Rådsmøde (konkurrenceevne) 3/3-03 - pressemeddelelse
DELTAGERE.................................................................................................................................... 3
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 21. MARTS 2003 .... 5
KONKURRENCEEVNE OG IVÆRKSÆTTERKULTUR - ÅBEN DEBAT -
Rådets konklusioner .......................................................................................................................... 9
EF-PATENT.................................................................................................................................... 13
OVERTAGELSESTILBUD............................................................................................................ 16
AJOURFØRING OG FORENKLING AF FÆLLESSKABSRETTEN ......................................... 17
GRØNBOG: EUROPÆISK RUMPOLITIK................................................................................... 17
ITER (INTERNATIONAL TERMONUKLEAR FORSØGSREAKTOR ) ................................... 17
LOVPAKKE OM KEMIKALIER .................................................................................................. 18
INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER ..................................................................... 18
EVENTUELT.................................................................................................................................. 18
–
3. møde Eureka-Asien .............................................................................................................. 18
–
Gennemførelse af fællesskabslovgivningen ............................................................................. 19
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
HANDELSPOLITIK
Kina - Regler for indførsel fra tredjelande ...................................................................................... 20
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
3
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Charles PIQUE
Økonomiminister og minister for videnskabelig
forskning, med ansvar for storbypolitik
Eric TOMAS
Minister i regeringen for hovedstadsregionen
Bruxelles, med an svar for beskæftigelse, økonomi,
energi og boligspørgsmål
Danmark:
Bendt BENDTSEN
Økonomi- og erhvervsminister
Helge SANDER
Minister for videnskab, teknologi og innovation
Tyskland:
Wolfgang CLEMENT
Forbundsminister for økonomi og arbejde
Hansjörg GEIGER
Statssekretær, Forbundsjustitsministeriet
Grækenland:
Apostolos TSOCHATZOPOULOS
Udviklingsminister
Spanien:
Ramón de MIGUEL Y EGEA
Statssekretær for Europaspørgsmål
Pedro MORENÉS EULATE
Statssekretær for videnskabs- og teknologipolitik
Frankrig:
Nicole FONTAINE
Viceminister under økonomi-, finans- og
industriministeren, med ansvar for industri
Claudie HAIGNERÉ
Viceminister under ungdoms-, undervisnings- og
forsknings ministeren, med ansvar for forskning og ny
teknologi
Renaud DUTREIL
Statssekretær under økonomi-, finans- og
industriministeren, med ansvar for små og
mellemstore virksomheder, handel, håndværk, de
liberale erhverv og forbrugerbeskyttelse
Irland:
Mary HARNEY
Vicepremierminister (Tánaiste) og minister for
erhvervspolitik, handel og beskæftigelse
4
Italien:
Antonio MARZANO
Erhvervsminister
Rocco BUTTIGLIONE
Minister uden portefølje for EF-politik
Guido POSSA
Stedfortrædende minister for uddannelse, universiteter
og forskning
Luxembourg:
Henri GRETHEN
Økonomiminister
Nederlandene:
Atzo NICOLAÎ
Statssekretær for Europaspørgsmål
Østrig:
Martin BARTENSTEIN
Forbundsminister for økonomi og arbejde
Portugal:
Carlos TAVARES
Økonomiminister
Finland:
Kare HALONEN
Stedfortrædende fast repræsentant
Sverige:
Sven-Eric SÖDER
Statssekretær i udenrigsministeriet med ansvar for
nordisk samarbejde
Det Forenede Kongerige:
Patricia HEWITT
Handels- og industriminister samt minister for
kvindespørgsmål
* * *
Kommissionen:
Erkki LIIKANEN
Medlem
Frits BOLKESTEIN
Medlem
Philippe BUSQUIN
Medlem
5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE DEN 21. MARTS 2003
Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med Kommissionens rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde og
udvekslede synspunkter om det hidtidige forløb af Lissabon-processen.
Delegationerne understregede, at det var vigtigt, at det gøres yderligere fremskridt med markedsre-
formerne, og at der skabes gunstige rammebetingelser for innovation og iværksætterkultur i EU. De
understregede især behovet for en integreret tilgang, som ligeledes tager hensyn til spørgsmål, der
vedrører konkurrenceevnen, i forbindelse med alle politiske initiativer, der forelægges Rådet uanset
sammensætning. Rådet understregede betydningen af det nye Råd (konkurrenceevne), ikke mindst på
baggrund af de nuværende usikre økonomiske udsigter og de udfordringer og muligheder, som udvidelsen
af Unionen skaber, og vedtog følgende bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde:
"I.
INDLEDNING: LISSABON-STRATEGIEN - OVERSIGT OVER ARBEJDET
Som anført i Kommissionens forårsrapport2 er der gjort fremskridt på næsten alle punkter i Lissabon-
strategien, men det er ikke sket hurtigt nok, og det har heller ikke været tilstrækkeligt målrettet og
koordineret til at frembringe de nødvendige resultater.
Gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen kræver hurtigere handling og ny fremdrift, samt at forsinkelsen
i gennemførelsen indhentes, især i lyset af de usikre økonomiske udsigter og den fortsat høje
arbejdsløshed.
Globaliseringen og udvidelsen af Den Europæiske Union skaber udfordringer og muligheder med hensyn
til vækst, konkurrenceevne og samhørighed, som bør udnyttes mest muligt.
II.
DEN ROLLE, SOM RÅDET (KONKURRENCEEVNE) SKAL SPILLE
Det er af afgørende betydning, at det nye Råd (konkurrenceevne) aktivt påtager sig sin horisontale rolle
og sikrer en integreret strategi for fremme af konkurrenceevne og vækst, både ved at fremskynde
gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen og i en bredere global økonomisk sammenhæng. Det vil med
jævne mellemrum tage både horisontale og sektor-specifikke spørgsmål, der vedrører konkurrenceevnen,
op til fornyet drøftelse på grundlag af analyser fra Kommissionen. Det vil også undersøge og udtale sig
om, hvordan der kan tages behørigt hensyn til konkurrenceevnen i forbindelse med alle politiske
initiativer, der har indflydelse på virksomheder, navnlig SMV'er, og sikre sammenhæng og balance
mellem de tre søjler i bæredygtig udvikling - økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse.
Med henblik herpå vil Rådet (konkurrenceevne) inden for rammerne af en integreret konkurrencestrategi,
der skal udarbejdes af Kommissionen, fokusere på de vigtigste spørgsmål af betydning for
konkurrenceevnen, navnlig et velfungerende indre marked, bedre regulering, erhvervslivets
konkurrenceevne, fremme af iværksætterkultur og små virksomheder, udnyttelse af innovation og
fremme af forskning.
Gennemførelsen af dagsordenen afhænger ikke kun af Fællesskabet, men kræver også handling på
nationalt, lokalt og regionalt plan. Den åbne koordinationsmetode kan, hvis den anvendes effektivt på
relevante områder med et minimum af administrative byrder, på frivillig basis og under fuld overholdelse
af nærhedsprincippet, være et værdifuldt redskab for fremskridt og støtte af Fællesskabets indsats.
2
Dok. 5454/03 - KOM(2003) 5.
6
Rådet (konkurrenceevne) vil opstille prioriteter for indsatsen og sikre en effektiv gennemførelse og
opfølgning heraf.
III.
PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER
a)
Konkurrencedygtige og effektive europæiske virksomheder
Dynamiske og konkurrencedygtige industrier og tjenester er af afgørende betydning for
bæredygtig vækst og velstand i et udvidet Europa. Der er behov for at forbedre erhvervsmiljøet
som helhed for alle sektorer, herunder turismen, og for at fremme et samfund, der værdsætter
innovation og iværksætterånd. Små virksomheder er rygraden i EU's økonomi og spiller derfor en
nøglerolle i denne sammenhæng.
· Forbedring og forenkling af lovgivning, der berører virksomhedernes konkurrenceevne, bør
tilstræbes aktivt af både Fællesskabet og på nationalt plan, idet "tænk småt først"-princippet
integreres. I den forbindelse har en hurtig gennemførelse af handlingsplanen om "bedre og
enklere lovgivningsmæssige rammer", og især en hurtig indgåelse af den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning, en høj prioritet.
· Kommissionen skal foretage en systematisk og samlet konsekvensvurdering af foreslået
Fællesskabslovgivning samt en høring af erhvervslivet og alle andre berørte parter, og
resultaterne skal efterfølgende indgå i overvejelserne på beslutningsniveau, så det sikres, at
balancen opretholdes inden for EU's rammer, og at europæiske virksomheder fortsat er
konkurrencedygtige og opererer på lige vilkår i den globale økonomi. Det vil være en testcase
at nå frem til en kemikaliestrategi, der både beskytter folkesundheden og miljøet og fremmer
den kemiske industris produktivitet.
· Det er nødvendigt med en samordnet tilgang til iværksætterpolitik, der generelt imødekommer
iværksætternes behov, f.eks. ved at fjerne hindringer for oprettelse af virksomheder og for
virksomheders udvikling og vækst samt ved at afveje risici og fordele. Rådet opfordrer indtrængende
medlemsstaterne til at deltage aktivt i den høringsproces, der følger efter forelæggelsen for nylig af
Kommissionens grønbog "En iværksætter kultur i Europa", og opfordrer Kommissionen til som
opfølgning at foreslå en passende handlingsplan for iværksætterkultur inden udgangen af 2003.
7
· Der skal sikres en effektiv inddragelse og høring af små virksomheder i den politiske
beslutningstagning. Gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder skal
fremskyndes på en innovativ måde, aktiviteter skal målrettes bedre, og der skal gøres en indsats
for at udligne forskellene mellem medlemsstaternes præstationer. Der bør især lægges vægt på
at fremme uddannelse i iværksætterfærdigheder, at stimulere innovation og overførsel af
teknologi, og der skal træffes foranstaltninger til at fremme investering og risikovillighed,
herunder bedre adgang til risikovillig kapital.
· Industripolitikken skal, selv om den er horisontal og vedrører de generelle rammebetingelser,
tage hensyn til de enkelte sektorers særlige behov og karakteristika. Der bør især lægges vægt
på at udvikle den industrirelaterede tjenesteydelsessektor. Det bør sikres, at man fuldt ud
udnytter mulighederne i IKT-sektoren, som spiller en central rolle for opfyldelsen af Lissabon-
målene, samt at handlingsplanen eEurope 2005 gennemføres effektivt.
· Medlemsstaterne bør fortsat bestræbe sig på at nedsætte det samlede niveau for statsstøtte.
Støtten bør omdirigeres mod horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål og
forskning og udvikling. En effektiv gennemførelse og håndhævelse af konkurren-
celovgivningen samt vedtagelse af fusionsforordningen inden årets udgang bør prioriteres højt.
· EU skal forbedre miljøet for innovation for at udligne forskellen mellem EU og de vigtigste
handelspartnere. For at tilskynde virksomhederne til at innovere må medlemsstaterne og
Kommissionen øge samarbejdet og skabe en ramme for fælles mål for styrkelse af innovation i
EU, herunder en vurderingsmekanisme for de fremskridt, der er gjort. Der bør lægges vægt på
at konvertere viden til innovative produkter og tjenester samt ledelses- og
organisationsteknikker.
b)
Opbygning af den videnbaserede økonomi i Europa
Det er af central betydning at øge investeringerne i forskning og innovation, herunder i uddannelse,
erhvervsuddannelse og kvalifikationer, for at kunne skabe muligheder for vækst,
iværksætterinitiativer og nye job. Det er ligeledes vigtigt at øge udbyttet af investeringer i forskning
og udvikling ved at opbygge og styrke forbindelserne mellem viden og marked. En mere effektiv,
fokuseret og samordnet forskningsindsats i Fællesskabet og de enkelte medlemsstater, som fastsat i
traktatens artikel 165, vil bidrage til at undgå fragmentering af europæisk forskning og til at skabe
et virkelig dynamisk og effektivt europæisk rum for forskning og innovation.
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i sjette
rammeprogram og i de nationale programmer til fremme af det europæiske rum for forskning og
innovation. Den åbne koordinationsmetode kan også være et nyttigt redskab for at nå dette mål.
Medlemsstaterne og Kommissionen bør i første omgang anvende dette redskab til at arbejde hen imod
målsætningen på 3% af BNP samt inden for områder som den bedst mulige udnyttelse af de menneskelige
ressourcer og størst mulig forskermobilitet, forbedring af dialogen mellem videnskab og samfund,
netværkssamarbejde og gensidig adgang til nationale og fælles FTU-programmer samt frivilligt samar-
bejde om FTU-infrastrukturer af interesse for Europa. Der skal lægges særlig vægt på aktiviteter, der kan
øge SMV'ernes deltagelse i forskning og innovation, især aktiviteter med henblik på at udbrede og
markedsføre FTU-resultater, lette samarbejdet med universiteter og skabe nye teknologibaserede
virksomheder. Samarbejdet med de europæiske mellemstatslige forskningsorganisationer bør udvides, og
Kommissionen opfordres til snarest muligt at forelægge en rapport om dette spørgsmål.
Investeringer i forskning og teknologisk udvikling må øges betragteligt, hvis den stadig voksende forskel
mellem EU og vore vigtigste konkurrenter på verdensplan skal mindskes. Kommissionen opfordres til
inden næste samling i Rådet (konkurrenceevne) at forelægge en handlingsplan for at nå det mål, der blev
8
opstillet i Barcelona, på 3% af BNP, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor. Dette kræver,
at der iværksættes en passende blanding af politiske tiltag og incitamenter svarende til den enkelte
medlemsstats strukturelle karakteristika for at tilskynde virksomhederne til at investere mere i FTU.
Medlemsstaterne bør derfor udarbejde og gennemføre strategier og foranstaltninger for at arbejde hen
imod Barcelona-målsætningen på 3%. Støtte til forskning og innovation er også vigtig i forbindelse med
gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og de overordnede retningslinjer for de økonomiske
politikker.
Der bør udarbejdes en fælles dagsorden for førende og avancerede teknologier og udvikles teknologier af
strategisk art. Europæiske teknologiplatforme og -klynger på nationalt, regionalt og lokalt plan bør
fremmes. Kommissionen og medlemsstaterne bør aktivt fortsætte gennemførelsen af handlingsplanen for
bioteknologi i overensstemmelse med den tidsplan, Rådet vedtog i november 2002; der bør vedtages en
ramme for en fælles EF-ESA-rumstrategi inden udgangen af 2003; Galileo-projektet bør gennemføres
hurtigt. Informationssamfundet og en forøgelse af kapaciteten af de videnskabelige bredbånds-
kommunikationsnet (Géant og GRID - e-infrastrukturkonceptet), bør prioriteres højt.
c)
Øget konkurrenceevne og vækst gennem bedre markedsresultater
Det indre marked indtager fortsat en vigtig plads i reformstrategien, og dette gælder i endnu højere
grad i et udvidet EU. Fuldstændig gennemførelse af det indre marked i henhold til traktaten er
fortsat et grundlæggende spørgsmål. Et velfungerende indre marked med adgang til sikre varer og
tjenesteydelser af høj kvalitet, og som garanterer fuld iværksættelse af de fire friheder er af
afgørende betydning for øget konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i forbindelse med
bæredygtig udvikling til gavn for både forbrugere og virksomheder. Det er nødvendigt at handle
hurtigt for at indhente forsinkelsen med hensyn til gennemførelse i praksis af allerede vedtagne
reformforanstaltninger.
I lyset af det store og i vid udstrækning uudnyttede potentiale for vækst og beskæftigelse i
tjenesteydelsessektoren og især dens betydning for SMV'er må der handles hurtigt for at skabe et reelt
indre marked for tjenesteydelser. Kommissionen bør fremskynde arbejdet med at udforme strategien for
tjenester og de tiltag, Rådet anmoder om i konklusionerne fra 14. november 2002, med henblik på at
fjerne hindringer for udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne under hensyntagen til de krav,
der vedrører forbrugerbeskyttelse. Samtidig bør medlemsstaterne gøre en større indsats for at fjerne
sådanne hindringer på områder, der hører under deres kompetenceområde. En effektiv gennemførelse af
princippet om gensidig anerkendelse samt, hvor det er relevant, harmonisering af lovgivningen er vigtige
redskaber til at opbygge integrerede markeder for tjenesteydelser.
Det er af særlig stor betydning for en øget konkurrenceevne at få afsluttet arbejdet med sektoren for
finansielle tjenester. De fremskridt, der allerede er gjort med handlingsplanen for finansielle tjenester, bør
befæstes ved, at man når til enighed om uafklarede spørgsmål, og ved at fremskynde gennemførelsen af
det, der allerede er vedtaget.
Medlemsstaterne bør anmodes om at fremskynde omskrivningen til national ret samt den fulde
gennemførelse af vedtaget fællesskabslovgivning og om fuldt ud at efterkomme Barcelona-
konklusionerne om snarest at nedbringe antallet af ikke-gennemførte retsforskrifter.
EF-lovgiverne bør fremskynde det igangværende arbejde med de vigtigste lovgivnings forslag, især dem,
som allerede er forsinket. De bør gøre deres yderste for at gøre det muligt at vedtage lovgivningspakken
om offentlige indkøb inden årets udgang. De forskellige lovgivningsinitiativer inden for intellektuel
ejendomsret bør prioriteres højt, især EF-patentet. Det er nødvendigt, at alle berørte parter gør en
betydelig indsats for at nå frem til en afbalanceret enighed om direktivet om overtagelsestilbud snarest
muligt.
9
Tilbageværende handelshindringer inden for det indre marked bør fjernes, og man bør undgå at skabe nye
hindringer. I den forbindelse understreges betydningen af fuldt ud at udnytte det betragtelige økonomiske
potentiale i markederne for offentlige indkøb. Med henblik herpå bør alle medlemsstater snarest muligt
iværksætte procedurer for online elektroniske indkøbssystemer.
På baggrund af rapporten fra ekspertgruppen på højt plan bør Kommissionen opfordres til snarest muligt
at forelægge sin handlingsplan om selskabsret med særlig vægt på corporate governance
(selskabsstyring).
En veludviklet infrastruktur og integrerede energi-, transport- og telekommunikations net er af afgørende
betydning for, at det indre marked kan fungere korrekt, ikke mindst set i forhold til udvidelsen. Med
henblik herpå må de mål, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Barcelona opfyldes fuldstændigt
under behørig hensyntagen til forsyningspligtydelser. I den forbindelse afventer Rådet med stor interesse
Kommissionens grønbog, der skal efterkomme anmodningen fra Det Europæiske Råd i Barcelona om et
rammedirektiv.
IV. KONKLUSIONER
Rådet (konkurrenceevne) vil regelmæssigt gennemgå fremskridtene på alle områder indenfor sit
ansvarsområde, især vigtige spørgsmål vedrørende konkurrenceevne, der har indvirkning på EU-
virksomhedernes resultater, og det vil gøre en passende indsats for at afhjælpe eventuelle unødige
forsinkelser eller vanskeligheder, der hindrer fremskridt.
Fra 2004 og fremover vil Rådet på grundlag af materiale fra Kommissionen forelægge en integreret årlig
situationsrapport, der omfatter prioriterede indsatsområder, på Det Europæiske Råds forårsmøde. Inden
da vil det udarbejde en samlet ramme for behandling af de vigtigste konkurrenceevnespørgsmål.
Dette bidrag forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde."
KONKURRENCEEVNE OG IVÆRKSÆTTERKULTUR - ÅBEN DEBAT -
RÅDETS KONKLUSIONER
Rådet havde en omfattende åben debat om de centrale spørgsmål konkurrenceevne og iværksætter kultur.
Debatten tog afsæt i en række meddelelser og baggrundsoplysninger fra Kommissionen, og var
koncentreret om en række vigtige spørgsmål, herunder især fremme af iværksætterkulturen i et
virksomhedsvenligt erhvervsklima, gennemførelse af det europæiske charter om små virksomheder og
udvikling af industripolitikken i en udvidet Union, samtidig med at de tre søjler for bæredygtighed -
økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter - udvikles på en afbalanceret måde.
Efter debatten vedtog Rådet følgende konklusioner om iværksætterkultur og små virksomheder:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM HENVISER TIL
-
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon om strategien for senest i 2010 at gøre
EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som kan
skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed og
videreførelsen af denne strategi på Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Göteborg og
Barcelona
-
det europæiske charter om små virksomheder, hvori der opfordres til at skabe det bedst mulige
klima for små virksomheder
10
-
Maribor-erklæringen, der forpligter kandidatlandene til at gennemføre det europæiske charter om
små virksomheder
-
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, hvori det anmodede medlemsstaterne
om at fremskynde gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder og lade sig
inspirere af den bedste praksis, og hvori det fastslås, at Rådet skal mødes forud for hvert
forårsmøde i Det Europæiske Råd for at vurdere de fremskridt, der er gjort med skabelsen af et
gunstigere klima for iværksætterkultur og små virksomheders konkurrenceevne
-
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla, hvor det med tilfredshed noterede sig
Kommissionens meddelelser om, hvordan man kan lovgive bedre, og navnlig handlingsplanen om
bedre og enklere lovgivningsrammer, og Rådets konklusioner af 30. september 2002 om forenkling
af lovgivningen3
-
Rådets afgørelse om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig i små og
mellemstore virksomheder (SMV) (2001-2005)4
-
Rådets konklusioner af 26. november 2002 om et bedre konkurrenceklima for virksomheder5.
2.
SER MED TILFREDSHED PÅ
-
Grønbogen "En iværksætterkultur i Europa"6
-
Kommissionens beretning fra 2003 om gennemførelsen af det europæiske charter for små
virksomheder7
-
Kommissionens meddelelse "At tænke småt i et stadig større Europa" og dertilhørende
arbejdsdokumenter8, som fremhæver nødvendigheden af at skabe et klima med konstante for-
bedringer for små virksomheder og udnytte iværksætterpotentialet i et udvidet Europa,
3.
UNDERSTREGER,
-
at grønbogen "En iværksætterkultur i Europa" er udgangspunktet for en vigtig og omfattende debat
om iværksætterpolitikkens fremtid
-
at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union for at bevare sit jobskabende potentiale, sin
konkurrencemæssige stilling og sin økonomiske fremtid fremmer iværksætterkultur og dermed
skaber flere nye virksomheder, får dem til at vokse og blive mere innovative og konkur-
rencedygtige. Der bør især fokuseres på at ophjælpe kvindelige iværksættere og potentielle
iværksættere i ugunstigt stillede områder og i socialt udstødte grupper
3
Dok. 12293/02 (Presse 283).
4
EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84.
5
Dok. 14815/02.
6
Dok. 5765/03 - KOM(2003) 27 endelig.
7
Dok. 5650/03 - KOM(2003) 21 endelig.
8
Dok. 5748/03 - KOM(2003) 26 endelig + ADD 1 + ADD 2 + ADD 3.
11
-
at der er behov for en samordnet tilgang til iværksætterpolitikken, der inddrager alle
relevante beslutningstagere på europæisk, nationalt og regionalt plan med henblik på at
give et sammenhængende og konsekvent svar på iværksætternes behov, og som er
koncentreret om tre hovedindsatsområder:
· fjernelse af hindringerne for virksomhedernes udvikling og vækst
· afvejning af risici og fordele ved iværksætterkulturen
· fremme af et samfund, der værdsætter iværksætterkulturen
-
at erfaringerne fra god praksis kan forbedre medlemsstaternes og kandidatlandenes politikker for
små virksomheder effektivt
-
at der er behov for at forbedre små virksomheders muligheder for at give udtryk for deres
bekymringer med hensyn til politik og lovgivning
-
at uddannelse, navnlig af unge, erhvervsuddannelse og livslang læring kan spille en afgørende rolle
for opfyldelse af Lissabon-strategien ved at fremme iværksætterkulturen og dermed give Europa
mere succesrige iværksættere
-
at reduktion af små virksomheders administrative byrder, bedre lovgivning og lettere adgang til
finansiering, information og viden er meget vigtige elementer i forbindelse med fremme af et
gunstigt erhvervsklima
-
at det er vigtigt at lette overdragelsen af virksomheder til nye ejere, da en tredjedel af Europas
virksomheder skal have nye ejere i løbet af de næste ti år,
4.
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE,
-
at de tager grønbogen "En iværksætterkultur i Europa" op til aktiv overvejelse og udformer deres
svar som et positivt bidrag til fremme af iværksætterdagsordenen i Europa
-
at de fremskynder gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder og
tager omfattende hensyn til god praksis, navnlig den, der er blevet fastlagt under Best-
proceduren og i den årlige beretning om gennemførelse af charteret, at de udligner
forskellene mellem medlemsstaternes præstationer, og at de i deres bidrag til denne
beretning medtager oplysninger om, hvilke praktiske foranstaltninger der er truffet, eller
som overvejes, navnlig med henblik på:
=
at forbedre små virksomheders muligheder for at give udtryk for deres betænkeligheder og
holdninger på alle niveauer ved at udvikle høringsmekanismer, f.eks. rådgivende/
konsultative grupper til støtte for regeringen
=
at fremme uddannelse i iværksætterfærdigheder på alle stadier i uddannelsesforløbet, idet
man lader sig inspirere af god fastlagt praksis
=
at forbedre kvaliteten af lovgivningen ved at indføre en systematisk beregning af konse-
kvenserne af reguleringstiltag under hensyntagen til national praksis og det nationale
retssystem
=
yderligere at forenkle registreringen af en virksomhed med henblik på etablering og reducere
de omkostninger og den tid, der er forbundet hermed, navnlig ved at indføre
12
onlineregistrering og basere sig på anden god praksis
=
at forbedre små virksomheders adgang til risikovillig finansiering og kuvøsekapital-
finansiering, som f.eks. garantiordninger, risikovillig kapital og bankfinansierede mikrolån i
områder med økonomiske markedssvigt ved i stadig højere grad at satse på incitamenter og
risikodeling
=
at stimulere innovation og teknologioverførsel ved at fremme samarbejde mellem uni-
versiteter, forsknings- og udviklingscentre og institutter og små virksomheder, herunder ved
brug af mellemmænd
=
at fjerne hindringer for det indre marked ved at modarbejde opsplitningen af det indre
marked for tjenester og overholde de mål, der er fastsat for direktivets omskrivning, samt
sikre, at nationale love eller administrative foranstaltninger ikke skaber nye barrierer
-
yderligere at udvikle kvantitative og kvalitative mål på frivillig basis på charterområder,
hvor de finder det relevant, idet der tages behørigt hensyn til strukturelle forskelle,
5.
HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN,
-
at den til opfølgning af den offentlige debat om iværksætterpolitikken foreslår en passende
handlingsplan om iværksætterkultur inden udgangen af 2003, idet der tages fuldt hensyn til
de modtagne reaktioner og de eksisterende instrumenter og programmer
-
at oprette projekter, overvåge udviklingen og fremme gennemførelsen af politikken ved anvendelse
af Best-proceduren og andre instrumenter for at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres
indsats, navnlig for så vidt angår:
· større inddragelse og høring af små virksomheder i forbindelse med politik og lovgivning
· iværksætteruddannelse
· bedre adgang for små virksomheder til risikovillig kapital og kuvøsekapital, som f.eks.
garantiordninger, risikovillig kapital og bankfinansierede mikrolån, for at imødegå økonomiske
markedssvigt ved i højere grad at satse på incitamenter og risikodeling
· innovation og teknologioverførsel til små virksomheder
· små virksomheders adgang til det indre marked, navnlig for så vidt angår tjenesteydelser, og til
internationale markeder
· virksomhedsoverdragelse
-
at stille midler til rådighed for en løbende dialog med små virksomheder, bl.a. via SMV-
repræsentantens aktiviteter, og sørge for, at små og mellemstore virksomheder er på forkant med de
relevante fællesskabspolitikker
-
at fortsætte den effektive gennemførelse af handlingsplanen for bedre og enklere lovgiv-
ningsmæssige rammer,
6.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL
-
at fortsætte arbejdet med kvalitative og kvantitative mål på frivillig basis med henblik på at
13
integrere dem yderligere i gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder
-
fortsat at inddrage kandidatlandene i charterprocessen og tilskynde dem til at udnytte god praksis
og frivillige kvantitative og kvalitative mål som instrumenter for opbygningen af en
virksomhedskultur
-
at følge den nationale udvikling nøjere ved hvert år at pege specielt på et antal bestemte char-
terområder og, under iagttagelse af det europæiske charters krav, at rapportere om de frem skridt,
der er gjort med at skabe et gunstigere miljø for iværksætterkultur og små virksomheders
konkurrenceevne, bl.a. ved at anvende hensigtsmæssige og effektive indikatorer, så Rådet inden
forårsmødet i Det Europæiske Råd kan vurdere de hidtidige fremskridt og diskutere den fremtidige
strategi for politikken vedrørende iværksætterkultur og små virksomheder
-
at fortsætte og yderligere udvikle deres arbejde med at identificere, benchmarke og udveksle bedste
praksis på iværksætterområdet og på alle charterområder på grundlag af en mere koordineret og
sammenhængende tilgang, idet der skal etableres synergier med andre relevante
fællesskabspolitikker og relaterede internationale politikker
-
at intensivere formidling af og drøftelser af politikken med hensyn til små virksomheder på alle de
charterområder, der er udviklet i medlemsstaterne, ved fra 2003 at tilrettelægge årlige udvekslinger
af erfaringer mellem medlemsstaterne og ved også at overveje muligheden af, på frivillig basis, at
gennemføre peer-reviews, hvor parterne kan lære af hinanden."
EF-PATENT
Rådet nåede til enighed om en fælles politisk linje vedrørende EF-patentet. Drøftelserne tog
udgangspunkt i formandskabets kompromisforslag, der tog hensyn til elementer fra tidligere drøftelser.
Den godkendte tekst, som dækker de vigtigste principper og karakteristika for domstolsordningen
vedrørende EF-patentet, sprogordningen, omkostninger, de nationale patentmyndigheders rolle og
fordelingen af gebyrer, følger nedenfor:
"1.
DOMSTOLSORDNINGEN
1.1.
Domstolsordningen for EF-patentet baseres på principperne om en enhedsdomstol for EF-
patentet, hvorved der sikres en ensartet retspraksis, høj kvalitet i arbejdet, nærhed i forhold til brugere og
potentielle brugere samt lave driftsomkostninger.
1.2.
Domstolen skal have enekompetence til at pådømme sager og krav om ugyldighed og om
krænkelse af patentet, om anerkendelse af, at der ikke foreligger patentkrænkelse, eller sager vedrørende
udnyttelse af patentet eller en ret baseret på en tidligere udnyttelse af patentet, begæring af begrænsning,
selvstændige modkrav vedrørende ugyldig hed eller krav om anerkendelse af patentets ophør, herunder
anmodninger om foreløbige foranstaltninger. Der kan også indbringes erstatningssager- og krav
vedrørende EF-patentet for Domstolen.
1.3.
En tvist om EF-patenter behandles i første instans af en særlig retsinstans, der oprettes ved
en afgørelse truffet af Rådet i henhold til EF-traktatens artikel 225A. De Europæiske Fællesskabers Ret i
Første Instans er appelinstans. Denne retsinstans, som kaldes EF-Patentretten, knyttes til Retten i Første
Instans. EF-Patentretten har sæde samme sted som Retten i Første Instans. Dommerne udnævnes ud fra
deres sagkundskab og under hensyntagen til deres sprogkundskaber. EF-Patentretten kan afholde
retsmøder i andre medlemsstater end den, hvor den har sæde.
1.4.
EF-Patentrettens afdelinger sættes i form af sektioner bestående af tre dommere.
14
1.5.
Dommerne udnævnes for et begrænset tidsrum ved en afgørelse truffet af Rådet med
enstemmighed. Kandidaterne skal have stor anerkendt juridisk sagkundskab inden for patentlovgivning.
1.6.
Tekniske eksperter bistår dommerne i sagsbehandlingen.
1.7.
EF-Patentretten fører forhandlingerne på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor
sagsøgte er hjemmehørende, eller, for medlemsstater med to eller flere officielle sprog, på et af disse
sprog efter sagsøgtes valg. På begæring af parterne og med EF-Patentrettens samtykke kan ethvert
officielt EU-sprog vælges som processprog. EF-Patentretten kan i overensstemmelse med
procesreglementet høre parterne og vidnerne på et andet officielt EU-sprog end processproget. I så fald
stilles oversættelse og tolkning af forhandlingerne til processproget fra et andet officielt EU-sprog til
rådighed.
1.8.
En endelig afgørelse truffet af EF-Patentretten kan appelleres til Retten i Første Instans.
1.9.
EF-Patentretten skal oprettes senest i 2010. Hver medlemsstat skal udpege et begrænset
antal nationale retter, der i mellemtiden skal have kompetence til at pådømme de sager og krav, der er
nævnt i punkt 1.2.
2.
SPROG OG OMKOSTNINGER
2.1.
Sprogordningen skal være økonomisk overkommelig og omkostningseffektiv, give juridisk
sikkerhed og overholde princippet om ikke-diskrimination.
2.2.
Der vil indtil patentmeddelelsen gælde samme sprogordning for EF-patentet som i den
europæiske patentkonvention. Dette betyder, at ansøgerne skal indgive hele ansøgningsdokumentet på et
af EPM's tre officielle sprog samt, når patentet meddeles, en oversættelse af kravene til de to andre EPM-
sprog. Når ansøgeren indgiver ansøgningen på et andet sprog end EPM's officielle sprog og fremlægger
en oversættelse til et af EPM's sprog, afholdes udgifterne til denne oversættelse imidlertid af systemet
("fælles skabspooling" af omkostningerne).
2.3.
Af hensyn til retssikkerheden - navnlig i forbindelse med erstatningssager og -krav - til
ikke-forskelsbehandling og til formidling af patenteret teknologi skal ansøgeren, når patentet meddeles,
indgive en oversættelse af alle krav til alle officielle fællesskabs sprog, medmindre en medlemsstat giver
afkald på at få kravene oversat til sit sprog. Oversættelserne indleveres til EPM, og udgifterne afholdes af
ansøgeren, som afgør, hvor mange og hvor store dele af kravene der skal medtages i patentansøgningen,
og derved får indflydelse på udgiften til oversættelse.
2.4.
Årsgebyrerne for et EF-patent må ikke være højere end de tilsvarende årsgebyrer for et
gennemsnitligt europæisk patent og vil stige gradvist gennem patentets levetid. Sagsbehandlings-
gebyrerne skal være ens, uanset hvor en EF-patentansøgning indgives, og hvor nyhedsundersøgelsen
foretages (EPM eller national patentmyndighed). Gebyrerne skal stå i forhold til omkostningerne ved
behandling af EF-patentet og må ikke føre til indirekte støtte til nationale patentmyndigheder.
2.5.
Kommissionen opfordres til at undersøge, om det er muligt at nedbringe omkostningerne,
f.eks. i forbindelse med patentagenternes tjenesteydelser.
3.
DE NATIONALE PATENTMYNDIGHEDERS ROLLE
3.1.
Den Europæiske Patentmyndighed (EPM) skal spille en central rolle i administrationen af
Fællesskabets patentsystem og være eneansvarlig for at behandle ansøgninger om og meddelelse af EF-
patenter.
3.2.
Alle nationale patentmyndigheder skal spille en vigtig rolle, således som det fremgår af
15
den fælles strategi af 31. maj 2001, bl.a. rådgivning af eventuelle EF-patentansøgere, modtagelse af
ansøgninger om EF-patenter og fremsendelse heraf til EPM samt formidling af patentinformation og
rådgivning af SMV'er.
3.3.
Ansøgninger om EF-patenter kan indgives til en medlemsstats nationale patentmyndighed
på dennes arbejdssprog. Det står ansøgerne frit at indgive deres patentansøgninger direkte til EPM. De
kan også anmode om at få deres patentansøgninger behandlet fuldt ud af EPM.
3.4.
De nationale patentmyndigheder i medlemsstater, der som officielt sprog har et andet end
et af EPM's tre arbejdssprog, kan på dennes vegne og efter anmodning fra ansøgeren udføre alle opgaver,
f.eks. nyhedsundersøgelser, på deres respektive sprog.
3.5.
De nationale patentmyndigheder i medlemsstater, der som officielt sprog har et af EPM's
tre arbejdssprog, og som har erfaringer i at samarbejde med EPM og har behov for at opretholde en kritisk
masse, kan udføre nyhedsundersøgelser på EPM's vegne, hvis de har et ønske herom.
3.6.
Forholdet mellem nationale patentmyndigheder, der udfører opgaverne i punkt 3.4 og 3.5,
og EPM skal være baseret på partnerskabsaftaler, der bl.a. indeholder fælles kvalitetssikringskriterier.
Disse kriterier (inklusive dokumentation, personaleuddannelse og -kvalifikationer samt arbejdsredskaber)
skal sigte mod, at EF-patentet sikres en sammenlignelig kvalitet og ensartethed. Gennemførelsen af disse
partnerskabsaftaler, dvs. overholdelse af disse objektive kvalitetsstandarder, vil regelmæssigt blive
underkastet uafhængig kontrol.
3.7.
Fællesskabets patentsystem skal indeholde en beskyttelsesklausul om, at Rådet på forslag
af Kommissionen og efter høring af EPM kan beslutte at udvide de nationale patentmyndigheders
deltagelse i nyhedsundersøgelser for at løse alvorlige kapacitetsproblemer med hensyn til meddelelse af
EF-patenter. Sådanne ordninger må ikke medføre en forringelse af EF-patentets kvalitet.
4.
FORDELING AF GEBYRERNE
4.1.
De nationale patentmyndigheder kompenseres for de aktiviteter i relation til EF-patenter,
der er nævnt i punkt 3.2, 3.4 og 3.5.
4.2.
Årsgebyrer for EF-patenter indbetales til EPM, som beholder 50% til dækning af sine
omkostninger, herunder udgifter til undersøgelser, der er gennemført af de nationale patentmyndigheder.
De resterende 50% fordeles mellem medlemsstaternes nationale patentmyndigheder efter en
fordelingsnøgle, som Rådet fastsætter.
4.3.
Fordelingsnøglen baseres på en kurv af retfærdige, rimelige og relevante kriterier. Sådanne
kriterier bør afspejle patentaktiviteter og markedets størrelse. I betragtning af den rolle, EPM skal spille,
jf. punkt 3, skal der desuden anvendes en udlignende faktor, når medlemsstaterne har uforholdsmæssig få
patentaktiviteter. Medlemsstaternes andel skal med jævne mellemrum ajourføres på baggrund af disse
kriterier.
5.
REVISIONSKLAUSUL
Fem år efter meddelelsen af det første EF-patent aflægger Kommissionen rapport til Rådet om, hvordan
alle aspekter af EF-patentet fungerer, og fremsætter om nødvendigt passende forslag. I evalueringen tages
hensyn til kvalitet, kohærens, sagsbehandlingstid og opfindernes omkostninger. Kommissionen kan
fremsætte henstillinger vedrørende yderligere ændringer i domstolsordningen. Der skal foretages
yderligere revision regelmæssigt.
* * *
16
ERKLÆRING FRA RÅDET:
"Rådet erklærer, at der ved ordene "når patentet meddeles" i punkt 2.3 forstås inden for en rimelig periode
fra datoen for patentets meddelelse. I denne periode er det meddelte patent gyldigt, uanset om der
foreligger oversættelser af alle krav til alle officielle fællesskabssprog.
Rådet noterer sig, at den tyske delegation finder, at en rimelig periode vil være inden for to år fra datoen
for patentets meddelelse."
Der erindres om, at EF-patentet har til formål at skabe en fælles industriel ejendomsret, der skal være
gyldig i hele Fællesskabet, og som skal meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed (EPM) i
München. Det tager sigte på at gøre en ende på de konkurrencefordrejninger, som de nationale
beskyttelsesrettigheders territoriale karakter medfører, og sikre den fri bevægelighed for patentbeskyttede
varer.
Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder fremhævet, at EF-patentet skal være et effektivt og
fleksibelt instrument - som virksomhederne kan erhverve til en overkommelig pris - som følger
principperne om retlig sikkerhed og ikke-forskelsbehandling mellem medlemsstaterne.
I EU er der for tiden to systemer, der yder patentbeskyttelse på innovationsområdet - de nationale
patentordninger og det europæiske patentsystem - men ingen af disse er baseret på et EF-retsinstrument.
Ved München-konventionen af 1973 oprettedes der en europæisk patentorganisation, som Den
Europæiske Patentmyndighed er en del af, med én enkelt procedure til meddelelse af patenter, som efter
meddelelsen bliver nationale patenter undergivet de kontraherende staters nationale regler. Alle EU's
medlemsstater er medlem af konventionen, som reguleres efter international ret.
Virksomhederne kan frit vælge den type beskyttelse, der bedst opfylder deres behov. Da Den Europæiske
Patentorganisation bliver ansvarlig for behandlingen af patentansøgninger og meddelelsen af EU-patenter,
forudsætter det nye system, at Fællesskabet tiltræder München-konventionen, og at denne konvention
revideres.
OVERTAGELSESTILBUD
Rådet noterede sig formandskabets rapport om de fremskridt, der er gjort med forslaget til direktiv om
overtagelsestilbud, og delegationernes betænkeligheder ved forskellige aspekter af formandskabets
kompromisforslag, navnlig med hensyn til balancen mellem artikel 9 og 11.
Rådet gav De Faste Repræsentanters Komité instruks om fortsat at prioritere arbejdet med denne sag højt.
Der erindres om, at det nye forslag, som Kommissionen fremsendte den 7. oktober 2002, forfølger samme
mål som det tidligere forslag. Forslagets generelle mål er at integrere de europæiske finansmarkeder og
lette omstruktureringen af selskaber, men derudover tager det sigte på at styrke retssikkerheden i
forbindelse med grænseoverskridende overtagelsestilbud og samtidig sikre beskyttelse af
minoritetsaktionærer under sådanne transaktioner. Det fastsætter principper og en række generelle krav,
samtidig med at det giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte detaljerede gennemførel-
sesbestemmelser på området.
På baggrund af Europa-Parlamentets afvisning af resultatet af forligsproceduren i juli 2001 vedrørende et
tidligere forslag, gør den nye tekst et nyt forsøg på at etablere lige konkurrencevilkår for
overtagelsestilbud i Fællesskabet. I Rådets forberedende organer er der imidlertid bred enighed om ikke at
genåbne drøftelsen om de artikler, der allerede indgår i den tekst, Forligsudvalget har god kendt, og som
ikke er blevet ændret i substansen.
Under hensyntagen til delegationernes bemærkninger og på grundlag af et tidligere kompromisforslag fra
17
det danske formandskab fremlagde formandskabet den 14. februar 2003 et kompromisforslag om de fleste
af de artikler, der er til behandling. Der er endnu ikke opnået formel enighed om nogen af disse artikler.
Men der er gjort store fremskridt i retning af substanskonsensus om en række spørgsmål.
Det vigtigste udestående spørgsmål med henblik på et samlet kompromisforslag er, hvordan der kan
findes en passende balance mellem på den ene side artikel 9, som tager sigte på at sikre, at det er
aktionærerne, der bestemmer, hvilke defensive foranstaltninger der skal træffes, når et overtagelsestilbud
er blevet offentliggjort, og på den anden side artikel 11, som omhandler neutralisering både som led i og
efter et vellykket overtagelsestilbud af foranstaltninger, der vil kunne betragtes som defensive
mekanismer forud for tilbuddet (restriktioner på overdragelse af kapitalandele, stemme-
retsbegrænsninger).
AJOURFØRING OG FORENKLING AF FÆLLESSKABSRETTEN
Rådet noterede sig en mundtlig præsentation fra kommissær Bolkestein af meddelelsen: "Ajourføring og
forenkling af fællesskabsretten".
Der erindres om, at Kommissionen i juni 2002 vedtog handlingsplanen "Bedre og enklere lovgiv-
ningsmæssige rammer" sammen med tre andre meddelelser. Rådet (konkurrenceevne) vedtog i september
2002 konklusioner, der udtrykker tilfredshed med disse meddelelser og svarer på dem, navnlig
handlingsplanen. Den aktuelle meddelelse, der blev vedtaget af Kommissionen den 11. februar 2003,
opfylder det tilsagn, som Kommissionen gav i sin handlingsplan om at iværksætte initiativer med henblik
på en politik for ajourføring og forenkling af det eksisterende korpus af fælles skabslovgivning.
Kommissionens meddelelse giver en ramme for indsatsen, der består af seks mål, der hver har tilknyttet
en række specifikke foranstaltninger. Målene er: forenkling af fællesskabsretten, konsolidering af
fællesskabsretten og efterfølgende ajourføring, kodifikation, gennemgang af fællesskabsrettens opstilling
og præsentation, sikring af åbenhed og effektiv overvågning på det politiske og tekniske plan og en
effektiv gennemførelsesstrategi.
GRØNBOG: EUROPÆISK RUMPOLITIK
Rådet fik en kort præsentation fra kommissær Busquin af Kommissionens grønbog om rumpolitik og
hilste derefter dokumentet velkomment som et vigtigt skridt fremad i drøftelserne om den europæiske
rumstrategis fremtid. Det noterede sig, at der er planlagt yderligere drøftelser i de kommende måneder, og
at Rådet vil behandle spørgsmålet mere dybtgående på samlingen i maj.
Grønbogen, der blev offentliggjort den 22. januar 2003, er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske
Rumorganisation (ESA). Indholdet afspejler Kommissionens ønsker og problemer, der i mange tilfælde
deles af ESA.
Formålet med denne grønbog er at indlede en debat om den fremtidige brug af rummet til fordel for
Europa på mellemlang og lang sigt og om, hvilke strategiske muligheder der står åbne. Den gennemgår
først de grundprincipper, den europæiske rumaktivitet bygger på (kapitel I); derefter beskriver den det
betragtelige potentiale, der byder sig for Europas borgere og EU's politikker (kapitel II), og endelig
(kapitel III) behandles visse institutionelle og reguleringsmæssige aspekter, samt hvilke organisatoriske
konsekvenser der skal drages.
En omfattende offentlig høring om alle aspekter af europæisk rumpolitik afsluttes den 30. maj 2003. De
svar, som de involverede parter har givet på spørgsmålene, vil derefter gøre det muligt at udforme en
handlingsplan ("hvidbog").
ITER (INTERNATIONAL TERMONUKLEAR FORSØGSREAKTOR )
18
Rådet noterede sig en mundtlig redegørelse fra kommissær Busquin om situationen med hensyn til de
internationale forhandlinger om et fælles initiativ vedrørende den internationale termonukleare
forsøgsreaktor (ITER). Rådet så frem til at drøfte emnet mere indgående på en af sine kommende
samlinger og understregede betydningen af, at ITER opføres på et hensigtsmæssigt sted.
Der erindres om, at formålet med ITER er at vise, at det videnskabeligt og teknologisk set er gen-
nemførligt at anvende fusionsenergi til fredelige formål. Kommissionen oplyste, at den vil forelægge en
omfattende rapport til maj-samlingen i Rådet (konkurrenceevne) om fremskridtene i forhandlingerne. Det
skal bemærkes, at Rådet med en afgørelse fra november 2000 vedtog forhandlingsdirektiver til
Kommissionen vedrørende fastlæggelse af et internationalt grundlag for, at parterne i aftalen om
ITER/EDA (Engineering Design Activities - den tekniske projektering) og kvalificerede tredjelande i
fællesskab kan forberede den fremtidige oprettelse af en retlig enhed, der skal forestå ITER's opførelse og
drift, når og hvis dette besluttes.
LOVPAKKE OM KEMIKALIER
Rådet noterede sig en mundtlig beretning fra kommissær Liikanen om situationen med hensyn til den
kommende lovpakke om kemikaliepolitik. Rådet understregede, at det vil blive højt prioriteret at drøfte
denne pakke, så snart den foreligger.
Der erindres om, at denne lovpakke, der først skal vedtages af Kommissionen, vil træde i stedet for en
række direktiver på kemikalieområdet, herunder direktiverne om farlige stoffer og forordningen om
procedurer for risikovurdering.
Den 27. februar 2001 forelagde Kommissionen hvidbogen om en strategi for den fremtidige kemi-
kaliepolitik. Heri foreslås navnlig at indføre et harmoniseret system, REACH (registrering, vurdering og
godkendelse af kemikalier), der skal forvaltes af medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikaliekontor
(ECB). Industrien vil blive pålagt at forelægge informations- og testningsstrategier for de nationale
myndigheder.
INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER
Rådet noterede sig kommissær Bolkesteins mundtlige præsentation af forslaget til direktiv om for-
anstaltninger og procedurer til sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Rådet så
dette forslag som et positivt og vigtigt initiativ i forbindelse med bekæmpelse af varemærkeforfalskning
og piratkopiering og pålagde de relevante organer i Rådet at indlede behandlingen af forslaget snarest
muligt.
Der erindres om, at det forslag, der blev forelagt Rådet ved udgangen af februar 2003, sigter imod en
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om håndhævelse af de forskellige intellektuelle
ejendomsrettigheder i EU med henblik på at effektivisere bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og
piratkopiering. Det sigter også imod at indføre en generel ramme for informationsudveksling mellem de
forskellige ansvarlige nationale myndigheder.
EVENTUELT
3. møde Eureka-Asien
Rådet noterede sig den portugisiske delegations oplysninger om det kommende 3. møde Eureka-Asien,
som vil finde sted den 26.-30. maj 2003 i Macao. Mødet har til formål at fremme udviklingen af det
videnskabelig, teknologiske og erhvervsmæssige samarbejde mellem forsknings- og
udviklingsvirksomheder og -institutter i europæiske og asiatiske lande.
19
Gennemførelse af fællesskabslovgivningen
Rådet noterede sig den tyske delegations ønsker med hensyn til notifikationsprocedurer i forbindelse med
gennemførelse af fællesskabslovgivning og kommissær Bolkesteins redegørelse.
20
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
HANDELSPOLITIK
Kina - Regler for indførsel fra tredjelande
Rådet vedtog med kvalificeret flertal en forordning, der på baggrund af Kinas tiltrædelse af
Verdenshandelsorganisationen (WTO) har til formål at ændre de fælles regler om indførsel i Fællesskabet
fra tredjelande (dok. 5619/03). Den nederlandske delegation stemte imod.
Med forordningen indføres en produktspecifik beskyttelsesordning for tilfælde, hvor kinesiske produkter
indføres i øgede mængder under sådanne vilkår, at det truer med at forvolde markedsforstyrrelse,
samtidig med at den kontrolordning, der for øjeblikket gælder for nogle kinesiske produkter, ophæves.
Desuden ændrer den forordning 519/94, således at importkontingenter for visse kinesiske ikke-
tekstilprodukter (fodtøj, keramiske produkter og bordservice) afvikles senest inden udgangen af 2005.
Forordningen bemyndiger også Kommissionen til at fjerne lande fra listen over tredjelande, der er
omfattet af forordning 519/94, når de bliver medlem af WTO.
______________________
6160/03 (Presse 40)
(OR. en)
21
2486. samling i Rådet
- LANDBRUG OG FISKERI -
den 20. februar 2003 i Bruxelles
Formand:
Georgios DRYS
Den Hellenske Republiks Landbrugsminister
22
sup
9
DELTAGERE.................................................................................................................................. 24
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL
FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE.......................... 26
OFFENTLIG FØDEVARE- OG
FODERKONTROL.................................................................... 26
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER.... 26
GMO-FRØ:
GODKENDELSESPROCEDURE ............................................................................. 26
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT
LANDBRUG ................................................................... 27
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN................................................................................. 27
EVENTUELT.................................................................................................................................. 28
–
Statsstøtte - anmodning fra
Italien............................................................................................ 28
–
Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i
landbrugssektoren .............................................. 28
9
Når Rådet formelt har vedtaget
erklæringer, konklusioner eller resolutioner,
angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og
teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference
er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved
en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til
optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes
ligeledes på Rådets internetsted eller kan
fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
23
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner - Offentlig
forhandling ................................................................................................... 29
Zoonoser - Offentlig
forhandling..................................................................................................... 29
Mærkning af fødevarer - Offentlig
forhandling............................................................................... 29
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i
associeringsrådet - Nedsættelse af underudvalg ............ 30
Israel - Udkast til referat af tredje møde i
associeringsrådet ........................................................... 30
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og
Schweiz...................................................... 30
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig
forhandling ................................................................. 30
24
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og
Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
José HAPPART
Landbrugsminister og minister for landdistrikter
(regionen Vallonien)
François ROUX
Stedfortrædende fast repræsentant
Danmark:
Mariann FISCHER BOEL
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tyskland:
Renate KÜNAST
Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse,
fødevarer
og landbrug
Alexander MÜLLER
Statssekretær i
Forbundsministeriet for
Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug
Grækenland:
Georgios DRYS
Landbrugsminister
Hr. KORAKAS
Generalsekretær, Landbrugsministeriet
Spanien:
Miguel ARIAS CAÑETE
Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer
Frankrig:
Hervé
GAYMARD
Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri og
landdistriktspørgsmål
Irland:
Joe WALSH
Minister for landbrug og
fødevarer
Italien:
Giovanni ALEMANNO
Landbrugs- og
skovbrugsminister
Luxembourg:
Fernand BODEN
Minister for
landbrug, vinavl og udvikling af
landdistrikterne
Nederlandene:
Cees VEERMAN
Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri
25
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Stedfortrædende
fast repræsentant
Werner WUTSCHER
Generalsekretær, Forbundsministeriet
for landbrug og
skovbrug
Portugal:
Armando SEVINATE PINTO
Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og
fiskeri
Luis
FRAZÃO GOMES
Statssekretær for fiskeri under ministeren for
landbrug,
udvikling af landdistrikter og fiskeri
Finland:
Jari KOSKINEN
Minister for landbrug og skovbrug
Sverige:
Ann-Christin NYKVIST
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri
Det Forenede Kongerige:
Lord WHITTY
Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og
Landdistrikterne
Ross FINNIE
Minister for miljø og
landdistriktsudvikling (den
skotske regering)
Michael GERMAN
Viceførsteminister og minister for økonomisk
udvikling (Den Walisiske
Forsamling)
* * *
Kommissionen:
Franz FISCHLER
Medlem
David BYRNE
Medlem
26
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE
Rådet vedtog med
kvalificeret flertal, idet den tyske, danske, østrigske, finske og svenske
delegation
stemte imod, forordningen om tilladelse til et tilsætningsstof
til foderstoffer (dok. 6120/03).
Formålet med dette forslag til
rådsforordning (dok. 5904/03) er at forlænge tilladelsen til brug af
Avilamycin - et antibiotikumpræparat - som vækstfremmer i kalkunfoder med nogle
år. Den
20. december 2002 forelå der ikke nogen udtalelse fra Den Stående
Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed.
I overensstemmelse med
udvalgsproceduren blev dokumentet den 29. januar 2003 sendt til Rådet, så der
kunne træffes en afgørelse med kvalificeret flertal inden for tre måneder.
Rådet ændrede lidt på Kommissionens forslag for at tage hensyn til den
fremtidige vedtagelse af den nye
forordning om tilladte
fodertilsætningsstoffer. Der mindes om, at Rådet i december 2002 (jf.
pressemeddelelse i dok. 15636/02 (Presse 399) s. 7) nåede til politisk enighed
om forbud mod de fire
resterende antibiotika, herunder avilmycin, som
vækstfremmere i foderstoffer fra 2006.
OFFENTLIG FØDEVARE- OG FODERKONTROL
Rådet noterede sig kommissær BYRNEs forelæggelse af et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om offentlig fødevare- og
foderkontrol og nogle delegationers bemærkninger til især
finansieringen af
denne kontrol. Flere delegationer udtrykte tilfredshed med Kommissionens
initiativ på
dette område.
Forslaget fastlægger de regler, som de
kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelse af
kontrollen,
skal overholde samt Kommissionens opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af
denne
kontrol. Det er et resultat af den fornyede gennemgang af
eksisterende fællesskabsregler på området, der
blev vedtaget særskilt for
fodersektoren, fødevaresektoren og veterinærsektoren. Forslaget dækker hele
rækken af aktiviteter, der er omfattet af foder- og fødevarelovgivningen,
herunder foder- og
fødevaresikkerhed, men også andre aspekter, der vedrører
forbrugerbeskyttelse, såsom mærkning af foder
og fødevarer.
Da den
fælles beslutningsprocedure finder anvendelse, er Europa-Parlamentets udtalelse
juridisk
bindende, og det forventes ikke, at forslaget vedtages inden for
nærmeste fremtid.
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF
IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER
Rådet noterede sig Kommissionens arbejdsprogram
samt dens tidsplan og arbejdsprocedure for
behandlingen af dette spørgsmål.
Efter en udveksling af synspunkter besluttede Rådet at vende tilbage til
spørgsmålet, når Kommissionen har forelagt konkrete forslag.
Den
italienske delegation havde som bekendt allerede rejst spørgsmålet under
"Eventuelt" på samlingen i
december og januar. Der skulle blive
udsendt en meddelelse fra Kommissionen om bioteknologi og
spørgsmålet om
sameksistensen af genetisk modificerede frø og traditionelt landbrug den 5.
marts 2003.
Kommissær FISCHLER forventes at forelægge en særlig meddelelse
om dette spørgsmål samme dag. De
fire kommissærer, der især er berørt af
dette emne (landbrug, fødevaresikkerhed, forskning og miljø), vil
mødes,
inden denne meddelelse forelægges.
GMO-FRØ: GODKENDELSESPROCEDURE
27
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om
godkendelsesproceduren for nye GMO'er.
Kommissionen oplyste, at den ville
behandle spørgsmålet i begyndelsen af marts på et møde mellem
nationale
eksperter og medlemmer af Kommissionen. Drøftelserne vil blive centreret om
forbindelsen
mellem de nuværende ansøgninger om godkendelse og den kommende
lovgivning for GMO-sektoren
(mærkning, sporbarhed, videnskabelig vurdering
og godkendelse af genmodificerede fødevarer og
foderstoffer). Rådet
opfordrede efter en udveksling af synspunkter Kommissionen til at holde det
orienteret om disse igangværende procedurer.
Denne orientering skal ses i
sammenhæng med, at Rådet var nået til politisk enighed om udkastet til
forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer den 27. november
2002 og om udkastet til
forordning om sporbarhed og mærkning af GMO'er og
af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er den 9.
december 2002.
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT LANDBRUG
Rådet noterede sig formandskabets
arbejdsprogram for reformen af den fælles landbrugspolitik og de
indledende
drøftelser, der har fundet sted om visse spørgsmål. Der vil finde en mere
tilbundsgående
drøftelse sted på næste samling, når det forberedende
arbejde er afsluttet, på grundlag af en rapport, der
skal forelægges af
Specialkomitéen for Landbrug10.
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN
Efter en orientering ved kommissær FISCHLER havde Rådet en indgående
drøftelse om den seneste
udvikling i forhandlingerne om en ny
landbrugsaftale i WTO.
Rådet finder, at Den Europæiske Unions tekst, der
blev sendt til WTO den 27. januar 2003, er dækkende,
afbalanceret og i
overensstemmelse med det, der blev opnået enighed om på ministermødet i Doha.
Denne tekst skulle gøre det nemmere at nå frem til en endelig aftale.
Rådet noterer sig, at vigtige elementer i Den Europæiske Unions forslag og
oplæg ikke er med i
Harbinsons tekst11. Det vil især pege på, at
udviklingslandenes byrde ikke er fordelt ligeligt i denne tekst.
Rådet vil
omhyggeligt følge udviklingen af disse forhandlinger og især det ekstraordinære
møde i WTO's
landbrugskomité den 24.-28. februar 2003 i Genève.
Rådet
noterede sig også de oplysninger, som kommissær FISCHLER forelagde, og kunne i
vid
udstrækning tilslutte sig den negative vurdering af Harbinson-udkastet.
Flere delegationer, der støttede
Kommissionens synspunkter, gav især udtryk
for deres betænkeligheder med hensyn til
q
manglende af
ikke-handelsmæssige hensyn i dokumentet
q
manglende balance mellem
udviklingslandene - mellem traditionelle eksporterende lande og
10
Jf. dok. 6298/03 der er tilgængelig på internet:
http://register.consilium.eu.int/utfregister/frames/introfsEN.htm
11
Der mindes om, at ambassadør Harbinson, der er formand for WTO's
landbrugskomité, forelagde et
første udkast om landbrugsspørgsmål for
WTO-medlemmerne den 12. februar 2003.
Yderligere oplysninger fås på:
http://www.wto.org/english/tratop_e/agric_e/negoti_mod1stdraft_e.htm
28
mindre udviklede lande
q
behovet for lige
behandling med hensyn til alle former for eksportstøtte
q
betydningen
af klart at skelne mellem blå boks-støtte og gul boks-støtte.
EVENTUELT
Statsstøtte - anmodning fra Italien
Den italienske delegation henledte
Rådets og Kommissionens opmærksomhed på den forværrede
økonomiske situation
for kooperativer i Italien og anmodede om tilladelse til at yde statsstøtte i
henhold
til traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit. Den italienske
delegation understregede, at statsstøtten har et
socialt sigte.
Den
ville bestå i at anvende italienske og regionale love, hvorefter den italienske
stat indtræder i de
forpligtelser, der hidrører fra sikkerhedsstillelse
foretaget af deltagerne i landbrugskooperativer, hvis disse
kooperativer
befinder sig i en tilstand af "officielt konstateret insolvens".
Kommissær
FISCHLER tilkendegav, at Rådet allerede havde godkendt en statsstøtte på ca.
100 mio. EUR under særlige omstændigheder i 1997. Han bemærkede, at hvis
den nuværende italienske
anmodning om statsstøtte blev efterkommet, ville
den beløbe sig til 118 mio. EUR i henhold til national
lov og 80 mio. EUR i
henhold til regional lov som følge af situationen på Sicilien.
Rådet
pålagde Specialkomitéen for Landbrug at behandle dette spørgsmål på sit næste
møde, således at
Rådet kan tage stilling til anmodningen på samlingen den
17.-18. marts.
Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i landbrugssektoren
Den græske delegation orienterede Rådet og Kommissionen om de
ekstraordinært dårlige vejrforhold i
Grækenland for nylig, der havde
medført store skader i landbrugssektoren, med henblik på at anmode
Kommissionen om tilladelse til at yde statsstøtte til de ramte landmænd i de
kommende uger. Den græske
delegation oplyste, at disse skader især var
forårsaget af regn, sne og frost, der ramte landbruget hårdt
især med
hensyn til frugttræer, herunder citrusfrugter, grøntsager og frugtproduktion.
Kommissær FISCHLER bemærkede, at Kommissionen ville se nærmere på
spørgsmålet, når den græske
regering har foretaget en første vurdering af
skaderne.
29
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner
- Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et
forslag til direktiv om forbud mod anvendelse af visse
stoffer med hormonal
og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (dok. 14502/02). Det
Forenede Kongerige undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med
den fælles beslutningstagning.
Forslagets formål er at sikre, at
Fællesskabets regler for brug af hormoner i husdyrbrug er i
overensstemmelse med de generelle principper for fødevarelovgivning som
fastlagt i forordning
178/2002. Det tilsigter navnlig, under overholdelse
af Fællesskabets internationale forpligtelser, at sikre,
at det høje
sundhedsbeskyttelsesniveau i henhold til traktatens artikel 152, stk. 1, nås
gennem
foranstaltninger, der er baseret på en udtømmende vurdering af den
tilgængelige videnskabelige
dokumentation eller, for så vidt den
tilgængelige dokumentation om bestemte stoffers skadevirkningsgrad
er
ufuldstændig, på forsigtighedsprincippet.
Direktivudkastet bibeholder
forslagets grundlæggende elementer, navnlig for så vidt angår behovet for at
opretholde forbuddet mod brug af østradiol 17ß og esterlignende derivater
heraf til vækstfremme-formål
og for som en sikkerhedsforanstaltning at
indføre et midlertidigt forbud mod brug af andre hormoner,
medens den
videnskabelige dokumentation, der er nødvendig for en mere fuldstændig
risikovurdering,
indsamles.
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk
enighed om teksten til forslaget på samlingen i december 2002
(jf.
pressemeddelelse 15636/02 (Presse 399) s. I).
Zoonoser - Offentlig
forhandling
Rådet vedtog to fælles holdninger vedrørende henholdsvis et
forslag til direktiv om overvågning af
zoonoser og zoonotiske agenser og et
forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre
bestemte
fødevarebårne zoonotiske agenser (dok. 14856/02 + 14857/02) Den tyske og den
græske
delegation undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med
den fælles beslutningstagning.
Direktivforslaget har til formål at
sikre effektiv og harmoniseret overvågning i medlemsstaterne.
Forordningsforslaget sigter mod at fastsætte mål for, hvordan man kan begrænse
forekomsten af
smitsomme agenser i dyrearter og om nødvendigt i hele
fødekæden.
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk enighed om begge
disse tekster på samlingen i november 2002
(jf. pressemeddelelse 14350/02
(Presse 359) s. I).
Mærkning af fødevarer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et direktiv om ændring af direktiv
2000/13/EF for så vidt
angår angivelse af ingredienser i levnedsmidler
(dok. 15514/02 + ADD 1 + ADD 2). Den østrigske
delegation undlod at stemme.
Den fælles holdning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med den fælles beslutningstagning.
Formålet med forslaget er at give forbrugerne mere omfattende oplysninger om
sammensætningen af
levnedsmidler og alkoholholdige drikkevarer, idet det
især skal gøres obligatorisk at angive
tilstedeværelsen af ingredienser,
der kan fremkalde allergier eller intolerans. Det ændrer direktiv
30
2000/13/EF navnlig med hensyn til den nuværende
mulighed for ikke at angive sammensatte
ingrediensers bestanddele, når de
udgør mindre end 25% af det endelige produkt.
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i associeringsrådet - Nedsættelse af
underudvalg
Rådet vedtog EU's fælles holdning og udkast til dagsorden for
tredje møde i Associeringsrådet EU-
Marokko, der afholdes den 24. februar
2003 i Bruxelles.
De vigtigste punkter er gennemførelsen af og udsigterne
for associeringsaftalen EU-Marokko og den
politiske dialog om spørgsmål af
fælles interesse, nemlig Irak, fredsprocessen i Mellemøsten, europæisk
sikkerheds- og forsvarspolitik, udvidelse af EU og regionale spørgsmål.
Rådet vedtog ligeledes en afgørelse om Fællesskabets holdning i
associeringsrådet vedrørende
nedsættelse af underudvalg med henblik på
gennemførelsen af associeringsaftalen og vedrørende
forretningsordenen for
disse underudvalg. Associeringsrådet forventes at træffe afgørelse om dette
spørgsmål på sit møde den 24. februar 2003.
I henhold til Fællesskabets
holdning skal der nedsættes seks underudvalg - det indre marked, industri,
handel og tjenesteydelser, transport, miljø og energi, forskning og innovation,
landbrug og fiskeri og
retlige og sikkerhedsmæssige anliggender - ud over
de organer, der er oprettet direkte ved
associeringsaftalen (dvs.
arbejdsgruppen vedrørende migration og sociale anliggender,
toldsamarbejdsudvalget, den økonomiske dialog).
Associeringsaftalen
EU-Marokko, en af de Euro-Middelhavsaftaler, der er indgået af Fællesskabet og
dets
medlemsstater, blev indgået den 24. januar 2000.
Israel - Udkast
til referat af tredje møde i associeringsrådet
Rådet godkendte udkastet til
referat af tredje møde i Associeringsrådet EU-Israel, der blev afholdt den 21.
oktober 2002 i Luxembourg
Associeringsrådet vil godkende mødereferatet
ved skriftlig procedure.
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk
samarbejde mellem EF og Schweiz
Rådet vedtog afgørelsen om
bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om forlængelse af
aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske
Fællesskab og Det Europæiske
Atomenergifællesskab på den ene side og Det
Schweiziske Forbund på den anden side.
MILJØ
Større uheld med farlige
stoffer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende
et forslag til direktiv om kontrol med risikoen for større
uheld med
farlige stoffer (det såkaldte Seveso II-direktiv) (dok. 14054/02). Den fælles
holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling
efter proceduren med den fælles
beslutningstagning.
Forslaget sigter
mod at forebygge større uheld med farlige stoffer og begrænse deres følger for
mennesker
og miljø overalt i Fællesskabet. Teksten indebærer, at der
indføres en forpligtelse for industridriftsledere
til at indføre
sikkerhedsstyringssystemer, herunder en detaljeret risikovurdering med mulige
- Fejl! Ukendt argument for parameter. -
(Løbenr. 15597)
uheldsscenarier, og en forpligtelse til at give oplysninger til offentligheden
om risici i industrien og om,
hvordan man skal bære sig ad i tilfælde af et
uheld.
Direktivforslaget omfatter et tilsagn fra medlemsstaterne om så vidt
muligt at opretholde passende afstand
mellem virksomheder, der er omfattet
af dette direktiv, og vigtige transportruter.
Der erindres om, at Rådet den
25. juni 2002 vedtog en generel indstilling vedrørende forslaget. Denne
generelle indstilling ændrede Kommissionens forslag, så det medtager
forskellige lofter for
ammoniumnitrat som reaktion på den ulykke, der fandt
sted i Toulouse i september 2001.
________________________