Rådsmøde (beskæftigelseministre) 6/3-03 - pressemeddelelse
DELTAGERE.................................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE ........................................... 6
–
Den Europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS)........................................................................... 6
–
Fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om beskæftigelsen 2002 ....................................... 7
–
Udtalelser fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse............................... 7
–
Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde .............................................................................. 7
SOCIAL BESKYTTELSE ................................................................................................................ 7
TREPARTSTOPMØDET ................................................................................................................. 8
ARBEJDSPROGRAM FOR BESKÆFTIGELSESUDVALGET FOR 2003 .................................. 9
ARBEJDSPROGRAM FOR UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE FOR 2003................ 9
HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE KVALIFIKATIONER OG MOBILITET........................... 9
–
Arbejdstagernes frie bevægelighed ............................................................................................ 9
–
Europæisk netværk for tjenesteydelser (EURES) ...................................................................... 9
–
Europæisk sygesikringskort........................................................................................................ 9
KØNSMAINSTREAMING .............................................................................................................. 9
VIKARARBEJDE........................................................................................................................... 10
DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR............................................................................................ 11
DIREKTIVER UNDER ARTIKEL 13 ........................................................................................... 12
FORMANDSKABETS AKTIVITETER ........................................................................................ 12
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
3
EVENTUELT.................................................................................................................................. 12
–
Den sociale situation i Europa.................................................................................................. 12
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
SOCIALPOLITIK
Fornyelse af bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
(Cedefop) ......................................................................................................................................... 13
MILJØ
Emballage og emballageaffald ........................................................................................................ 13
DET INDRE MARKED
Lpg-/cng-systemer til eftermontering.............................................................................................. 13
TELECOM
Elektronisk kommunikation i Europa - Rådets konklusioner.......................................................... 14
KONKURRENCEEVNE
EF-patentet....................................................................................................................................... 17
HANDELSPOLITIK
Instrumenter i handelsbeskyttelsespolitikken.................................................................................. 17
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Visum for tredjelandsstatsborgere ................................................................................................... 17
ØKOFIN
EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår*...................................................................... 17
4
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Laurette ONKELINX
Franck VANDENBROUCKE
Vicepremierminister og arbejdsminister
Minister for sociale spørgsmål og pensioner
Danmark:
Claus Hjort FREDERIKSEN
Beskæftigelsesminister
Henriette KJÆR
Socialminister og minister for ligestilling
Tyskland:
Gerd ANDRES
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under
forbundsministeren for økonomi og arbejde
Christel RIEMANN-HANEWINCKEL
Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og
ungdomsspørgsmål
Grækenland:
Dimitros REPPAS
Arbejds- og socialminister
Rovertos SPYROPOULOS
Statssekretær for arbejdsspørgsmål og social sikring
(social sikring)
Spanien:
Gerardo CAMPS DEVESA
Statssekretær for sociale spørgsmål
Frankrig:
François FILLON
Social- og arbejdsminister samt minister for solidaritet
Irland:
Frank FAHEY
Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik, Handel
og Beskæftigelse, med særligt ansvar for
arbejdsspørgsmål, herunder erhvervsuddannelse
Mary COUGHLAN
Minister for social- og familiespørgsmål
Italien:
Stefania PRESTIGIACOMO
Roberto MARONI
Minister med ansvar for ligestilling
Arbejds- og socialminister
Luxembourg:
5
François BILTGEN
Arbejds- og beskæftigelsesminister
Marie-Josée JACOBS
Minister for familiespørgsmål, social solidaritet og
ungdomsspørgsmål, minister for fremme af kvinders
vilkår
Nederlandene:
Aart Jan de GEUS
Arbejds- og socialminister
Khee Liang PHOA
Statssekretær for arbejds- og socialspørgsmål med
ansvar for ligestillings- og familiespørgsmål
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Stedfortrædende fast repræsentant
Portugal:
Lís Miguel PAIS ANTUNES
Statssekretær for arbejde
Finland:
Kare HALONEN
Stedfortrædende fast repræsentant
Sverige:
Hans KARLSSON
Arbejdsminister
Det Forenede Kongerige:
Alan JOHNSON
Viceminister for arbejdsmarkedsforhold, industri og
regionerne
Malcolm WICKS
Statssekretær, Arbejds- og Pensionsministeriet
* * *
Kommissionen:
Anna DIAMANTOPOULOU
Medlem
* * *
Andre deltagere:
Theo LANGJAN
Formand for Udvalget for Social Beskyttelse
Clive TUCKER
Formand for Beskæftigelsesudvalget
6
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE
Rådet havde en offentlig forhandling om den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) som en
del af sit bidrag til forberedelsen af De Europæiske Råds forårsmøde (den 20.-21. marts 2003). Forud for
forhandlingen forelagde Kommissionen sin meddelelse om den fremtidige europæiske
beskæftigelsesstrategi med titlen "En strategi for fuld beskæftigelse og bedre job til alle" samt sin
sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2003 med titlen "Vælge at vokse:
Viden, innovation og job i et sammenhængende samfund". Det noterede sig desuden Beskæftigelses-
udvalgets (EMCO) holdning til den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi samt udtalelsen fra
Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) om dette spørgsmål. Det bifaldt endvidere Rådets og
Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen 2002.
Den Europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS)
Der var blandt delegationerne bred enighed om filosofien i Kommissionens meddelelse og sammen-
fattende rapport. Delegationerne bifaldt udtalelserne fra EMCO og SPC.
Under den offentlige forhandling fokuserede delegationerne på betydningen af hurtige strukturreformer,
forenkling og klarhed med hensyn til prioriteter og retningslinjer (f.eks. begrænset antal kombineret med
relevante og konkrete mål, som giver medlemsstaterne mulighed for at sammensætte de mest relevante
aktioner). De så frem til de forventede positive resultater af den strømlining, der skal ske med hensyn til
de nuværende årlige cykler for samordning af økonomi og beskæftigelse, så de i stedet bliver treårlige.
Flere delegationer understregede, at det var vigtigt, at man i EU tog problemet sort arbejde op. Det er et
omfattende fænomen, som kræver, at alle involverede parter yder en indsats, navnlig for så vidt angår
samarbejdet med arbejdsmarkedets parter. Desuden fremhævede mange delegationer spørgsmål som:
demografiske tendenser (f.eks. den aldrende befolkning) og behovet for at alle i højere grad deltager på
arbejdsmarkedet (f.eks. ældre arbejdstagere, unge mennesker, kvinder, indvandrere, handicappede).
Nogle delegationer henviste til EU's forestående udvidelse og nødvendigheden af at være mere
opmærksom på dette spørgsmål i tråd med målene for EBS.
Der herskede blandt delegationerne bred enighed med hensyn til eventuelt at oprette en europæisk task-
force for beskæftigelse, som hovedsagelig skal behandle de praktiske aspekter i forbindelse med
gennemførelsen af EBS, med særligt vægt på eventuelle hindringer på hhv. nationalt niveau og i EU som
sådan. Delegationerne understregede, at det er vigtigt at undgå overlapning af arbejde, og lagde vægt på,
at task-forcen skal supplere det arbejde, som Rådet udfører, når det tager spørgsmål vedrørende
beskæftigelsespolitik op.
Tanken om oprettelse af en task-force på dette område blev for nylig fremsat i en række særskilte fælles
erklæringer fra hhv. Det Forenede Kongeriges, Frankrigs, Portugals og Spaniens premierministre og
Tysklands forbundskansler. Det forventes, at denne task-force vil komme til at bestå af højst 6
medlemmer, hvoraf det ene bliver formand.
Formanden opsummerede debatten og understregede EBS betydning, for at man kan nå de mål, der blev
aftalt på Det Europæiske Råd i Lissabon (marts 2000) med hensyn til konkurrenceevne, vækst og
jobskabelse. Han bifaldt delegationernes positive kommentarer til idéen om at oprette en europæiske task-
force for beskæftigelse med henblik på yderligere at fremme gennemførelsen af EBS og nå de
beskæftigelsesmål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon.
Formanden erindrede desuden om, at det er hensigten, at prioriteter og retningslinjer for beskæftigelsen
skal vedtages på Det Europæiske Råds møde den 20. juni 2003, og at der vil finde en midtvejsrevision
7
sted i 2006.
Fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om beskæftigelsen 2002
Rådet godkendte Rådets og Kommissionens fælles rapport om beskæftigelsen 2002, som vil blive forelagt
på Det Europæiske Råds forårsmøde (marts 2003).
Rapporten giver et overblik over beskæftigelsessituationen og en politisk vurdering af de fremskridt,
medlemsstaterne har gjort med gennemførelsen af retningslinjerne og henstillingerne vedrørende
beskæftigelse for 2001. Fokus for den europæiske beskæftigelsesstrategi er gradvis flyttet fra bekæmpelse
af arbejdsløsheden hen imod det bredere mål at skabe flere og bedre arbejdspladser i et samfund med
plads til alle, hvorved den bringes i tråd med den udviklingsstrategi, der blev godkendt af Det Europæiske
Råd i Lissabon (marts 2000).
Udtalelser fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
Formanden for Beskæftigelsesudvalget Clive Tucker forelagde Beskæftigelsesudvalgets udtalelse om den
europæiske beskæftigelsesstrategi. Udtalelsen indeholdt nøgletemaer for den fremtidige europæiske
beskæftigelsesstrategi og henviste bl.a. til behovet for at fremskynde strukturreformer, herunder
arbejdsmarkedsreformer, i forbindelse med de udfordringer, som omstruktureringen, de demografiske
problemer og udvidelsen af EU udgør.
Efter denne redegørelse benyttede formanden lejligheden til at meddele, at hr. Wadman bliver
Beskæftigelsesudvalgets nye formand pr. 22. marts. Han takkede hr. Tucker for dennes udmærkede
indsats som formand for Beskæftigelsesudvalget.
Rådet fik herefter en kort orientering fra den nye formand for Udvalget for Social Beskyttelse, Theo
Langejan, om dette udvalgs støtte til de foreslåede overordnede mål for den europæiske beskæfti-
gelsesstrategi. Theo Langejan fremhævede navnlig følgende aspekter i forbindelse med et rummeligt
arbejdsmarked med plads til alle: det skal gøres mere attraktivt at arbejde, man skal fremme aktiv aldring,
indvandring, ligestilling mellem kønnene, og sørge for integration af handicappede.
Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde
(6802/03)
Rådet vedtog sit bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 med nøgletemaer for den fremtidige
europæiske beskæftigelses-strategi som led i den fælles rapport om beskæftigelsen for 2002. Bidraget skal
ses i tilknytning til det dokument om nøglespørgsmål vedrørende de overordnede retningslinjer for den
økonomiske politik, som skal vedtages af Rådet (økonomi og finans) den 7. marts.
Nøgletemaerne vedrører følgende overordnede mål:
–
fuld beskæftigelse gennem en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen;
–
kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen;
–
samhørighed og et rummeligt arbejdsmarked.
Endvidere nævner bidraget betydningen af at omdanne sort arbejde til lovlig beskæftigelse og at overveje
indvandringens indvirkning på arbejdsmarkederne, samtidig med at der tages hensyn til god
forvaltningspraksis og partnerskaber med arbejdsmarkedets parter.
SOCIAL BESKYTTELSE
8
Rådet godkendte en fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om tilstrækkelige og bæredygtige
pensioner samt en fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om understøttelse af nationale strategier for
den fremtidige sundhedspleje og ældrepleje. Rådet (økonomi og finans) skulle også godkende disse to
rapporter den 7. marts. Rådet noterede sig også udtalelsen fra Udvalget for Social Beskyttelse om
Kommissionens sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 (den 20.-21. marts
2003) med titlen "Vælge at vokse: Viden, innovation og job i et sammenhængende samfund".
Rådet vedtog endvidere sit bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 i form af en rapport med
nøgletemaer for social beskyttelse, der nøje følger udtalelsen fra Udvalget for Social Beskyttelse.
Rapporten om pensioner viser, at medlemsstaterne bevæger sig hen imod finansielt bæredygtige
pensionsordninger, der vil yde tilstrækkelige pensioner fremover. Alle medlemsstaterne har indledt
reformprocesser. Et stort antal lande ser et behov for yderligere reformer for at kunne beskytte deres
pensionsordningers bæredygtighed på lang sigt samtidig med sunde offentlige finanser.
Det fastslås, at det er nødvendigt for medlemsstaterne dels at give ældre arbejdstagere øget tilskyndelse til
at forblive længere på arbejdsmarkedet og dels at styrke det finansielle grundlag for pensionsordningerne
gennem øget offentlig og privat finansiering. Da det må forventes, at aldringen af befolkningen vil
begynde at få mærkbare virkninger for pensionssystemerne inden for de næste ti år, opfordres
medlemsstaterne i rapporten til at fastlægge realistiske og effektive strategier og give befolkningen klare
signaler om, hvad man kan forvente, og hvad man selv skal gøre for at sikre sig en acceptabel
levestandard som pensionist.
Rapporten om sundhedspleje og ældrepleje omfatter følgende tre brede mål, som blev tiltrådt af Det
Europæiske Råd i Barcelona (marts 2002): adgang for alle uanset indkomst eller formue, pleje af høj
kvalitet, samt plejesystemers økonomiske holdbarhed. Rapporten tager en række fælles udfordringer og
spørgsmål op, f.eks. nye teknologier og behandlingsformer, forbedret velvære og patientoplysning og
demografisk aldring.
Flere delegationer så med tilfredshed på de fælles rapporter og understregede betydningen af pen-
sionssystemerne. Nogle få delegationer fremhævede behovet for at beskytte den europæiske sociale
model. Den italienske delegation benyttede lejligheden til at omdele sin hvidbog om velfærd med titlen
"Forslag til et dynamisk samfund og solidaritet". Hvidbogen udkom i februar 2003 og indeholder en
grundig beskrivelse af den sociale beskyttelsessituation i Italien.
I Rådets nøgletemaer i forbindelse med social beskyttelse understreges det, at det er nødvendigt at arbejde
videre med og konkretisere tanken om at forenkle og strømline de forskellige grene af arbejdet med social
beskyttelse og sikre systemernes (dvs. pensionernes) kvalitet og holdbarhed på lang sigt, især under
hensyn til befolkningens aldring.
Nogle delegationer understregede i den forbindelse betydningen af den åbne koordinationsmetode til
behandling af disse spørgsmål på europæisk niveau, dvs. gennem udveksling af erfaringer og god praksis
medlemsstaterne imellem.
TREPARTSTOPMØDET
Rådet vedtog en afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse. Trepartstopmødet
forventes indkaldt første gang den 20. marts 2003 om formiddagen inden starten på Det Europæiske Råds
forårsmøde den 20.-21. marts 2003. Målet er at sikre, at der er et fortsat samråd mellem Rådet,
Kommissionen og arbejdsmarkedets parter om økonomiske, sociale og beskæftigelsesspørgsmål.
Rådets afgørelse er en konkretisering af beslutningen på Det Europæiske Råd i Laeken om, at der
fremover skal holdes et socialt topmøde inden hvert af Det Europæiske Råds forårsmøder. Uformelle
9
sociale topmøder har fundet sted umiddelbart inden Det Europæiske Råds forårsmøder i en række år, hvor
trojkaen (det forudgående, det nuværende og det kommende formandskab for Rådet), Kommissionen og
arbejdsmarkedets parter har kunnet mødes.
Deltagerne i trepartsmødet bliver formandskabet for Rådet og de to følgende formandskaber,
Kommissionen samt arbejdsmarkedets parter repræsenteret på højeste niveau.
ARBEJDSPROGRAM FOR BESKÆFTIGELSESUDVALGET FOR 2003
Rådet noterede sig fremlæggelsen af Beskæftigelsesudvalgets arbejdsprogram for 2003 i overens-
stemmelse med udvalgets forretningsorden (dok. 6308/03).
ARBEJDSPROGRAM FOR UDVALGET FOR SOCIAL BESKYTTELSE FOR 2003
Rådet noterede sig fremlæggelsen af arbejdsprogrammet for Udvalget vedrørende Social Beskyttelse for
2003 i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden (dok. 6004/03).
HANDLINGSPLAN VEDRØRENDE KVALIFIKATIONER OG MOBILITET
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af følgende specifikke initiativer, der tager sigte på at nå
målene for handlingsplanen vedrørende kvalifikationer og mobilitet:
Arbejdstagernes frie bevægelighed
Kommissionen forelagde sin meddelelse (fra december 2002) med titlen "Arbejdstagernes frie
bevægelighed - vejen til fuld udnyttelse af fordele og muligheder", hvori den beskriver, hvordan den agter
at behandle de vigtigste spørgsmål, der stadig hindrer vandrende arbejdstageres og deres familiers fri
bevægelighed i EU.
Europæisk netværk for tjenesteydelser (EURES)
Kommissionen underrettede Rådet om sin afgørelse (truffet i december 2002) om gennemførelse af
forordning 1612/68/EØF om udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, der tager sigte på at
modernisere og ajourføre Det Europæiske Netværk for Tjenesteydelser (EURES). Afgørelsen suppleres af
et EURES-charter, som gør rede for de vigtigste driftsmæssige aspekter ved netværket. Kommissionen
underrettede endvidere Rådet om sin meddelelse om fornyelsen af retsgrundlaget for Eures med titlen
"Mod et integreret europæisk beskæftigelsesmarked: Hvad Eures kan bidrage med" (fra september 2002).
Europæisk sygesikringskort
Kommissionen underrettede Rådet om sin meddelelse (fra februar 2003) om en detaljeret køreplan for en
gradvis indførelse af et europæisk sygesikringskort i stedet for de nuværende papirblanketter vedrørende
social sikring (f.eks. formular E111). Meddelelsen ligger i forlængelse af den afgørelse, der blev truffet på
Det Europæiske Råd i Barcelona (marts 2002), om at indføre et europæisk sygesikringskort i stedet for
alle de nuværende papirblanketter. Meddelelsen er også i overensstemmelse med koordineringen af de
nationale sociale sikringsordninger (revision af forordning 1408/71) der i øjeblikket er til behandling i
Rådet for så vidt angår lægehjælp under midlertidigt ophold i et andet EU-land. Det europæiske
sygesikringskort forventes at være operationelt inden juni 2004.
KØNSMAINSTREAMING
Rådet havde en orienterende debat om kønsmainstreaming inden for rammerne af gennemgangen af
gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen.
10
Ministrene blev bedt om at tage følgende spørgsmål op:
–
den måde, hvorpå medlemsstaterne yder støtte til kønsmainstreaming på højt politisk
niveau på nationalt plan, og hvordan de påtænker at gøre dette på EU-niveau?
–
relevansen af vedvarende overvågning af kønsmainstreamingen, og hvordan den kan tilrette-
lægges?
Alle delegationer gjorde udførligt rede for deres bestræbelser på nationalt plan for at øge køns-
mainstreamingens synlighed på forskellige politikområder og i forskellige sammenhænge. Flere
delegationer henviste til politiske initiativer på højt niveau på dette område. De så positivt på for-
mandskabets afgørelse om at sætte dette spørgsmål på Rådets dagsorden med en henvisning til den
internationale kvindedag den 8. marts.
Der var bred enighed om betydningen af politisk støtte på højt niveau til kønsmainstreamingen på EU-
niveau, hvis der skal ske en højnelse af dens profil. Mange delegationer udtrykte ønske om, at der hvert år
bør forelægges en situationsrapport om gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen for Det Europæiske
Råds forårsmøde. Der var også bred støtte til fortsat overvågning af kønsmainstreaming på europæisk
plan, navnlig med hensyn til forskellige rådssammensætninger. Flere delegationer henviste til den
nuværende Gruppe på Højt Plan vedrørende Kønsmainstreaming som et passende diskussionsforum for
forberedelsen af den årlige rapport og den videre behandling af den eventuelle opfølgning af resultaterne.
Formanden sammenfattede disse tilkendegivelser med, at det vil være hensigtsmæssig med en
regelmæssig rapport om kønsmainstreaming, der kan forelægges Det Europæiske Råds forårsmøde. Han
understregede også behovet for yderligere at undersøge inddragelsen af kønsmainstreaming i forskellige
rådssammensætninger. Han meddelte, at han vil fremsende resultatet af drøftelsen til formanden for Det
Europæiske Råd.
Rådet har siden 1999 vedtaget konklusioner om indikatorer for overvågning af fremskridtene på
forskellige områder i relation til handlingsprogrammet:
–
Det finske formandskab (1999): kvinders deltagelse i magtstrukturerne og
beslutningstagningen
–
Det franske formandskab (2000): forening af familieliv og arbejdsliv
–
Det belgiske formandskab (2001): løngabet mellem mænd og kvinder
–
Det danske formandskab (2002: vold mod kvinder i hjemmet.
Siden det franske formandskab i 2000 har det været formandskabspraksis at tage kønsmainstreaming op i
et par rådssammensætninger. Indtil nu har kønsdimensionen således været taget op i følgende
rådssammensætninger: uddannelse, det indre marked, forskning, landbrug, miljø, almindelige
anliggender, økonomi og finans samt beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
(beskæftigelses- og socialpolitikken).
I december 2002 forelagde det danske formandskab et sæt gode råd til fremtidige formandskaber om,
hvordan man kønsmainstreamer rådssammensætninger.
VIKARARBEJDE
Efter ministrenes uformelle udveksling af synspunkter over frokosten meddelte formanden, at der var
generel anerkendelse af spørgsmålets betydning og bred enighed om, at der er behov for et direktiv om
vikaransattes arbejdsforhold. Imidlertid var der divergerende synspunkter blandt delegationerne
11
vedrørende lovgivning, reguleringens omfang, arbejdsmarkedets parters rolle samt vikararbejdes relative
betydning og de særlig forhold, der kendetegner det i medlemsstaterne, og der var derfor behov for
yderligere arbejde for at nå frem til et afbalanceret politisk kompromis.
Formanden så positivt på de konstruktive bidrag fra delegationerne og understregede målet om at
overvinde de nuværende vanskeligheder og nå til politisk enighed under den åbne forhandling på
ministrenes næste samling den 2.-3. juni 2003.
Delegationerne var enige om betydningen af at fortsætte gennemgangen af følgende udestående
spørgsmål med henblik på at nå til enighed:
–
Revision af restriktioner eller forbud: direktivforslaget indeholder et krav til
medlemsstaterne om at tage restriktioner eller forbud op til revision, hvis det viser sig, at de ikke længere
er berettiget. En lang række delegationer ønsker at behandle denne bestemmelse yderligere, eftersom den
forventes at få følger for deres nuværende nationale lovgivning eller overenskomster vedrørende
restriktioner for anvendelsen af vikaransatte.
–
Anvendelse af princippet om ligebehandling: forslaget understreger princippet om ligebe-
handling, hvorefter vikaransatte skal have arbejdsvilkår, der mindst svarer til dem, de ville have haft, hvis
de havde været ansat direkte af den pågældende virksomhed selv til udførelse af samme arbejdsopgave.
En undtagelse for vikaransatte med hensyn til opgaver af en varighed på højst seks uger er tilladt i
bestemmelserne vedrørende løn. Delegationerne sætter spørgsmålstegn ved denne undtagelse enten ved at
gå imod den eller ved at kræve en længere periode.
–
Vikararbejde som arbejdsmarkedsinstrument: direktivforslaget giver medlemsstaterne
mulighed for ikke at anvende bestemmelserne i forbindelse med arbejdsaftaler, der er indgået inden for
rammerne af specifikt offentlige eller offentligt finansierede programmer, der bl.a. tager sigt på at lette
integrationen af langtidsarbejdsløse på arbejdsmarkedet. Nogle delegationer så gerne et bredere
anvendelsesområde for denne bestemmelse.
Formålet med forslaget er at skabe ligevægt mellem behovet for fleksibilitet og jobsikkerhed. Det er det
sidste forslag i en pakke af foranstaltninger, der skal regulere arbejdsforholdene for såkaldt "atypiske"
arbejdstagere. Vikararbejde betragtes som en nøglefaktor for opfyldelsen af kravene i den økonomiske
reformstrategi, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon (marts 2000), da det giver
mulighed for at udvikle fleksible ansættelsesformer og bidrager til øget konkurrenceevne.
Rådet havde en politisk drøftelse om dette forslag den 3. december 2002.
DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR
Rådet noterede sig Kommissionens status med hensyn til Det Europæiske Handicapår 2003, der blev
indledt officielt i Athen den 26. januar.
Formålet med året er at opnå større ligestilling for handicappede. I hele Europa vil der blive lagt vægt på
de mange områder i det europæiske samfund, hvor hver tiende europæer, der er handicappet, stadig støder
på hindringer og forskelsbehandling.
Kommissionen vil i samarbejde med handicapkredsene i de enkelte lande arrangere en række forskellige
aktiviteter i løbet af 2003. De skal forbindes med en "folkemarch". En specialindrettet bus for Det
Europæiske Handicapår vil køre gennem byer og landsbyer i de 15 medlemsstater for at gøre folk mere
bevidste om spørgsmålet. Det Europæiske År koordineres i hvert land af et nationalt koordinerende organ.
Der er oprettet et særligt internetsted med oplysninger om aktiviteterne under Det Europæiske Han-
dicapår: http://www.eypd2003.org/eypd/index.jsp
12
DIREKTIVER UNDER ARTIKEL 13
Rådet noterede sig Kommissionens rapport om gennemførelsen af direktiv 2000/43/EF om gennemførelse
af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse
(frist for gennemførelse i
national ret: juli 2003) og af direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser for ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv (frist for gennemførelse i national ret: december 2003).
Kommissionen bad medlemsstaterne om at gennemføre disse to direktiver i national ret hurtigst muligt.
I henhold til traktatens artikel 13 kan der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger på EF-plan til at
bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering.
FORMANDSKABETS AKTIVITETER
Rådet noterede sig formandskabets rapport om de seneste aktiviteter vedrørende beskæftigelse og sociale
anliggender:
–
Uformelt møde for arbejds- og socialministrene (den 23.-24. januar 2003 i Napflion)
–
Officiel lancering af Det Europæiske Handicapår (den 26. januar 2003 i Athen)
–
Konference om arbejdets fremtid og de væsentligste udfordringer for den europæiske beskæf-
tigelsesstrategi (den 13.-14. februar 2003 i Athen)
–
International konference om økonomisk og social integrering af indvandrere (den 27.-28. februar
2003)
Formanden oplyste, at han på ministrenes næste samling den 2.-3. juni 2003 agter at fremlægge et udkast
til resolution om Det Europæiske Handicapår.
EVENTUELT
Den sociale situation i Europa
Kommissionen orienterede Rådet om offentliggørelsen af Kommissionens rapport om den sociale
situation i EU for 2003. Rapporten behandler livskvaliteten for folk i Europa og giver et samlet overblik
over befolkningen og den sociale forhold som baggrund for den socialpolitiske udvikling og som et
bidrag til overvågningen af udviklingen på det sociale område i alle medlemsstaterne. Der lægges i
rapporten vægt på sundhedsspørgsmål og integrering af indvandrere.
13
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
SOCIALPOLITIK
Fornyelse af bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
(Cedefop)
(dok. 6595/03))
Rådet besluttede at udpege følgende medlemmer til bestyrelsen af Cedefop for perioden fra 6. marts 2003
til 5. marts 2005 - medlemmerne fra Belgien, Spanien, Italien og Nederlandene, der endnu ikke er
indstillet, vil blive udpeget på et senere tidspunkt (listen over navnene kan fås hos Pressetjenesten).
MILJØ
Emballage og emballageaffald
(14843/02)
Rådet vedtog en fælles holdning til et forslag til direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage
og emballageaffald. Belgien og Nederlandene støttede ikke den fælles holdning. I overensstemmelse med
den fælles beslutningsprocedure vil teksten til den fælles holdning herefter blive sendt til
andenbehandling i Europa-Parlamentet.
Forslaget tager sigte på en revision af målene for nyttiggørelse og genanvendelse og på at forbedre
definitionerne af emballage og de forskellige former for genanvendelse. Ændrings-forslaget efterkommer
kravet i ovennævnte direktiv om, at der skal opstilles reviderede mål.
Den holdning, som Rådet har vedtaget, har følgende hovedpunkter:
–
den 31. december 2008 bliver den generelle tidsfrist for at træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af de reviderede mål for nyttiggørelse og genanvendelse;
samtidig får Grækenland, Irland og Portugal en yderligere frist på fire år under hensyn til deres særlige
situation;
–
et maksimumsmål på 80% for genanvendelse af emballageaffald, men ikke noget maksi-
mumsmål for nyttiggørelse;
–
en række minimumsmål for genanvendelse af materialer, der indgår i emballageaffald;
målene er 60% for glas, 60% for papir og pap, 50% for metal, 22,5% for plast, idet der kun tages hensyn
til materiale, der genanvendes som plast, og 15% for træ.
DET INDRE MARKED
Lpg-/cng-systemer til eftermontering
(5106/03)
Rådet godkendte Det Europæiske Fællesskabs holdning til udkastet til regulativ fra UNECE om ensartede
bestemmelser for godkendelse af særlige lpg- og cng-systemer til eftermontering i motorkøretøjer med
henblik på brug af henholdsvis lpg (flaskegas) cng (komprimeret naturgas) som brændstof. UNECE-
regulativets bestemmelser fjerner de tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de
kontraherende parter for så vidt angår disse komponenter, samtidig med at der opnås en høj grad af
sikkerhed og miljøbeskyttelse.
14
TELECOM
Elektronisk kommunikation i Europa - Rådets konklusioner
(6831/03)
Rådet vedtog følgende konklusioner, der skal være Rådets bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde
(den 21.-22. marts 2003 i Bruxelles) for så vidt angår elektronisk kommunikation i Europa. Rådet
understregede navnlig betydningen af at skabe betingelser for langsigtet investering gennem forudsigelige
og stabile retlige rammer, at fremme udnyttelsen af den elektroniske kommunikationsteknologi, bl.a.
bredbåndsnet, og at fremme investering i vidensøkonomien og således sikre yderligere innovation:
"Rådet erindrer om sine konklusioner af 5. december 2002 under henvisning til Kommissionens
meddelelse om elektronisk kommunikation: vejen til vidensøkonomien, og vedtager følgende
konklusioner:
-
Elektronisk kommunikation er en effektiv drivkraft for vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i
Den Europæiske Union, og der må nu gøres en indsats for at konsolidere denne styrke og bidrage
til at nå det mål, der blev sat i Lissabon. Dette kræver især en rettidig, effektiv og
sammenhængende gennemførelse af de nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikation,
retssikkerhed for at skabe betingelserne for langsigtet investering, forpligtelse i forhold til
målsætningerne i handlingsplanen eEurope 2005, en offentlig politik, der fremmer både udbud og
efterspørgsel, idet den beskytter konkurrenceevnen på lang sigt, og innovation gennem forskning
og udvikling. Som vedtaget i konklusionerne af 5. december 2002 er statsstøtte ikke vejen frem
-
en samtidig udvikling af innovative tjenester, applikationer, net og indhold samt af et højt niveau af
net- og informationssikkerhed vil bidrage til en vellykket indførelse af
tredjegenerationsmobilkommunikation (3G) og bredbåndsnet i EU; interoperabilitet og
konkurrenceevne vil sikre et informationssamfund for alle brugere; en fælles strategi på europæisk
niveau er et vigtigt aktiv.
Rådet:
GENNEMFØRELSE AF DE NYE RAMMEBESTEMMELSER FOR ELEKTRONISK
KOMMUNIKATION
· understregede betydningen af en rettidig, effektiv og sammenhængende gennemførelse af de nye ram-
mebestemmelser for elektronisk kommunikation med henblik på at tilvejebringe et stabilt og
konkurrencedygtigt miljø, give forbrugerne fordele, fremme investeringer og styrke tilliden til
markedet
· udtrykte tilfredshed med det nyligt nedsatte Kommunikationsudvalg, Frekvenspolitikgruppen, De
Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe og Frekvensudvalget, som er fora, der skal lette en
sammenhængende gennemførelse af rammebestemmelserne
· noterede sig Kommissionens henstilling fra februar 2003 om relevante markeder for produkter og
tjenester inden for elektronisk kommunikation, der kan forventes at blive omfattet af forudgående
regulering.
GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPLANEN eEUROPE 2005
· noterede sig de betydelige fremskridt, som eEurope 2002 har medført i retning af adgang til informa-
tionssamfundet for alle
15
· understregede betydningen af at nå målene i handlingsplanen eEurope 2005
· udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte Styringsgruppen for e-Europa
· gav udtryk for, at det er villigt til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet om en hurtig vedta-
gelse af Modinis-programmet.
FREMME AF LEVERINGEN AF ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSTJENESTER
· erkendte, at accepten af de nye mobil- og bredbåndstjenester vil afhænge af højkvalitetindholdet; i
denne henseende udtrykte Rådet tilfredshed med forslaget til et direktiv om anvendelse af den
offentlige sektors dokumenter, som vil udgøre et vigtigt aktiv, og gav udtryk for, at det er villigt til at
arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet med henblik på at vedtage direktivet inden udgangen af
2003
· gav udtryk for sin fulde støtte til politikudvikling på området inddragelse i informationssamfundet;
erindrede om sin resolution af 6. februar 2003 om "e-adgang - forbedring af handicappedes adgang til
videnssamfundet", som opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til navnlig at søge at fjerne
tekniske, juridiske og andre hindringer for handicappedes faktiske deltagelse i den videnbaserede
økonomi og i videnssamfundet
· erkendte, at der er behov for at udveksle erfaringer og god praksis i forbindelse med udviklingen af
bredbåndsnet og -tjenester på områderne digital forvaltning, e-sundhed, e-læring og e-handel
· udtrykte tilfredshed med de kommende meddelelser fra Kommissionen om interoperabilitet og åbne
platforme og opfordrede medlemsstaterne til at fremme udviklingen af applikationer og platforme til
interoperable tjenester
· gav udtryk for støtte til de initiativer, som Kommissionen har taget i samarbejde med det græske og
det italienske formandskab med hensyn til priser for e-sundhed og digital forvaltning på de respektive
ministerkonferencer
· udtrykte tilfredshed med det initiativ, som det græske formandskab vil tage med hensyn til at
udveksle god praksis på ministerkonferencerne om redskaber til e-governance og inddragelse i
informationssamfundet.
INDFØRELSE OG BRUG AF BREDBÅNDSNET OG MOBILE NET
· understregede, hvor vigtigt det er, at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes
generelt, idet der anvendes en multiplatformtilgang, således som der lægges op til i Rådets resolution
af 18. februar 2003 om gennemførelsen af handlingsplanen eEurope 2005
· understregede behovet for, at der hurtigt opnås konkrete resultater med indførelsen af bredbåndsnet,
og opfordrede medlemsstaterne til at iværksætte omfattende bredbåndsstrategier inden udgangen af
2003 og til at søge at sikre bredbåndsforbindelser til de relevante offentlige administrationer inden
2005
· understregede betydningen af, hvor det er hensigtsmæssigt, at overveje de nye spørgsmål, der opstår
med udviklingen af bredbånds- og 3G-mobilkommunikation, som f.eks. samarbejde om udvikling af
3G-applikationer og -tjenester
· lagde vægt på behovet for at sikre gennemsigtighed i forpligtelserne i forbindelse med lancering af
3G-mobilkommunikation og noterede sig Kommissionens opfordring til at undersøge mulighederne
16
for sammenhængende tilgange
· udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at aflægge rapport om situationen for
indførelsen af 3G-net
· understregede betydningen af en sammenhængende tilgang inden for
tredjegenerationsmobilkommunikation i hele Europa og opfordrede Kommissionen og
medlemsstaterne til at præcisere visse spørgsmål om fælles anvendelse af infrastruktur; udtrykte
tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at tilrettelægge en workshop om sekundær
frekvenshandel og frekvensbrug
· tilskyndede de berørte industrikredse til at fortsætte deres bestræbelser på at løse de nye spørgsmål
vedrørende mobil e-handel og eventuelle forskriftsmæssige hindringer i denne henseende og
opfordrede Kommissionen til at aflægge rapport om fremskridt og konsekvenser til sin tid
· noterede sig, at Kommissionen har til hensigt inden udgangen af første halvår af 2003 at give alle
medlemsstaterne retningslinjer vedrørende kriterier og bestemmelser for gennemførelse af
strukturfonde til støtte for sektoren for elektronisk kommunikation, navnlig bredbånd, især i
geografisk isolerede landdistrikter og fjernområder med lav befolkningstæthed.
NET- OG INFORMATIONSSIKKERHED
· erindrede om sin resolution af 18. februar 2003 om en europæisk strategi for en net- og
informationssikkerhedskultur
· understregede behovet for at skabe den fælles forståelse for spørgsmål vedrørende
informationssikkerhed i EU, der er nødvendig for at opnå et tilstrækkeligt højt net- og
informationssikkerhedsniveau for i Unionen; udtrykte i denne forbindelse tilfredshed med
Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk net- og informationssikkerhedsagentur
· udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at undersøge spørgsmålet om
autentifikationsforanstaltninger gennem mobiltelefoner med henblik på at udvikle tillidsskabende
foranstaltninger inden for mobil e-handel
· udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at forelægge resultaterne af den offentlige
høring om udviklingen af e-handel og digital forvaltning og om den rolle, som de elektroniske
identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i den forbindelse.
FORSKNING OG UDVIKLING
· noterede sig det betydelige bidrag, der ydes til styrkelsen af det europæiske informationssamfunds
tjenester og applikationer med afgørelsen om finansieringen af sjette rammeprogram for forskning og
udvikling (FoU)
· erkendte, at det er nødvendigt at forbedre de nationale forskningsinitiativer, hvor det er
hensigtsmæssigt, samt at have samordnede fælles nationale indsatser, f.eks. af Eureka-typen, for at
fremme og støtte den private FoU-indsats inden for elektronisk kommunikationsteknologi, især i
forbindelse med spørgsmål på kort og mellemlang sigt
· anerkendte den igangværende forskning i spørgsmål vedrørende elektromagnetisme og udtrykte
tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at forelægge videnskabeligt baserede oplysninger
om sådanne spørgsmål på grundlag af såvel WHO's undersøgelser og undersøgelser støttet af de
europæiske FoU-programmer som lokale og regionale undersøgelser inden foråret 2003; opfordrede i
17
denne forbindelse medlemsstaterne til at støtte standardiseringsprocessen med hensyn til
basisstationerne.
Rådet understregede, at det er vigtigt at skabe forudsætningerne for langsigtede investeringer ved at sikre
forudsigelige og stabile retlige forhold, at fremme udnyttelsen af elektroniske kommunikationsteknologier
som f.eks. bredbånd, og at stimulere investeringer i den videnbaserede økonomi og dermed sikre
yderligere innovation."
KONKURRENCEEVNE
EF-patentet
(6843/1/03)
Med hensyn til den fælles politiske linje vedrørende EF-patentet vedtog Rådet følgende corrigendum til
Rådets erklæring:
"Rådet erklærer, at der ved ordene "når patentet meddeles" i punkt 2.3 forstås inden for en rimelig periode
fra datoen for patentets meddelelse. I denne periode er det meddelte patent gyldigt, uanset om der
foreligger oversættelser af alle krav til alle officielle fællesskabssprog.
Rådet noterer sig, at den tyske delegation finder, at en rimelig periode vil være inden for to år fra datoen
for patentets meddelelse."
HANDELSPOLITIK
Instrumenter i handelsbeskyttelsespolitikken
(6194/03)
Rådet vedtog en forordning om foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe med hensyn til den
kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelses-
foranstaltninger.
Formålet med denne forordning er at sikre, at anvendelse af Fællesskabets beskyttelsesforanstaltninger og
antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger på et og samme produkt ikke medfører, at disse
foranstaltninger får større virkning end tilsigtet, således at der lægges for stor en byrde på eksporterende
producenter, så de dermed nægtes adgang til EF-markedet.
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Visum for tredjelandsstatsborgere
(5482/03)
Rådet vedtog forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelsen af listen over
de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen
over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav.
I henhold til denne forordning skal medlemsstaterne iværksætte visumpligten for ecuadorianske
statsborgere fra og med den 1. juni 2003.
ØKOFIN
EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår*
18
(15090/02 - ADD 1)
Rådet fastlagde en fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC).
Formålet med denne forordning er at etablere en fælles ramme for en systematisk udarbejdelse af EF-
statistikker om indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) omfattende sammenlignelige og aktuelle
tværsnits- og tidsseriedata om indkomstforhold og om omfanget af fattigdom og social udstødelse og om
de berørte gruppers sammensætning på nationalt plan og EU-plan.
Rådet vedtog endvidere et udkast til Rådets begrundelse.
________________________
6160/03 (Presse 40)
(OR. en)
2486. samling i Rådet
19
- LANDBRUG OG FISKERI -
den 20. februar 2003 i Bruxelles
Formand:
Georgios DRYS
Den Hellenske Republiks Landbrugsminister
20
sup
2
DELTAGERE.................................................................................................................................. 22
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL
FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE.......................... 24
OFFENTLIG FØDEVARE- OG
FODERKONTROL.................................................................... 24
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER.... 24
GMO-FRØ:
GODKENDELSESPROCEDURE ............................................................................. 24
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT
LANDBRUG ................................................................... 25
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN................................................................................. 25
EVENTUELT.................................................................................................................................. 26
–
Statsstøtte - anmodning fra
Italien............................................................................................ 26
–
Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i
landbrugssektoren .............................................. 26
2
Når Rådet formelt har vedtaget
erklæringer, konklusioner eller resolutioner,
angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og
teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er
tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved en
afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til
optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes
ligeledes på Rådets internetsted eller kan
fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
21
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner - Offentlig
forhandling ................................................................................................... 27
Zoonoser - Offentlig
forhandling..................................................................................................... 27
Mærkning af fødevarer - Offentlig
forhandling............................................................................... 27
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i
associeringsrådet - Nedsættelse af underudvalg ............ 28
Israel - Udkast til referat af tredje møde i
associeringsrådet ........................................................... 28
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og
Schweiz...................................................... 28
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig
forhandling ................................................................. 28
22
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og
Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
José HAPPART
Landbrugsminister og minister for landdistrikter
(regionen Vallonien)
François ROUX
Stedfortrædende fast repræsentant
Danmark:
Mariann
FISCHER BOEL
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tyskland:
Renate KÜNAST
Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse, fødevarer
og
landbrug
Alexander MÜLLER
Statssekretær i Forbundsministeriet for
Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug
Grækenland:
Georgios DRYS
Landbrugsminister
Hr. KORAKAS
Generalsekretær, Landbrugsministeriet
Spanien:
Miguel ARIAS CAÑETE
Minister for landbrug, fiskeri og
fødevarer
Frankrig:
Hervé GAYMARD
Minister for landbrug, fødevarer,
fiskeri og
landdistriktspørgsmål
Irland:
Joe WALSH
Minister for
landbrug og fødevarer
Italien:
Giovanni ALEMANNO
Landbrugs- og
skovbrugsminister
Luxembourg:
Fernand BODEN
Minister for landbrug,
vinavl og udvikling af
landdistrikterne
Nederlandene:
Cees VEERMAN
Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri
23
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Stedfortrædende
fast repræsentant
Werner WUTSCHER
Generalsekretær, Forbundsministeriet
for landbrug og
skovbrug
Portugal:
Armando SEVINATE PINTO
Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og
fiskeri
Luis
FRAZÃO GOMES
Statssekretær for fiskeri under ministeren for
landbrug,
udvikling af landdistrikter og fiskeri
Finland:
Jari KOSKINEN
Minister for landbrug og skovbrug
Sverige:
Ann-Christin NYKVIST
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri
Det Forenede Kongerige:
Lord
WHITTY
Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og
Landdistrikterne
Ross FINNIE
Minister for miljø og
landdistriktsudvikling (den
skotske regering)
Michael GERMAN
Viceførsteminister og minister for økonomisk
udvikling (Den Walisiske
Forsamling)
* * *
Kommissionen:
Franz FISCHLER
Medlem
David
BYRNE
Medlem
24
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE
Rådet vedtog med
kvalificeret flertal, idet den tyske, danske, østrigske, finske og svenske
delegation
stemte imod, forordningen om tilladelse til et tilsætningsstof
til foderstoffer (dok. 6120/03).
Formålet med dette forslag til
rådsforordning (dok. 5904/03) er at forlænge tilladelsen til brug af
Avilamycin - et antibiotikumpræparat - som vækstfremmer i kalkunfoder med nogle
år. Den
20. december 2002 forelå der ikke nogen udtalelse fra Den Stående
Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed.
I overensstemmelse med
udvalgsproceduren blev dokumentet den 29. januar 2003 sendt til Rådet, så der
kunne træffes en afgørelse med kvalificeret flertal inden for tre måneder.
Rådet ændrede lidt på Kommissionens forslag for at tage hensyn til den
fremtidige vedtagelse af den nye
forordning om tilladte
fodertilsætningsstoffer. Der mindes om, at Rådet i december 2002 (jf.
pressemeddelelse i dok. 15636/02 (Presse 399) s. 7) nåede til politisk enighed
om forbud mod de fire
resterende antibiotika, herunder avilmycin, som
vækstfremmere i foderstoffer fra 2006.
OFFENTLIG FØDEVARE- OG FODERKONTROL
Rådet noterede sig kommissær BYRNEs forelæggelse af et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om offentlig fødevare- og
foderkontrol og nogle delegationers bemærkninger til især
finansieringen af
denne kontrol. Flere delegationer udtrykte tilfredshed med Kommissionens
initiativ på
dette område.
Forslaget fastlægger de regler, som de
kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelse af
kontrollen, skal
overholde samt Kommissionens opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af denne
kontrol. Det er et resultat af den fornyede gennemgang af eksisterende
fællesskabsregler på området, der
blev vedtaget særskilt for fodersektoren,
fødevaresektoren og veterinærsektoren. Forslaget dækker hele
rækken af
aktiviteter, der er omfattet af foder- og fødevarelovgivningen, herunder foder-
og
fødevaresikkerhed, men også andre aspekter, der vedrører
forbrugerbeskyttelse, såsom mærkning af foder
og fødevarer.
Da den
fælles beslutningsprocedure finder anvendelse, er Europa-Parlamentets udtalelse
juridisk
bindende, og det forventes ikke, at forslaget vedtages inden for
nærmeste fremtid.
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF
IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER
Rådet noterede sig Kommissionens arbejdsprogram
samt dens tidsplan og arbejdsprocedure for
behandlingen af dette spørgsmål.
Efter en udveksling af synspunkter besluttede Rådet at vende tilbage til
spørgsmålet, når Kommissionen har forelagt konkrete forslag.
Den italienske
delegation havde som bekendt allerede rejst spørgsmålet under "Eventuelt" på
samlingen i
december og januar. Der skulle blive udsendt en meddelelse
fra Kommissionen om bioteknologi og
spørgsmålet om sameksistensen af
genetisk modificerede frø og traditionelt landbrug den 5. marts 2003.
Kommissær FISCHLER forventes at forelægge en særlig meddelelse om dette
spørgsmål samme dag. De
fire kommissærer, der især er berørt af dette emne
(landbrug, fødevaresikkerhed, forskning og miljø), vil
mødes, inden denne
meddelelse forelægges.
GMO-FRØ: GODKENDELSESPROCEDURE
25
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om
godkendelsesproceduren for nye GMO'er.
Kommissionen oplyste, at den ville
behandle spørgsmålet i begyndelsen af marts på et møde mellem
nationale
eksperter og medlemmer af Kommissionen. Drøftelserne vil blive centreret om
forbindelsen
mellem de nuværende ansøgninger om godkendelse og den kommende
lovgivning for GMO-sektoren
(mærkning, sporbarhed, videnskabelig vurdering
og godkendelse af genmodificerede fødevarer og
foderstoffer). Rådet
opfordrede efter en udveksling af synspunkter Kommissionen til at holde det
orienteret om disse igangværende procedurer.
Denne orientering skal ses i
sammenhæng med, at Rådet var nået til politisk enighed om udkastet til
forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer den 27. november
2002 og om udkastet til
forordning om sporbarhed og mærkning af GMO'er og af
fødevarer og foder fremstillet af GMO'er den 9.
december 2002.
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET POLITISK
PERSPEKTIV
FOR BÆREDYGTIGT LANDBRUG
Rådet noterede sig formandskabets arbejdsprogram
for reformen af den fælles landbrugspolitik og de
indledende drøftelser, der
har fundet sted om visse spørgsmål. Der vil finde en mere tilbundsgående
drøftelse sted på næste samling, når det forberedende arbejde er afsluttet, på
grundlag af en rapport, der
skal forelægges af Specialkomitéen for
Landbrug3.
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN
Efter en orientering
ved kommissær FISCHLER havde Rådet en indgående drøftelse om den seneste
udvikling i forhandlingerne om en ny landbrugsaftale i WTO.
Rådet finder, at
Den Europæiske Unions tekst, der blev sendt til WTO den 27. januar 2003, er
dækkende,
afbalanceret og i overensstemmelse med det, der blev opnået
enighed om på ministermødet i Doha.
Denne tekst skulle gøre det nemmere at
nå frem til en endelig aftale.
Rådet noterer sig, at vigtige elementer i Den
Europæiske Unions forslag og oplæg ikke er med i
Harbinsons
tekst4. Det vil især pege på, at udviklingslandenes byrde ikke er
fordelt ligeligt i denne tekst.
Rådet vil omhyggeligt følge udviklingen af
disse forhandlinger og især det ekstraordinære møde i WTO's
landbrugskomité
den 24.-28. februar 2003 i Genève.
Rådet noterede sig også de oplysninger,
som kommissær FISCHLER forelagde, og kunne i vid
udstrækning tilslutte sig
den negative vurdering af Harbinson-udkastet. Flere delegationer, der støttede
Kommissionens synspunkter, gav især udtryk for deres betænkeligheder med
hensyn til
q
manglende af ikke-handelsmæssige hensyn i dokumentet
q
manglende balance mellem udviklingslandene - mellem traditionelle
eksporterende lande og
3
Jf. dok. 6298/03 der er
tilgængelig på internet:
http://register.consilium.eu.int/utfregister/frames/introfsEN.htm
4
Der mindes om, at ambassadør Harbinson, der er formand for WTO's
landbrugskomité, forelagde et
første udkast om landbrugsspørgsmål for
WTO-medlemmerne den 12. februar 2003.
Yderligere oplysninger fås på:
http://www.wto.org/english/tratop_e/agric_e/negoti_mod1stdraft_e.htm
26
mindre udviklede lande
q
behovet for lige
behandling med hensyn til alle former for eksportstøtte
q
betydningen af
klart at skelne mellem blå boks-støtte og gul boks-støtte.
EVENTUELT
Statsstøtte - anmodning fra Italien
Den italienske delegation henledte
Rådets og Kommissionens opmærksomhed på den forværrede
økonomiske situation
for kooperativer i Italien og anmodede om tilladelse til at yde statsstøtte i
henhold
til traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit. Den italienske
delegation understregede, at statsstøtten har et
socialt sigte.
Den
ville bestå i at anvende italienske og regionale love, hvorefter den italienske
stat indtræder i de
forpligtelser, der hidrører fra sikkerhedsstillelse
foretaget af deltagerne i landbrugskooperativer, hvis disse
kooperativer
befinder sig i en tilstand af "officielt konstateret insolvens".
Kommissær
FISCHLER tilkendegav, at Rådet allerede havde godkendt en statsstøtte på ca.
100 mio. EUR under særlige omstændigheder i 1997. Han bemærkede, at hvis den
nuværende italienske
anmodning om statsstøtte blev efterkommet, ville den
beløbe sig til 118 mio. EUR i henhold til national
lov og 80 mio. EUR i
henhold til regional lov som følge af situationen på Sicilien.
Rådet pålagde
Specialkomitéen for Landbrug at behandle dette spørgsmål på sit næste møde,
således at
Rådet kan tage stilling til anmodningen på samlingen den 17.-18.
marts.
Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i landbrugssektoren
Den
græske delegation orienterede Rådet og Kommissionen om de ekstraordinært dårlige
vejrforhold i
Grækenland for nylig, der havde medført store skader i
landbrugssektoren, med henblik på at anmode
Kommissionen om tilladelse til
at yde statsstøtte til de ramte landmænd i de kommende uger. Den græske
delegation oplyste, at disse skader især var forårsaget af regn, sne og frost,
der ramte landbruget hårdt
især med hensyn til frugttræer, herunder
citrusfrugter, grøntsager og frugtproduktion.
Kommissær FISCHLER bemærkede,
at Kommissionen ville se nærmere på spørgsmålet, når den græske
regering har
foretaget en første vurdering af skaderne.
27
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner -
Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et forslag
til direktiv om forbud mod anvendelse af visse
stoffer med hormonal og
thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (dok. 14502/02). Det
Forenede Kongerige undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive fremsendt
til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med den fælles
beslutningstagning.
Forslagets formål er at sikre, at Fællesskabets regler
for brug af hormoner i husdyrbrug er i
overensstemmelse med de generelle
principper for fødevarelovgivning som fastlagt i forordning
178/2002. Det
tilsigter navnlig, under overholdelse af Fællesskabets internationale
forpligtelser, at sikre,
at det høje sundhedsbeskyttelsesniveau i henhold
til traktatens artikel 152, stk. 1, nås gennem
foranstaltninger, der er
baseret på en udtømmende vurdering af den tilgængelige videnskabelige
dokumentation eller, for så vidt den tilgængelige dokumentation om bestemte
stoffers skadevirkningsgrad
er ufuldstændig, på forsigtighedsprincippet.
Direktivudkastet bibeholder forslagets grundlæggende elementer, navnlig for
så vidt angår behovet for at
opretholde forbuddet mod brug af østradiol 17ß
og esterlignende derivater heraf til vækstfremme-formål
og for som en
sikkerhedsforanstaltning at indføre et midlertidigt forbud mod brug af andre
hormoner,
medens den videnskabelige dokumentation, der er nødvendig for en
mere fuldstændig risikovurdering,
indsamles.
Der mindes om, at Rådet
nåede til politisk enighed om teksten til forslaget på samlingen i december 2002
(jf. pressemeddelelse 15636/02 (Presse 399) s. I).
Zoonoser - Offentlig
forhandling
Rådet vedtog to fælles holdninger vedrørende henholdsvis et
forslag til direktiv om overvågning af
zoonoser og zoonotiske agenser og et
forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre
bestemte
fødevarebårne zoonotiske agenser (dok. 14856/02 + 14857/02) Den tyske og den
græske
delegation undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med
den fælles beslutningstagning.
Direktivforslaget har til formål at
sikre effektiv og harmoniseret overvågning i medlemsstaterne.
Forordningsforslaget sigter mod at fastsætte mål for, hvordan man kan begrænse
forekomsten af
smitsomme agenser i dyrearter og om nødvendigt i hele
fødekæden.
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk enighed om begge disse
tekster på samlingen i november 2002
(jf. pressemeddelelse 14350/02 (Presse
359) s. I).
Mærkning af fødevarer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog
en fælles holdning vedrørende et direktiv om ændring af direktiv 2000/13/EF for
så vidt
angår angivelse af ingredienser i levnedsmidler (dok. 15514/02 + ADD
1 + ADD 2). Den østrigske
delegation undlod at stemme. Den fælles holdning
vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter
proceduren med den fælles beslutningstagning.
Formålet med forslaget
er at give forbrugerne mere omfattende oplysninger om sammensætningen af
levnedsmidler og alkoholholdige drikkevarer, idet det især skal gøres
obligatorisk at angive
tilstedeværelsen af ingredienser, der kan fremkalde
allergier eller intolerans. Det ændrer direktiv
28
2000/13/EF navnlig med hensyn til den nuværende mulighed
for ikke at angive sammensatte
ingrediensers bestanddele, når de udgør
mindre end 25% af det endelige produkt.
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko -
Forberedelse af tredje møde i associeringsrådet - Nedsættelse af underudvalg
Rådet vedtog EU's fælles holdning og udkast til dagsorden for tredje møde i
Associeringsrådet EU-
Marokko, der afholdes den 24. februar 2003 i
Bruxelles.
De vigtigste punkter er gennemførelsen af og udsigterne for
associeringsaftalen EU-Marokko og den
politiske dialog om spørgsmål af
fælles interesse, nemlig Irak, fredsprocessen i Mellemøsten, europæisk
sikkerheds- og forsvarspolitik, udvidelse af EU og regionale spørgsmål.
Rådet vedtog ligeledes en afgørelse om Fællesskabets holdning i
associeringsrådet vedrørende
nedsættelse af underudvalg med henblik på
gennemførelsen af associeringsaftalen og vedrørende
forretningsordenen for
disse underudvalg. Associeringsrådet forventes at træffe afgørelse om dette
spørgsmål på sit møde den 24. februar 2003.
I henhold til Fællesskabets
holdning skal der nedsættes seks underudvalg - det indre marked, industri,
handel og tjenesteydelser, transport, miljø og energi, forskning og innovation,
landbrug og fiskeri og
retlige og sikkerhedsmæssige anliggender - ud over de
organer, der er oprettet direkte ved
associeringsaftalen (dvs.
arbejdsgruppen vedrørende migration og sociale anliggender,
toldsamarbejdsudvalget, den økonomiske dialog).
Associeringsaftalen
EU-Marokko, en af de Euro-Middelhavsaftaler, der er indgået af Fællesskabet og
dets
medlemsstater, blev indgået den 24. januar 2000.
Israel - Udkast
til referat af tredje møde i associeringsrådet
Rådet godkendte udkastet til
referat af tredje møde i Associeringsrådet EU-Israel, der blev afholdt den 21.
oktober 2002 i Luxembourg
Associeringsrådet vil godkende mødereferatet
ved skriftlig procedure.
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde
mellem EF og Schweiz
Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger om forlængelse af
aftalen om
videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Det
Europæiske
Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund
på den anden side.
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig
forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et forslag til
direktiv om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (det
såkaldte Seveso II-direktiv) (dok. 14054/02). Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling efter proceduren med den
fælles
beslutningstagning.
Forslaget sigter mod at forebygge større
uheld med farlige stoffer og begrænse deres følger for mennesker
og miljø
overalt i Fællesskabet. Teksten indebærer, at der indføres en forpligtelse for
industridriftsledere
til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, herunder en
detaljeret risikovurdering med mulige
- Fejl! Ukendt argument for parameter.
-
(Løbenr. 15616)
uheldsscenarier, og en forpligtelse til at give
oplysninger til offentligheden om risici i industrien og om,
hvordan man
skal bære sig ad i tilfælde af et uheld.
Direktivforslaget omfatter et
tilsagn fra medlemsstaterne om så vidt muligt at opretholde passende afstand
mellem virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, og vigtige
transportruter.
Der erindres om, at Rådet den 25. juni 2002 vedtog en
generel indstilling vedrørende forslaget. Denne
generelle indstilling
ændrede Kommissionens forslag, så det medtager forskellige lofter for
ammoniumnitrat som reaktion på den ulykke, der fandt sted i Toulouse i september
2001.
________________________