Hjælpemenu

Hovedmenu

Redegørelse fra uformelt justits- og indenrigsmin.møde 29/3 03

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her


merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
4. april 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets redegørelse for
det uformelle EU-justits- og indenrigsministermøde den 28.-29. marts 2003 fsva. Justitsministe-
riets ansvarsområde.
Kære udenrigsminister.
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes vedlagt en redegørelse for det ufor-
melle EU-justits- og indenrigsministermøde den 28. – 29. marts 2003 for så vidt angår spørgsmål inden
for Justitsministeriets ansvarsområde.
Det bemærkes, at redegørelsen ligeledes vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
 
Redegørelse
for det uformelle EU-justits- og indenrigsministermøde den 28. – 29.
marts  2003  for  så  vidt  angår  spørgsmål  inden  for  Justitsministeriets
ansvarsområde
Den 28. – 29. marts 2003 blev der afholdt uformelt EU-justits- og indenrigsmini-
stermøde i Veria, Grækenland.
På mødet drøftedes bl.a. Kommissionens grønbog af 19. februar 2003 om rets-
sikkerhedsgarantier  for  mistænkte  og  tiltalte  i  straffesager  inden  for  Den
Europæiske Union.  
Under drøftelsen blev det fra dansk side tilkendegivet, at man aktivt vil bi-
drage til de videre overvejelser på grundlag af Kommissionen grønbog, her-
under  om  nødvendigheden  og  hensigtsmæssigheden  af  et  EU-initiativ  på
området samt ikke mindst retsgrundlaget for et sådant initiativ.
Det græske formandskab konkluderede, at Kommissionens grønbog udgør et
godt  udgangspunkt  for  de  videre  overvejelser  på  området.  Samtidig  under-
stregede formandskabet vigtigheden af en åben dialog, der eventuelt vil kun-
ne føre til konkrete forslag, idet bl.a. forholdet til subsidiaritetsprincippet dog
bør overvejes nøje.
På  mødet  drøftedes  endvidere  Det  Europæiske Konvents  overvejelser om  det
fremtidige EU-samarbejde på det politimæssige og retlige område.  
Danmark redegjorde i den forbindelse for de ændringsforslag til Præsidets udkast til
traktatbestemmelser, som stedfortræderen for den danske regerings repræsentant i
Konventet har fremsat den 26. marts 2003.  
Det græske formandskab konkluderede, at en række spørgsmål, herunder de natio-
nale  parlamenters  rolle,  afgrænsning  af  EU's  kompetence,  afstemningsregler  og
retsaktstyper inden for det politimæssige og retlige samarbejde, bør overvejes nøje i
forbindelse med kommende traktatændringer på området, og at der bør findes afba-
lancerede løsninger, som bl.a. tager højde for medlemsstaternes forskellige retstradi-
tioner.