Svar på spm. om gensidig anerkendelse, uddannelser, til Udenrigsministeren kopi til undervisningsministeren
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
3. april
2003
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 25. februar 2003
(Alm. del
– bilag 637) vedlægges Undervisningsministeriets besvarelse af
spørgsmål 59.
2
Bologna processen og dens målsætninger
Bologna-deklarationen af 19. juni 1999
Med Bologna-deklarationen af
19. juni 1999 forpligter de 31 underskrivende under-
visningsministre
fra 29 europæiske lande sig til at etablere et 'Europæisk område
for
videregående uddannelse' (The European Higher
Education Area) med de
overordnede mål at fremme
-
Borgernes mobilitet og beskæftigelsesmuligheder
-
Europæisk videregående uddannelses konkurrencedygtighed over for den øvri-
ge verden, herunder de europæiske videregående
uddannelsesinstitutioner til-
trækningskraft på studerende og
forskere
-
Alt under hensyn til det fælles demokratiske værdigrundlag og
i fuld respekt for
forskelligheden i kultur, sprog og nationale
uddannelsessystemer.
Skabelsen af et 'Europæisk område for videregående
uddannelse' skal være fuld-
ført inden 2010.
Bologna processen
Bologna-processen kan karakteriseres som nationale
reformprocesser i medlems-
landene, der er koordineret
dels af det fælles grundlag i deklarationen dels af den
løbende ideudvikling
og –udveksling.
I deklarationen er det understreget, at metoden er det
mellemstatslige samarbejde i
forening med de europæiske organisationer inden
for videregående uddannelse for
uddannelsesinstitutioner, rektorer,
studerende etc.
Processen holder momentum gennem ministerkonferencer hvert
andet år, hvor de
opnåede fremskridt vurderes, og hvor der sættes nye
politiske prioriteter. Der har
været ministerkonference i Prag i 2001 og
næste konference er i Berlin i september
2003.
3
Ministerkonferencerne træffer også beslutning om optagelse af nye medlemmer. Bo-
logna samarbejdet rækker videre end EU, idet det også omfatter EØS-landene,
tiltræ-
delseslandene, ansøgerlandene i øvrigt samt Svejts og Kroatien. De
resterende Bal-
kan-lande har nu søgt om medlemskab af Bologna samarbejdet.
Ministerkonferencen sætter også prioriteterne for ideudviklingen for de
efterfølgende
to år, idet den fastlægger arbejdsprogrammet med officielle
seminarer over de priori-
terede emner.
Mellem konferencerne ledes det
internationale samarbejde i processen af 'Bologna
Follow Up Group', hvori
samtlige medlemslande samt EU-kommissionen er repræ-
senteret, og hvor
formandskabet indehaves af EU-formandskabet. Europarådet, Den
europæiske
universitetssammenslutning (EUA), Sammenslutningen af højere uddan-
nelsesinstitutioner (EURASHE) og Den europæiske studenterunion (ESIB)
deltager
som observatører i gruppen. Det er ministerkonferencen, der
tildeler organisationer
observatørstatus.
De instrumenter, der benyttes
i det internationale samarbejde, er udover seminarfor-
men de retsakter, der
er udviklet af Europarådet og EU såsom Lissabon konventionen
om anerkendelse
af kvalifikationer, EU's direktiver om det samme, Socrates pro-
grammet med
udvekslingsordninger og støttemuligheder, institutionsnetværk inden
for EUA
og EURASHE etc.
Det internationale samarbejde finansieres dels af
medlemsstaterne dels af tilskud fra
EU og Europarådet. Bologna samarbejdet
har ikke selvstændig økonomi.
Bologna samarbejdes enkelte målsætninger
I
Bologna deklarationen opstilledes 6 mål, der
skal føre frem til skabelsen af
et
'Europæisk område for videregående uddannelse':
-
Let
læselige og sammenlignelige eksaminer
-
Videregående uddannelser med to
niveauer
-
Meritsystem, der fremmer mobilitet
-
Fremme af
mobilitet i øvrigt
-
Samarbejde om kvalitetssikring
-
Europæisk
dimension i videregående uddannelser
I Prag tilføjedes yderligere 3 mål,
således at der nu er 9 mål:
-
Livslang uddannelse
-
Institutioner og studerende
-
Europæiske højere uddannelsers
tiltrækningskraft
De enkelte mål kan uddybes således:
Mål
1:
Let
læselige
og
sammenlignelige
eksaminer
Gensidig
anerkendelse af uddannelse, hvad enten det
drejer sig om grundlag for
videreuddannelse
eller for beskæftigelse/arbejdsmarked, er helt centralt for bestræ-
belserne
for fri studentermobilitet og for skabelsen af et europæisk arbejdsmarked.
Der eksisterer nu et fælles regelgrundlag i Europa i form af
Lissabon-konventio-nen
fra 1997. Ligeledes er EU ved at forny direktiverne
om gensidig anerkendelse inden
for regulerede erhverv.
4
For den
praktiske anerkendelse af eksaminer på det europæiske arbejdsmarked er
tilstedeværelsen af let læselige eksamensbeviser en forudsætning. En almen
indfø-
relse af 'Diploma Supplement' er derfor en konkret forpligtelse i
Bologna samar-
bejdet
Et praktisk samarbejde mellem
'anerkendelses-agenturerne' eksisterer allerede inden
for EU's NARIC-netværk
(National Academic Recognition Information Centers).
Europarådet har et
tilsvarende netværk, ENIC, mellem Lissabon konventions landene.
Mål 2:
Videregående uddannelse med to niveauer
En studie/eksamensstruktur,
der er om ikke identisk så dog
transparent, er i vid
udstrækning en forudsætning
for, at mobilitet og gensidig kvalifikationsanerkendel-
se kan fungere
optimalt over grænserne.
Bologna deklarationen forpligter landene til at
gennemføre en leddelt struktur, hvor
afsluttet første trin er forudsætning
for at kunne påbegynde andet trin. Omfangsan-
givelserne i
deklarationen er vage, men tendensen i
det europæisk reformarbejde
synes at gå
mod strukturen 3+2+3, hvoraf den sidste
er forskeruddannelsen, der
dog ikke endnu er en del af
Bologna samarbejdet.
Mål 3: Meritsystem, der fremmer mobilitet
Måling af
omfang af uddannelser og deres elementer har indtil for nylig været et bro-
get område. Uden et målesystem bliver godskrivning af tidligere uddannelse i
en ny
uddannelse helt vilkårlig.
Bologna deklarationen peger på
nødvendigheden af et målesystem og anbefaler
ECTS, der er udviklet inden for
EU's Erasmus program for studenterudveksling.
Den europæiske
universitetsforening (EUA) har for nyligt anbefalet, at ECTS anven-
des
generelt i de europæiske højere uddannelser og ikke blot i forbindelse med mobi-
litet.
Mål 4: Fremme af mobilitet
I og med at europæisk højere
uddannelse er opbygget i nationale systemer er der
naturligt en række
barrierer for mobilitet, der skal overvindes.
Stipendieprogrammerne
Nordplus, Socrates og Leonardo imødekommer en række af
de økonomiske
problemer, som mobilitet rejser.
For studerende på kortere ophold (et
semester) er en hurtig tilvejebringelse af en
boligløsning en forudsætning
for et udbytterigt studieophold. Der må derfor være
særlig opmærksomhed om
de udvekslingsstuderendes boligforhold.
Mål 5: Europæisk samarbejde om
kvalitetssikring
Samarbejde om kvalitetssikring med det formål at udvikle
sammenlignelige kriterier
og metoder er en prioritet i Bologna samarbejdet.
Det væsentligste forum for dette
samarbejde er 'European Network of
Quality Assurance in Higher Education
(ENQA)', der blev oprettet på grundlag
af EU-ministerråds henstilling fra 1998.
ENQA's formål er metodeudvikling og
videndeling.
Mål 6:Europæisk dimension i videregående uddannelse
Dette mål har især sigtet på fælles indholdsudvikling af uddannelserne,
samarbejde
mellem uddannelsesinstitutionerne, udvekslingsordninger og fælles
uddannelser.
Et centralt punkt har derfor været oprettelse af
institutionsnetværk enten til mobili-
tetssamarbejde
(samarbejdsuniversiteter) eller til curriculum
udvikling (tematiske
netværk). Som sådanne har de været en
forudsætning for eller har modtaget støtte
gennem EU's mobilitetsprogrammer
(især Socrates). Inden for curriculum udvikling
har det mest
lovende projekt været 'Tuning educational
structures in Europe',
5
hvor udvalgte
universitetsuddannelser har gennemført sammenligninger af struktur,
indhold
mv.
EUA har i efteråret 2002 med økonomisk støtte fra EU-kommissionen
igangsat en
række pilotprojekter med uddannelser, der udbydes af
fælleseuropæiske universitets-
konsortier.
Mål 7: Livslang uddannelse
Uviklingen af livslang uddannelse blev et selvstændigt punkt i Bologna
samarbejdet
ved Prag konferencen, sikkert inspireret af konklusionerne fra
EU-topmødet i Lis-
sabon. Motiverne var dels udfordringerne fra den
internationale konkurrence dels
bidraget til social samhørighed, lige
muligheder og bedre livskvalitet. Målet omfatter
udviklingen af
strategier for livslang uddannelse.
Mål 8: Videregående
uddannelsesinstitutioner og studerende
Bologna samarbejdet bygger på den
grundlæggende antagelse af værdien af uddan-
nelsesinstitutionernes
autonomi, som den er udtrykt i de europæiske universiteters
Magna Carta. For
Bologna processen betyder dette, at institutionernes og de stude-
rende
medvirken i og bidrag til processen er en afgørende nødvendighed. De stude-
rende skal sikres indflydelse på deres uddannelse og der skal tages hensyn
til uddan-
nelsessamarbejdets sociale dimension.
Mål 9: Fremme de
Europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft
Et af
udgangspunkterne for Bologna deklarationen var erkendelsen af, at europæiske
højere uddannelse ikke længere var attraktiv i konkurrence med uddannelse
fra andre
verdensdele. Målet er især kvalitetsudvikling og information.
Samtidig skal udviklin-
gen inden for transnational uddannelse følges. Dette
sidste er blandt andet sket ved
EU-kommissionens indsamling af holdningerne
til GATS-forhandlingerne. Fremme
af tiltrækningskraften i øvrigt vil på
fælleseuropæisk plan ske gennem det ny stipen-
dieprogram 'Erasmus World',
der for øjeblikket forhandles i EU-parlamentet.
Bologna målsætningernes
gennemførelse i Danmark
Danmarks gennemførelse af målene fremgår af bilaget.
Danmark vil ultimo april 2003
afgive en landerapport til orientering for de
andre medlemslande.
6
Bilag 1: Implementering af Bologna målsætningerne
i Danmark
-
Gensidig anerkendelse af Uddannelse
Der er etableret et
agentur for godkendelse af udenlandske uddannelser:
CVUU. Folketinget har
tiltrådt ratifikation af Lissabon konventionen og ra-
tifikationsinstrument
er under udarbejdelse.
Udstedelse af Diploma Supplement er obligatorisk fra
1. september 2002
ved højere uddannelse i Danmark
-
Studiestruktur-eksamensstruktur
Principbeslutning i 1993 om indførelse af
bachelorgrad i universitetsuddan-
nelserne og gradvis indførelse fra 1993
(3+2+3).
Lov 1115/1997 om korte videregående (dvs højere) uddannelser
Indførelse af professionsbachelorgrad ved lov 481/2000
Forslag om
fastlæggelse af gradsstruktur for universitetsuddannelser i lov-
givning
(lovforslag L 125, 2002-2003)
-
Kreditering af
uddannelseselementer/Meritoverførsel
Omfangsangivelse af
uddannelseselementer ved ECTS-point obligatorisk
fra 1. september
2001. Ordningen vil blive lovfæstet i den kommende uni-
versitetslov (L
125).
Der er indført et ankenævn, Kvalifikationsnævnet, til bedømmelse af
over-
ensstemmelser mellem studerende og læreanstalten om merit for
udenland-
ske kvalifikationer.
Der er gennemført projekter om anvendelse
af ECTS informationspakker.
Det overvejes at gennemføre projekter om ECTS
karakterskala
-
Fremme af mobilitet i øvrigt
Der er oprettet et
agentur for international uddannelse, CIRIUS, der fore-
står
programadministration og informationsvirksomhed.
Danmark deltager i
Nordplus, Socrates, Leonardo etc.
Regeringen har fremlagt et program for nyt
kollegiebyggeri for studerende,
hvori en del af pladserne skal reserveres
udvekslingsstuderende.
-
Samarbejde om kvalitetssikring
Danmark har
siden 1993 gennemført ekstern evaluering af de højere ud-
dannelser.
Universitetslovforslaget (L 125) skærper universiteternes pligt til vedvarende
og systematisk kvalitetsudvikling af uddannelser. Evalueringer og planer for
opfølgning skal fremgå af universiteternes udviklingskontrakter med mini-
steren. Universiteterne vil kunne vælge udenlandske evalueringsinstitutter.
Danmarks Evalueringsinstitut er stiftende medlem af ENQA.
-
Europæisk dimension i højere uddannelse
Danske læreanstalter deltager i
europæiske og internationale netværk. En
lang række uddannelser udbydes på
fremmedsprog (engelsk)
Der er oprettet en dansk-svensk fællesuddannelse i
havebrug (hortonem).
Danske universiteter deltager i 3 af projekterne om
fælleseuropæiske Ma-
steruddannelser.
7
-
Livslang uddannelse
Danmark har etableret et selvstændigt system af uddannelser, særligt
tilrette-
lagt for voksne og med egne grader : videregående
voksenuddannelse, di-
plomuddannelse og masteruddannelse.
De almindelige
højere uddannelser vil også kunne udbydes som deltidsud-
dannelser (åben
uddannelse).
-
Institutioner og studerende
Danske
universiteters autonomi er fastlagt i universitetsloven, der også sik-
rer
de studerende indflydelse på deres uddannelse gennem paritetiske stu-
dienævn. Efter forslag til ny universitetslov (L 125) omdannes
universite-
terne til selvejende institutioner.
'Centre for videregående
uddannelser', der udbyder mellemlange højere
uddannelser til
professionsbachelor, er organiseret som selvejende instituti-
oner. De
studerende er repræsenteret i de enkelte uddannelsers studiebesty-
relser.
Erhvervsakademier, der udbyder korte højere uddannelser, er afdelinger på
erhvervsskoler, der er selvejende institutioner. De studerende er
repræsente-
ret i akademiernes uddannelsesudvalg.
-
Europæiske
højere uddannelser tiltrækningskraft.
Der udbydes en del uddannelser på
engelsk, men der er stor variation i om-
fanget fra læreranstalt til
læreanstalt.
Over for ikke-europæiske studerende tilbydes stipendier gennem
Fulbright-
programmet (USA), gennem kulturaftaler (bl. a. Kina), ASEM-DUO
(asiati-
ske ASEM-lande), DANIDA (udviklingslandene) samt gennem universite-
ternes egne netværk. Der er endnu ikke udviklet en samlet plan.
Oversøiske studerende kan endvidere optages på danske universiteter mod
fuld
betaling.
8
Anerkendelse af uddannelses- og erhvervskvalifikationer i
EU
Notatet beskriver rammerne for gensidig anerkendelse af
uddannelseskvalifikationer
og erhvervsmæssige kvalifikationer inden for EU.
Anerkendelse kan overordnet beskrives, som en myndigheds - herunder
en uddan-
nelsesinstitutions - formelle bekræftelse af en udenlandsk
kvalifikations værdi. Man
taler typisk om 2 former for anerkendelse:
-
Af udenlandske uddannelseskvalifikationer med henblik på
kvalifikationsin-
dehavers adgang til uddannelse og/eller beskæftigelse.
-
Af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på
kvalifikati-
onsindehavers adgang til at udøve et såkaldt lovreguleret
erhverv (fx læge).
Anerkendelse af udenlandske
uddannelseskvalifikationer
Den første type anerkendelse – anerkendelse af
udenlandske uddannelseskvalifika-
tioner – er ikke genstand for egentlige
EU-regler, idet fastsættelsen af sådanne reg-
ler på dette område ville være
i modstrid med medlemsstaternes ansvar for uddan-
nelserne og disses
opbygning som fastsat i traktatens artikel 149-150.
Men
medlemsstaterne samarbejder om at fremme den
gensidige anerkendelse på
dette område. Det sker dels
gennem deltagelsen i EU-netværk som National Aca-
demic Recognition
Information Centres (NARIC) på det
videregående uddannel-
sesområde og Forum for Gensidig
Anerkendelse på erhvervsuddannelsesområdet,
dels gennem medlemsstaternes
fælles deltagelse i centrale fælleseuropæiske, mellem-
statslige processer.
Bologna-processen inden for videregående uddannelse er et eksempel på et
fælles-
europæisk, mellemstatsligt projekt. Bologna-processen beskrives
detaljeret i bilag B.
9
Samarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet er
forankret i EU regi, bl.a. med ved-
tagelsen af en resolution om øget
samarbejde november 2002. Derudover har sam-
arbejdet fået en
fælleseuropæisk, mellemstatslig dimension med vedtagelsen af Kø-
benhavnerdeklarationen af 30 lande 30. november 2002. Samarbejdet på
erhvervs-
uddannelsesområdet beskrives detaljeret i bilag A.
Samarbejdet
om at fremme den gensidige anerkendelse af uddannelseskvalifikatio-
ner
foregår i et tæt samspil med det europæiske samarbejde om at fremme uddan-
nelseskvalifikationernes gennemsigtighed (transparens) og uddannelses- og
beskæf-
tigelsessøgendes mobilitet på et europæisk uddannelses- og
arbejdsmarked.
På alle disse områder foregår samarbejdet med stadig
større intensitet og med stadig
flere resultater til
følge. Dels i form af stadig mere
udbyggede fælleseuropæiske
rammer for anerkendelse og mobilitet,
dels i form af en konkret forbedret adgang
til vurdering og anerkendelse,
hvor kvalifikationsindehavere i stigende grad får an-
erkendt deres
uddannelseskvalifikationer.
På regelniveau er den vigtigste ramme for den
gensidige anerkendelse af udannel-
seskvalifikationer den såkaldte
Lissabon-konvention (Europarådets/UNESCOs
konvention af 11. april 1997 om
anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videre-
gående uddannelse i
Europa-regionen.).
Lissabon-konventionen er på
nuværende tidspunkt underskrevet af 43 lande
og
ratificeret af 30 lande. I en dansk sammenhæng er
Lissabon-konvention, som er ved
at blive ratificeret, omsat til lovgivning
med lov om vurdering af udenlandske ud-
dannelseskvalifikationer.
Undervisningsministeriets Center for Vurdering af
Udenlandske Uddannelser er
ansvarlig for at føre
konventionens bestemmelser ud i livet.
Anerkendelse af udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer
Den anden type anerkendelse – anerkendelse
af udenlandske erhvervsmæssige kva-
lifikationer – er
derimod genstand for særlige EU-regler. Det
drejer sig om EF-
direktiver, der
regulerer medlemsstaternes behandling af
ansøgninger fra andre
medlemsstaters borgere om at opnå
adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Disse EF-direktiver har
hjemmel i traktatens artikel 40, 47 og 55, der skal sikre den
frie
bevægelighed for personer og tjenesteydelser.
På nuværende
tidspunkt reguleres den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer først og fremmest af de såkaldte generelle EF-direktiver,
som tager
udgangspunkt i et princip om umiddelbar anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifi-
kationer erhvervet i en
anden medlemsstat og af de såkaldte
EF-sektordirektiver,
som bygger på anerkendelse på grundlag af
samordning af mindstekrav til uddan-
nelse.
10
Samlet set er der tale om et særdeles komplekst
regelgrundlag. Derfor har Europa
Kommissionen efter opfordring fra Det
Europæiske Råd i Stockholm, 2001, frem-
sat forslag til et nyt samlet
direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikati-
oner1.
Direktivforslaget, som integrerer og konsoliderer 15 direktiver med
ca. 300 artikler i
1 enkelt direktiv, skal gøre systemet for gensidig
anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer klarere, enklere og lettere
at anvende og forstå.
Det skulle gerne føre til en yderligere åbning
af de nationale arbejdsmarkeder og det
europæiske arbejdsmarked og gøre
retten til at udveksle tjenesteydelser mere effek-
tiv.
Status for
anerkendelse i EU
Undervisningsministeriet har som led i opfølgningen på
projekt Bedre Uddannelse
iværksat et arbejde om øget anerkendelse af
realkompetence. Formålet er at udvikle
en mere sammenhængende indsats for
vurdering og anerkendelse af realkompeten-
ce inden for uddannelsessystemet
- samt undersøge behov og muligheder for do-
kumentation i forhold til
arbejdsmarkedet. Arbejdet forventes tilrettelagt i tre faser:
-
Kortlægning af erfaringer i andre lande (bl.a. Frankrig, Norge, Finland og Hol-
land)
-
Opstilling af modeller og handlingsplaner
-
Udmøntning og formidling
Det er den samlede vurdering, at vi inden for
Europa gradvist gør fremskridt, som
bidrager til at etablere gode rammer for
de forskellige former for gensidig uddan-
nelses- og erhvervsmæssig
anerkendelse.
Vedlagt:
Bilag A: Anerkendelse inden for
erhvervsuddannelsesområdet
Bilag B: Anerkendelse inden for de videregående
uddannelser
1
KOM (2002)119 endelig udgave
11
Bilag A:
Anerkendelse inden for erhvervsuddannelsesområdet
Bestræbelser for
at fremme muligheder for gensidig
anerkendelse af erhvervsud-
dannelser inden for EU har
siden 1960-erne, hvor de første sektordirektiver for de
lovregulerede
erhverv så dagens lys, været genstand
for en betydelig politisk op-
mærksomhed med
henblik på at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed og mo-
bilitet over
landegrænser.
Med Rom-traktaten blev der bl.a. skabt rammer for en
vis form for harmonisering
af uddannelserne på det
erhvervsrettede område, men med de nye EU-traktater
i
1990-erne, som entydigt fastlægger
uddannelse som et nationalt anliggende, blev
fokus i højere grad rettet mod udvikling
af politikker og initiativer, der havde
til
formål at supplere og støtte nationale bestræbelser, bl.a. gennem
vedtagelse af reso-
lutioner i det Europæiske Råd, gennem
EU-uddannelses-programmerne og initiati-
ver initieret af
Kommissionen og EU's rådgivende udvalg for
erhvervsuddannel-
se(ACVT) mv.
Dette har de senere år bl.a.
resulteret i en række foranstaltninger og tiltag, som har
haft til formål at
skabe øget gennemsigtighed vedr. kvalifikationer og uddannelses-
beviser på
europæisk plan samt at fremme uddannelsesophold og dokumentation
for uddannelse i et andet land.
I den forbindelse kan nævnes
indførelse af Europass – ordningen (1999), som sik-
rer dokumentation for
uddannelsesophold i udlandet, udvikling af supplerende ud-
dannelsesbeviser
på erhvervsuddannelsesområdet (certificate supplement 2000),
samt udvikling
af et europæisk Curriculum Vita som led i udmøntning af konklusi-
onerne fra
det Europæiske Råds møde i Stockholm i 2001.
Herudover er der mellem
arbejdsmarkedets parter på en række områder blevet ar-
bejdet med
at etablere frivillige sektoraftaler om
gensidig anerkendelse inden for
rammerne af den
sociale dialog. Der foreligger ikke pt. en status for udviklingen af
sådanne
aftaler.
Ønsket om at fremme
gennemsigtighed og gensidig anerkendelse inden
for er-
hvervsuddannelserne har i de sidste par år fået en
stigende betydning på den politi-
ske dagsorden:
-
I
Rådets rapport om uddannelsessystemernes fremtidige mål
(2001) peges
på behovet for at lette adgangen for alle til
uddannelses- og erhvervsuddan-
nelsessystemer.
-
Med
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om Mobilitet (2001) og ak-
tionsplanen for kvalifikationer og mobilitet(2002), anbefales en række for-
anstaltninger, som kan fremme mobilitet.
-
I arbejdsprogrammet, som
det Europæiske Råd tilsluttede sig i 2002, opfor-
dres til at indføre
instrumenter, der bl.a. kan sikre gennemsigtighed på er-
12
hvervsuddannelsesområdet i lighed de tiltag, der er taget inden med Bolog-
na-processen for de videregående uddannelser.
Inspireret af
Bologna - processen og det Europæiske Råds beslutninger er der un-
der det
danske EU-formandskab taget initiativ til i et mere langsigtet og sammen-
hængende perspektiv at skabe grundlag for at fremme gennemsigtighed og
gensidig
anerkendelse.
Med Rådets vedtagelse af resolutionen om
at fremme et styrket europæisk samar-
bejde om
erhvervsuddannelse (november 2002) og
'Københavnerdeklarationen'
om forstærket samarbejde
inden for erhvervsuddannelserne (Ministerkonference
november 2002), er der skabt grundlag for et tættere og mere forpligtende samar-
bejde mellem både nuværende og kommende
medlemslande om at fremme den
europæiske
dimension i udannelserne og sikre større
gennemsigtighed og bedre
anerkendelse af kvalifikationer
og kompetencer inden for erhvervsuddannelsesom-
rådet.
Det
overordnede mål er at styrke mobilitet og adgang til livslang læring på europæ-
isk plan. Samarbejdet skal i de kommende år gøre det nemmere at tage en del
af sin
uddannelse i et andet land og få anerkendt sin uddannelse på
arbejdsmarkedet. Må-
let er at give den enkelte uddannelsessøgende eller
arbejdssøgende bedre mulighe-
der for at bevæge sig mellem regioner og lande
og udnytte sine kvalifikationer og
kompetencer og vil også set fra en
national synsvinkel skabe bedre forudsætninger
for vurdering af udenlandske
uddannelser og kvalifikationer.
Det forstærkede samarbejde omhandler bl.a.
udvikling af forskellige fælles metoder
og redskaber, der skal øge
gennemsigtigheden og gøre det nemmere at sammenligne
og anerkende
erhvervsuddannelse på tværs af landene,
herunder sikre merit for
uddannelse gennemført i et
andet land mv. Samarbejdet omfatter tillige arbejde om
kvalitetssikringsmetoder med henblik på at fremme gensidig tillid mellem de
euro-
pæiske lande.
Som led i den konkrete udmøntning af de
prioriterede indsatsområder er nedsat 3
arbejdsgrupper med
deltagelse af nuværende og kommende
medlemslande samt
arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.
Arbejdsgruppernes opgaver er på kort sigt (foråret 2004) følgende:
Gennemsigtighed: Udarbejde forslag til hvorledes
eksisterende instrumenter og
redskaber såsom det
europæiske CV, supplerende eksamens- og kvalifikationsbevi-
ser, den fælles
europæiske referenceramme for sprog og EUROPASS – ordningen
kan samles inde
for en samlet ramme (redskab), og på hvilken måde informations-
redskaber og
-netværk kan gennemføres og rationaliseres.
13
Meritoverførsel og
anerkendelse: Undersøge hvordan sammenligne-
lighed, overførsel
og anerkendelse af kvalifikationer og
kompetencer
mellem forskellige lande og på
forskellige niveauer kan fremmes, og
komme med
forslag til udvikling af et sæt fælles referenceniveauer og
hvorledes
en ordning for meritoverførsel (European
Credit Systems)
kan etableres inden for erhvervsuddannelserne.
Kvalitetssikring: Udarbejde forslag til fælles
kriterier og principper for kvalitet i
erhvervsuddannelserne samt fremme udveksling af modeller og metoder, som kan
fremme kvalitetssikring i erhvervsuddannelserne.
Herudover
forventes iværksat en række udviklingsprojekter bl.a. finansieret af EU-
programmerne. Det kan nævnes, at Danmark sammen med en række andre lande
deltager i et større udviklingsprojekt om meritoverførsel inden for en række
sekto-
rer. Det kan tillige nævnes, at
det pt. overvejes mellem arbejdsmarkedets
parter,
hvorledes sektorrettede initiativer om gensidig anerkendelse
kan fremmes.
Der er med de omtalte initiativer under det danske
formandskab skabt grundlag for
at udvikle instrumenter, der vil bidrage til
at fremme gensidig anerkendelse og der-
med lette mobiliteten og adgang til
uddannelse og beskæftigelse, og som samtidig
bygger på den
forskellighed, som de enkelte landes
erhvervsuddannelsessystemer
udgør, men det er ikke pt. muligt at
oplyse om, med hvilken hastighed disse initiati-
ver kan få virkning.
Det kan dog oplyses, at det er
forudsat, at kommissionen skal rapportere
til det
europæiske råds møde i foråret 2004 om de fremskridt,
der er opnået vedr. et for-
stærket samarbejde inden for
erhvervsuddannelserne, og der forventes afholdt en
ministerkonference i efteråret 2004 under det hollandske formandskab med
henblik
på at gøre status og drøfte fremtidige tiltag.
14
Bilag B:
Anerkendelse inden for de videregående uddannelser
Det europæiske samarbejde
om videregående uddannelser, der siden 1999 er fore-
gået indenfor rammer af
Bologna processen, kan i en vis forstand siges at have til
formål at
fremme den gensidige anerkendelse af
uddannelseskvalifikationer mest
muligt.
Det hænger
sammen med, at den mobilitet for studerende, lærere og færdiguddan-
nede,
der er formålet med dannelse af et fælleseuropæisk område for videregående
uddannelse, kun kan fungere, hvis der ikke er problemer med anerkendelse af ud-
dannelse.
En stor del af arbejdet inden for Bologna processen har til
formål at skabe struktu-
relle forudsætninger for, at
dette kan lade sig gøre. Bologna
samarbejdet rækker
videre end EU, idet det også omfatter
EØS-landene, tiltrædelseslandene, ansøger-
landene i øvrigt samt Schweiz og
Kroatien. Derudover har de resterende Balkan-
lande nu søgt om medlemskab.
Hvis uddannelsesstrukturen er meget forskellig
landene imellem vanskeliggøres
anerkendelse, og
forskellige kvalifikationer bliver mødt med
suppleringskrav. En
hovedopgave i Bologna
samarbejdet er derfor at få uddannelsesstrukturerne til at
konvergere.
De fleste europæiske lande arbejder nu på at
omlægge deres videregående uddan-
nelser, således at der gennemføres en
trindeling, hvor første trin afsluttes med ba-
chelorniveau efter 3 evt. 4
år, mens andet trin efter yderligere 1-2 år fører til kandi-
dat eller
Masterniveau.
Første trin kan enten være
rettet fortrinsvis mod videreuddannelse
(akademiske
bachelorer) eller fortrinsvis mod arbejdsmarkedet
(professionsbachelorer). Omlæg-
ningen foregår med større eller mindre
intensitet i de deltagende lande, men er på-
begyndt alle steder. I Danmark
blev reformen påbegyndt i 1990'erne og lovfæstet i
lov om mellemlange
uddannelser fra 2000 samt indeholdt i forslaget til ny universi-
tetslov.
En anden forudsætning er forståeligheden og gennemskueligheden af
eksamensbe-
viser fra andre lande. For at lette forståelsen er der udviklet
en europæisk standard
formular til oversættelse af eksamensbeviser, hvor der
samtidig er en angivelse af
uddannelsesniveau i forhold til det samlede
uddannelsessystem i landet.
Et sådant 'Diploma Supplement' er nu
under indførelse i mange europæiske lande,
og har været obligatorisk for
videregående uddannelse i Danmark siden 1. septem-
ber 2002.
15
Hvis
der i anerkendelsesspørgsmål er brug for en mere nøjagtig angivelse af en ud-
dannelses indhold, er der udviklet et
system til dette formål: European Credit
Transfer System (ECTS). Det består af et delsystem til angivelse af kursers
og ud-
dannelser omfang, idet et års fuldtidsarbejde for en studerende
(1600-1650 arbejds-
timer) er sat til 60 point. Et 20-points kursus har
altså samme omfang, hvor i Euro-
pa det end er taget.
Derudover
består ECTS af et delsystem for systematisk beskrivelse af indholdet af
et
kursus, så den modtagende uddannelsesinstitution,
der skal anerkende kurset,
lettere kan se om det er
relevant. Endelig består ECTS af en fælleseuropæisk karak-
terskala, der kan
anvendes, hvis man vil oversætte og overføre karakterer.
ECTS
har i en række år været anvendt
i forbindelse med de europæiske udveks-
lingsprogrammer og har derfor kun berørt en begrænset del af den studerende
ung-
dom. Men i de senere år er der sket en næsten dramatisk udvikling i
udbredelsen af
ECTS, således at det er ved at blive et alment europæisk
målesystem for videregå-
ende uddannelse.
I Danmark
erstattede ECTS's point-del pr. 1. september
2001 forskellige lokale
målesystemer på de
videregående uddannelser, og Norge har lige
gennemført en
lignende reform. I de øvrige nordiske og
europæiske lande er tilsvarende reformer
under gennemførelse eller
overvejelse.
En fjerde forudsætning for anerkendelse er tilliden til, at
uddannelsernes kvalitet i
andre lande mindst står mål med ens egne. Et
samarbejde om kvalitetssikring har
derfor været en
nødvendighed. EU's Ministerråd(uddannelse) besluttede
derfor i
1998 at henstille til medlemslandene at de skulle
oprette selvstændige, eksterne kva-
litetssikringssystemer og henstillede
samtidig til EU kommissionen at iværksætte et
samarbejde mellem de organer,
der varetog kvalitetssikring og evaluering.
Dette samarbejde kaldet
The European Network for Quality Assurance in Higher
Education (ENQA)
har herefter dels varetaget samarbejde om
metodeudvikling i
uddannelsesevaluering m.v. dels hjulpet nye
lande med at etablere kvalitetssikrings-
systemer. Sådanne er nu under
oprettelse i det meste af Europa. I Danmark har vi
haft Evalueringscenteret,
nu Danmarks Evalueringsinstitut, siden 1992.
Alt i alt må man sige,
at forudsætningerne for en mere effektiv varetagelse af aner-
kendelse af
uddannelser er blevet væsentligt forbedret gennem det samarbejde, der
er
foregået inden for Bologna processen om de videregående uddannelser.
16