Intern høringsrunde vedr. GATS-forhandlingerne
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
14. april 2003
Som lovet på Folketingets Europaudvalgs møde den 14. marts 2003 om for-
handlingerne om liberalisering af den internationale handel med tjenesteydel-
ser – GATS-forhandlingerne – vedlægges Udenrigsministeriets notat om den
interne høringsrunde vedrørende Europa-Kommissionens udkast til åbnings-
tilbud i GATS-forhandlingerne. Til yderligere underretning vedlægges uden-
rigsministerens talepapir fra samrådet.
2
NOTAT
Danmarks Eksportråd
Udenrigsministeriet
J.nr.:
97.A.40.4.a
Fra:
Handelspolitisk kontor
Dato:
11. april 2003
Emne:
Intern
høring
vedrørende
EU-
Kommissionens udkast til åbnings-tilbud
i GATS-forhandlinger
Baggrund
WTO's GATS-aftale fra 1994 er den første multilaterale og juridisk bindende aftale
om international handel med tjenesteydelser. Aftalen dækker handel med tjeneste-
ydelser i bred forstand baseret på en opdeling af servicesektoren i 12 undersektorer
(f.eks. liberale erhverv, telekommunikation, uddannelse, finansielle ydelser og trans-
port). Offentlige ydelser er undtaget fra aftalen, ligesom de enkelte WTO-lande selv
vælger, hvilke sektorer der skal omfattes af liberalisering.
Levering af tjenesteydelser opdeles efter aftalen i fire leveringsformer (såkaldte 'mo-
des'):
-
Grænseoverskridende levering (f.eks. telefonisk rådgivning eller international
transport)
-
Forbrug i udlandet (f.eks. turisme eller studieophold)
-
Handelsmæssig tilstedeværelse (f.eks. etablering af bankvirksomhed)
-
Midlertidig personbevægelse (f.eks. udstationering eller udsendelse af konsulen-
ter på kortere kontrakter).
På trods af det brede område, som aftalen dækker, er omfanget af konkrete liberali-
seringer som helhed relativt beskedent. Graden af dækning i de forskellige sektorer
varierer meget, og intet land har fuldt liberaliseret alle sektorer. Generelt bragte
Uruguay-Runden meget lidt ny liberalisering, idet mange lande blot valgte at binde
den eksisterende markedsadgang for udlændinge i en international aftale. Liberalise-
ringsniveauet i aftalen er derfor udtryk for, hvad det ved Uruguay-Rundens afslut-
ning var praktisk og politisk muligt at nå til enighed om. Danmark tog dog sammen
med EU relativt omfattende forpligtigelser i 1994.
Tjenesteydelsesforhandlingerne under GATS startede i 2000 med fastlæggelse af de
overordnede retningslinier. Med iværksættelsen af den ny frihandelsrunde i Doha i
november 2001 blev det fastlagt, at WTO's medlemslande skulle fremlægge krav til
hinanden om markedsadgang på tjenesteydelsesområdet senest den 30. juni 2002 og
tilbud om, hvad man kunne yde hinanden senest den 31. marts 2003. En ny han-
delsaftale på tjenesteydelsesområdet vil skulle findes i spændet mellem krav og til-
bud. Den endelige vedtagelse vil, som det er tilfældet med de øvrige emner i Doha-
3
Runden, ske som led i en pakkeløsning efter princippet om 'single undertaking'.
Runden skal ifølge Doha-ministererklæringen afsluttes inden udgangen af 2004.
Fra EU's side har man fremlagt krav til 109 WTO-medlemmer. Kravene er gradue-
rede efter kommerciel interesse og udviklingsniveau. De varierer fra kravene til
USA og Japan omhandlende næsten alle sektorer og restriktioner til kravene til de
mindst udviklede lande, hvor fokus er på få udvalgte sektorer af infrastrukturel be-
tydning: Telekommunikation, finansielle ydelser og transport. For så vidt angår de
mindst udviklede lande har målet med kravene i høj grad været at forsøge at ind-
drage disse i forhandlingsprocessen.
EU har til dato modtaget krav fra 30 lande. Kredsen af afsendere tæller såvel i-lande
som ulande, herunder særligt en række mellemindkomstlande i Sydamerika (Brasili-
en, Uruguay og Mexico) og i Asien (Hong Kong, Kina, Taiwan, Korea, Indien og
Pakistan). Indholdsmæssigt og omfangsmæssigt er kravene fra flere af disse mellem-
indkomstlande fuldt på højde med f.eks. kravene fra USA. Det er dog tvivlsomt,
om der i alle tilfælde ligger kommercielle interesser bag kravene. Kun få afrikanske
lande har stillet krav, ligesom mange mindre ulande ikke har deltaget aktivt i for-
handlingerne. Fra ulandenes side er der især blevet lagt vægt på øget markedsadgang
inden for mode 4 (midlertidig personbevægelse).
Udkast til åbningstilbud
Kommissionens udkast til EU's første tilbud i tjenesteydelsesforhandlingerne har form
af koncessionsliste med tilhørende MFN-undtagelser. I relation til Danmark lægger
tilbuddet op til følgende ændringer i forpligtigelser og liberaliseringsniveau.
Horisontale forpligtigelser (gældende for alle sektorer):
For så vidt angår mode 4 (midlertidig personbevægelse) indebærer tilbuddet yderligere
adgang for visse personkategorier samt adgang for service udbydere på kontrakt i visse
sektorer. Dertil kommer sproglige ændringer mhp. at øge læsbarheden af forpligtigel-
serne samt en række nye formuleringer. For berørte personkategorier indebærer til-
buddet, at der i medlemslandene ikke appliceres en nødvendighedstest eller lignende til
afdækning af, om der på arbejdsmarkedet findes ledige nationale borgere.
-
Fodnoten vedr. medlemslandenes ret til at definere længden af midlertidig op-
hold fjernes som følge af, at tilbuddet nu indeholder bestemte perioder for op-
hold for de enkelte personkategorier.
-
For medarbejdere, der overflyttes internt mellem to afdelinger i samme virk-
somhed ('inter-corporate transfers') præciseres opholdets længde (hhv. max. 3
år for ledere og specialister samt max. 12 måneder for trainees). Desuden tilby-
des adgang for en ny kategori af medarbejdere, der overflyttes som led i oplæ-
ring i virksomheden ('graduate trainees').
-
For forretningsbesøgende ('business visitors') gives adgang i 90 dage inden for
12 måneder.
-
For kontraktmedarbejdere ansat i en udenlandsk virksomhed ('contractual services
suppliers') udvides forpligtelserne til at omfatte flere sektorer, og desuden for-
længes den maksimale kontraktperiode fra 3 til 12 måneder og opholdsperioden
maksimalt fra 3 til 6 måneder. Servicekontrakten skal være vundet i åbent ud-
bud eller lign. Adgangen forudsætter universitetsgrad eller faglige / tekniske
4
kvalifikationer samt 3 års erfaring. Det er de enkelte medlemslande, som vurde-
rer en ansøgers kvalifikationer. I relation til Danmarks nuværende forpligtigelser
udstrækker tilbuddet liberaliseringen til at omfatte følgende sektorer: Advokater,
revisorer, reklamebranchen, videnskabelig og teknisk konsulentvirksomhed,
vedligeholdelse og reparation af udstyr, tolke samt miljøtjenesteydere.
-
Desuden gives der adgang for en ny kategori af kontraktmedarbejdere med
selvstændig erhvervsvirksomhed ('independent professionals'). Vedkommende
skal have en kontrakt med en EU virksomhed vundet gennem åbent udbud el-
ler lign. Den maksimale kontraktperiode er 12 måneder, og opholdsperioden er
maksimalt 6 måneder. Adgangen forudsætter universitetsgrad eller fagli-
ge/tekniske kvalifikationer samt 6 års erfaring. Det er de enkelte medlemslande,
som vurderer en ansøgers kvalifikationer. I relation til Danmark indebærer til-
buddet liberalisering af følgende sektorer: Arkitekt-, ingeniør-, computer-, ma-
nagement- og tolkeydelser.
Sektor-specifikke forpligtigelser:
-
Advokater: Markedsadgangen udvides fra at omfatte juridisk rådgivning om tredje-
lands- og international ret til at omfatte alle typer af juridiske ydelser, hvor advoka-
ten / advokatfirmaet er kvalificeret (dvs. hele CPC 861). De danske restriktioner på
hhv. mode 1, mode 3 og mode 4 ændres, således at der kræves dansk juridisk ek-
samen for at opnå dansk licens. Der er p.t. ikke licenskrav til kontraktmedarbejdere
(CSS-EJP).
-
Revisorer ('accounting og auditing services'): For 'accounting services' slettes nationali-
tetskravet og erstattes med et bopælskrav på nationalbehandling.
-
Apotekere: Definitionsmæssige ændringer (detailhandel med farmaceutiske produk-
ter) samt specificering af kriterier for licens til apotekervirksomhed (behovstesten).
-
Computerrelaterede ydelser: Forpligtigelserne tages på mere generelt (mindre specifice-
ret) niveau (CPC84), idet den teknologiske udvikling har gjort det svært at skelne
mellem de tidligere undersektorer. Desuden indeholder forslaget en forståelse af li-
beraliseringens omfang.
-
Ejendomsmæglere: Nationalitetskravet slettes og erstattes med et bopælskrav på nati-
onalbehandling.
-
Tolke og translatører: Nationalitetskravet slettes og erstattes med et bopælskrav på
nationalbehandling.
-
Post- og kurerydelser: Post- og kurerydelser inkluderes i EU's tilbud i overensstemmel-
se med klassifikationsforslag fra EU. Der opretholdes mulighed for licenssystemer
til dækning af befordringspligten. Endvidere undtages brevpost under 350 gr. (om-
fattet af eneret).
-
Telekommunikation: Tilbuddet indeholder én ny ydelse: 'Enhanced / value-added
facsmile services'.
-
Distribution: For så vidt angår detailhandel specificeres kriterierne for tilladelse til
oprettelse af varehuse (behovstesten).
-
Miljøtjenesteydelser: Tilbuddet er baseret på EU's klassifikationsforslag. Desuden in-
kluderes forpligtigelser på 'noise and vibration abatement'.
-
Finansielle ydelser: For bankvirksomhed slettes den danske restriktion på adgang til
handel på Fondsbørsen.
-
Søtransport: Tilbuddet indeholder EU's tilbud fra 1996, som blev trukket tilbage, da
de forlængede søtransportforhandlinger brød sammen – dvs. international trans-
port, adgang til havneydelser på ikke-diskriminerende vilkår, hjælpetjenester samt
multimodal transport. Hertil kommer adgang til feeder services af egen internatio-
5
nal last og flytning af egne tomme containere. Fri adgang til feeder service omfatter
dog kun 5 EU-lande, herunder DK.
-
Lufttransport: Tilbuddet indeholder liberalisering af to nye områder: 'Ground hand-
ling' og 'Airport management'.
-
Landtransport: For så vidt angår 'intercity bussing services' slettes det danske natio-
nalitetskrav. Der bevares dog bopælskrav for ledere. Endvidere specificeres kriteri-
erne for at få autorisation.
Områder, hvor tilbuddet ikke lægger op til ændringer:
Tilbuddet indeholder ikke nye forpligtigelser for uddannelses-, sundheds-, sociale og
audiovisuelle ydelser. Således bevares også et dansk nationalitetskrav for universitets-
professorer. For så vidt angår køb af fast ejendom og MFN-undtagelserne for nordisk
samarbejde røres der heller ikke ved danske forbehold. Endelig er der ingen ændringer
i de fælleseuropæiske restriktioner, der dels begrænser tredjelandes adgang til subsidier,
dels tillader private / offentlige monopoler inden for en række forsyningspligtsydelser.
Udkastet var forventet endeligt fastlagt på møde i Artikel 133-komitéen den 28. marts
2003, men dette blev udskudt til komitéens efterfølgende møde den 16. april.
Høring af Beach Club-kredsen for tjenesteydelser
EU's tilbud og GATS-forhandlingerne har på basis af et konsultationsdokument fra
Kommissionen været genstand for drøftelser i Beach Club-kredsen for tjenesteydelser.
Der har i Beach Club-kredsen været generel opbakning til forhandlingerne og det dan-
ske forhandlingsmandat som udtrykt i den seneste rapport fra Beach Club-kredsen. I
relation til konsultationsdokumentet fremkom følgende bemærkninger:
-
FTF har udtrykt skepsis overfor yderligere liberalisering af audiovisuelle ydelser og
offentlig uddannelse. Endvidere vedr. mode 4 finder man, at den danske Green
Card-ordning ikke bør bindes i GATS, ligesom danske krav til faglige kvalifikatio-
ner samt løn og ansættelsesvilkår fortsat bør gælde.
-
Dansk Kunstnerråd har udtalt sig mod liberalisering af audiovisuelle ydelser.
-
Dansk Management Råd har fundet, at Danmark bør forholde sig så åbent som
muligt i forhandlingsprocessen og sikre mest mulig konkurrence på tjenesteydel-
sesområdet.
-
LO har udtrykt skepsis overfor yderligere liberalisering af offentlige udbud og of-
fentlige tjenesteydelser generelt. Desuden finder man, at liberalisering ikke bør un-
derminere grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder samt nationa-
le kollektive overenskomster og arbejdsmarkedslovgivning.
-
Dansk Industri har ønsket yderligere liberalisering af mode 4.
-
HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene) har støttet en global liberalisering
af IT-sektoren.
Interministeriel høring
Udkastet til EU's GATS-tilbud blev sendt i interministeriel høring i Handelspolitisk
Specialudvalg (udvidet kreds) den 10. marts 2003. Som svar på høringen modtog
6
Udenrigsministeriet bemærkninger modtaget fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
(Søfartsstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen),
Justitsministeriet, Trafikministeriet, Integrationsministeriet og Miljøstyrelsen, idet
Udenrigsministeriet i høringsskrivelsen havde anført, at mindre man hørte andet, betød
det, at udkastet accepteredes.
Under høringsrunden blev der særligt fokuseret på
-
Søfart, hvor Kommissionens udspil er vurderet acceptabelt, idet man dog gerne
havde set et endnu mere offensivt udspil af hensyn til de danske interesser på om-
rådet.
-
Midlertidig personbevægelse – ' mode 4' - hvor en øget adgang kunne støttes med
henvisning til udviklingslandenes ønsker herom, idet man vedrørende selvstændige
erhvervsdrivende har ønsket at kunne sikre sig, at der er økonomisk behov for
den pågældende ydelse. Under høringsrunden har der under mode 4 tillige været
fokuseret på ledende administrativt personale og specialister. Et forslag om ind-
førelse af en talmæssige lofter er ikke fundet i overensstemmelse med dansk
praksis.
-
Indfødsrets- og bopælskrav vedrørende revisorer, ejendomsmæglere, translatører
og tolke, hvor det i relation til translatører og tolke er fundet væsentligt at opret-
holde et bopælskrav for at kunne gøre krav gældende.
-
Liberale erhverv, hvor det i relation til juridiske tjenesteydelser er fundet væsentligt
at opretholde eksisterende betingelser for markedsadgang i henhold til dansk lov-
givning.
Endelig er der under høringsrunden fremkommet en bemærkninger af primært præci-
serende karakter om bl.a. postydelser, luft- og vejtransport, bankhandel, samt i relation
til vandforsyningsområdet og udviklingslandene, herunder vedrørende beslutningerne
på Johannesburg Topmødet om Bæredygtig Udvikling.
Handelspolitisk kontor
Samråd i Folketingets Europaudvalg den 14. marts 2003 om GATS-
forhandlingerne på baggrund af følgende spørgsmål:
7
P. Vil ministeren i et kommende samråd redegøre for den danske holdning til de igangvæ-
rende GATS-forhandlinger for så vidt angår sektorer, som den danske regering er indstil-
let på at liberalisere yderligere med udgangspunkt i de anmodninger om liberaliseringer
Danmark og EU har modtaget fra andre medlemmer af WTO.
- o O o -
- WTO's GATS-aftale er teknisk kompliceret stof. Derud-
over er handel med tjenesteydelser væsentligt mindre kon-
kret end traditionel varehandel med varer, der fysisk kryd-
ser en landegrænse. Der er i stedet tale om f.eks. internati-
onal advokatbistand, forsikringer og skibsfart. Lad mig
derfor først sige et par ord om GATS-aftalen for at sætte
de igangværende forhandlinger i WTO i perspektiv.
- GATS-aftalen dækker en bred vifte af sektorer og måder
at levere tjenesteydelser på. Men på trods af dette er ni-
veauet for liberaliseringer på området faktisk relativt be-
skedent. Det skyldes, at aftalen adskiller sig fra WTO's
øvrige aftaler ved, at et medlem kun er forpligtet til at yde
andre lande adgang til dets marked i præcis det omfang og
indenfor præcis de sektorer, som det selv fastlægger i afta-
len. I WTO-sprog taler man om en 'bottom-up'-tilgang.
8
Det vil sige, at landenes forpligtigelser bygges gradvist op
nedefra. Resultatet af denne – nogen ville måske sige
uambitiøse – tilgang er f.eks., at intet medlem har forplig-
telser indenfor alle sektorer. Og intet medlem har påtaget
sig forpligtelser fuldt ud indenfor nogen sektor.
- Det er udgangspunktet. Det er, hvad det ved Uruguay-
Rundens afslutning i 1994 var praktisk muligt at nå til
enighed om. GATS-aftalen indeholdt i erkendelse heraf en
klausul om, at nye forhandlinger skulle indledes i januar
2000. Tjenesteydelser var derfor – sammen med i øvrigt
landbrug – en del af den såkaldte 'indbyggede dagsorden'
fra ministerkonferencen i Marrakesh i april 1994. Der ville
derfor i dag have været forhandlet om yderligere liberali-
sering af handel med tjenesteydelser uanset om det i Doha
i november 2001 var lykkedes at søsætte en ny runde eller
ej.
- Men Doha gav forhandlingerne er tiltrængt skub fremad.
Dels bekræftede Doha, at GATS-forhandlingerne var del
9
af en ny frihandelsrunde. Dels blev det besluttet, at
WTO's medlemmer skulle fremlægge krav til hinanden
om markedsadgang på tjenesteydelser i juni 2002 og til-
bud om, hvad man kan yde hinanden ved udgangen af
marts 2003.
- Når medlemmerne har fremlagt både krav og tilbud indle-
des de egentlige forhandlinger. Som det er tilfældet med
de øvrige emner i Doha-Runden, vil tjenesteydelsesfor-
handlingerne blive afsluttet som del af en såkaldt 'single
undertaking'. Altså en afslutning af runden i én samlet
pakke, hvor intet er aftalt før end alt er aftalt.
-
Det vi drøfter i EU for tiden, er med andre ord kun indhol-
det af EU's åbningstilbud. Forhandlingerne vil derefter
komme til at løbe, til den samlede pakke er på plads. Jeg
mener, det er vigtigt at fastholde dette tidsperspektiv.
- Et andet forhold ved GATS-forhandlingerne er, at for
Danmark – og alle andre WTO-medlemmer – gælder, at
10
den eksisterende markedsadgang på mange områder er
bedre, end hvad EU og Danmark har skrevet ind i afta-
len. GATS-forhandlingerne handler derfor primært om,
hvor stor en del af den eksisterende markedsadgang, som
EU og Danmark vil forpligte sig internationalt til at holde
åben. Ikke om ændringer af gældende danske love og reg-
ler.
- Hvad angår konkrete krav og tilbud har EU til dato mod-
taget krav fra 25 WTO-medlemmer. Kravene varierer be-
tydeligt i omfang og detaljeringsgrad. Samlet set er der
stillet krav til EU om yderligere liberalisering i næsten alle
servicesektorer. Vi har modtaget lige så omfattende krav
fra nogle udviklingslande, som fra store industrilande.
-
Der er imidlertid ingen automatisk sammenhæng mellem
krav og tilbud. I princippet kan der fremsættes krav om, at
et medlem skal forpligtige sig fuldt ud indenfor alle sekto-
rer, eller fjerne hvad medlemmet måtte have af særlige
undtagelser fra forpligtigelserne. En række andre forhold
11
end de fremsatte krav vil imidlertid gøre sig gældende for
slutresultatet, bl.a. økonomiske interesser i en given sek-
tor.
-
EU og ikke mindst Danmark har store offensive interesser
indenfor handel med tjenesteydelser. For Danmarks ved-
kommende gælder dette ikke mindst på søfartsområdet,
men også f.eks. rengøringsvirksomhed. Vi støtter derfor
EU-Kommissionens ønske om at fremlægge et godt og
substantielt åbningstilbud. Vi er nødt til at komme især
udviklingslandene i møde, hvis GATS-forhandlingerne
skal bidrage til, at Doha-Runden som helhed bevarer
fremdrift.
- Kommissionen fremlagde sit første udkast til åbningstil-
bud i begyndelsen af februar overfor EU-medlemslandene.
Det er siden blevet revideret efter bemærkninger fra med-
lemslandene. Begge udkast er fremsendt til udvalget. Det
endelige åbnings-tilbud forventes fastlagt ultimo marts
efter et afsluttende internt EU-møde på Artikel 133-
titulaires-niveau.
12
-
Som udgangspunkt vil jeg gerne slå fast, at EU's åbnings-
tilbud ikke vil indeholde markedsåbninger indenfor sund-
hed og uddannelse eller på områder, der berører retten til
at udbyde offentlige tjenesteydelser, herunder f.eks. retten
til at subsidiere ydelserne.
- Kommissionens udkast forsøger grundlæggende at komme
ulandene i møde. Det gør det især ved at tilbyde at forplig-
te markedsadgang indenfor et område, der i WTO-
terminologi kaldes 'mode 4' eller midlertidig personbe-
vægelse. Det er f.eks. når en indisk IT-programmør kom-
mer til Danmark i et par måneder for at løse en serviceop-
gave, som hans eller hendes firma har vundet en kontrakt
på at udføre. Som oplægget ligger nu fra kommissionens
side ville en sådan tekniker højst kunne opholde sig i
Danmark i seks måneder i løbet af en kontraktperiode på
et år. De konkrete elementer i udkastet er meget tekniske,
som det fremgår af de fremsendte oplæg. Så jeg vil nøjes
med her at sige, at regeringen nøje følger arbejdet på dette
13
område, og at vi i brede træk kan tilslutte os Kommissio-
nens udkast på området.
- Herudover har Kommissionen i sit udkast til åbningstilbud
foreslået Danmark at fjerne enkelte undtagelser, som vi
har taget fra nogle af EU's forpligtigelser.
- Et eksempel er et dansk krav om, at en person, der
kommer fra et land udenfor EU og som ønsker at arbejde
som autoriseret tolk i Danmark, skal være bosiddende i
landet. Vi har meddelt Kommissionen, at sådan er den
danske lovgivning fortsat. Det vil dermed fremgå af EU's
åbnings-tilbud, at en person fra et land udenfor EU, der
ønsker at arbejde som autoriseret tolk i Danmark fortsat
skal være bosiddende i landet.
- Et andet konkret eksempel er et dansk krav om, at man for
at arbejde som ejendomsmægler i Danmark, skal være
dansk statsborger. Da dette ikke længere er et krav i dansk
14
lovgivning, vil det fremgå af åbningstilbudet, at dette krav
kan bortfalde.
- At Kommissionens udkast kun berører forholdsvis få
danske undtagelser skyldes, at vi ganske enkelt har
væsentligt færre undtagelser end især visse sydeuropæiske
lande.
- Alt
dette
er
som
nævnt
udgangspunktet
for
forhandlingerne. I den sidste ende er det, som jeg
forklarede tidligere, først ved afslutningen af Doha-
Runden at vi påtager os nogen forpligtigelser. Det vil sige
tidligst ved udgangen af 2004. Indtil da vil tilbud og krav
være genstand for intense forhandlinger.
Handelspolitisk Kontor