Rådsmøde eksterne forbindelser 18/3 Pressemeddelelse

Hent bilaget i PDF-format her

1
DELTAGERE.................................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EFFEKTIVITETEN AF EU'S OPTRÆDEN UDADTIL ................................................................. 6
"ET BREDERE EUROPA - NYE NABOER".................................................................................. 6
DET VESTLIGE BALKAN - RÅDETS KONKLUSIONER .......................................................... 7
ESFP - OPERATIONEN I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN -
RÅDETS KONKLUSIONER ........................................................................................................... 8
MELLEMØSTEN ............................................................................................................................. 8
MENNESKERETTIGHEDER.......................................................................................................... 8
–
CHR 59 - Rådets konklusioner................................................................................................... 8
–
IRAN - Rådets konklusioner .................................................................................................... 10
–
KINA - Rådets konklusioner .................................................................................................... 11
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG RUSLAND ................................................................... 13
NORDKOREA ................................................................................................................................ 13
ANTIDUMPING............................................................................................................................. 13
WTO-FORHANDLINGER VEDRØRENDE TJENESTEYDELSER........................................... 14
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
EKSTERNE FORBINDELSER
Forbindelserne med Estland - yderligere indrømmelser på landbrugsområdet............................... 15
Forbindelserne med Ungarn - yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet............... 15
 
1
Når  Rådet   formelt  har  vedtaget  erklæringer,  konklusioner   eller  resolutioner,  angives  dette  i
overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
  Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
  Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol;   disse  erklæringer  findes  ligeledes  på  Rådets   internetsted  eller  kan  fås  ved  henvendelse   til
Pressetjenesten.
3
Forbindelserne med Slovenien - regionalstøttekort......................................................................... 15
Det Fælles Råd EU-Mexico............................................................................................................. 15
Associeringsrådet EU-Chile ............................................................................................................ 16
Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama ......................................... 16
Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela ............................................................................ 16
Aftale om toldsamarbejde mellem EU og USA .............................................................................. 18
ESFP
Rådets resolution om standardisering af forsvarsmateriel................................................................ 18
ESFP - Dialog og samarbejde mellem EU og dets Middelhavspartnere......................................... 19
ALMINDELIGE ANLIGGENDER
Rapport om Den Europæiske Unions fremskridt i 2002 ................................................................. 19
Arbejdsmetoder med henblik på et udvidet Råd - adfærdskodeks .................................................. 19
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Revisionsberetning for Europol vedrørende 2001 og meddelelse af decharge ............................... 20
ANTIDUMPING
Import af carbonblack til gummiindustrien med oprindelse i Egypten og Rusland........................ 20
UDDANNELSE, UNGDOM OG KULTUR
Bidrag til Det Europæiske Råd den 21. marts 2003 ........................................................................ 20












4
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
Annemie NEYTS
Minister under udenrigsministeren, med ansvar for
landbrug
Danmark:
Poul Skytte CHRISTOFFERSEN
Ambassadør, fast repræsentant
Tyskland:
Joschka FISCHER
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende
forbundskansler
Grækenland:
Giorgos PAPANDREOU
Udenrigsminister
Anastasios GIANNITSIS
Viceudenrigsminister
Spanien:
Ana PALACIO VALLELERSUNDI
Udenrigsminister
Frankrig:
Dominique de VILLEPIN
Udenrigsminister
Noëlle LENOIR
Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar
for Europaspørgsmål
Irland:
Brian COWEN
Udenrigsminister
Italien:
Franco FRATTINI
Udenrigsminister
Luxembourg:
Lydie POLFER
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Nederlandene:
Tom de BRUIJN
Ambassadør, fast repræsentant
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Forbundsudenrigsminister






5
Portugal:
António MARTINS da CRUZ
Udenrigsminister og minister for de portugisiske
samfund i udlandet
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Udenrigsminister
Alec AALTO
Statssekretær
Sverige:
Anna LINDH
Udenrigsminister
Det Forenede Kongerige:
Denis MACSHANE
Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs- og
Commonwealth-spørgsmål
* * *
Kommissionen:
Poul NIELSON
Medlem
Christopher PATTEN
Medlem
* * *
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant



6
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EFFEKTIVITETEN AF EU'S OPTRÆDEN UDADTIL
Rådet holdt sin tredje årlige orienterende drøftelse om, hvordan man yderligere kan forbedre effek-
tiviteten af EU's optræden udadtil, på grundlag af bidrag fra formandskabet, Kommissionen og
Generalsekretariatet for Rådet. Drøftelserne koncentrerede sig om spørgsmål såsom forbedret forvaltning
af bistanden til tredjelande, prioriteter og ressourceallokering, forbedret reaktion i forbindelse med
udgifter til foranstaltninger i tredjelande og forbedret finansiering af FUSP. Efter drøftelserne noterede
formandskabet de fremskridt, der var gjort med hensyn til reformen af bistanden til tredjelande, samt
følgende spørgsmål vedrørende det videre arbejde:
·
betydningen af "nye" emner, såsom migration, terrorisme og bæredygtig udvikling
·
behovet for fortsat og styrket koordinering på stedet mellem Kommissionen og medlemsstaterne og
med andre donorer
·
behovet for at forbedre den politiske synlighed af EU's optræden udadtil
·
betydningen af at fokusere på fattigdom
·
ønske om, at Kommissionen skal forelægge forslag om, hvordan ordninger for behandling af
tematiske/horisontale prioriteter kan gøres tydeligere og mere gennemsigtige
·
behovet for, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) spiller en større rolle i
forbindelse med beslutninger om bevillinger under kategori IV på EU's budget
·
ønske om, at Kommissionen fremsætter forslag om forbedring af koordineringen mellem søjlerne
·
opfordring til Kommissionen om at forelægge forslag vedrørende ikke-allokerede udgifter og
midler til forenkling af procedurerne for at muliggøre hurtige indgreb  
·
de nødvendige forvaltningsreformer, der skal indføres i EUF (Den Europæiske Udviklingsfond).
Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre med dette punkt.
"ET BREDERE EUROPA - NYE NABOER"
Rådet så med tilfredshed på Kommissionens meddelelse " Det bredere europæiske naboskab: en ny
ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" samt et bidrag fra generalsekretæren/den
højtstående repræsentant Javier Solana. På den baggrund fandt der en orienterende drøftelse sted om dette
initiativs generelle principper, hvorefter formandskabet noterede sig følgende foreløbige punkter:
·
flere talere lagde vægt på princippet om differentiering af forbindelserne (forskellige modeller, der
skal anvendes på de forskellige omhandlede lande)
·
tilgangen til disse lande styres af fælles interesser, herunder spørgsmålet om grundlæggende
værdier (menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincip)
·
lignende spørgsmål skal behandles i disse lande (herunder migration, organiseret kriminalitet,
markedsspørgsmål, bæredygtig udvikling)
·
initiativet bør betragtes adskilt fra spørgsmålet om EU-medlemskab.

7
Rådet pålagde de relevante organer at fortsætte det forberedende arbejde med dette spørgsmål med
henblik på næste samling i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. april og
på Europakonferencens udvidede møde den 17. april i Athen.
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
Rådet drøftede dette spørgsmål og vedtog følgende konklusioner:
"Rådet er dybt chokeret over mordet på Serbiens premierminister Zoran Djindjic. Denne grusomme
voldshandling viser med al tydelighed, i hvor høj grad ekstremisme og organiseret kriminalitet i denne
region udgør en fare for demokratiet og de europæiske værdier. EU noterer sig med tilfredshed, at
myndighederne er fast besluttet på at fortsætte den politik, som den nu afdøde premierminister stod for,
og vil retsforfølge gerningsmændene.
Rådet har tillid til, at sådanne begivenheder, uanset hvor tragiske og smertefulde de end måtte være, ikke
på nogen måde vil få negative følger for den vej, som den nye statsunion Serbien og Montenegro har
valgt for yderligere at styrke et sundt og fuldt funktionsdygtigt demokratisk system. Under de aktuelle
omstændigheder har Rådet fuld tillid til, at landets myndigheder vil fortsætte iværksættelsen af
forfatningschartret fuldstændigt og effektivt for således at imødegå risikoen for, at den politiske proces
afspores. Serbiens og Montenegros fremtid ligger i EU. Rådet erindrer i den forbindelse om, at en snarlig
vedtagelse af handlingsplanerne for det indre marked og samhandel vil gøre det muligt at foretage en
forhåndsvurdering af mulighederne for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og
associeringsaftale.
Rådet opfordrer endvidere indtrængende alle berørte parter til fortsat at bidrage til at sikre og yderligere
styrke den politiske stabilitet i regionen, som ikke må bringes i fare på grund af provokerende handlinger.
Regional stabilitet har fortsat højeste prioritet for EU, og EU vil gøre alt for at konsolidere stabiliteten.
Den seneste tragiske udvikling viser, at det er tvingende nødvendigt, at der gøres flere og bedre
samordnede bestræbelser for at gennemføre de nødvendige reformer på alle områder, navnlig med hensyn
til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption, samt med hensyn til demokratiseringen af de
statslige strukturer. De fremskridt, der allerede er gjort i så henseende, bør sikres og konsolideres
yderligere.
Fuldstændigt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere
Jugoslavien (ICTY) er ligeledes en væsentlig forudsætning for konsolidering af velfungerende de-
mokratiske institutioner i alle de berørte lande. Rådet har med tilfredshed noteret sig de relevante,
konkrete aktioner, som ledes af den høje repræsentant/EU's særlige repræsentant, Lord Ashdown, i
Bosnien og Hercegovina, og det opfordrer indtrængende alle berørte lande og parter til at forstærke deres
bestræbelser. Rådet vil på baggrund heraf undersøge mulighederne for at støtte de berørte landes og
parters bestræbelser gennem relevante EU-foranstaltninger.
Rådet understreger på ny, at det er fast besluttet på fortsat at bistå Serbien og Montenegros nye ledelse
såvel økonomisk som politisk i den vanskelige opgave med at gennemføre alle de nødvendige reformer
og hurtigt fremme en udvikling i retning af europæiske strukturer og navnlig EU, til gavn for
befolkningen i Serbien og Montenegro og dens umiddelbare naboer og i sidste ende for hele Europa.
Rådet støtter, at Serbien og Montenegro hurtigt optages som medlemmer af Europarådet på grundlag af
de forpligtelser, dette opstiller."
*
*
*
Under middagen havde ministrene en drøftelse med udenrigsministeren for Serbien og Montenegro,

8
Goran SVILANOVIC, vedrørende situationen i landet efter mordet på premierminister Zoran DJINDJIC.
ESFP - OPERATIONEN I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN -
RÅDETS KONKLUSIONER
"På baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København og som opfølgning på an-
modningen i præsident Trajkovskis brev har Rådet besluttet at iværksætte en militær operation i Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på grundlag af FN's Sikkerhedsråds resolution 1371. Denne
operation er en opfølgning på den NATO-operation, der - som besluttet af Det Nordatlantiske Råd -
afsluttes den 31. marts. Den Europæiske Union gav udtryk for sin tilfredshed med den rolle, som NATO's
militære styrke har spillet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, siden den blev oprettet i
august 2001.
Rådet vedtog operationsplanen (OPLAN) og godkendte operationsreglerne herfor. Rådet udtrykte
tilfredshed med, at fjorten tredjelande deltager i operationen.
Efter anmodning fra værtslandets myndigheder forventes operationen at vare i seks måneder. Denne
operation skal ses i sammenhæng med EU's mere omfattende forpligtelser over for Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien og dets tilsagn om dette lands tilnærmelse til EU inden for rammerne
af stabiliserings- og associeringsprocessen.
Operationen udføres under anvendelse af NATO's aktiver og kapaciteter. Dette er blevet muligt efter
afslutningen på arbejdet med de forskellige spørgsmål vedrørende forbindelserne mellem EU og NATO. I
denne sammenhæng har der fundet en brevveksling sted mellem generalsekretæren/EU's højtstående
repræsentant og NATO's generalsekretær. Denne brevveksling udgør rammen for det strategiske
partnerskab mellem EU og NATO med henblik på krisestyring i fuld overensstemmelse med de
principper, der er blevet fastlagt på en række møder i Det Europæiske Råd. Rådet gav udtryk for
tilfredshed med de ordninger, der er aftalt mellem EU og NATO.
Rådet fremhævede værdien af det bidrag, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant har ydet til
dette resultat."
MELLEMØSTEN
"Rådet gav udtryk for dyb bekymring over de fortsatte voldshandlinger og tab af menneskeliv og
understregede nødvendigheden af at genoplive fredsprocessen i Mellemøsten ved øjeblikkeligt at
offentliggøre og gennemføre den køreplan, som kvartetten godkendte den 20. december 2002 i
Washington. I denne ånd gav Rådet udtryk for tilfredshed med præsident Bush' bemærkninger den
14. marts 2003, hvori han forpligtede sig til at gennemføre køreplanen. Det gav også udtryk for til-
fredshed med de skridt, der er taget med henblik på udnævnelse af en palæstinensisk premierminister.
Efter indsættelsen af den nye israelske regering åbner dette nye muligheder for de nødvendige fremskridt.
Krisen i Irak bør ikke forsinke fredsprocessen."
Under middagen drøftede ministrene krisen i Irak i lyset af den seneste udvikling.
MENNESKERETTIGHEDER
CHR 59 - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
Ved indledningen af 59. møde i FN's Menneskerettighedskommission (CHR) drøftede og
godkendte Rådet EU's holdning til en indsats i dette forum, der er et vigtigt element i EU's politik til
9
forsvar og beskyttelse af menneskerettighederne. Ved den lejlighed bekræftede Rådet på ny, at
menneskerettigheder er et grundlæggende element i EU's politik over for tredjelande. EU er derfor fast
besluttet på fortsat sammen med andre deltagere at spille en vigtig rolle i CHR, som efter Rådets mening
er det vigtigste FN-organ med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i hele verden. EU
vil bidrage til at sikre, at CHR handler så effektivt som muligt for at virkeliggøre disse mål. Rådet
understregede, at EU's holdning til denne opgave bygger på engagement og dialog. Det understregede den
fremtrædende rolle, som FN's højkommissær for menneskerettigheder spiller.
2.
Rådet bekræftede på ny, at EU fuldt ud går ind for principperne om frihed, demokrati,
lighed, respekt for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincipperne. Rådet
erindrede om, at EU lægger stor vægt på, at alle stater til stadighed har pligt til at beskytte og fremme
menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og humanitær folkeret samt til at overholde de
internationale forpligtelser i disse spørgsmål. Rådet bekræftede ligeledes på ny, at det er fast overbevist
om, at bekæmpelse af terrorisme skal foregå inden for rammerne af menneskerettighederne og
retsstatsprincipperne.
3.
Det understregede i den forbindelse betydningen af Rådets konklusioner af 25. juni 2001
om de overordnede principper, der fortsat ligger til grund for EU's politik med hensyn til menne-
skerettigheder og demokratisering, og erindrede om, at det den 10. december 2002 havde godkendt de
praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse mål. Rådet bekræftede på ny, at det går ind for, at
EU's aktiviteter og initiativer på dette vigtige område forsat skal være i fuld overensstemmelse med de
aftalte metoder og mål.
4.
I overensstemmelse med Rådets stærke vilje til at sikre åbenhed i EU's politik på
menneskerettighedsområdet gav det udtryk for sin tilfredshed med den dialog, som er indledt med
Europa-Parlamentet og civilsamfundet med henblik på 59. møde i CHR. I den forbindelse gentog Rådet,
at det tillægger det stor betydning, at ngo'er deltager i CHR's arbejde.
5.
Rådet understregede behovet for en yderligere udbygning af nuværende kontakter med de
tiltrædende lande, navnlig gennem venskabsprocessen.
6.
Rådet noterede sig, at EU vil forelægge en lang række lande- og temainitiativer i CHR,
bl.a. med hensyn til dødsstraf, barnets rettigheder og menneskerettighedssituationen i en række lande.
Rådet erindrede om den betydning, det tillægger dialogen med tredjelande på menne-
skerettighedsområdet. Det understregede EU's vilje til, uden at kompromittere sine principper, at udvikle
metoder til samråd og samarbejde med alle stater, medlemmer af eller observatører i CHR for at sikre et
positivt resultat af mødet.
7.
Rådet tilskyndede til en tilbundsgående opfølgning af de beslutninger og resolutioner, som
CHR vedtog mellem møderne. Dette er en afgørende forudsætning for at opnå fremskridt med hensyn til
respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. I forbindelse hermed gav Rådet
udtryk for sit ønske om, at alle FN's medlemsstater samarbejder med CHR's særlige rapportører og
arbejdsgrupper. Rådet erindrede om, at EU er parat til at acceptere, at CHR's særlige rapportører aflægger
besøg, når som helst de anmoder om at besøge en medlemsstat.
8.
Rådet noterede sig med tilfredshed den formelle vedtagelse på FN's generalforsamling den
18. december 2002 af den valgfrie protokol til konventionen mod tortur, som blev udarbejdet inden for
rammerne af CHR, og som EU giver sin fulde støtte til. Det udtrykte ligeledes tilfredshed med
indledningen af forhandlingerne inden for rammerne af CHR om juridisk bindende instrumenter til
bekæmpelse af tvungne forsvindinger.
9.
Rådet bekræftede sin fulde støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC), som er et
vigtigt middel til fremme af respekten for den humanitære folkeret og menneskerettighederne og til
10
bekæmpelse af straffrihed for dem, der begår de alvorligste forbrydelser, der berører det internationale
samfund som helhed."
IRAN - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner om Iran/menneskerettigheder
"1.
Rådet gennemgik under henvisning til sine konklusioner af 21. oktober 2002 udviklingen i
menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran på grundlag af menneskerettighedssituationen i Iran ved
indledningen af FN's Menneskerettighedskommissions (CHR's) 59. samling.
2.
Rådet udtrykte tilfredshed med, at Irans regering har forpligtet sig til at styrke respekten
for menneskerettighederne i landet og til at fremme retsstatsforhold. Rådet er dog fortsat meget
betænkeligt ved de vedvarende grove krænkelser af menneskerettighederne i Iran. Situationen med
hensyn til menings- og ytringsfrihed er stadig foruroligende, især de fortsatte anslag mod pressefriheden,
herunder den nylige suspension af en række reformvenlige aviser, fængslingen af journalister, studerende
og intellektuelle og det forhold, at der opretholdes fængselsdomme mod parlamentsmedlemmer, der har
givet udtryk for deres meninger på fredelig vis.
3.
Rådet erindrede også om, at det længe har været imod og fortsat tager kraftig afstand fra
anvendelse af dødsstraf. Endvidere gav Rådet udtryk for alvorlig betænkelighed ved, at der stadig foregår
henrettelser i en åbenlys mangel på respekt for internationalt anerkendte retsgarantier. Praksis med
offentlige henrettelser er særlig beklagelig. Rådet fandt det ligeledes meget alvorligt, at der anvendes
tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf i Iran, og det beklagede
forkastelsen for nylig i Vogternes Råd af Majlis' ændrede lovforslag om gennemførelsen af
torturforbuddet i artikel 38 i den iranske forfatning.
4.
Rådet opfordrede kraftigt den iranske regering til at fremskynde gennemførelsen af en
reform af retsplejen i Iran og beklagede den fortsatte mangel på retfærdig rettergang og forfølgelsen af
advokater, der forsvarer deres klienter. Rådet noterede sig endvidere med stor alvor de fortsatte
krænkelser af kvindernes menneskerettigheder og forskelsbehandlingen både i lovgivningen og i praksis
over for kvinder og piger. Det beklagede endvidere, at personer, der tilhører religiøse minoriteter, stadig
udsættes for forskelsbehandling og henviste især til behandlingen af bahá'ierne, hvis tro ikke er anerkendt
af Irans forfatning.
5.
Det er et vigtigt skridt hen imod bedre beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i
Iran, at der nu kan aflægges besøg inden for rammerne af de særlige tematiske procedurer under CHR,
navnlig hvis henstillingerne efterkommes. Det er en positiv udvikling, at Irans regering har udsendt en
stående indbydelse til at deltage i disse særlige tematiske procedurer efter i årevis at have nægtet at lade
den særlige rapportør vedrørende Iran besøge landet, ligesom det er positivt, at regeringen er gået ind i en
ubetinget dialog om menneskerettigheder med bl.a. EU. Rådet udtrykte over for Irans regering sin
anerkendelse i anledning af samarbejdet med FN's særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse,
da gruppen besøgte Iran i februar 2003. Rådet noterede sig med tilfredshed, at der er planlagt et besøg i
juni 2003 af Arbejdsgruppen vedrørende Ufrivillige Forsvindinger, og at der arbejdes på at lade de
særlige rapportører om ytringsfrihed og om vold mod kvinder besøge Iran senere på året, såfremt der for
sidstnævntes vedkommende er udpeget en ny rapportør. Rådet ser frem til, at det gode samarbejde vil
blive udvidet til at omfatte alle disse særlige procedurer, og at der vil blive arrangeret andre besøg i den
nærmeste fremtid.
6.
Rådet udtrykte sin anerkendelse af Majlis og dets "Artikel 90-Udvalgs" seriøse
bestræbelser på at fuldføre det arbejde, som Den Islamiske Menneskerettighedskommission har gjort for
at forbedre menneskerettighedssituationen i Iran. Rådet udtrykte tilfredshed med de nylige beslutninger
om at genindføre anklagemyndigheden og at adskille de civile domstole og straffedomstolene som et
11
meget tiltrængt skridt hen imod sikring af retfærdig rettergang i Iran. Rådet noterede sig de facto-
moratoriet for fuldbyrdelse af henrettelser ved stening som et første skridt hen imod afskaffelsen af denne
praksis og opfordrede indtrængende Irans regering til at indføre et moratorium for alle henrettelser med
henblik på den endelige afskaffelse af dødsstraf. Rådet udtrykte støtte til de bestræbelser, der gøres for at
få vedtaget en lovgivning, der giver Iran mulighed for uden forbehold at ratificere dels konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og dels konventionen mod tortur og anden gru-
som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
7.
Rådet bekræftede på ny, at menneskerettighedsdialogen med Iran, hvis seneste runde fandt
sted den 14.-15. marts 2003, er et af de midler, hvormed EU kan arbejde på at forbedre men-
neskerettighedssituationen. Denne dialog er imidlertid kun en acceptabel løsning, hvis der gøres
tilstrækkelige fremskridt, og disse fremskridt udmøntes i praksis. Rådet bekræftede, at anden runde af
denne dialog, der omhandlede retfærdig rettergang og retsstatsforhold, havde fundet sted i samme åbne og
konstruktive atmosfære som første runde, der havde omfattet diskrimination samt afskaffelse og
forebyggelse af tortur. Rådet udtrykte tilfredshed med det brede spektrum af deltagere i Irans delegation,
herunder repræsentanter fra ngo'er og Den Islamiske Menneskerettighedkommission, akademikere,
parlamentsmedlemmer, dommere og anklagere, embedsmænd fra Udenrigsministeriet og en repræsentant
for præsidentembedet. Rådet er af den opfattelse, at denne brede deltagelse er udtryk for Irans
engagement og kan få en positiv afsmitning på forbedringer i menneskerettighedssituationen i praksis.
8.
Rådet bekræftede endvidere på ny, at det er dets principielle holdning, at etableringen af en
dialog ikke berører fremsættelsen af en resolution i CHR eller i 3. Komité under FN's Generalforsamling.
Det erindrede om, at den aktuelle situation for menneskerettighederne i Iran, jf. Rådets konklusioner af
17. juni 2002, er en af de faktorer, der vil være afgørende for yderligere fremskridt i forbindelserne
mellem EU og Iran. Selv om EU ikke vil fremsætte en resolution om menneskerettighederne i Iran på
CHR's 59. samling, var Rådet enigt om, at det vil give udtryk for sin alvorlige betænkelighed med hensyn
til situationen i landet, ligesom det i EU's erklæring under punkt 9 på dagsordenen vil give udtryk for
tilfredshed med de konstaterede tegn på fremskridt.
9.
EU vil vende tilbage til dette spørgsmål i lyset af udviklingen i
menneskerettighedssituationen i Iran."
KINA - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner om Kina/menneskerettigheder:
"1.
Rådet drøftede på baggrund af sine konklusioner af 22. januar 2001 og af 11. marts 2002
menneskerettighedssituationen i Kina ved indledningen til 59. møde i FN's Menneskerettig-
hedskommission. Det gav udtryk for tilfredshed med Kinas fortsatte engagement i det internationale
samfund på forskellige områder. Det bifaldt visse fremskridt, der er gjort med hensyn til indførelsen af
retsstatsprincipper, demokratiske principper og menneskerettigheder, herunder bl.a. den økonomiske og
sociale reformproces, et mere åbent samfund og udvikling af retssystemet, herunder forelæggelsen for
Den Kinesiske Folkekongres' stående komité af det første udkast nogen sinde til en civil retsplejelov,
samt forbedring af dommeres juridiske uddannelse.  
2.
Rådet opfordrede indtrængende Kina til hurtigt at ratificere den internationale konvention
om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og fremskynde de dertil knyttede forberedende
undersøgelser og udtrykte interesse for rapporten om gennemførelsen af den internationale konvention
om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR). Det bekræftede også EU's tilbud om at bistå
Kina i processen med ratifikation og/eller gennemførelse af såvel ICCPR som ICESCR gennem Kinas og
EU's akademiske netværk. Rådet opfordrede indtrængende Kina til at ratificere den valgfrie protokol til
konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
(OP/CAT).  
12
3.
Rådet noterede sig, at FN's højkommissær for menneskerettigheder har planlagt et besøg i
Kina senere på året, og understregede betydningen af et tæt samarbejde mellem Kina og FN's
menneskerettighedsmekanismer. Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med, at der allerede er sendt
formelle invitationer til FN's særlige rapportør om uddannelse til formanden for Arbejdsgruppen for
Vilkårlig Tilbageholdelse og til FN's særlige rapportør om tortur, og opfordrede indtrængende Kina til
snarest muligt at fastsætte datoerne for disse besøg. Rådet bifaldt også, at Kina har til hensigt snarest
muligt at sende en formel invitation uden forhåndsbetingelser til FN's særlige rapportør om
religionsfrihed til at aflægge besøg i landet, og opfordrede Kina til at indbyde den særlige rapportør om
dommeres og advokaters uafhængighed.
4.
Rådet udtrykte fortsat betænkelighed med hensyn til den manglende respekt for
menneskerettigheder i Kina, herunder den omfattende brug af dødsstraf, ofte i strid med internationalt
aftalte minimumsstandarder, den fortsatte "slå hårdt-kampagne", den udbredte anvendelse af tortur og
vilkårlig tilbageholdelse, og opfordrede Kina til at afskaffe disse praksisser. Rådet var også stadig
betænkeligt med hensyn til den fortsatte anvendelse af "genopdragelse ved hjælp af arbejde" og
opfordrede Kina til at ophøre hermed.  
5.
Rådet gentog sin bekymring over undertrykkelsen af ytrings-, religions- og
foreningsfriheden i Kina. Det gav udtryk for alvorlige betænkeligheder med hensyn til de krænkelser, der
stadig finder sted af menneskerettighederne i forbindelse med de aktive demokratitilhængere,
fagforenings- og internetaktivisterne, fortalerne for frie fagforeninger og tilhængerne af de kristne
undergrundskirker og Falun Gong. Rådet understregede nødvendigheden af, at Kina bringer sin
lovgivning på linje med principperne i ICESCR, herunder principperne i artikel 8, stk. 1, litra a), som
sikrer retten til at oprette og indmelde sig i en fagforening efter eget valg. Rådet opfordrede indtrængende
Kina til at overveje at prøveløslade tilbageholdte af helbredsmæssige årsager og frigive alle oplysninger
om de individuelle sager, som EU har henledt de kinesiske myndigheders opmærksomhed på.
6.
Rådet så med tilfredshed på løsladelsen af flere fremtrædende tibetanske politiske fanger,
som endnu ikke havde afsonet deres fulde straf. Rådet udtrykte håb om, at der vil blive løsladt flere
politiske fanger. Samtidig udtrykte det stor betænkelighed med hensyn til fratagelsen af religiøse og
kulturelle rettigheder i Tibet. Det udtrykte dyb beklagelse og skuffelse over, at Lobsang Dhondup var
blevet henrettet på trods af EU's betænkeligheder med hensyn til de forhold, hvorunder hans retssag såvel
som Tenzin Deleg Rinpoches retssag var foregået. Rådet fandt, at Kina med denne henrettelse har sendt et
forkert signal. Det udtrykte desuden skuffelse over, at det ikke var muligt for de kinesiske myndigheder at
holde EU underrettet om udviklingen i de to ovennævnte sager og understregede, at dialogen med Kina
om menneskerettigheder skal baseres på reelle tilkendegivelser af gensidig tillid.
7.
Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med, at to af Dalai Lamas særlige udsendinge har
været på besøg i Beijing og Tibet og opfordrede til genoptagelse af en meningsfuld dialog.
8.
Rådet var ligeledes alvorligt betænkeligt ved de krænkelser af menneskerettighederne, som
finder sted i Xinjiang, og som opflammes af den intensiverede "slå hårdt-kampagne". Det noterede sig
den kinesiske regerings alvorlige overvejelser i anledning af påståede terrorhandlinger i Kina, men
understregede, at bekæmpelsen af terrorisme bør ske under fuld overholdelse af menneskerettighederne
og de grundlæggende frihedsrettigheder og ikke bruges som et påskud til at undertrykke politisk
uenighed.  
9.
Rådet så positivt på Kinas øgede lovgivningsmæssige og administrative aktivitet i
forbindelse med beskyttelse og behandling af HIV-patienter samt oplysning af den brede offentlighed om
forebyggelse af yderligere spredning af sygdommen.
10.
Rådet bekræftede, at menneskerettighedsdialogen med Kina, hvorunder den seneste runde
fandt sted i Athen den 5.-6. marts 2003, er et af EU's arbejdsredskaber til forbedring af men-


13
neskerettighedssituationen på områder, der giver anledning til betænkelighed. Denne dialog er dog kun en
acceptabel mulighed, hvis der opnås og afspejles tilstrækkelige fremskridt i praksis. EU vil fortsat
evaluere resultaterne af dialogen med jævne mellemrum for at fastslå, i hvilket omfang forventningerne
indfries. EU vil ligeledes fortsætte med offentligt at give udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til
menneskerettighedssituationen i Kina og tage spørgsmålet op på møder med Kina på alle niveauer.
11.
Rådet besluttede, at EU i FN's Menneskerettighedskommission skal give udtryk for sin
dybe betænkelighed ved de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Kina og mangelen på
fremskridt på en række områder. EU vil indtrængende opfordre Kina til at træffe følgende
foranstaltninger til forbedring af situationen: hurtig ratifikation af ICCPR og fuld gennemførelse af både
ICCPR og ICESCR, ratifikation af den valgfrie protokol til konventionen mod tortur, styrkelse af
samarbejdet med FN's menneskerettighedsmekanismer, begrænsning af anvendelsen af dødsstraf som et
skridt i retning af dødsstraffens afskaffelse, indstilling af "slå hårdt-kampagnen", analyse af de systemiske
grundlæggende årsager til fysisk og psykisk tortur, ophævelse af restriktionerne med hensyn til at oprette
og være aktiv i uafhængige fagforeninger, revision af ordningen med administrativ frihedsberøvelse,
respekt for alle fangers menneskerettigheder, herunder retten til ikke at udtale sig og til ikke at blive
underkastet tortur, respekt for ytrings-, religions- og trosfriheden, reform af retssystemet med henblik på
at sikre den enkelte borgers ret til en retfærdig og åben rettergang, løsladelse af politiske, fagforenings- og
internetaktivister samt respekt for kulturelle rettigheder og religiøse frihedsrettigheder i Tibet og
Xinjiang.
12.
Hvis der fremlægges et udkast til resolution om menneskerettighederne i Kina på 59. møde
i FN's Menneskerettighedskommission, vil EU nøje analysere dets indhold. Der er enighed i Rådet om, at
EU bør vedtage og offentliggøre følgende strategi:
–
Hvis et sådant udkast til resolution sættes til afstemning, vil EU-medlemmerne af
Menneskerettighedskommissionen positivt overveje at stemme for dets vedtagelse.
–
EU-medlemmerne af Menneskerettighedskommissionen vil stemme imod et afværge-
forslag, hvis der fremlægges et sådant, og EU vil aktivt tilskynde andre medlemmer af
Menneskerettighedskommissionen til at gøre det samme, da et afværgeforslag efter EU's opfattelse som
sådant vil være i modstrid med dialogånden.
Rådet besluttede endvidere, at EU's generelle erklæring om punkt 9 på dagsorden såvel som andre
relevante erklæringer fra formandskabet bør indeholde skarpe vendinger om Kina."
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG RUSLAND
Rådet noterede sig en note fra formandskabet om den igangværende evaluering af forbindelserne mellem
Den Europæiske Union og Rusland, forberedelserne til topmødet mellem EU og Rusland den 31. maj
2003 i Skt. Petersborg og opfølgningen af EU's fælles strategi over for Rusland. Det anmodede De Faste
Repræsentanters Komité om at fortsætte arbejdet med disse spørgsmål.
NORDKOREA
Rådet noterede sig situationen vedrørende Nordkorea og formandskabets planer om at forfølge
spørgsmålet vedrørende etablering af kontakt på højt niveau, når der foreligger en passende lejlighed.
ANTIDUMPING
Rådet gennemgik et forslag til forordning, der tager sigte på at indføre en endelig antidumpingtold på
import fra Egypten, Slovakiet og Tyrkiet af varmtvalsede produkter af jern eller ulegeret stål i oprullet
stand. På baggrund af disse drøftelser noterede Rådet, at der ikke var simpelt flertal for Kommissionens

14
forslag.
WTO-FORHANDLINGER VEDRØRENDE TJENESTEYDELSER
Rådet understregede betydningen af de igangværende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen
vedrørende tjenesteydelser og noterede sig kommissær Pascal Lamys indlæg derom. Rådet opfordrede
Artikel 133-Udvalget til at gøre alle bestræbelser for at nå frem til det bedst mulige første tilbud fra EU
vedrørende tjenesteydelser inden fristen den 31. marts fastlagt af WTO i henhold til Doha-
udviklingsdagsordenen.


15
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
EKSTERNE FORBINDELSER
Forbindelserne med Estland - yderligere indrømmelser på landbrugsområdet
(dok. 14511/02)
Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i
Europaaftalen EU-Estland.
Kommissionen har ført to forhandlingsrunder med de ti associerede lande i Central- og Østeuropa om
yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet. For Estlands vedkommende blev resultaterne af
disse forhandlinger iværksat henholdsvis i juli 2000 og i juli 2002 i form af autonome
overgangsforanstaltninger. Formålet med afgørelsen er at indarbejde disse resultater i en protokol, der
skal erstatte de autonome foranstaltninger.
Forbindelserne med Ungarn - yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet
(dok. 5116/03)
Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i
Europaaftalen EU-Ungarn.
Kommissionen har ført to forhandlingsrunder med de ti associerede lande i Central- og Østeuropa om
yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet. For Ungarns vedkommende blev resultaterne af
disse forhandlinger iværksat henholdsvis i juli 2000 og i juli 2002 i form af autonome
overgangsforanstaltninger. Formålet med afgørelsen er at indarbejde disse resultater i en protokol, der
skal erstatte de autonome foranstaltninger.
Forbindelserne med Slovenien - regionalstøttekort
(dok. UE-SI 961/02)
Rådet godkendte et udkast til en afgørelse, der skal træffes af Associeringsudvalget EU-Slovenien,
vedrørende et regionalstøttekort med henblik på vurderingen af offentlig støtte ydet af Slovenien.
Ifølge denne afgørelse må de maksimale støtteintensiteter for Republikken Slovenien ikke overstige 40%
nettosubventionsækvivalent i regionerne Pomurska, Podravska, Koroška, Savinjska, Zasavska,
Spodnjeposavska, Sydøstslovenien, Gorenjska, Notranjsko-kraška, Goriška og Obalnokraška og 35% i
regionen Centralslovenien. Disse maksimale støtteintensiteter kan hæves med 15 procentpoint brutto ved
statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. De udgør de øvre grænser for den samlede støtte, hvis der
samtidig ydes støtte fra flere regionalstøtteordninger, uanset om støtten ydes med lokale eller regionale eller
nationale midler eller fællesskabsmidler.
Afgørelsen finder anvendelse indtil den 31. december 2004 eller indtil datoen for Sloveniens tiltrædelse af
EU, hvis denne falder tidligere.
Det Fælles Råd EU-Mexico
Rådet godkendte den holdning, Den Europæiske Union vil forelægge på tredje møde i Det Fælles Råd EU-
Mexico den 27. marts i Vouliagmeni (Grækenland). Dagsordenen for mødet omfatter politisk dialog
(herunder optagelse af de nye EU-medlemmer i aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og
samarbejde mellem EU og Mexico), handelsspørgsmål, samarbejde og det første forum for dialog med det

16
civile samfund.
Associeringsrådet EU-Chile
Rådet godkendte den holdning, Den Europæiske Union vil forelægge på første møde i Associeringsrådet EU-
Chile den 27. marts i Vouliagmeni (Grækenland). Dagsordenen omfatter vedtagelse af Europa-Parlamentets
samstemmende udtalelse om associeringsaftalen mellem EU og Chile, politisk dialog, handel og samarbejde.
Rådet vedtog også en afgørelse om Fællesskabets holdning til forretningsordenen for associeringsrådet,
associeringsudvalget og de særlige udvalg, der er nedsat ved associeringsaftalen mellem EU og Chile.
Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama
Rådet vedtog forhandlingsdirektiver med henblik på indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og de mellemamerikanske stater Costa Rica, El
Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side om politisk dialog og
samarbejde.
Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela
Rådet vedtog forhandlingsdirektiver med henblik på indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Andesfællesskabet og dets medlemsstater Bolivia,
Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela på den anden side om politisk dialog og samarbejde.
Fælles ramme for landestrategipapirer - Rådets konklusioner
(dok. 6377/03)
Rådet vedtog følgende konklusioner vedrørende situationsrapporten om gennemførelsen af den fælles
ramme for landestrategipapirer:
"1.
Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens situationsrapport om gennemførelsen af
den fælles ramme for landestrategipapirer.² Det er af den opfattelse, at denne ramme som tilsigtet har vist
sig at være et meget nyttigt programmeringsredskab og har bidraget betydeligt til at nå målet om, at den
flerårige programmering skal være mere substantiel og EU's eksterne bistand mere effektiv og af højere
kvalitet.
2.
Rådet bemærker, at rammen bidrager til at forbedre koordineringen og komplementariteten
med den bilaterale støtte, som medlemsstaterne og andre donorer yder. Selv om der bør gøres yderligere
fremskridt, bemærker Rådet, at medlemsstaterne i stigende grad har været involveret i udarbejdelsen af
landestrategipapirerne og de nationale vejledende programmer, især på stedet, og at
programmeringsprocessen har udgjort et vindue af muligheder for at forbedre komplementariteten mellem
Fællesskabets støtte og den bilaterale bistand. Udarbejdelsen af landestrategipapirerne er derfor i
overensstemmelse med retningslinjerne for operationel samordning, som Rådet vedtog i januar 2001.
Man har fulgt god koordineringspraksis på stedet, især i AVS-landene.
3.
Rådet påskønner den konstruktive rolle, som den tværtjenstlige kvalitetsstøttegruppe
(IQSG) spiller med hensyn til at sikre stadig overvågning af programmeringsprocessens konsekvens,
sammenhæng og kvalitet, og fremhæver betydningen af, at denne gruppe fortsætter sit arbejde. Der bør
tages hensyn til IQSG's anbefalinger, når landestrategipapirerne tages op til revision.

2
Jf. dok. 14865/02 DEVGEN 180 RELEX 250.

17
4.
Landestrategipapirerne ville være et endnu bedre redskab til forvaltning af støtten, hvis de
blev ledsaget af en passende implementerings-, overvågnings- og revisionsmekanisme. For at man kan
bevare sammenhængen i strategiprocessen, bør de samme grundprincipper anvendes ved revisioner af
strategipapirer i alle regioner. For det første bør landestrategipapirerne principielt tages op til revision
midtvejs igennem implementeringsperioden efter en passende tidsplan. For det andet bør revisionen:
a)
holde strategien ajour med udviklingen i landet på baggrund af interne, regionale og
eksterne begivenheder, herunder strategiprocessen for fattigdomsreduktion, hvor en sådan findes
b)
tage hensyn til nye EF/EU-politikinitiativer og -forpligtelser, der har indvirkning på
tredjelande eller mere generelt på internationalt plan, og så vidt muligt udmønte dem i praksis, idet man
til fulde bør overholde principperne om ejerskab og målrettet støtte, målene og prioriteterne i EF's
udviklingspolitik og de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelserne mellem hvert partnerland
og EU
c)
evaluere resultaterne og præstationerne og drage lære af erfaringerne
d)
føre til konstant forbedring af strategipapirernes kvalitet, især for at rette op på nogle af de
svagheder, som der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til i forbindelse med den første generation af
landestrategipapirer.
5.
Revisionen bør have deltagelse af Kommissionens delegation, partnerlandets regering og
medlemsstaterne og deres relevante eksperter på stedet. Kommissionen bør forelægge forvalt-
ningsudvalgene de papirer, der indeholder evalueringen og det foreslåede udfald af revisionen, til
udtalelse. Kommissionen og medlemsstaterne bør i den henseende bestræbe sig på at forbedre den
operationelle samordning yderligere.
6.
Det er en central udfordring i højere grad at integrere programmeringen af de horisontale
budgetposter i lande- og regionsprogrammeringen. En rationalisering af de eksisterende poster vil gøre
denne opgave lettere.
7.
Strategiprocessen har også været et første vigtigt skridt hen imod at forbedre analysen af
sammenhængen i politikkerne og skabe en sammenhæng mellem Fællesskabets støtte og de relevante
EU-politikker.
8.
I Rådets og Kommissionens erklæring om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik³
fra november 2000 er der afgrænset seks prioriterede EF-indsatsområder inden for udviklingssamarbejdet,
og det understreges, at det er vigtigt at koncentrere EF's aktiviteter for at give EF's udviklingspolitik størst
mulig gennemslagskraft. Siden da har flere nye mål og initiativer i relation til de eksterne forbindelser set
dagens lys, både i Rådet selv og med udgangspunkt i internationale aftaler og forpligtelser. Integreringen
af disse mål og initiativer i EF's udviklingspolitik bør alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt, nøje
overvejes og udføres i samråd med partnerlandene og under behørigt hensyn til deres specifikke behov.
Der bør være konsekvens mellem på den ene side EF's indsats til støtte for disse nye mål og initiativer og
på den anden side de godkendte mål og de seks prioriterede områder for EF's udviklingspolitik.
9.
Rådet glæder sig over, at Kommissionen har valgt en resultatbaseret tilgang til
udformningen af udviklingspolitikken og den gradvise integrering af resultatindikatorer i landestrategi-
papirerne for at måle partnerlandenes resultater med hensyn til fattigdomsreduktion og social udvikling.

3
Jf. pressemeddelelsen fra samlingen i Rådet (udviklingssamarbejde) den 10. november 2000 (dok.
12929/00 PRESSE 421).

18
De drøftelser, som Kommissionen har indledt med EU-medlemsstaterne, Verdensbanken, OECD-DAC og
UNDP for at prøve at skabe bedre koordinering mellem disse aktører i forbindelse med brugen af
indikatorer ved evalueringen af landenes resultater, skulle få stor betydning for, hvordan dette problem
skal takles i fremtiden.
10.
Der bør udfoldes store bestræbelser dels på at forenkle og harmonisere
landestrategiprocessen for at reducere transaktionsomkostningerne for partnerlandene, dels på at forbedre
donorkoordineringen i den henseende. Ifølge retningslinjerne fra januar 2001 omfatter de igangværende
initiativer bestræbelser på at strømline strategipapirerne og -procedurerne, gensidig konsultation af alle de
vigtigste donorer i hver institutions strategiproces og især aktivt samarbejde på de områder, hvor
byggestenene er fælles for alle landestrategipapirerne. Kommissionen og medlemsstaterne bør også
bestræbe sig på at synkronisere tidsplanen for landeprogrammeringen, udarbejdelsen af strategier og
revisionsprocessen, både indbyrdes og med partnerlandenes egen udarbejdelse af budgetter og strategier
og revisionsproces.
11.
Ikke-statslige aktører bør konsulteres mere systematisk om landestrategipapirerne og under
hele programmeringsprocessen som led i drøftelserne om EF's svarstrategi."
Aftale om toldsamarbejde mellem EU og USA
Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Amerikas
Forenede Stater om en udvidelse af aftalen mellem Fællesskabet og USA om toldsamarbejde og gensidig
bistand på toldområdet.
ESFP
Rådets resolution om standardisering af forsvarsmateriel
(dok. 6953/03)
Rådet vedtog følgende resolution om standardisering af forsvarsmateriel:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1)
SOM ERKENDER forsvarsindustriens betydning som en væsentlig arbejdsgiver såvel
regionalt som nationalt og transnationalt, hvis arbejdsmetoder forudsætter såvel nationale som regionale
og europæiske perspektiver,
2)
SOM ERKENDER, at standardisering er vigtig for omstrukturering af
forsvarsmaterielindustrien, så denne fortsat kan udgøre et solidt og konkurrencedygtigt element i den
øgede globale konkurrence,
3)
SOM ER KLAR OVER, at et højt standardiseringsniveau er en forudsætning for at opnå
stordriftsfordele,
4)
SOM ERKENDER, at teknologier med dobbelt anvendelse spiller en stadig mere
omfattende og betydningsfuld rolle, som gør det nødvendigt for den europæiske forsvarsmaterielindustri
at anvende internationalt anerkendte standarder,
5)
SOM UNDERSTREGER, at der stilles absolutte krav om udskiftelighed og
interoperabilitet med henblik på en højere grad af interoperabilitet mellem medlemsstaternes forskellige
væbnede styrker,
6)
SOM TAGER I BETRAGTNING, at standardisering er en vigtig forudsætning for at

19
kunne opbygge en stærk europæisk forsvarsmaterielindustri,
7)
SOM LIGELEDES TAGER I BETRAGTNING, at den gradvise opbygning af et
europæisk marked for forsvarsudstyr og konsolidering af det industrielle grundlag herfor i Europa bør
være en anledning til at gøre en indsats for at rationalisere de relevante standarder,
8)
SOM MED TILFREDSHED NOTERER SIG det arbejde, der allerede er igangsat af Kom-
missionen med hensyn til standardisering,
9)
SOM NOTERER SIG, at Den Europæiske Standardiseringsorganisation CEN af
Kommissionen er blevet pålagt at foretage en undersøgelse og udarbejde et udkast til europæisk håndbog
om standardisering af forsvarsspecifikationer inden udgangen af 2004,
10)
SOM ERKENDER, at det er hensigtsmæssigt at støtte initiativet til udarbejdelse af CEN-
håndbogen under hensyntagen til de standarder, der allerede er udarbejdet af andre relevante inter-
nationale organisationer,
TILSKYNDER KOMMISSIONEN
til at fortsætte CEN-tiltaget og fortsat finansiere håndbogsprojektet (i de kommende faser) og sørge for, at
der under udarbejdelsen vil blive taget hensyn til medlemsstaternes synspunkter."
ESFP - Dialog og samarbejde mellem EU og dets Middelhavspartnere
Rådet gav sin tilslutning til et dokument om dialog og samarbejde om europæisk sikkerheds- og
forsvarspolitik mellem EU og dets Middelhavspartnere med det formål at øge gennemsigtigheden og
styrke den gensidige forståelse samt udforske mere konkrete idéer og forslag til samarbejde.
ALMINDELIGE ANLIGGENDER
Rapport om Den Europæiske Unions fremskridt i 2002
Rådet godkendte et udkast til rapport fra Det Europæiske Råd til Europa-Parlamentet om Den Europæiske
Unions fremskridt i 2002.
Rapporten opsummerer arbejdet under det spanske og det danske formandskab i 2002, der begyndte med
euroens indførelse og endte med den vellykkede afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne med ti
kandidatlande, idet grunden samtidig blev lagt for flere betydningsfulde forandringer i Konventet om Den
Europæiske Unions Fremtid. Rapporten henviser til Lissabon-strategien for økonomisk reform, som fik
ny fremdrift, ligesom en række vigtige lovgivningsforslag blev godkendt i denne sammenhæng. Med
hensyn til retlige og indre anliggender blev der givet høj prioritet til terrorismebekæmpelse og til
udvikling af en fælles indvandrings- og asylpolitik. Rapporten omtaler også den videre udvikling af EU's
udenrigs- og sikkerhedspolitik og de betydelige fremskridt, der er gjort, med hensyn til at gøre den
europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik operationel.
Arbejdsmetoder med henblik på et udvidet Råd - adfærdskodeks  
(dok. 7105/03)
Rådet godkendte en adfærdskodeks med henblik på umiddelbar gennemførelse deraf. Kodeksen skal
forbedre effektiviteten i forberedelsen og afholdelsen af møder i Rådet og dets forberedende organer i
lyset af den kommende udvidelse.
Med hensyn til forberedelsen af møderne omfatter adfærdskodeksen forelæggelse af rapporter, bedre



20
dokumenter, brug af tiden mellem møderne, skift af medium og støtteorganernes rolle. Med hensyn til
mødeafholdelsen, vedrører kodeksen aspekter såsom styring af dagsordenen, formandskabets rolle,
delegationernes optræden og udnyttelse af teknologi.
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Revisionsberetning for Europol vedrørende 2001 og meddelelse af decharge
Rådet behandlede revisionsberetningen og meddelte Europols direktør decharge med hensyn til
gennemførelsen af Europols budget for 2001.
Anvendelse af Schengen-reglerne og bedste praksis: visumudstedelse
(dok. 6183/03)
Rådet godkendte et nyt bind af EU-Schengen-kataloget vedrørende visumudstedelse.
Dette dokument indeholder en række henstillinger vedrørende bedste praksis med hensyn til visum-
udstedelse, der omfatter følgende aspekter: adgang til konsulatet, bygningens sikkerhed, indgivelse af
ansøgninger, behandling af ansøgningen, udfyldning af visummærkaten, meddelelse af afslag, sikkerhed,
uddannelse og oplæring, IT, udstyr til afsløring af falske dokumenter, visum udstedt på vegne af en anden
stat samt konsulært samarbejde.
ANTIDUMPING
Import af carbonblack til gummiindustrien med oprindelse i Egypten og Rusland
Rådet bekræftede, at der ikke er simpelt flertal for forslaget om en forordning med det formål at indføre
en endelig antidumpingtold på importen af carbonblack til gummiindustrien med oprindelse i Egypten og
Rusland.
UDDANNELSE, UNGDOM OG KULTUR
Bidrag til Det Europæiske Råd den 21. marts 2003
(dok. 6431/03 + COR 2)
Rådet vedtog følgende konklusioner, som Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) var nået til enighed om
den 6. februar:
"Betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse i Europas vidensamfund og økonomi og disse
uddannelsers rolle i gennemførelsen af Lissabon-strategien er blevet understreget ofte og vedholdende
siden marts 2000. Dette erkendes tillige i forbindelse med politik– og investeringsprioriteter i
Kommissionens sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds møde i foråret 2003.
Rådet gør opmærksom på det igangværende arbejde med at gennemføre det detaljerede arbejdsprogram
om opfølgningen af uddannelsessystemernes mål i Europa, der lægger vægt på både beskæfti-
gelsesegnethed og andre dimensioner såsom social samhørighed, medborgerskab eller sproglig
mangfoldighed, som Det Europæiske Råd bekræftede i konklusionerne fra mødet i Barcelona
(15.-16. marts 2002). Rådet bekræfter på ny sin vilje til at udarbejde interimsrapporten herom i tide inden
Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.
Rådet foreslår, at Det Europæiske Råd tilslutter sig disse bestræbelser og især:
–
klart støtter de nuværende aktiviteter, der skal skabe tilstrækkelig sammenhæng,
21
forenelighed og tiltrækning inden for uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa, navnlig ved at
gennemføre det detaljerede arbejdsprogram om målene, herunder Københavnserklæringen om er-
hvervsuddannelse, og ved yderligere at fremme Bologna-processen inden for de videregående
uddannelser;
–
understreger det fortsatte behov for beslutsomme skridt fremad for at fremme
gennemsigtighed, anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring i Den Europæiske Union, samtidig
med at medlemsstaternes ansvar respekteres;
–
understreger betydningen af en stærk tilskyndelse til, at europæiske uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer og -institutioner bliver en reference på verdensplan;
–
understreger betydningen af den nye generation af fællesskabsprogrammer inden for
uddannelse og erhvervsuddannelse for at nå Lissabon-målene, som nævnt i det detaljerede arbejds-
program om målene;
–
understreger, hvor vigtige nyttige og effektive investeringer er for den fremtidige udvikling
af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne."
________________________