Rådsmøde (RIA) 27-28/2-03 - pressemeddelelse
DELTAGERE.................................................................................................................................... 6
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE
OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND
BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE .......................................................................... 8
RET TIL FAMILIESAMMENFØRING........................................................................................... 8
SKÆRPELSE AF PROCEDURERNE FOR PASKONTROL VED INDREJSESTEDER TIL
SCHENGEN-OMRÅDET................................................................................................................. 9
ORIENTERING FRA KOMMISSIONEN OG ORIENTERENDE DEBAT................................. 10
BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET I DET VESTLIGE BALKAN - ÅBEN
DEBAT............................................................................................................................................ 11
RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER OG SAMARBEJDE OM UDLEVERING
MELLEM EU OG USA .................................................................................................................. 12
Bekæmpelse af racisme og fremmedhad ......................................................................................... 13
GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE................................................................... 14
ANGREB PÅ INFORMATIONSSYSTEMER............................................................................... 14
EVENTUELT.................................................................................................................................. 15
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Schengen - Finansforordningen for Schengen-informationssystemet (SISNET)............................ 16
Udvikling af Schengen-reglerne vedrørende Island og Norge ........................................................ 16
Schengen-regler om udstedelse af visum ved grænsen, herunder visum til søfolk i transit............ 16
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
5
Visum til deltagere i Euro-Middelhavs-møder................................................................................ 16
Fælles benyttelse af udsendte forbindelsesofficerer........................................................................ 16
Eurojust............................................................................................................................................ 17
Den Europæiske Unions Narkotikastrategi - behandling af narkotikamisbrugere i fængslerne -
Rådets resolution ............................................................................................................................. 17
Malta - Revideret rapport om gennemførelsen af gældende EU-ret ............................................... 19
Specifikke forhold for rullende jernbanemateriel............................................................................ 19
Ny Lugano-konvention.................................................................................................................... 19
FORBINDELSERNE UDADTIL
Moldova - restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrien........................................ 19
Restriktive foranstaltninger over for Al-Qaida og Taliban - undtagelser........................................ 19
Flytning af EU-missionerne i Kasakhstan fra Almaty til Astana - Rådets konklusioner ................ 20
ESFP
Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien -
finansieringsmekanismen ................................................................................................................ 20
Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - aftale om status
for styrkerne..................................................................................................................................... 20
AVS-EU
Centret for Virksomhedsudvikling - Decharge for budgettet for 2000 ........................................... 20
ENERGI
Overvågning af indførslerne af stenkul med oprindelse i tredjelande............................................. 20
ÅBENHED
Aktindsigt i Rådets dokumenter ...................................................................................................... 21
6
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Antoine DUQUESNE
Indenrigsminister
Marc VERWILGHEN
Justitsminister
Danmark:
Lene ESPERSEN
Justitsminister
Bertel HAARDER
Minister for flygtninge, indvandrere og integration
samt minister uden portefølje (Europaminister)
Tyskland:
Otto SCHILY
Forbundsindenrigsminister
Brigitte ZYPRIES
Justitsminister
Grækenland:
Michalis CHRISOCHOÏDIS
Minister for offentlig orden
Philippos PETSALNIKOS
Justitsminister
Spanien:
Angel ACEBES PANIAGUA
Indenrigsminister
Rafael CATALÁ POLO
Statssekretær for justitsspørgsmål
Jaime Ignacio GONZÁLEZ GONZÁLEZ
Statssekretær, regeringens ansvarlige for
udlændingespørgsmål og indvandring
Frankrig:
Pierre SELLAL
Ambassadør, fast repræsentant
Irland:
Michael McDOWELL
Justitsminister
Italien:
Roberto CASTELLI
Justitsminister
Alfredo MANTOVANO
Statssekretær for indenrigsspørgsmål
Luxembourg:
Luc FRIEDEN
Justitsminister, minister for statens finanser og budget
7
Nederlandene:
Hilbrand NAWIJN
Minister for udlændingespørgsmål og integration
Østrig:
Ernst STRASSER
Forbundsindenrigsminister
Portugal:
Celeste CARDONA
Justitsminister
Luís PAIS DE SOUSA
Statssekretær under indenrigsministeren
Finland:
Eikka KOSONEN
Ambassadør, fast repræsentant
Sverige:
Jan O. KARLSSON
Minister for asyl og indvandring
Dan ELIASSON
Statssekretær under justitsministeren
Det Forenede Kongerige:
Lord Geoffrey FILKIN
Statssekretær, Indenrigsministeriet
* * *
Kommissionen:
António VITORINO
Medlem
8
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE
OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND
BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE
Rådet drøftede en række artikler i dette forslag (artikel 20-38) vedrørende især de minimumsforpligtelser,
som medlemsstaterne skal have over for dem, de giver international beskyttelse.
Rådet pålagde sine relevante organer at drøfte forslaget yderligere med henblik på at nå til politisk
enighed inden for den frist, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Sevilla (juni 2003).
Formålet med forslaget (dok. 13620/01) er at skabe rammer for en international beskyttelsesordning
baseret på det internationale samfunds og EU's eksisterende forpligtelser og medlemsstaternes gældende
praksis og opdelt i de to komplementære kategorier flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus.
Forslaget omfatter bestemmelser om de minimumsrettigheder og ydelser, som skal indrømmes personer
med flygtningestatus og personer med subsidiær beskyttelsesstatus.
Der erindres om, at Rådet på samlingen den 28. november 2002 nåede til enighed om de bestemmelser,
der vedrører reglerne for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere som flygtninge eller personer, der er
berettigede til subsidiær beskyttelse (artikel 1-19), idet der dog blev taget nogle parlamentariske
forbehold, og en delegation tog forbehold.
Drøftelserne i Rådets organer har vist, at der er bred enighed om de rettigheder, der skal indrømmes
personer med flygtningestatus, mens der stadig er divergerende opfattelser for så vidt angår omfanget af
de rettigheder, som skal indrømmes personer med subsidiær beskyttelsesstatus.
RET TIL FAMILIESAMMENFØRING
Rådet vedtog en generel indstilling om direktivet om ret til familiesammenføring, som bliver den første
retsakt, Fællesskabet vedtager på området lovlig indvandring.
Formålet med direktivet er at fastsætte, på hvilke betingelser familiemedlemmer til en tredjelands-
statsborger, der har lovligt ophold på en medlemsstats område og har velbegrundede forventninger om at
opnå varig opholdstilladelse, kan rejse ind i og opholde sig i denne medlemsstat med det formål at bevare
familieenheden, hvad enten den familiemæssige tilknytning opstod før eller efter referencepersonens
indrejse.
I henhold til den vedtagne tekst tillader medlemsstaterne indrejse og ophold for følgende familie-
medlemmer:
–
referencepersonens ægtefælle
–
mindreårige børn af referencepersonen og dennes ægtefælle, herunder børn, der er
adopteret i overensstemmelse med en afgørelse truffet af den kompetente myndighed i den pågældende
medlemsstat eller en afgørelse, der automatisk kan fuldbyrdes i henhold til medlemsstatens internationale
forpligtelser, eller som skal anerkendes i overensstemmelse med internationale forpligtelser
–
mindreårige børn, herunder adoptivbørn, af referencepersonen, hvis referencepersonen har
forældremyndigheden og har forsørgerpligt over for børnene. Medlemsstaterne kan tillade
familiesammenføring af børn, for hvilke der er fælles forældremyndighed, hvis den anden
forældremyndighedsindehaver har givet sit samtykke
–
mindreårige børn, herunder adoptivbørn, af ægtefællen, hvis ægtefællen har
9
forældremyndigheden og har forsørgerpligt over for børnene. Medlemsstaterne kan tillade
familiesammenføring af børn, for hvilke der er fælles forældremyndighed, hvis den anden
forældremyndighedsindehaver har givet sit samtykke.
De mindreårige børn, der er omhandlet i denne artikel, skal være under den myndighedsalder, der gælder i
den pågældende medlemsstat, og må ikke være gift.
Når et barn er fyldt 12 år og ankommer uafhængigt af den øvrige familie, kan medlemsstaten som en
undtagelse herfra, inden den tillader barnets indrejse og ophold i henhold til dette direktiv, undersøge, om
barnet opfylder et kriterium om integration, hvis dens lovgivning på datoen for gennemførelsen af dette
direktiv foreskriver en sådan undersøgelse.
Medlemsstaterne kan ved lov eller administrative bestemmelser tillade indrejse og ophold for følgende
familiemedlemmer:
–
førstegradsslægtninge i lige opstigende linje til referencepersonen eller dennes ægtefælle,
hvis slægtningene forsørges af disse og ikke har den nødvendige familiemæssige støtte i hjemlandet
–
myndige ugifte børn af referencepersonen eller dennes ægtefælle, hvis de af
helbredsgrunde objektivt set ikke er i stand til at forsørge sig selv.
Medlemsstaterne kan ved lov eller administrative bestemmelser tillade indrejse og ophold for en ugift
partner, der er tredjelandsstatsborger og har et behørigt dokumenteret, stabilt og langvarigt forhold til
referencepersonen, eller for en tredjelandsstatsborger, som er knyttet til referencepersonen gennem et
registreret partnerskab, samt mindreårige ugifte børn, herunder adoptivbørn, og myndige ugifte børn af
disse personer, hvis disse børn af helbredsgrunde objektivt set ikke er i stand til at forsørge sig selv.
Medlemsstaterne kan bestemme, at registrerede partnere, for så vidt angår familiesammenføring,
behandles på lige fod med ægtefæller.
I tilfælde af polygame ægteskaber, hvor referencepersonen allerede har en ægtefælle, der lever sammen
med vedkommende på en medlemsstats område, giver den pågældende medlemsstat ikke tilladelse til
familiesammenføring af endnu en ægtefælle. Medlemsstaterne kan begrænse familiesammenføring af
mindreårige børn af en anden ægtefælle og referencepersonen.
Med henblik på at sikre bedre integration og undgå tvangsægteskaber kan medlemsstaterne kræve, at
referencepersonen og dennes ægtefælle som et minimum skal være over en bestemt alder, dog højst 21 år,
før ægtefællen kan sammenføres med vedkommende.
Medlemsstaterne kan som en undtagelse kræve, at ansøgninger om familiesammenføring for mindreårige
børn skal indgives, inden børnene fylder 15, hvis dens lovgivning på datoen for gennemførelsen af dette
direktiv indeholder hjemmel herfor. Såfremt ansøgningen indgives efter det fyldte 15. år, tillader
medlemsstaterne indrejse og ophold for sådanne børn af andre grunde end familiesammenføring.
Der erindres om, at Kommissionen forelagde et første forslag i januar 2000. Den forelagde et andet,
ændret forslag i maj 2002. Det Europæiske Råd i Sevilla opfordrede Rådet til at vedtage direktivet inden
juni 2003.
SKÆRPELSE AF PROCEDURERNE FOR PASKONTROL VED INDREJSESTEDER TIL
SCHENGEN-OMRÅDET
Rådet fik en mundtlig rapport fra Kommissionen om opfølgningen af Rådets konklusioner om kontrol ved
de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring, især med hensyn til stempling af rejsedokumenter
som beskrevet i Rådets konklusioner fra december 2002 (dok. 15737/02).
10
Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionens orientering, især Kommissionens oplysning om, at den
vil forelægge konkrete forslag om spørgsmålet i næste måned.
Rådet udtrykte også tilfredshed med en fælles erklæring fra Tyskland og Frankrig om anvendelse af
biometri for at forbedre rejsedokumenters sikkerhed.
Der erindres om, at spørgsmålet om anbringelse af stempler i rejsedokumenter blev taget op af den
franske delegation på RIA-Rådets samling den 14.-15. oktober 2002. Frankrig anmodede især om en
fælles, konsekvent tilgang til de situationer, hvor tredjelandsstatsborgere, hvis rejsedokumenter bør være
stemplet, pågribes med rejsedokumenter uden stempler.
Endelig vedtog RIA-Rådet på samlingen den 19. december 2002 et sæt konklusioner om kontrol ved de
ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. I disse konklusioner opfordres Kommissionen til
-
at præcisere de gældende Schengen-regler og til at overveje at ændre de relevante regler i
overensstemmelse hermed og
-
at overveje muligheden for yderligere at harmonisere de procedurer, der skal følges generelt i
forbindelse med grænsekontrol og efterfølgende kontrol af tredjelandsstatsborgere.
ORIENTERING FRA KOMMISSIONEN OG ORIENTERENDE DEBAT
Under dette punkt redegjorde Kommissionen for situationen i forbindelse med
-
undersøgelsen vedrørende byrdefordeling mellem medlemsstaterne og Unionen med hensyn til
forvaltningen af de ydre grænser, som ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla skal
være færdig inden juni 2003, og
-
feasibility-undersøgelsen vedrørende forbedret søgrænsekontrol, som Rådet anmodede om inden
for rammerne af den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i
Den Europæiske Union.
Rådet opfordrede Kommissionen til at færdiggøre disse undersøgelser så hurtigt som muligt.
Rådet havde også en orienterende debat om effektiv anvendelse af de finansielle midler, der er til
rådighed på fællesskabsplan til gennemførelse af Fællesskabets asyl- og migrationspolitik (del II i
Kommissionens meddelelse om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions for-
bindelser med tredjelande) (dok. 15284/02). Denne debat fokuserede især på følgende fem punkter:
–
samlet vurdering af utilstrækkeligheden af de nuværende fællesskabsmidler på RIA-
området
–
byrdefordeling med hensyn til de ydre grænser
–
Den Europæiske Flygtningefond
–
tilbagesendelsespolitik
–
forbindelser med tredjelande, som er hjemlande eller transitlande.
Efter debatten opfordrede formandskabet delegationerne til inden den 10. marts 2003 at indsende
skriftlige bemærkninger til disse fem punkter med henblik på de videre drøftelser om de finansielle
midler, der er til rådighed på fællesskabsplan, på det uformelle ministermøde i Veria den 28.-29. marts
2003.
11
BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET I DET VESTLIGE BALKAN - ÅBEN
DEBAT
Rådet havde en åben debat om bekæmpelse af organiseret kriminalitet i det vestlige Balkan. Debatten
blev transmitteret direkte til offentligheden.
Under debatten mindede Rådet om, at organiseret kriminalitet i det sydøstlige Europa er et fænomen, som
undergraver de imponerende og indtil videre vellykkede bestræbelser, som det internationale samfund og
især Den Europæiske Union har udfoldet for at gennemføre reformer og indføre retsstatsprincippet.
Endvidere fremhævede Rådet, at fænomenet har konsekvenser for EU selv, da kriminelle grupper fra
Balkan også er aktive på medlemsstaternes område.
Rådet mente derfor, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet på Balkan skal tilføres en ny dimension,
og at Europol skal spille en rolle i området.
Rådet besluttede også at drøfte spørgsmålet yderligere på det uformelle ministermøde, som afholdes i
Veria den 28.-29. marts 2003, samt at drøfte spørgsmålet med Balkanlandene på det næste trojkamøde
vedrørende retlige og indre anliggender den 23. april 2003.
Der erindres om, at rammen for samarbejdet mellem EU og de vestlige Balkanlande er stabiliserings- og
associeringsprocessen (SAP), som suppleres af stabilitetspagten. Der ydes støtte til Balkanlandene
gennem CARDS-programmet samt gennem andre kanaler.
På topmødet i Zagreb den 24. november 2000 forpligtede regeringerne for Albanien, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien samt Serbien og Montenegro sig til
at udarbejde regionale samarbejdskonventioner rettet mod organiseret kriminalitet, herunder ulovlig
indvandring. Den 28. marts 2001 blev der i Sarajevo vedtaget en fælles erklæring om opfølgningen af de
tilsagn, som blev givet på topmødet i Zagreb om regionalt samarbejde inden for asyl og indvandring.
I denne erklæring støttede ministrene det EU-støttede initiativ til etablering af et formelt netværk i
regionen af EU-forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring, der skal arbejde sammen med
myndighederne i SAP-landene, navnlig på lokalt plan, for at bekæmpe de kriminelle organisationer, der
står bag de ulovlige migrationsstrømme. SAP-landene gav også tilsagn om at tilpasse deres lovgivning til
FN-konventionen af 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder
protokollen om bekæmpelse af smugling af indvandrere samt protokollen om forebyggelse, bekæmpelse
og retsforfølgning af menneskehandel, herunder særlig handel med kvinder og børn. De andre erklærede
foranstaltninger i erklæringen omfatter regionalt samarbejde og tilpasning til EU-standarder med hensyn
til asyl og indvandring.
Den 30. november 2001 afholdtes der et møde i Beograd for højtstående embedsmænd om opfølgning af
Sarajevo-erklæringen om samarbejde inden for asyl og indvandring. Det bemærkedes, at regeringerne i
området har vist vilje til at skride ind over for ulovlige migrationsstrømme fra og gennem det vestlige
Balkan bl.a. ved at hæve standarderne for asyl og indvandring og gennem regionalt samarbejde. Der er
dog stadig en del udestående spørgsmål, som skal løses, navnlig bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i
form af menneskehandel og menneskesmugling.
Blandt nyere foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring fra og gennem det vestlige Balkan
kan nævnes følgende:
-
Den 28. maj 2001 vedtog RIA-Rådet et sæt konklusioner om oprettelse af et netværk af nationale
forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring med henblik på bekæmpelse af ulovlige
migrationsstrømme gennem det vestlige Balkan. I disse konklusioner opfordres medlemsstaterne til
at oprette netværket inden den 30. juni 2001. Belgien gik i spidsen med dette projekt. Projektet
12
begyndte i december 2001 og er nu i sin anden fase. Der foretages for øjeblikket en undersøgelse af
behov og forventninger blandt forbindelsesofficererne med ansvar for indvandring i
Balkanregionen. Der vil blive afholdt lokale møder i Rumænien (21/2), Albanien (28/2), Kroatien
(7/3) og Den Tjekkiske Republik (14/3). Netværket forventes at være funktionsdygtigt ved
udgangen af december 2003.
RIA-Rådet understregede på samlingen den 28.-29. november 2002 behovet for at gennemføre det belgisk
ledede ILO-netværksprojekt i det vestlige Balkan. Rådet opfordrede også medlemsstaterne til at udsende
flere forbindelsesofficerer.
-
Et andet initiativ i det vestlige Balkan er det UK-ledede IMMPACT-projekt i Bosnien-
Hercegovina. Det såkaldte Blair-Amato-initiativ i begyndelsen af 2001 foreslog, at der blev sendt
indvandringseksperter til Bosnien-Hercegovina for at bistå den statslige grænsekontrol (SBS).
Ledet af Det Forenede Kongerige stod et hold af EU-indvandringseksperter for uddannelse og
bistand på stedet i en periode på et år (der sluttede den 30. august 2002). Et tilsvarende
IMMPACT-projekt er blevet godkendt af Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og
Asyl og vil blive gennemført i Serbien og Montenegro i 2003.
-
Efter det første CIREFI-møde med repræsentanter fra det vestlige Balkan den 24. april 2002 agter
formandskabet at afholde endnu et møde med disse lande i maj 2003.
-
På samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november
2002 vedtog Rådet konklusioner om et tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af
migrationsstrømmene, idet der især blev henvist til Albanien og Forbundsrepublikken Jugoslavien
(Serbien og Montenegro).
RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER OG SAMARBEJDE OM UDLEVERING
MELLEM EU OG USA
Rådet konstaterede, at formandskabet havde ført forhandlingerne effektivt, og at resultatet var op-
muntrende. Visse delegationer har dog givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til bestemte punkter.
Forhandlingerne om aftalen bør indtil videre stilles i bero, således at der bliver tid til at studere alle
relevante aspekter af teksten, og den endelig afgørelse vil så kunne træffes på RIA-Rådets næste samling.
Rådet vil eventuelt kunne indgå aftalen i maj eller juni, når parlamenterne har været inddraget på behørig
vis.
Aftalen får to kontraherende parter: EU og USA. Der erindres om, at Den Europæiske Union i medfør af
EU-traktatens artikel 24 og 38 kan indgå aftaler om udlevering og gensidig retshjælp.
Aftalen skal supplere (ikke erstatte) bilaterale aftaler mellem USA og EU-medlemsstaterne og skal være
et ekstra plus i forhold til sådanne bilaterale aftaler; den skal indeholde de nødvendige garantier med
hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og skal
respektere medlemsstaternes forfatningsmæssige principper.
Nedenfor redegøres for nogle af de vigtigste elementer i den foreslåede aftale.
1)
Udlevering
·
For så vidt angår den lange behandlingstid for anmodninger letter den foreslåede aftale kravene til
legalisering og attestering af ægthed, ligesom den opstiller enklere krav for, hvilken dokumentation
der skal fremlægges; den smidiggør fremsendelsesmetoderne, navnlig i hastetilfælde i forbindelse
med varetægtsfængsling, og letter den direkte kontakt mellem centrale myndigheder.
13
·
Medlemsstaterne vil fortsat kunne påberåbe sig de grunde til afslag, der er fastsat i deres bilaterale
udleveringsaftaler. Begge parter respekterer retten til en retfærdig rettergang ved en upartisk
domstol, som er nedsat ved lov.
·
Den foreslåede aftale indeholder en bestemmelse, som forbyder udlevering, hvis der vil blive idømt
dødsstraf, eller hvis en eventuelt idømt dødsstraf vil blive fuldbyrdet.
·
Det fastsættes i den foreslåede aftale, at der, når der er tale om følsomme oplysninger, kan anmodes
om konsultationer for at fastslå, i hvilket omfang oplysninger i en anmodning kan beskyttes af den
anmodede stat.
·
Med hensyn til konkurrerende anmodninger tages der i den foreslåede aftale højde for den
situation, hvor en anmodning om udlevering fra USA konkurrerer med en anmodning fra en anden
stat eller, med en europæisk arrestordre, hvis denne anden stat er en medlemsstat.
2)
Gensidig retshjælp
·
Den foreslåede aftale forbedrer samarbejdet om efterforskning af de finansielle aspekter af grov
kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet, terrorisme og økonomisk kriminalitet.
·
Den omhandler også det praktiske samarbejde, idet behandlingstiden for anmodninger om gensidig
retshjælp afkortes, og der indføres mulighed for at oprette fælles efterforskningshold og for at
anvende videokonferencer.
·
Medlemsstaterne vil fortsat kunne påberåbe sig de grunde til afslag, der er fastsat i deres bilaterale
aftaler om gensidig retshjælp, og påberåbe sig nationale retsprincipper.
·
De medlemsstater, som for øjeblikket ikke har nogen aftale om gensidig retshjælp med USA, kan
under henvisning til ordre public-hensyn (den anmodede stats sikkerhed, suverænitet eller andre
væsentlige interesser) afslå at give oplysninger i visse tilfælde.
·
Den foreslåede aftale indeholder omfattende bestemmelser om databeskyttelse og om fremlæggelse
af bevismateriale og oplysninger.
Der erindres om, at behovet for at samordne indsatsen over for de forskellige former for international
kriminalitet og for at styrke det retlige samarbejde gentagne gange er blevet drøftet i Rådets regi, navnlig
på møderne på højt plan med USA og Canada.
Endvidere var der på den ekstraordinære samling den 20. september 2001 umiddelbart efter terror-
angrebet i USA enighed i Rådet om, at EU skulle fremskynde virkeliggørelsen af et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed og styrke samarbejdet med sine partnere, navnlig USA. Nærmere bestemt gav
Rådet sin principielle tilslutning til at tilbyde USA forhandling af en aftale mellem EU og USA om
samarbejde i kriminalsager på terrorismeområdet.
BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD
Rådet behandlede nogle af de udestående spørgsmål i forslaget til en rammeafgørelse om bekæmpelse af
racisme og fremmedhad. Drøftelserne var centreret omkring indførelsen af henvisninger til nationale
konstitutionelle bestemmelser i en rammeafgørelse og gennemførelsen af gensidig retshjælp i forbindelse
med dobbelt strafbarhed.
Rådet pålagde sine relevante organer at behandle disse punkter yderligere, så der kan nås til enighed på en
kommende samling.
14
Der erindres om, at hovedformålet med denne rammeafgørelse er at fastlægge en fælles strafferetlig
strategi i Den Europæiske Union med hensyn til fænomenet racisme og fremmedhad for at sikre, at den
samme adfærd udgør lovovertrædelser i alle medlemsstaterne, og at der for både fysiske og juridiske
personer, der har begået sådanne lovovertrædelser, findes straffe og sanktioner, der er effektive, står i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Forslaget indeholder både en definition af den strafbare adfærd, hvilke straffe der skal finde anvendelse
på en sådan adfærd, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre et effektivt retligt samarbejde
mellem medlemsstaterne i den henseende.
Forslaget sigter mod at fjerne de hindringer for et effektivt retligt samarbejde, som især skyldes for-
skellene mellem medlemsstaternes retlige fremgangsmåder. Det indeholder bestemmelser for indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser og for et tættere samarbejde
mellem medlemsstaternes retlige og andre myndigheder i forbindelse med lovovertrædelser, der
involverer racisme og fremmedhad.
GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE
På grundlag af et kompromis fra formandskabet drøftede Rådet forslaget om en rammeafgørelse om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.
Delegationerne kommenterede hovedsagelig listen over de lovovertrædelser, hvor princippet om dobbelt
strafbarhed ikke skal gælde.
Som den oprindelige kompromistekst, der blev drøftet på RIA-Rådets samling den 19. december 2002,
indebærer den nye tekst fra formandskabet, at rammeafgørelsen kommer til at omfatte alle
lovovertrædelser, og at princippet om dobbelt strafbarhed ikke vil gælde i forbindelse med de
lovovertrædelser, der er anført i rammeafgørelsen, samt i forbindelse med færdselsforseelser.
Rådet pålagde sine relevante organer at fortsætte behandlingen af udkastet til rammeafgørelsen, så der
kan nås til enighed herom på en kommende samling.
ANGREB PÅ INFORMATIONSSYSTEMER
Rådet vedtog, med visse parlamentariske undersøgelsesforbehold og uden at foregribe gennemgangen af
Europa-Parlamentets udtalelse, en fælles indstilling til rammeafgørelsen om angreb på in-
formationssystemer.
Rådet fandt, at dette er et overordentlig vigtigt instrument, da den organiserede kriminalitet i betænkelig
og stigende grad i forbindelse med deres forehavende anvender kommunikationsnetværker til at rette
angreb på informationssystemer.
Hensigten med rammeafgørelsen er at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre myndigheder,
herunder politiet og andre specialiserede retshåndhævende myndigheder, gennem en indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser vedrørende angreb på informationssystemer.
Der er beviser for, at der er foretaget angreb på informationssystemer, især som led i organiseret
kriminalitet, og der er voksende bekymring for mulige terrorangreb på informationssystemer, der udgør
en del af medlemsstaternes kritiske infrastruktur. Dette er en trussel mod etableringen af et sikrere
informationssamfund og et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og kræver derfor en reaktion
fra EU's side.
Betydelige mangler i og forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område hæmmer
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme og står i vejen for et effektivt samarbejde mellem
15
politi og retsvæsen i forbindelse med angreb på informationssystemer. Den omstændighed, at moderne
elektroniske kommunikationsnet går på tværs af landene og landegrænserne, betyder, at angreb på
informationssystemer ofte foregår internationalt, hvilket understreger det presserende behov for
yderligere initiativer med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler på
dette område.
Denne rammeafgørelse pålægger medlemsstaterne at gøre ulovlig adgang til informationssystemer
strafbar. Den sikrer desuden, at der indføres sanktioner for angreb på informationssystemer, der er
effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning, herunder
frihedsstraf i grove tilfælde.
EVENTUELT
Under Eventuelt
-
noterede Rådet sig en orientering fra Kommissionen om situationen for så vidt angår gennem-
førelsen af planen for tilbagesendelse af statsborgere fra Afghanistan, som Rådet vedtog den 28.
november 2002 (dok. 15215/02) og
–
drøftede Rådet kort spørgsmålet om sikre lande i forbindelse med asyl.
16
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Schengen - Finansforordningen for Schengen-informationssystemet (SISNET)
(dok. 5194/03)
Rådet vedtog at ændre Rådets afgørelse 2000/265/EF om oprettelse og drift af kommunikations-
infrastrukturen i Schengen-sammenhæng, "Sisnet". Hvervet som finansinspektør vil fra den 1. ja-
nuar 2003 blive udøvet af en tjenestemand eller ansat i Generalsekretariatet for Rådet, der er udpeget
hertil efter afgørelse fra vicegeneralsekretæren, som også fastlægger reglerne for denne inspektion.
Udvikling af Schengen-reglerne vedrørende Island og Norge
(dok. 5853/02)
Rådet vedtog afgørelsen om fastsættelse af de bestemmelser i 1995-konventionen om forenklet ud-
leveringsprocedure mellem EU-medlemsstaterne og i 1996-konventionen om udlevering mellem EU's
medlemsstater, der udgør en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til aftalen om Republikken Islands
og Kongeriget Norges associering i anvendelsen, gennemførelsen og udviklingen af Schengen-reglerne
Schengen-regler om udstedelse af visum ved grænsen, herunder visum til søfolk i transit
(dok. 5477/03)
Rådet vedtog forordningen om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i
transit.
Forordningen tager sigte på at tydeliggøre og ajourføre reglerne for udstedelse af visum ved grænsen til
søfolk i transit, navnlig med henblik på at åbne mulighed for at udstede kollektivt transitvisum ved
grænsen til søfolk af samme nationalitet, der rejser i en gruppe, forudsat at transittiden er af begrænset
varighed. Reglerne i denne forordning erstatter reglerne i Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse af 19.
december 1996 om udstedelse af visum til søfolk i transit.
Visum til deltagere i Euro-Middelhavs-møder
(dok. 6254/03)
Rådet vedtog et sæt konklusioner om fleksibilitet med hensyn til udstedelse af visum til deltagere i Euro-
Middelhavs-møder med henblik på at lette udstedelsen af visum til personer, der regelmæssigt deltager
som nationale repræsentanter i aktioner til fremme af Euro-Middelhavs-samarbejdet.
Fælles benyttelse af udsendte forbindelsesofficerer
(dok. 15525/02)
Rådet vedtog afgørelsen om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder
Formålet med afgørelsen er at regulere spørgsmål vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende
kriminalitet. Som led i styrkelsen af samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område vil der blive
udsendt forbindelsesofficerer til et eller flere tredjelande eller til internationale organisationer for i de
pågældende lande eller internationale organisationer at etablere og opretholde kontakt med
17
myndighederne med henblik på at bidrage til forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger.
Oplysninger fra forbindelsesofficererne skal videregives til Europol.
Eurojust
(dok. 5696/03)
Rådet godkendte valget af Björn Blomqvist til næstformand for Eurojust.
Den Europæiske Unions Narkotikastrategi - behandling af narkotikamisbrugere i fængslerne -
Rådets resolution
(dok. 10497/4/02)
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog følgende resolution:
"Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, som henviser til Den Europæiske
Unions Narkotikastrategi, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999, og
hvoraf det fremgår, at Unionen skal sikre en bredspektret indsats, hvor udbuds- og
efterspørgselsreduktion ses som gensidigt forstærkende elementer, og at Unionen skal styrke indsatsen for
at begrænse de negative virkninger af narkotikamisbrug og for at bekæmpe narkotikarelateret kriminalitet,
som henviser til Den Europæiske Unions Narkotikahandlingsplan, som Det Europæiske Råd
tilsluttede sig på mødet i juni 2000 i Santa Maria da Feira, og som fastslår, at medlemsstaterne skal
tilvejebringe et bredt spektrum af behandlingstjenester for narkotikamisbrugere, at
medlemsstaterne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at alle narkotikamisbrugere, som ønsker
at komme i behandling, kan garanteres behandling inden for en rimelig tidsfrist, at medlems-
staterne skal sikre, at der tages passende hensyn til social og erhvervsmæssig rehabilitering og
reintegration af tidligere narkomaner, samt at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at
etablere foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrelaterede skader i fængsler og efter
løsladelse,
som tager hensyn til rekommandation nr. (98) 7, vedtaget af Europarådets Ministerkomité, om de etisk-
organisatoriske aspekter ved sundhedspleje i fængsler, og specielt rekommandation 43, hvorefter
behandlingen af indsatte med alkohol- og narkotikarelaterede problemer bør udvikles yderligere, specielt
under hensyn til de behandlingsformer, som tilbydes narkotikamisbrugere, som anbefalet af
Samarbejdsgruppen vedrørende Bekæmpelse af Narkotikamisbrug og af Ulovlig Handel med Narkotika
(Pompidou-Gruppen). Det er derfor nødvendigt at tilbyde det lægelige personale og fængselspersonalet
tilstrækkelig uddannelse og forbedre samarbejdet med eksterne rådgivningstjenester, så der kan sikres
fortsat opfølgningsterapi efter løsladelsen, samt tager hensyn til den konsensuserklæring, der blev
vedtaget af Pompidou-Gruppen på mødet i Bern i september 2000,
og som tager følgende i betragtning:
1)
til trods for, at myndighederne i medlemsstaterne har gjort en betydelig indsats, er det
meget vanskeligt at holde fængsler og andre afsoningsinstitutioner fri for narkotika,
2)
ulovlig narkotikahandel og narkotikaforbrug skaber både sundhedsproblemer og problemer
for den daglige forvaltning i fængslerne,
3)
på grund af problemets omfang kan alle indsatte - hvad enten de er narkotikamisbrugere
eller ej - og personalet blive berørt af tilstedeværelsen af narkotika i fængslerne,
4)
miljøet i institutionerne kan medvirke til et fortsat narkotikamisbrug og i visse tilfælde til
en forøgelse af dette misbrug,
18
5)
erfaringen viser, at narkotikamisbrug udgør en af de hyppigst medvirkende faktorer i
forbindelse med begåelse af recidiv berigelseskriminalitet,
6)
forudsætningen for, at frihedsstraffe over for narkotikamisbrugere får en rehabiliterende
virkning for den enkelte, er, at straffen ledsages af hensigtsmæssige behandlingstilbud samt af
kontrolleret løsladelse og rehabilitering,
7)
narkotikamisbrugere er en uensartet samling af individer med meget forskellige behov for
så vidt angår behandlingstilbud og andre initiativer,
OPFORDRER medlemsstaterne til:
1.
til stadighed at sikre, at det prioriteres højest muligt at holde alle fængsler fri for ulovlig
narkotika,
2.
at overveje, hvordan der kan indføres eller udvides programmer til forbedring af fængslede
narkotikamisbrugeres helbred, uden at dette modarbejder de generelle bestræbelser på at holde alle
fængsler fri for narkotika;
3.
i videst muligt omfang at give fængslede narkotikamisbrugere adgang til de social-,
sundheds- og rehabiliteringstilbud, som tilbydes ikke-kriminelle narkotikamisbrugere,
4.
i videst muligt omfang at give indsatte, der blev behandlet for narkotikamisbrug, inden de
blev fængslet, mulighed for at fortsætte det samme behandlingsprogram, mens de afsoner deres straf,
5.
at tilstræbe, at behandlingsmæssige tiltag og rehabilitering foregår i tæt samarbejde med
det almindelige behandlingssystem, som skal videreføre behandlingen efter endt afsoning,
6.
at sikre, at behandlingen af fængslede stofmisbrugere sigter mod rehabilitering og
forebyggelse af fremtidige lovovertrædelser,
7.
at sikre, at der i forbindelse med behandlingen af fængslede stofmisbrugere tages behørigt
hensyn til principperne om patientens samtykke og lægers tavshedspligt,
8.
at sikre, at fængslede narkotikamisbrugere får et så bredt spektrum af behandlingstilbud
som muligt, så de f.eks. kan deltage i særlige behandlingsprogrammer, der gør det lettere for dem at
afholde sig fra narkotikamisbrug,
9.
så vidt muligt at etablere behandlingstilbud i tæt samarbejde med sundhedsmyndigheder
eller andre med særlig erfaring i behandling af narkotikamisbrugere,
10.
at give sig selv midler til at kontrollere, om narkotikamisbrugere, der har besluttet at
deltage i en støtteordning efter at have valgt at opgive deres misbrug, står ved deres valg,
11.
at tilbyde, at tidligere narkotikamisbrugere, der har afsonet deres straf og ønsker særlig
støtte i forbindelse med reintegrationen i samfundet, løslades under kontrollerede forhold i for eksempel
døgnpensioner eller lignende, hvor de kan modtage vejledning fra sundhedspersonale og sociale
myndigheder, for at mindske risikoen for, at de falder tilbage i et misbrug efter endt afsoning,
12.
at søge at forbedre samarbejdet mellem de sociale myndigheder og
afsoningsinstitutionerne i forbindelse med løsladelse af fængslede stofmisbrugere efter endt strafafsoning,
bl.a. ved i nødvendigt omfang at udstede nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem disse
myndigheder og institutioner,
19
13.
at indføre mulighed for - eventuelt på forsøgsbasis - at dømme narkotikamisbrugere til at
afsone deres straf i almindelige behandlingsinstitutioner, i det omfang hensynet til sikkerheden, den
almindelige kriminalitetsforebyggelse og offentlighedens retsopfattelse ikke taler imod dette,
14.
at iværksætte specielle uddannelsesprogrammer for fængselspersonale, der arbejder i
behandlingsafdelinger, og generelle programmer, der skal forbedre andre afdelingers personales evne til
at arbejde effektivt med misbrugere og øge de indsattes motivation til at løse deres misbrugsproblem,
15.
at følge op på virkningen af indsatsen f.eks. ved at foretage recidivundersøgelser med
henblik på at sikre en løbende udvikling og effektivisering af foranstaltningerne, og
16.
i videst muligt omfang at udveksle oplysninger om erfaringer og bedste praksis på området
blandt andet ved at drage fuld nytte af Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk, EONN samt af
eventuelle andre programmer på dette område."
Malta - Revideret rapport om gennemførelsen af gældende EU-ret
Rådet noterede sig en revideret, ajourført evalueringsrapport om Maltas iværksættelse, anvendelse og
gennemførelse af gældende EU-ret på området retlige og indre anliggender i forbindelse med Maltas
tiltrædelse af EU.
Rapporten omhandler grænsesikkerhed, migration, asyl, politi og told, retssystemet, menneskeret-
tighederne og korruption.
Specifikke forhold for rullende jernbanemateriel
Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på vedtagelse af en protokol
om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel til konventionen vedrørende internationale
sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr under UNIDROIT's og Den Mellemstatslige Organisation for
Internationale Jernbanebefordringers (OTIF's) fælles auspicier.
Ny Lugano-konvention
(dok. 5852/03)
Rådet anmodede Domstolen om at udtale sig om, hvorvidt indgåelsen af den nye Lugano-konvention om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område fuldt og helt hører ind under Fællesskabets enekompetence, eller om der foreligger delt
kompetence mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.
FORBINDELSERNE UDADTIL
Moldova - restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrien
Rådet vedtog en fælles holdning om restriktive foranstaltninger (rejseforbud) over for lederne i
Transdnestrien-området i Republikken Moldova. Det vedtog ligeledes en række konklusioner, og der blev
samtidig udsendt en fælles erklæring fra EU og USA (jf. pressemeddelelse i dok. 6679/03 (Presse 56)).
Restriktive foranstaltninger over for Al-Qaida og Taliban - undtagelser
Rådet vedtog en fælles holdning (dok. 6382/03) om bestemte undtagelser fra de restriktive foran-
staltninger, der blev indført ved fælles holdning 2002/402/FUSP om gennemførelsen af FN's Sik-
kerhedsråds resolution 1390 (2002), der fastsætter, hvilke foranstaltninger der skal træffes over for Usama
bin Laden, medlemmer af Al Qaida-organisationen og Taliban samt andre personer, grupper,
20
virksomheder og enheder, der er knyttet til dem. Hensigten er at gennemføre de undtagelser, som FN's
Sikkerhedsråd gav tilladelse til i resolution 1452 (2002).
Flytning af EU-missionerne i Kasakhstan fra Almaty til Astana - Rådets konklusioner
"Rådet bekræfter, at det anerkender Astana som Kasakhstans hovedstad, og slår fast, at det er vigtigt for
EU at være behørigt repræsenteret dér. På denne baggrund vil EU opfordre Kasakhstan til at fremlægge
den fornødne dokumentation, således at medlemsstaterne og Kommissionen kan tage stilling til, hvordan
de skal tilrettelægge en eventuel flytning til Astana af de aktiviteter, der for øjeblikket udføres af
missionerne i Almaty."
ESFP
Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - finansierings-
mekanismen
Rådet vedtog en afgørelse om oprettelse af en operativ finansieringsmekanisme med henblik på
finansiering af de fælles udgifter til den kommende EU-militæroperation i Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien.
Ved fælles aktion 2002/92/FUSP af 27. januar 2003 besluttede Rådet at gennemføre en militæroperation i
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I overensstemmelse med EU-traktaten afholdes
udgifterne til denne fælles aktion af medlemsstaterne. Der bør derfor sikres et økonomisk grundlag for
den fælles aktion gennem oprettelse af en finansieringsmekanisme for de aktionsudgifter, som finansieres
i fællesskab.
Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - aftale om status for
styrkerne
Rådet bemyndigede formandskabet til - efter behov med bistand fra generalsekretæren/den højtstående
repræsentant - at indlede forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med
henblik på indgåelse af en aftale om status for de EU-ledede styrker i landet.
AVS-EU
Centret for Virksomhedsudvikling - Decharge for budgettet for 2000
Rådet vedtog et udkast til afgørelse om meddelelse af decharge til direktøren for Centret for Virk-
somhedsudvikling for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2000 og besluttede at
fremsende udkastet til afgørelse til AVS-staterne med henblik på vedtagelse i AVS-EF-Ambassa-
dørudvalget ved skriftlig procedure.
Centrets indtægter i 2000 bestod hovedsagelig af bidrag fra Den Europæiske Udviklingsfond og beløb sig
i alt til 18,3 mio. EUR.
ENERGI
Overvågning af indførslerne af stenkul med oprindelse i tredjelande
(dok. 5544/03)
Rådet vedtog forordningen om overvågning på fællesskabsplan af indførslerne af stenkul med oprindelse i
tredjelande. Forordningen, der finder anvendelse med tilbagevirkende kraft regnet fra EKSF-traktatens
udløb, anvendes fra og med den 24. juli 2002 til og med den 31. december 2010.
21
Som led i overvågningsordningen skal medlemsstaterne fremsende oplysninger til Kommissionen om
indførslerne af stenkul og priserne på indførslerne af stenkulsprodukter beregnet til fremstilling af
elektricitet og til Fællesskabets jern- og stålindustri.
ÅBENHED
Aktindsigt i Rådets dokumenter
Rådet vedtog et udkast til svar på Ben HAYES' genfremsatte begæring (den danske, finske, svenske,
tyske, franske og portugisiske delegation stemte imod)
(dok. 5890/03 + COR 1)
________________________
6160/03 (Presse 40)
(OR. en)
2486. samling i Rådet
- LANDBRUG OG FISKERI -
22
den 20. februar 2003 i Bruxelles
Formand:
Georgios DRYS
Den Hellenske Republiks Landbrugsminister
23
sup
2
DELTAGERE.................................................................................................................................. 21
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF
TIL FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE.......................... 21
OFFENTLIG FØDEVARE- OG
FODERKONTROL.................................................................... 21
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER.... 21
GMO-FRØ:
GODKENDELSESPROCEDURE ............................................................................. 21
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET
POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT
LANDBRUG ................................................................... 21
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN................................................................................. 21
EVENTUELT.................................................................................................................................. 21
–
Statsstøtte - anmodning fra
Italien............................................................................................ 21
–
Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i
landbrugssektoren .............................................. 21
2
Når Rådet formelt har vedtaget
erklæringer, konklusioner eller resolutioner,
angives dette i
overskriften for det pågældende punkt,
og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en
dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt
tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse
erklæringer findes ligeledes på Rådets
internetsted eller kan fås ved henvendelse
til
Pressetjenesten.
24
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner - Offentlig
forhandling ................................................................................................... 21
Zoonoser - Offentlig
forhandling..................................................................................................... 21
Mærkning af fødevarer - Offentlig
forhandling............................................................................... 21
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i
associeringsrådet - Nedsættelse af underudvalg ............ 21
Israel - Udkast til referat af tredje møde i
associeringsrådet ........................................................... 21
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og
Schweiz...................................................... 21
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig
forhandling ................................................................. 21
25
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og
Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
José HAPPART
Landbrugsminister og minister for landdistrikter
(regionen Vallonien)
François ROUX
Stedfortrædende fast repræsentant
Danmark:
Mariann FISCHER BOEL
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tyskland:
Renate KÜNAST
Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse,
fødevarer
og landbrug
Alexander MÜLLER
Statssekretær i
Forbundsministeriet for
Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug
Grækenland:
Georgios DRYS
Landbrugsminister
Hr. KORAKAS
Generalsekretær, Landbrugsministeriet
Spanien:
Miguel ARIAS CAÑETE
Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer
Frankrig:
Hervé
GAYMARD
Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri og
landdistriktspørgsmål
Irland:
Joe WALSH
Minister for landbrug
og fødevarer
Italien:
Giovanni ALEMANNO
Landbrugs- og
skovbrugsminister
Luxembourg:
Fernand BODEN
Minister for
landbrug, vinavl og udvikling af
landdistrikterne
Nederlandene:
Cees VEERMAN
Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri
26
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Stedfortrædende
fast repræsentant
Werner WUTSCHER
Generalsekretær,
Forbundsministeriet for landbrug og
skovbrug
Portugal:
Armando
SEVINATE PINTO
Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og
fiskeri
Luis FRAZÃO GOMES
Statssekretær for fiskeri under ministeren
for
landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri
Finland:
Jari KOSKINEN
Minister for landbrug og skovbrug
Sverige:
Ann-Christin NYKVIST
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri
Det
Forenede Kongerige:
Lord WHITTY
Statssekretær, Ministeriet for Miljø,
Fødevarer og
Landdistrikterne
Ross FINNIE
Minister for miljø og
landdistriktsudvikling (den
skotske regering)
Michael GERMAN
Viceførsteminister og minister for økonomisk
udvikling (Den Walisiske
Forsamling)
* * *
Kommissionen:
Franz FISCHLER
Medlem
David BYRNE
Medlem
27
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE
Rådet vedtog med
kvalificeret flertal, idet den tyske, danske, østrigske, finske og svenske
delegation
stemte imod, forordningen om tilladelse til et tilsætningsstof
til foderstoffer (dok. 6120/03).
Formålet med dette forslag til
rådsforordning (dok. 5904/03) er at forlænge tilladelsen til brug af
Avilamycin - et antibiotikumpræparat - som vækstfremmer i kalkunfoder med nogle
år. Den
20. december 2002 forelå der ikke nogen udtalelse fra Den Stående
Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed.
I overensstemmelse med
udvalgsproceduren blev dokumentet den 29. januar 2003 sendt til Rådet, så der
kunne træffes en afgørelse med kvalificeret flertal inden for tre måneder.
Rådet ændrede lidt på Kommissionens forslag for at tage hensyn til den
fremtidige vedtagelse af den nye
forordning om tilladte
fodertilsætningsstoffer. Der mindes om, at Rådet i december 2002 (jf.
pressemeddelelse i dok. 15636/02 (Presse 399) s. 7) nåede til politisk enighed
om forbud mod de fire
resterende antibiotika, herunder avilmycin, som
vækstfremmere i foderstoffer fra 2006.
OFFENTLIG FØDEVARE- OG FODERKONTROL
Rådet noterede sig kommissær BYRNEs forelæggelse af et forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om offentlig fødevare- og
foderkontrol og nogle delegationers bemærkninger til især
finansieringen
af denne kontrol. Flere delegationer udtrykte tilfredshed med Kommissionens
initiativ på
dette område.
Forslaget fastlægger de regler, som de
kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelse af
kontrollen,
skal overholde samt Kommissionens opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af
denne
kontrol. Det er et resultat af den fornyede gennemgang af
eksisterende fællesskabsregler på området, der
blev vedtaget særskilt for
fodersektoren, fødevaresektoren og veterinærsektoren. Forslaget dækker hele
rækken af aktiviteter, der er omfattet af foder- og fødevarelovgivningen,
herunder foder- og
fødevaresikkerhed, men også andre aspekter, der
vedrører forbrugerbeskyttelse, såsom mærkning af foder
og fødevarer.
Da den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse, er Europa-Parlamentets
udtalelse juridisk
bindende, og det forventes ikke, at forslaget vedtages
inden for nærmeste fremtid.
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF
IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER
Rådet noterede sig Kommissionens arbejdsprogram
samt dens tidsplan og arbejdsprocedure for
behandlingen af dette
spørgsmål. Efter en udveksling af synspunkter besluttede Rådet at vende tilbage
til
spørgsmålet, når Kommissionen har forelagt konkrete forslag.
Den
italienske delegation havde som bekendt allerede rejst spørgsmålet under
"Eventuelt" på samlingen i
december og januar. Der skulle blive
udsendt en meddelelse fra Kommissionen om bioteknologi og
spørgsmålet om
sameksistensen af genetisk modificerede frø og traditionelt landbrug den 5.
marts 2003.
Kommissær FISCHLER forventes at forelægge en særlig meddelelse
om dette spørgsmål samme dag. De
fire kommissærer, der især er berørt af
dette emne (landbrug, fødevaresikkerhed, forskning og miljø), vil
mødes,
inden denne meddelelse forelægges.
GMO-FRØ: GODKENDELSESPROCEDURE
28
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om
godkendelsesproceduren for nye GMO'er.
Kommissionen oplyste, at den ville
behandle spørgsmålet i begyndelsen af marts på et møde mellem
nationale
eksperter og medlemmer af Kommissionen. Drøftelserne vil blive centreret om
forbindelsen
mellem de nuværende ansøgninger om godkendelse og den
kommende lovgivning for GMO-sektoren
(mærkning, sporbarhed, videnskabelig
vurdering og godkendelse af genmodificerede fødevarer og
foderstoffer).
Rådet opfordrede efter en udveksling af synspunkter Kommissionen til at holde
det
orienteret om disse igangværende procedurer.
Denne orientering
skal ses i sammenhæng med, at Rådet var nået til politisk enighed om udkastet
til
forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer den 27.
november 2002 og om udkastet til
forordning om sporbarhed og mærkning af
GMO'er og af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er den 9.
december
2002.
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET
POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT LANDBRUG
Rådet noterede sig
formandskabets arbejdsprogram for reformen af den fælles landbrugspolitik og de
indledende drøftelser, der har fundet sted om visse spørgsmål. Der vil
finde en mere tilbundsgående
drøftelse sted på næste samling, når det
forberedende arbejde er afsluttet, på grundlag af en rapport, der
skal
forelægges af Specialkomitéen for Landbrug3.
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN
Efter en orientering ved kommissær FISCHLER
havde Rådet en indgående drøftelse om den seneste
udvikling i
forhandlingerne om en ny landbrugsaftale i WTO.
Rådet finder, at Den
Europæiske Unions tekst, der blev sendt til WTO den 27. januar 2003, er
dækkende,
afbalanceret og i overensstemmelse med det, der blev opnået
enighed om på ministermødet i Doha.
Denne tekst skulle gøre det nemmere at
nå frem til en endelig aftale.
Rådet noterer sig, at vigtige elementer i
Den Europæiske Unions forslag og oplæg ikke er med i
Harbinsons
tekst4. Det vil især pege på, at udviklingslandenes byrde ikke er
fordelt ligeligt i denne tekst.
Rådet vil omhyggeligt følge udviklingen af
disse forhandlinger og især det ekstraordinære møde i WTO's
landbrugskomité den 24.-28. februar 2003 i Genève.
Rådet noterede sig
også de oplysninger, som kommissær FISCHLER forelagde, og kunne i vid
udstrækning tilslutte sig den negative vurdering af Harbinson-udkastet. Flere
delegationer, der støttede
Kommissionens synspunkter, gav især udtryk for
deres betænkeligheder med hensyn til
q
manglende af
ikke-handelsmæssige hensyn i dokumentet
q
manglende balance mellem
udviklingslandene - mellem traditionelle eksporterende lande og
3
Jf. dok. 6298/03 der er tilgængelig på internet:
http://register.consilium.eu.int/utfregister/frames/introfsEN.htm
4
Der mindes om, at ambassadør Harbinson, der er formand for WTO's
landbrugskomité, forelagde et
første udkast om landbrugsspørgsmål
for WTO-medlemmerne den 12. februar 2003.
Yderligere oplysninger fås
på: http://www.wto.org/english/tratop_e/agric_e/negoti_mod1stdraft_e.htm
29
mindre udviklede lande
q
behovet for lige
behandling med hensyn til alle former for eksportstøtte
q
betydningen
af klart at skelne mellem blå boks-støtte og gul boks-støtte.
EVENTUELT
Statsstøtte - anmodning fra Italien
Den italienske delegation henledte
Rådets og Kommissionens opmærksomhed på den forværrede
økonomiske
situation for kooperativer i Italien og anmodede om tilladelse til at yde
statsstøtte i henhold
til traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit.
Den italienske delegation understregede, at statsstøtten har et
socialt
sigte.
Den ville bestå i at anvende italienske og regionale love,
hvorefter den italienske stat indtræder i de
forpligtelser, der hidrører
fra sikkerhedsstillelse foretaget af deltagerne i landbrugskooperativer, hvis
disse
kooperativer befinder sig i en tilstand af "officielt konstateret
insolvens".
Kommissær FISCHLER tilkendegav, at Rådet allerede havde
godkendt en statsstøtte på ca.
100 mio. EUR under særlige omstændigheder i
1997. Han bemærkede, at hvis den nuværende italienske
anmodning om
statsstøtte blev efterkommet, ville den beløbe sig til 118 mio. EUR i henhold
til national
lov og 80 mio. EUR i henhold til regional lov som følge af
situationen på Sicilien.
Rådet pålagde Specialkomitéen for Landbrug at
behandle dette spørgsmål på sit næste møde, således at
Rådet kan tage
stilling til anmodningen på samlingen den 17.-18. marts.
Klimatiske
forhold i Grækenland - Skader i landbrugssektoren
Den græske delegation
orienterede Rådet og Kommissionen om de ekstraordinært dårlige vejrforhold i
Grækenland for nylig, der havde medført store skader i landbrugssektoren,
med henblik på at anmode
Kommissionen om tilladelse til at yde statsstøtte
til de ramte landmænd i de kommende uger. Den græske
delegation oplyste, at
disse skader især var forårsaget af regn, sne og frost, der ramte landbruget
hårdt
især med hensyn til frugttræer, herunder citrusfrugter, grøntsager
og frugtproduktion.
Kommissær FISCHLER bemærkede, at Kommissionen ville se
nærmere på spørgsmålet, når den græske
regering har foretaget en første
vurdering af skaderne.
30
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner
- Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et
forslag til direktiv om forbud mod anvendelse af visse
stoffer med
hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (dok.
14502/02). Det
Forenede Kongerige undlod at stemme. Den fælles holdning
vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter
proceduren med den fælles beslutningstagning.
Forslagets formål er at
sikre, at Fællesskabets regler for brug af hormoner i husdyrbrug er i
overensstemmelse med de generelle principper for fødevarelovgivning som
fastlagt i forordning
178/2002. Det tilsigter navnlig, under overholdelse
af Fællesskabets internationale forpligtelser, at sikre,
at det høje
sundhedsbeskyttelsesniveau i henhold til traktatens artikel 152, stk. 1, nås
gennem
foranstaltninger, der er baseret på en udtømmende vurdering af den
tilgængelige videnskabelige
dokumentation eller, for så vidt den
tilgængelige dokumentation om bestemte stoffers skadevirkningsgrad
er
ufuldstændig, på forsigtighedsprincippet.
Direktivudkastet bibeholder
forslagets grundlæggende elementer, navnlig for så vidt angår behovet for at
opretholde forbuddet mod brug af østradiol 17ß og esterlignende derivater
heraf til vækstfremme-formål
og for som en sikkerhedsforanstaltning at
indføre et midlertidigt forbud mod brug af andre hormoner,
medens den
videnskabelige dokumentation, der er nødvendig for en mere fuldstændig
risikovurdering,
indsamles.
Der mindes om, at Rådet nåede til
politisk enighed om teksten til forslaget på samlingen i december 2002
(jf. pressemeddelelse 15636/02 (Presse 399) s. I).
Zoonoser - Offentlig
forhandling
Rådet vedtog to fælles holdninger vedrørende henholdsvis et
forslag til direktiv om overvågning af
zoonoser og zoonotiske agenser og
et forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre
bestemte
fødevarebårne zoonotiske agenser (dok. 14856/02 + 14857/02) Den tyske og den
græske
delegation undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med
den fælles beslutningstagning.
Direktivforslaget har til formål at
sikre effektiv og harmoniseret overvågning i medlemsstaterne.
Forordningsforslaget sigter mod at fastsætte mål for, hvordan man kan begrænse
forekomsten af
smitsomme agenser i dyrearter og om nødvendigt i hele
fødekæden.
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk enighed om begge
disse tekster på samlingen i november 2002
(jf. pressemeddelelse 14350/02
(Presse 359) s. I).
Mærkning af fødevarer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et direktiv om ændring af direktiv
2000/13/EF for så vidt
angår angivelse af ingredienser i levnedsmidler
(dok. 15514/02 + ADD 1 + ADD 2). Den østrigske
delegation undlod at
stemme. Den fælles holdning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med den fælles beslutningstagning.
Formålet med forslaget er at give forbrugerne mere omfattende oplysninger
om sammensætningen af
levnedsmidler og alkoholholdige drikkevarer, idet det
især skal gøres obligatorisk at angive
tilstedeværelsen af ingredienser,
der kan fremkalde allergier eller intolerans. Det ændrer direktiv
31
2000/13/EF navnlig med hensyn til den nuværende
mulighed for ikke at angive sammensatte
ingrediensers bestanddele, når de
udgør mindre end 25% af det endelige produkt.
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i associeringsrådet - Nedsættelse af
underudvalg
Rådet vedtog EU's fælles holdning og udkast til dagsorden for
tredje møde i Associeringsrådet EU-
Marokko, der afholdes den 24. februar
2003 i Bruxelles.
De vigtigste punkter er gennemførelsen af og udsigterne
for associeringsaftalen EU-Marokko og den
politiske dialog om spørgsmål af
fælles interesse, nemlig Irak, fredsprocessen i Mellemøsten, europæisk
sikkerheds- og forsvarspolitik, udvidelse af EU og regionale spørgsmål.
Rådet vedtog ligeledes en afgørelse om Fællesskabets holdning i
associeringsrådet vedrørende
nedsættelse af underudvalg med henblik på
gennemførelsen af associeringsaftalen og vedrørende
forretningsordenen for
disse underudvalg. Associeringsrådet forventes at træffe afgørelse om dette
spørgsmål på sit møde den 24. februar 2003.
I henhold til
Fællesskabets holdning skal der nedsættes seks underudvalg - det indre marked,
industri,
handel og tjenesteydelser, transport, miljø og energi, forskning
og innovation, landbrug og fiskeri og
retlige og sikkerhedsmæssige
anliggender - ud over de organer, der er oprettet direkte ved
associeringsaftalen (dvs. arbejdsgruppen vedrørende migration og sociale
anliggender,
toldsamarbejdsudvalget, den økonomiske dialog).
Associeringsaftalen EU-Marokko, en af de Euro-Middelhavsaftaler, der er
indgået af Fællesskabet og dets
medlemsstater, blev indgået den 24. januar
2000.
Israel - Udkast til referat af tredje møde i associeringsrådet
Rådet godkendte udkastet til referat af tredje møde i Associeringsrådet
EU-Israel, der blev afholdt den 21.
oktober 2002 i Luxembourg
Associeringsrådet vil godkende mødereferatet ved skriftlig procedure.
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og Schweiz
Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til at føre
forhandlinger om forlængelse af
aftalen om videnskabeligt og teknisk
samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske
Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden
side.
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et forslag til direktiv om
kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (det såkaldte
Seveso II-direktiv) (dok. 14054/02). Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling efter proceduren med den
fælles
beslutningstagning.
Forslaget sigter mod at forebygge større
uheld med farlige stoffer og begrænse deres følger for mennesker
og miljø
overalt i Fællesskabet. Teksten indebærer, at der indføres en forpligtelse for
industridriftsledere
til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, herunder
en detaljeret risikovurdering med mulige
- Fejl! Ukendt argument for
parameter. -
(Løbenr. 15588)
uheldsscenarier, og en forpligtelse til
at give oplysninger til offentligheden om risici i industrien og om,
hvordan man skal bære sig ad i tilfælde af et uheld.
Direktivforslaget
omfatter et tilsagn fra medlemsstaterne om så vidt muligt at opretholde
passende afstand
mellem virksomheder, der er omfattet af dette direktiv,
og vigtige transportruter.
Der erindres om, at Rådet den 25. juni 2002
vedtog en generel indstilling vedrørende forslaget. Denne
generelle
indstilling ændrede Kommissionens forslag, så det medtager forskellige lofter
for
ammoniumnitrat som reaktion på den ulykke, der fandt sted i Toulouse i
september 2001.
________________________