Kopi AMU: Svar på spm. 27 om oversendelse af notat der redegør for hvilke muligheder udlændinge har for at tage ophold og arbej
Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 af
29. januar
2003 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm.
del – bilag 194).
Spørgsmål nr. 27 af 29. januar 2002:
"Ministeren bedes sende udvalget
et notat, der bredt redegør for, hvilke
muligheder udlændinge (EU lande,
EØS lande, ansøgerlande og 3. lande) har
for at tage ophold og arbejde i
danmark. Notatet bedes så vidt muligt
beskrive gældende regler for
udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark.
Det bedes herunder oplyst,
om der gælder særlige regler for praktikophold af
kortere eller længere
varighed i danske virksomheder, og hvilke regler der
gælder i forbindelse
med tilmelding til Folkeregister, skattemyndigheder
m.v."
Svar:
"Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden
tilladelse indrej-
se og opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens §
1, og er fritaget for
krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens §
14, stk. 1, nr. 1.
Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse
til udlændinge, der er
omfattet af EU-rettens regler om arbejdskraftens
fri bevægelighed, etablering
og udveksling af tjenesteydelser m.v., jf.
udlændingelovens § 6.
Indenrigsministeriet (nu
Integrationsministeriet) har i bekendtgørelse nr. 761
af 22. august 1994
om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af
Det Europæiske
Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økono-
miske
Samarbejdsområde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 684 af 12. juli
1996
(EF/EØS-bekendtgørelsen) sammenskrevet de vigtigste regler om op-
hold og
beskæftigelse i Danmark for udlændinge, der er omfattet af EU-
reglerne.
EF/EØS-opholdsbevis udstedes til en EU- eller EØS-statsborger, der ved er-
klæring fra en arbejdsgiver godtgør at have lønnet beskæftigelse her i
landet
eller godtgør at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed
eller tjene-
steydelse eller at være modtager af tjenesteydelser her i
landet, jf. EF/EØS-
bekendtgørelsens § 6.
En persons lønnede
beskæftigelse kan dog være af et så begrænset omfang,
at vedkommende ikke
kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand.
EF-domstolen har
ikke fastlagt nogen egentlig minimumsgrænse for, hvor
mange timers
beskæftigelse pr. uge der skal til, for at en person kan betrag-
tes som
arbejdstager, men alene angivet nogle mere generelle retningslinier.
Marts 2003
Vores sag
7100-0030
2/7
I henhold til
disse skal der være tale om faktisk og reel økonomisk aktivitet,
som ikke
må være af et så lidet omfang, at den fremstår som et rent margi-
nalt
supplement.
Er ansættelsesforholdet af kortere varighed end tre
måneder, udstedes der ef-
ter praksis ikke EF/EØS-opholdsbevis, jf.
EF/EØS-bekendtgørelsens § 12,
stk. 2, 1. pkt. e.c. Er
ansættelsesforholdets varighed af mere end tre måne-
ders, men under et års
varighed, udstedes EF/EØS-opholdsbeviset for be-
skæftigelsens forventede
varighed, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 12, stk. 2,
1. pkt. Er
ansættelsesforholdet af mere end et års varighed, udstedes
EF/EØS-opholdsbeviset for fem år, medmindre der ansøges om opholdsbe-
vis
for et kortere tidsrum, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1.
For så vidt angår udlændinge i øvrigt følger det af udlændingelovens § 9 a,
stk. 1, at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis
væsentli-
ge beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for
at imøde-
komme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse
inden for
et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret
arbejdskraft.
For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende meddeles
der kun opholds-
tilladelse, når der er en særlig dansk interesse i
virksomhedens etablering i
landet, og normalt kun uden for detailhandel
og restaurationsvirksomhed.
For så vidt angår arbejdstagere
meddeles der opholds- og arbejdstilladelse til
udlændinge med uddannelser
eller færdigheder, som ikke på anden måde kan
skaffes her i landet
(herunder arbejdskraft omfattet af jobkort-ordningen, jf.
nærmere
nedenfor). Bestemmelsen er således tilpasset det danske arbejds-
markeds
behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstilladelse nor-
malt
alene meddeles, hvis der ikke er en herboende person, der kan udføre
arbejdet.
Det er en betingelse for imødekommelse af en ansøgning
om opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, som
arbejdstager, at udlændingen
er i besiddelse af et konkret arbejdstilbud
eller en konkret ansættelsesaftale.
I forbindelse med en ansøgning
om opholdstilladelse som arbejdstager skel-
ner udlændingemyndighederne
mellem almindeligt lønarbejde og ikke-
almindeligt lønarbejde. Det
almindelige lønarbejde inddeles yderligere i ar-
bejde inden for det
almindelige arbejdsmarked (f.eks. som arbejdsmand,
håndværker eller
skolelærer) og arbejde uden for det almindelige arbejds-
marked (f.eks. som
læge eller IT-specialist).
Almindeligt lønarbejde er kendetegnet
ved, at det i princippet lige så vel kan
udføres af en herboende person
som af den pågældende udlænding. Ved be-
handling af ansøgninger om
opholds- og arbejdstilladelse med henblik på
udførelse af almindeligt
lønarbejde lægges der derfor vægt på, om der gene-
relt er mangel på
arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det
pågældende
arbejde, om det pågældende arbejde er af en sådan karakter, at
opholds-
og arbejdstilladelse kan anbefales, og om de væsentligste løn- og
ansættelsesvilkår efter danske forhold er sædvanlige.
3/7
For så vidt angår almindeligt lønarbejde inden for det almindelige arbejds-
marked sondres der ved afgørelsen om, hvorvidt der skal meddeles opholds-
tilladelse, mellem tilfælde, hvor det generelt kan lægges til grund, at der
in-
den for det pågældende område ikke er mangel på arbejdskraft, og
tilfælde,
hvor det ikke uden en nærmere undersøgelse i den konkrete sag
kan afgøres,
om der kan meddeles opholdstilladelse. I det sidstnævnte
tilfælde kan Ud-
lændingestyrelsen forud for afgørelsen om, hvorvidt der
skal meddeles op-
holdstilladelse, indhente en udtalelse fra det regionale
arbejdsmarkedsråd.
Udtalelsen indeholder dels en redegørelse for løn- og
ansættelsesvilkårene
og beskæftigelsessituationen i branchen og
lokalområdet, dels en indstilling
om, hvorvidt meddelelse af
opholdstilladelse kan anbefales. I tilfælde, hvor
det generelt kan lægges
til grund, at der inden for det pågældende område
ikke er mangel på
arbejdskraft, foretages ingen høring af det regionale ar-
bejdsmarkedsråd.
Er der tale om almindeligt lønarbejde uden for det almindelige arbejdsmar-
ked, vil udlændingemyndighederne normalt høre den relevante fagforening
eller brancheorganisation om løn- og ansættelsesvilkårene og beskæftigel-
sesforholdene i branchen, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt udlæn-
dingen skal meddeles opholds- og arbejdstilladelse.
Den særlige
jobkort-ordning, som blev indført den 1. juli 2002, indebærer
imidlertid,
at udlændinge, som har fået arbejde inden for de beskæftigelses-
områder,
hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft – f. eks. in-
den
for sundhedsområdet, IT-branchen og det naturvidenskabelige område –
umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen
vil i disse sager ikke anmode en brancheorganisation om en udtalelse, men
umiddelbart meddele opholdstilladelse under forudsætning af, at ansøgeren
er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og at løn- og
ansættelsesforholdene er
almindelige efter danske forhold.
For at
smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen er der lavet en oversigt
over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret ar-
bejdskraft. Områderne offentliggøres på den såkaldte positivliste, som lø-
bende bliver revideret, og som bl.a. er tilgængelig på Udlændinge-styrelsens
hjemmeside.
Ikke-almindeligt lønarbejde er i modsætning til
almindeligt lønarbejde ken-
detegnet ved, at udførelsen af arbejdet knytter
sig til særlige kvalifikationer
hos den person, der skal udføre arbejdet.
Det kan f.eks. dreje sig om er-
hvervsledere, gæsteforskere eller
kunstnere.
Ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra
udlændinge med så-
dant arbejde lægges der derfor vægt på, om der er ganske
særlige grunde til,
at arbejdet skal udføres af den pågældende, og om de
væsentligste løn- og
ansættelsesvilkår efter danske forhold er
sædvanlige. Spørgsmålet om be-
skæftigelsessituationen her i landet er ikke
relevant for meddelelse af op-
holdstilladelse i sådanne tilfælde.
Ofte vil den individuelle karakter af den pågældende udlændings arbejde
væ-
re så åbenbar, at udlændingemyndighederne kan meddele opholdstilladelse
uden videre, f.eks. i tilfælde af en verdensdirigents ansættelse som
chefdiri-
4/7
gent for et dansk symfoniorkester, en fremtrædende
forskers ansættelse som
gæsteprofessor ved et universitet eller en højere
læreanstalt eller en er-
hvervsleders ansættelse som koncerndirektør i en
større virksomhed. Er der
tale om arbejdsfunktioner, hvor der er grund
til at vurdere den individuelle
karakter nærmere, f.eks. orkestermusikere
eller almindelige professionelle
sportsfolk, vil myndighederne typisk til
brug for vurderingen heraf indhente
en udtalelse fra den relevante
fagforening eller brancheorganisation, inden
der træffes afgørelse om,
hvorvidt der skal meddeles opholdstilladelse.
Opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 1, meddeles normalt før-
ste gang for højst et
år (i særlige tilfælde tre år) med mulighed for forlængel-
se for perioder
på op til tre år. De pågældende meddeles i samme periode ar-
bejdstilladelse, jf. § 34, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen
(bekendtgørelse
nr. 581 af 10. juli 2002).
Til forskere,
undervisere, funktionærer i ledende stillinger, specialister og
ambassadepersonale gives tilladelsen for højst tre år og kan forlænges for
højst fire år ad gangen. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kon-
traktsperioden.
Med hensyn til praktikanter kan
Integrationsministeriet oplyse følgende:
Efter ansøgning kan
udlændinge, der skal beskæftiges som praktikanter her i
landet,
meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9
c,
stk. 1, og 13, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 34, stk. 2, hvis gan-
ske særlige grunde taler derfor. Opholdstilladelsen kan efter praksis
således
gives, når følgende betingelser er opfyldt:
1.
Praktikopholdet skal dels have et uddannelsesmæssigt formål og indhold,
dels have en naturlig tilknytning til en af ansøger i hjemlandet påbegyndt
eller erhvervet uddannelse,
2. ansøger skal være over 18 år og ikke
fyldt 35 år,
3. praktikstedet skal i uddannelsesmæssig henseende være
egnet til at mod-
tage den pågældende ansøger, og
4. de væsentligste
løn- og ansættelsesforhold skal være sædvanlige efter
danske forhold.
Hvad angår betingelse 1) om praktikopholdets uddannelsesmæssige formål
og indhold, skal det af alle ansøgere dokumenteres, dels at
praktikopholdet
indeholder visse uddannelsesmæssige elementer, f.eks.
uddannelsesplan, op-
læring, supervision eller lignende, dels at
praktikopholdet har en naturlig til-
knytning til en af ansøger i
hjemlandet påbegyndt eller erhvervet uddannel-
se.
Hvad angår
betingelse 2) om ansøgerens alder, skal ansøgeren på tidspunktet
for
ansøgningens indgivelse være over 18 år og ikke fyldt 35 år.
Hvad angår
betingelse 3) om praktikstedets egnethed, skal praktikstedet –
uanset om
praktikopholdet er formidlet af en anerkendt udvekslingsorganisa-
tion –
som udgangspunkt være godkendt som praktikvirksomhed. Der kan
kun gives
opholds- og arbejdstilladelse til det antal praktikanter, som prak-
tikstedet er godkendt til. Såfremt det ikke af praktikpladsgodkendelsen
fremgår, hvor mange udenlandske praktikanter praktikstedet er godkendt til,
5/7
anses praktikstedet for at være godkendt til max. 2 udenlandske
praktikanter.
Såfremt der ikke eksisterer en praktikgodkendelsesordning
inden for det på-
gældende fagområde, eller såfremt der i øvrigt er tvivl
om praktikstedets eg-
nethed, kan Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse
fra den relevante
brancheorganisation om praktikstedets egnethed.
Har praktikanten beskæftigelse inden for sundhedssektoren, skal den ansvar-
lige læge, tandlæge, apoteker eller dyrlæge over for Udlændingestyrelsen
skriftligt erklære, at ansættelsen af den pågældende som praktikant er
læge-
fagligt forsvarligt, og at praktikantens arbejde udføres under den
ansvarlige
læges opsyn og ansvar.
Hvad angår betingelse 4) om
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, fastsættes
løn og arbejdstid med
udgangspunkt i de til enhver tid gældende overens-
komster for
praktikanter, elever, studerende eller lignende. Udlændingesty-
relsen kan
indhente en udtalelse fra den relevante brancheorganisation om de
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
De gældende overenskomster på
landbrugs- og gartneriområdet indebærer, at
landbrugs- og
gartneripraktikanter skal aflønnes med min. 7.250 kr. pr. må-
ned, og den
normale ugentlige arbejdstid skal være omkring 37 timer. For så
vidt
angår skovbrugspraktikanter, indebærer den gældende overenskomst, at
disse skal aflønnes med min. 7.500 kr. pr. måned, og den normale ugentlige
arbejdstid skal være omkring 37 timer. I det omfang praktikanten ydes fri
kost og logi, kan aflønningen – efter retningslinier fastsat af
Ligningsrådet –
reduceres med 2.300 kr. pr. måned.
Ansættelsesaftalen må i øvrigt ikke indeholde urimelige ansættelsesvilkår,
der har karakter af udnyttelse af praktikantens arbejdskraft, eller
ansættel-
sesvilkår, der ikke er forenelige med praktikopholdets
uddannelsesmæssige
formål.
Ved behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse fra praktikanter skal
der foreligge følgende
dokumentation:
· Dokumentation for ansøgerens uddannelse i
hjemlandet,
· skriftlig redegørelse for praktikopholdets
uddannelsesmæssige indhold,
· dokumentation for ansøgerens alder,
· evt. praktikpladsgodkendelse,
· evt. lægefaglig
udtalelse,
· skriftlig ansættelsesaftale mellem praktikanten og
praktikvirksomheden,
og
· oplysningsskema udfyldt af
praktikvirksomheden.
Opholdstilladelse som praktikant gives for højst et
år med henblik på midler-
tidigt ophold efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1. De pågældende meddeles i
samme periode arbejdstilladelse, jf. § 34,
stk. 2, i udlændingebekendtgørel-
sen. Opholdstilladelsen stedfæstes som
praktikant hos praktikstedet. Op-
holdstilladelsen kan forlænges med
yderligere seks måneder. Opholdstilla-
delsen kan endvidere – såfremt seks
måneder af opholdet anvendes på et for
6/7
praktikopholdet relevant
fuldtidsskoleophold – forlænges yderligere, således
at opholdet højst
andrager to år.
Ved meddelelse af opholdstilladelse til praktikanter
inden for sundhedssek-
toren fremsendes kopi af tilladelsesbrevet til den
regionale embedslæge eller
for dyrlægers vedkommende til den regionale
veterinærchef til orientering.
Integrationsministeren har oplyst, at den
eksisterende ordning for meddelelse
af opholdstilladelse til praktikanter
fra tredjelande generelt fungerer tilfreds-
stillende, men at han under
alle omstændigheder vil foranledige, at udlæn-
dingemyndighederne i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemgår
den eksisterende praksis
på området for at undersøge, om der er behov for
flere
kontrolforanstaltninger eller en justering af praksis med henblik på
yderligere at mindske risikoen for misbrug og omgåelse af reglerne.
Praktikanter, der er EU- eller EØS-statsborgere, betragtes som arbejdstagere
og meddeles EF/EØS-opholdsbevis som sådanne.
Afgørende for, om der i
praksis kan meddeles EF/EØS-opholdsbevis til en
praktikant, som er EU-
eller EØS-statsborger, er, at den pågældende har fak-
tisk og reel
beskæftigelse, og at beskæftigelsen ikke har et så lidet omfang,
at den
fremstår som et rent marginalt supplement. I vurderingen af, om der er
tale om faktisk og reel beskæftigelse, indgår bl.a. arbejdets aflønning. Det
er
ikke et krav, at lønnen mindst udgør mindstelønnen for det pågældende
ar-
bejde, eller at lønnen mindst svarer til det beløb, som praktikanten
ville kun-
ne modtage i kontanthjælp. Det kan indgå i vurderingen af
lønnens størrelse,
at der er tale om et praktikforhold. Får
arbejdstageren kost og logi, værdisæt-
tes dette til 2.300 kr. årligt.
Reglerne for tilmelding til folkeregistret er angivet i lov nr. 426 af 31.
maj
2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven).
Efter
CPR-loven § 3, stk. 1, nr. 1, skal enhver have tildelt et personnummer,
hvis vedkommende folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller til-
flytning fra udlandet.
For udlændinge, der ikke er nordiske
statsborgere, forudsætter dette, at de
enten skal have opholdstilladelse
eller -bevis efter udlændingeloven eller
forskrifter udstedt i medfør
heraf eller have en bekræftelse fra Udlændinge-
styrelsen på, at de efter
udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilla-
delse eller -bevis,
jf. § 17. Endvidere kræves, at opholdet i Danmark skal va-
re over 3
måneder, jf. § 16, stk. 1. Endelig er det en betingelse, at den på-
gældende har fast bopæl eller opholdssted i Danmark, jf. § 16, stk. 5.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 tildeles personer endvidere et personnummer,
hvis
disse inddrages under ATP eller ifølge skattemyndighederne skal have
et så-
dant i forbindelse med skattebehandling her i landet.
Herudover følger af § 3, stk. 1, nr. 6, at Indenrigs- og Sundhedsministeren
kan fastsætte regler for registrering af personnummer i CPR for personer,
der
ikke efter stk.1, skal have et personnummer. Med hjemmel heri er det
i be-
kendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2002 om folkeregistrering
(folkeregistre-
7/7
ringsbekendtgørelsen) fastsat i § 1, stk. 3, at
personer, der skal optages i fol-
kekirkens ministerialbog (DNK), men som
ikke er omfattet af § 3, stk.1, i
CPR-loven, tildeles et personnummer og
registreres i CPR.
Efter de gældende regler er skattepligt til Danmark fx
A-indkomst uafhæn-
gig af, om den pågældende indkomstmodtager har arbejds-
og opholdstilla-
delse eller i øvrigt er skattepligtig her til landet. De
kommunale skattemyn-
digheder kan derfor ikke afslå at udstede et
skattekort til en person uden for
EU og de øvrige nordiske lande med den
begrundelse, at den pågældende
person ikke kan fremvise en arbejds- og
opholdstilladelse.
De kommunale skattemyndigheder skal dog forinden, der
udstedes et skatte-
kort til en person, der ikke umiddelbart opfylder
betingelserne for at tage ar-
bejde her i landet, oplyse den pågældende
om, at der ikke må udføres lønnet
arbejde i Danmark uden
arbejdstilladelse, og at udstedelse af skattekort der-
for bliver
indberettet til Udlændingestyrelsen.
I disse tilfælde skal skattekortet
stemples med ordlyden: »Skattekort gælder
ikke som arbejdstilladelse.«
De nærmere regler for udstedelse af skattekort til personer uden fast bopæl
i
Danmark fremgår af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1994 - 19 af
15.
november 1994."