats på 50 % for moms af udgifter vedrørende personbiler samt hotel- og restaurant ændres til en ordning, hvorefter landene selv kan bestemme, om – og i givet fald med hvor meget – der skal ydes momsfradrag.
  2. Vedrørende grænseoverskridende momsfradragsret indføres der – i stedet for den papirbaserede løsning efter Kommissionens forslag – en edb-baseret løsning parallel med ordningen, som ECOFIN har vedtaget for moms af e-handel.

Ad. 1:

Baggrunden for kompromisforslaget skal ses i lyset af, at der fortsat er store vanskeligheder ved at nå til enighed om en harmonisering på området personbiler samt hotel- og restaurantydelser, at "stand still" klausulen har givet flere lande vanskeligheder og at bilaterale drøftelser med Kommissionen har vist, at den prioriterer "a single place of registration"/"one-stop-shop" (i det indre marked bør en momsregistreret virksomhed kun have én momsmyndighed at henvende sig til, selvom virksomheden driver handel i flere EU-lande) højere end en harmonisering af fradragsret for personbiler m.v.

I kompromisforslaget har man opgivet at harmonisere fradragsretten, som foreslået af Kommissionen. I stedet foreslås en fleksibel ordning, som betyder at medlemslandene vil kunne opretholde sine nuværende fradragsregler på personbiler, hotel- og restaurantydelser. Medlemslandene vil altså både kunne bibeholde, hæve eller sænke deres fradragsret på dette særlige område, såfremt de nationalt bestemmer sig herfor. Direktivændringen medfører dermed ingen forpligtelser, men frihed for medlemsstaterne til selv at bestemme.

I praksis ophæves en "stand still" klausul i 6. momsdirektivs artikel 17 stk. 6 (omhandlende fradragsretten), som har betydet, at medlemslandenes fradragsret har været "låst", således at fradragsretten kun kunne sættes op, men ikke sænkes.

Ad. 2:

I forbindelse med SLIM-projektet (enklere lovgivning for det indre marked) nedsatte Kommissionen en arbejdsgruppe, der skulle overveje forskellige forenklingstiltag. Denne gruppe påpegede bl.a. nødvendigheden af en forenkling af 8. momsdirektivs momstilbagesøgningsprocedure, idet proceduren er tung og besværlig for erhvervslivet.

Forslaget om modernisering af 8. momsdirektiv består i en grænseoverskridende fradragsret. Denne grænseoverskridende fradragsret er et skridt på vejen til "a single place of registration"/"one-stop-shop", og har derfor høj prioritet hos Kommissionen.

Både medlemslandene og dele af erhvervslivet (se høringen) var betænkelige ved Kommissionens oprindelige forslag, idet man forudså, at kravet om at virksomhederne skulle sende en genpart af sine momsfakturaer til andre landes momsmyndigheder, ville medføre nye former for administrative byrder.

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag lægger det nuværende kompromisforslag op til en løsning med elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemslandene; dette letter administrationen for erhvervslivet sammenlignet med Kommissionens forslag. En elektronisk løsning vil kunne baseres på den ordning for e-handel, som Rådet allerede har vedtaget.

3. Gældende dansk ret

De gældende regler for momsfradrag findes i 6. momsdirektivs art. 17, og i momslovens kap. 9 (§§ 37 – 42). Reglerne om momstilbagebetaling findes i 8. momsdirektiv samt i momslovens kap. 10 (§ 45) og momsbekendtgørelsens kap. 8 (§§ 28 – 32).

4. Retsgrundlaget

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.

5. Høring

Kommissionens oprindelige dobbeltforslag

Skatteministeriet modtog 10 høringssvar til Kommissionens oprindelige dobbeltforslag. Svarene gengives kort nedenfor:

Danhostel, Danmarks Rederiforening og Landbrugsrådet har ingen bemærkninger.

og har ingen bemærkninger.

Horesta: Støtter forslagene. Finder det diskriminerende, at der er forskel på fradragssatserne mellem omkostningsgrupperne. Fradrag på 50% af momsen ved indkøb af logi, mad og drikkevarer bør udvides til 100% ved indkøb af streng erhvervsmæssig karakter.

Støtter forslagene. Finder det diskriminerende, at der er forskel på fradragssatserne mellem omkostningsgrupperne. Fradrag på 50% af momsen ved indkøb af logi, mad og drikkevarer bør udvides til 100% ved indkøb af streng erhvervsmæssig karakter.

Turismens Fællesråd: Støtter forslagene.

Støtter forslagene.

Danske Vognmænd: Er bekymret for at tilbagebetalingsproceduren i forslaget vil medføre administrative vanskeligheder for virksomhederne.

Er bekymret for at tilbagebetalingsproceduren i forslaget vil medføre administrative vanskeligheder for virksomhederne.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: Ingen bemærkninger til forslaget om 8. momsdirektiv. Finder det vigtigt, at momsharmoniseringen sker på et grundlag, der ikke skaber konkurrenceforvridning mellem landene.

Ingen bemærkninger til forslaget om 8. momsdirektiv. Finder det vigtigt, at momsharmoniseringen sker på et grundlag, der ikke skaber konkurrenceforvridning mellem landene.

Dansk Handel & Service: Ingen bemærkninger til forslaget om 8. momsdirektiv. Finder det vigtigt med momsharmoniseringen, men også at der fastlægges en fælles anvendelse/fortolkning af fradragsreglerne.

Ingen bemærkninger til forslaget om 8. momsdirektiv. Finder det vigtigt med momsharmoniseringen, men også at der fastlægges en fælles anvendelse/fortolkning af fradragsreglerne.

Foreningen af Danske Eksportvognmænd: Støtter de to forslag, men er bekymret for at kravet om at sende genpart af momsfaktura til skattemyndighederne i andre lande vil medføre nye former for administrative byrder for virksomhederne.

Støtter de to forslag, men er bekymret for at kravet om at sende genpart af momsfaktura til skattemyndighederne i andre lande vil medføre nye former for administrative byrder for virksomhederne.

Advokatsamfundet: Mener ikke, at der er tilstrækkelige administrative lettelser i forslaget vedr. 8. momsdirektiv til, at man finder, at der er særligt tvingende grunde til at støtte forslaget. Man afventer hellere Kommissionens samlede revision af hele momssystemet.

Mener ikke, at der er tilstrækkelige administrative lettelser i forslaget vedr. 8. momsdirektiv til, at man finder, at der er særligt tvingende grunde til at støtte forslaget. Man afventer hellere Kommissionens samlede revision af hele momssystemet.

Kompromisforslaget

Kompromisforslaget har ikke været i høring.

6. Nærhed og proportionalitet

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med disse principper.

7. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Ad. 1:

Det nuværende kompromisforslag har som udgangspunkt ingen provenumæssige konsekvenser, idet Danmark kan bibeholde sine nuværende fradragsregler på personbiler, hotel- og restaurantydelser. Det betyder, at det store provenutab, der fulgte Kommissionens oprindelige forslag, bortfalder.

Såfremt Danmark mod forventning ikke kan bevare sin særlige ordning for små varebiler, vil det give et årligt statsligt provenutab på ca. 35 mill. kr. efter skat. Heraf et tab på 40 mill. kr. ved ændring af afløftningsretten for anskaffelsesmoms og et merprovenu på 5 mill. kr. som følge af ændringen i afløftningsretten for driftsmoms. Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Ad. 2:

Forslaget om grænseoverskridende fradragsret vil som tidligere nævnt give et tab for statskassen på godt 105 mill. kr. inkl. adfærd. Dette skøn er dog behæftet med stor usikkerhed.

8. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil kræve en ændring af momsloven fsva. de regler, der gælder for tilbagesøgning af moms efter 8. momsdirektiv.

9. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. november 2002.

 

 

 

Dagsordenspunkt 9: (Evt.) Skattepakken

ECOFIN skal på rådsmødet den 13. maj 2003 muligvis drøfte udkastet til aftale med Schweiz om rentebeskatning i fortsættelse af Rådets møder den 11. december 2002 og 21. januar 2003, hvor der blev opnået politisk enighed om skattepakken, samt den 7. og 19. marts, hvor der blev opnået en supplerende politisk enighed om skattepakken blandt alle medlemslande på nær ét.

1. Baggrund og indhold

Der er redegjort for indholdet af det foreliggende forslag til rentebeskatningsdirektiv og udkast til aftale med Schweiz og de andre tredjelande i de kommenterede dagsordener vedrørende ECOFIN den 7. og 19. marts 2003.

Det foreliggende direktivforslag medfører, at EU-landene skal gennemføre direktivet som national ret inden 1. januar 2004 og anvende de ny nationale regler fra 1. januar 2005, under forudsætning af, at Schweiz samt Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino fra samme dato anvender regler svarende til direktivets i overensstemmelse med de aftaler, som EU efter enstemmig beslutning indgår med Schweiz og disse tredjelande, og at der er aftaler eller andre arrangementer, hvorefter EU-landenes relevante tilknyttede områder fra samme dato foretager automatisk informationsudveksling eller opkræver kildeskat med provenudeling. Senest 30. juni 2004 skal Rådet ved enstemmighed afgøre, om disse forudsætninger er opfyldt, og i modsat fald skal Rådet ved enstemmighed beslutte en ny dato for anvendelsen af reglerne.

Udkastet til aftalen med Schweiz er baseret på følgende punkter:

  1. Kildeskat: Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger fra Schweiz til personer hjemmehørende i et EU-land med samme satser som kildeskatten for Belgien, Luxembourg og Østrig, dvs. 15 pct. de første tre år efter ikrafttrædelsen af aftalen, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct.
  2. Provenudeling: Schweiz skal overføre 75 pct. af provenuet af kildeskatten til det land, hvor rentemodtager er hjemmehørende, uden at røbe rentemodtagers identitet.

  3. Frivillig informationsudveksling: Schweiz vil tillade en procedure, hvor rentemodtager kan bemyndige den schweiziske betalingsagent til at indberette en rentebetaling til myndighederne i rentemodtagers hjemland, så der ikke opkræves kildeskat af betalingen i Schweiz.

  4. Revisionsklausul: Parterne vil forhandle om eventuelle ændringer af aftalen – under hensyn til den internationale udvikling.
  5. : Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger fra Schweiz til personer hjemmehørende i et EU-land med samme satser som kildeskatten for Belgien, Luxembourg og Østrig, dvs. 15 pct. de første tre år efter ikrafttrædelsen af aftalen, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct. : Schweiz skal overføre 75 pct. af provenuet af kildeskatten til det land, hvor rentemodtager er hjemmehørende, uden at røbe rentemodtagers identitet.

Schweiz forpligter sig til, at Schweiz og EU-landene skal udveksle oplysninger efter anmodning i sager om skattesvig og lignende for så vidt angår renter. I en fælles forståelse (Memorandum of Understanding) knyttet til aftalen er der enighed om, at Schweiz og de enkelte EU-lande efter vedtagelsen af rentebeskatningsdirektivet skal forhandle med henblik på at ændre deres bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler, så der indsættes regler om informationsudveksling efter anmodning i sager om skattesvig, der vedrører andre indkomster end renter.

Der er fortsat forhandlinger vedrørende Schweiz’ ønske om, at et EU-land ikke må opkræve kildeskat af udbytter samt renter og royalties, som et schweizisk selskab modtager fra et selskab i dette EU-land, ligesom Schweiz ikke må opkræve kildeskat af udbytter samt renter og royalties, som et selskab i et EU-land modtager fra et selskab i Schweiz, i overensstemmelse med bestemmelserne om afskaffelse af kildeskat på udbytter samt renter og royalties i henholdsvis EU’s moder-/datterselskabsdirektiv og skattepakkens rente-/royalty-direktiv.

Elementerne i Schweiz-aftalen skal også danne grundlag for aftalerne med de andre tredjelande.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der henvises til kommenteret dagsorden forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer af relevans for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

Der henvises til kommenteret dagsorden forud for ECOFIN den 3. december 2002, idet der ikke er sket nogen ændringer vedr. lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger.

4. Tidligere forelæggelse

Rentebeskatningsdirektivet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN den 19. marts 2003, hvor skattepakken blev forelagt m.h.p. forhandlingsoplæg.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 10: Italiensk anmodning om rådsbeslutning efter Traktatens artikel 88(2)

Italien har anmodet om, at ECOFIN igen den 13. maj 2003 - i forbindelse med Rådets behandling af skattepakken - tager stilling til et problem vedr. mælkekvoter i forhold til EU’s forbud mod statsstøtte.

1. Baggrund og indhold

På ECOFIN den 7. marts 2003 fremsatte Italien en anmodning om, at Rådet træffer en beslutning efter Traktatens artikel 88, stk. 2, om godkendelse af statsstøtteordning for italienske mælkeproducenter.

Italien har oplyst, at 23.399 mælkeproducenter har en gæld på ca. 650 millioner EUR til de italienske myndigheder vedr. superafgifter for overproduktion af mælk i forhold til EU’s mælkekvoter. Disse superafgifter påhviler de mælkeproducenter, som ikke overholder mælkekvoterne. Den italienske stat har betalt afgifterne til EU, men ikke opkrævet afgifterne hos mælkeproducenterne.

De italienske myndigheder ville eftergive mælkeproducenternes gæld mod, at de enkelte producenter betalte en skat på mindst 20 pct. af den pågældendes eftergivne gæld plus omkostninger. Italien ønskede, at Rådet traf beslutning efter Traktatens artikel 88, stk. 2, om godkendelse af denne statsstøtteordning for de italienske mælkeproducenter.

Det følger af Traktatens artikel 88, stk. 2, at hvis Kommissionen finder, at en støtte, som ydes af en stat eller med statsmidler, ikke er forenelig med fællesmarkedet, træffer den beslutning om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommisionen fastsætter. På begæring af en medlemsstat kan Rådet dog alligevel med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, skal betragtes som forenelig med fællesmakedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning.

På italiensk foranledning var sagen igen på dagsordenen på ECOFIN den 19. marts 2003, hvor der ikke kunne opnås støtte til den italienske anmodning om en rådsbeslutning efter Traktatens artikel 88, stk. 2. Herefter blev anmodningen behandlet på Det Europæiske Råds møde den 21. marts 2003, hvor sagen imidlertid igen blev afvist og henvist til løsning i Rådet.

Italien ventes nu at genfremsætte sin anmodning med henblik på rådsbeslutning på ECOFIN den 13. maj 2003. I forhold til den oprindelige anmodning om eftergivelse af de italienske mælkeproducenters gæld til den italienske stat ventes Italien nu at anmode om accept af en tilbagebetalingsordning, hvorefter de italienske mælkeproducenter tilbagebetaler den fulde gæld over en periode på maksimum 30 år uden at blive pålagt renter i tilbagebetalingsperioden.

2. Nærheds- og proportionalitet

Der er tale om en anmodning om Fællesskabets godkendelse af en statsstøtteordning, som nødvendigvis må foretages på fællesskabsniveau.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger

Italiens anmodning har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger for Danmark.

4. Tidligere forelæggelse

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 19. marts 2003. Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for Det Europæiske Råd den 21. marts 2003.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(A-punkt): Brug af statistiske data til fastsættelse af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank

Baggrund

Fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) er bestemmende for eurolandenes nationale centralbankers andel af ECB's kapital, deres andel af valutareserveaktiverne i ECB, deres andel af de nationale centralbankers indtægter i forbindelse med udførelsen af ESCB’s pengepolitiske opgaver, fordelingen af ECB's nettooverskud og
-tab samt deres stemmevægte i ECB's Styrelsesråd (Styrelsesrådet) i forbindelse med beslutninger, der træffes med kvalificeret flertal, jf. artikel 10.3 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (statutten). Fordelingsnøglen har endvidere betydning for beslutninger truffet i Det Generelle Råd om overgangsbestemmelser vedrørende ECB’s kapital, jf. statuttens artikel 48. Med hjemmel i artikel 48 er det besluttet, at EU-lande der ikke har indført euroen (på nuværende tidspunkt Danmark, Sverige og Storbritannien), skal indskyde 5 pct. af deres kapitalandel beregnet efter fordelingsnøglen. Danmarks kapitalandel udgør 1,6709 pct. af det samlede kapitalindskud på 5 mia. euro og Danmarks kapitalindskud, 5 pct. af dette, udgør 4.177.250 euro. En udvidelse af fordelingsnøglen med de nye lande efter EU’s udvidelse vil ligeledes have betydning for den automatiske udvidelse af ECB’s samlede kapital og forhøjelse af grænsen for de samlede valutareserveaktiver, som ECOFIN – på forslag fra ECB – blev enige om i november 2002.

I henhold til statuttens artikel 29.1 skal hver national centralbank tildeles en vægt i fordelingsnøglen, der er lig med summen af 50 pct. af det pågældende medlemslands andel af EU’s befolkning det næstsidste år forud for oprettelsen af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og 50 pct. af det pågældende medlemslands andel af EU’s bruttonationalprodukt i markedspriser, som opgjort de seneste fem år forud for det næstsidste år før ESCB’s oprettelse.

Ifølge statuttens artikel 29, stk. 3 skal disse vægte justeres hvert femte år. Kommissionen skal tilvejebringe de statistiske data til denne justering i overensstemmelse med regler vedtaget af Rådet efter fremgangsmåden fastsat i EF-traktatens artikel 107, stk.6.

Den oprindelige fordelingsnøgle blev fastsat af Styrelsesrådet den 9. juni 1998 på grundlag af data fra Kommissionen, der var i overensstemmelse med regler fastlagt i en rådsafgørelse vedtaget af Rådet den 5. juni 1998. I sin rådsafgørelse af 5. juni 1998 tog Rådet alene stilling til den oprindelige fordelingsnøgle, og tog dermed ikke stilling til fremtidige justeringer af fordelingsnøglen. Desuden var rådsafgørelsen baseret på den statistiske metodologi ESA-79, hvor man nu er overgået til ESA-95.

Der er således behov for en ny rådsafgørelse med henblik på, at den krævede femårlige tilpasning kan foretages i 2003. En ny rådsafgørelse er ligeledes påkrævet, for at de nødvendige justeringer og udvidelser af fordelingsnøglen i forbindelse med udvidelsen af EU med 10 nye lande kan foretages, herunder den automatiske udvidelse af ECB’s samlede kapitalindskud og forhøjelse af grænsen for valutareserveaktiver. Kommissionen har derfor, i overensstemmelse med fremgangsmåden i EF-Traktatens artikel 107, stk. 6, fremsat forslag til en ny rådsafgørelse om brug af statistiske data til fastsættelse af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank. Rådsafgørelsen vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af ECB og Europa-Parlamentet.

Indhold

Kommissionens forslag til rådsafgørelse fastsætter de regler, som Kommissionen skal følge, når den tilvejebringer de statistiske data til den næste og efterfølgende justeringer af fordelingsnøglen, enten som led i den regelmæssige justering hvert femte år eller efter optagelsen af nye nationale centralbanker i ESCB. Reglerne indeholder, i lighed med de hidtidige regler, en definition af de BNP- og befolkningsdata, der skal benyttes, en angivelse af, hvor de skal stamme fra samt en beskrivelse af beregningsmetoden. Forslaget bygger i vid udstrækning på Rådets afgørelse 98/382/EF af 5. juni 1998.

Som noget nyt er reglerne dog blevet udformet på en sådan måde, at der indføres en permanent ordning, der vil blive anvendt i forbindelse med fremtidige regelmæssige justeringer af fordelingsnøglen og i forbindelse med eventuelle udvidelser af EU:

  1. Forslaget til en ny rådsafgørelse indeholder derfor, i stedet for henvisninger til specifikke år, formuleringer analoge med statuttens artikel 29, stk. 1, som omhandler den første fordelingsnøgle. Vedrørende befolkningsdata foreslås således, at man benytter befolkningsdata fra det næstsidste år forud for det år, hvor fordelingsnøglen justeres. Vedrørende BNP-data foreslås, at man benytter BNP-data i løbende markedspriser fra de seneste fem år forud for det næstsidste år før det år, hvor fordelingsnøglen justeres.
  2. F.s.v.a. eventuelle udvidelser af EU vil forslaget til rådsafgørelse også kunne anvendes ved sådanne lejligheder. Det foreslås, at de statistiske data der benyttes ved en justering af fordelingsnøglen i forbindelse med nye medlemslande, skal være identiske med de data, der blev benyttet ved den seneste femårlige justering af fordelingsnøglen. Ved optagelsen af nye medlemslande i EU vil deres nationale centralbanker blive en del af ESCB og dermed indskydere og ejere af ECB's kapital, jf. statuttens artikel 28.2.

Hensigten er at undgå et behov for nye ændringer i de kommende år, undtagen i tilfælde af større ændringer af de nationale regnskabsstandarder og regnskabspraksis.

Forslaget tager derudover også hensyn til den seneste udvikling i den statistiske metodologi, navnlig Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS-95), der blev vedtaget af Rådet ved forordning 2223/96 af 25. juni 1996. Der er desuden taget hensyn til de efterfølgende ændringer heraf, indenfor rammerne af ENS-95.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Overgangen til ESA-95 fra ESA-79 kan medføre en mindre justering af Nationalbankens kapitalindskud i ECB ved kommende justeringer af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

En ændring af reglerne for brug af statistiske data til fastsættelse af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB må nødvendigvis gennemføres på fællesskabsniveau.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Hent tabel 1 - De finansielle perspektiver for EU's udgifter 2004-2006