Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 20/2-03 - pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

sup

1
DELTAGERE.................................................................................................................................... 6
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE............................ 8
OFFENTLIG FØDEVARE- OG FODERKONTROL...................................................................... 8
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER...... 8
GMO-FRØ: GODKENDELSESPROCEDURE ............................................................................... 8
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT LANDBRUG ..................................................................... 9
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN................................................................................... 9
EVENTUELT.................................................................................................................................. 10

Statsstøtte - anmodning fra Italien............................................................................................ 10

Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i landbrugssektoren .............................................. 10
 
1
Når  Rådet  formelt  har  vedtaget   erklæringer,  konklusioner  eller  resolutioner,   angives  dette  i
overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
  Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
  Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol;  disse  erklæringer  findes   ligeledes  på  Rådets  internetsted  eller  kan   fås  ved  henvendelse  til
Pressetjenesten.
5
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner - Offentlig forhandling ................................................................................................... 11
Zoonoser - Offentlig forhandling..................................................................................................... 11
Mærkning af fødevarer - Offentlig forhandling............................................................................... 11
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i associeringsrådet - Nedsættelse af underudvalg ............ 12
Israel - Udkast til referat af tredje møde i associeringsrådet ........................................................... 12
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og Schweiz...................................................... 12
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig forhandling ................................................................. 12











6
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
José HAPPART
Landbrugsminister og minister for landdistrikter
(regionen Vallonien)
François ROUX
Stedfortrædende fast repræsentant
Danmark:
Mariann FISCHER BOEL
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tyskland:
Renate KÜNAST
Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse, fødevarer
og landbrug
Alexander MÜLLER
Statssekretær i Forbundsministeriet for
Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug
Grækenland:
Georgios DRYS
Landbrugsminister
Hr. KORAKAS
Generalsekretær, Landbrugsministeriet
Spanien:
Miguel ARIAS CAÑETE
Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer
Frankrig:
Hervé GAYMARD
Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri og
landdistriktspørgsmål
Irland:
Joe WALSH
Minister for landbrug og fødevarer
Italien:
Giovanni ALEMANNO
Landbrugs- og skovbrugsminister
Luxembourg:
Fernand BODEN
Minister for landbrug, vinavl og udvikling af
landdistrikterne
Nederlandene:
Cees VEERMAN
Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri






7
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER
Stedfortrædende fast repræsentant
Werner WUTSCHER
Generalsekretær, Forbundsministeriet for landbrug og
skovbrug
Portugal:
Armando SEVINATE PINTO
Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og
fiskeri
Luis FRAZÃO GOMES
Statssekretær for fiskeri under ministeren for
landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri
Finland:
Jari KOSKINEN
Minister for landbrug og skovbrug
Sverige:
Ann-Christin NYKVIST
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri
Det Forenede Kongerige:
Lord WHITTY
Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og
Landdistrikterne
Ross FINNIE
Minister for miljø og landdistriktsudvikling (den
skotske regering)
Michael GERMAN
Viceførsteminister og minister for økonomisk
udvikling (Den Walisiske Forsamling)
* * *
Kommissionen:
Franz FISCHLER
Medlem
David BYRNE
Medlem






8
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FØDEVARESIKKERHED
TILSÆTNINGSSTOF TIL FODERSTOFFER - KOMITOLOGIPROCEDURE
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den tyske, danske, østrigske, finske og svenske delegation
stemte imod, forordningen om tilladelse til et tilsætningsstof til foderstoffer (dok. 6120/03).
Formålet med dette forslag til rådsforordning (dok. 5904/03) er at forlænge tilladelsen til brug af
Avilamycin - et antibiotikumpræparat - som vækstfremmer i kalkunfoder med nogle år. Den
20. december 2002 forelå der ikke nogen udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed.
I overensstemmelse med udvalgsproceduren blev dokumentet den 29. januar 2003 sendt til Rådet, så der
kunne træffes en afgørelse med kvalificeret flertal inden for tre måneder.
Rådet ændrede lidt på Kommissionens forslag for at tage hensyn til den fremtidige vedtagelse af den nye
forordning om tilladte fodertilsætningsstoffer. Der mindes om, at Rådet i december 2002 (jf.
pressemeddelelse i dok. 15636/02 (Presse 399) s. 7) nåede til politisk enighed om forbud mod de fire
resterende antibiotika, herunder avilmycin, som vækstfremmere i foderstoffer fra 2006.
OFFENTLIG FØDEVARE- OG FODERKONTROL
Rådet noterede sig kommissær BYRNEs forelæggelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om offentlig fødevare- og foderkontrol og nogle delegationers bemærkninger til især
finansieringen af denne kontrol. Flere delegationer udtrykte tilfredshed med Kommissionens initiativ på
dette område.
Forslaget fastlægger de regler, som de kompetente myndigheder, der har ansvar for gennemførelse af
kontrollen, skal overholde samt Kommissionens opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af denne
kontrol. Det er et resultat af den fornyede gennemgang af eksisterende fællesskabsregler på området, der
blev vedtaget særskilt for fodersektoren, fødevaresektoren og veterinærsektoren. Forslaget dækker hele
rækken af aktiviteter, der er omfattet af foder- og fødevarelovgivningen, herunder foder- og
fødevaresikkerhed, men også andre aspekter, der vedrører forbrugerbeskyttelse, såsom mærkning af foder
og fødevarer.
Da den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse, er Europa-Parlamentets udtalelse juridisk
bindende, og det forventes ikke, at forslaget vedtages inden for nærmeste fremtid.
GMO-FRØ: SAMTIDIG TILSTEDEVÆRELSE AF IKKE-GMO-PRODUKTIONSKÆDER
Rådet noterede sig Kommissionens arbejdsprogram samt dens tidsplan og arbejdsprocedure for
behandlingen af dette spørgsmål. Efter en udveksling af synspunkter besluttede Rådet at vende tilbage til
spørgsmålet, når Kommissionen har forelagt konkrete forslag.
Den italienske delegation havde som bekendt allerede rejst spørgsmålet under "Eventuelt" på samlingen i
december og  januar. Der skulle blive udsendt en meddelelse fra Kommissionen om bioteknologi og
spørgsmålet om sameksistensen af genetisk modificerede frø og traditionelt landbrug den 5. marts 2003.
Kommissær FISCHLER forventes at forelægge en særlig meddelelse om dette spørgsmål samme dag. De
fire kommissærer, der især er berørt af dette emne (landbrug, fødevaresikkerhed, forskning og miljø), vil
mødes, inden denne meddelelse forelægges.
GMO-FRØ: GODKENDELSESPROCEDURE




9
Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om godkendelsesproceduren for nye GMO'er.
Kommissionen oplyste, at den ville behandle spørgsmålet i begyndelsen af marts på et møde mellem
nationale eksperter og medlemmer af Kommissionen. Drøftelserne vil blive centreret om forbindelsen
mellem de nuværende ansøgninger om godkendelse og den kommende lovgivning for GMO-sektoren
(mærkning, sporbarhed, videnskabelig vurdering og godkendelse af genmodificerede fødevarer og
foderstoffer). Rådet opfordrede efter en udveksling af synspunkter Kommissionen til at holde det
orienteret om disse igangværende procedurer.
Denne orientering skal ses i sammenhæng med, at Rådet var nået til politisk enighed om udkastet til
forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer den 27. november 2002 og om udkastet til
forordning om sporbarhed og mærkning af GMO'er og af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er den 9.
december 2002.
LANDBRUG
REFORM AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET LANGSIGTET POLITISK
PERSPEKTIV FOR BÆREDYGTIGT LANDBRUG
Rådet noterede sig formandskabets arbejdsprogram for reformen af den fælles landbrugspolitik og de
indledende drøftelser, der har fundet sted om visse spørgsmål. Der vil finde en mere tilbundsgående
drøftelse sted på næste samling, når det forberedende arbejde er afsluttet, på grundlag af en rapport, der
skal forelægges af Specialkomitéen for Landbrug2.
VERDENSHANDELSORGANISATIONEN
Efter en orientering ved kommissær FISCHLER havde Rådet en indgående drøftelse om den seneste
udvikling i forhandlingerne om en ny landbrugsaftale i WTO.
Rådet finder, at Den Europæiske Unions tekst, der blev sendt til WTO den 27. januar 2003, er dækkende,
afbalanceret og i overensstemmelse med det, der blev opnået enighed om på ministermødet i Doha.
Denne tekst skulle gøre det nemmere at nå frem til en endelig aftale.
Rådet noterer sig, at vigtige elementer i Den Europæiske Unions forslag og oplæg ikke er med i
Harbinsons tekst3. Det vil især pege på, at udviklingslandenes byrde ikke er fordelt ligeligt i denne tekst.
Rådet vil omhyggeligt følge udviklingen af disse forhandlinger og især det ekstraordinære møde i WTO's
landbrugskomité den 24.-28. februar 2003 i Genève.
Rådet noterede sig også de oplysninger, som kommissær FISCHLER forelagde, og kunne i vid
udstrækning tilslutte sig den negative vurdering af Harbinson-udkastet. Flere delegationer, der støttede
Kommissionens synspunkter, gav især udtryk for deres betænkeligheder med hensyn til
q
manglende af ikke-handelsmæssige hensyn i dokumentet
q
manglende balance mellem udviklingslandene - mellem traditionelle eksporterende lande og

2
 
Jf. dok. 6298/03 der er tilgængelig på internet:
http://register.consilium.eu.int/utfregister/frames/introfsEN.htm
3
 
Der mindes om, at ambassadør Harbinson, der er formand for WTO's landbrugskomité, forelagde et
første udkast om landbrugsspørgsmål  for WTO-medlemmerne den 12. februar 2003.
Yderligere oplysninger fås på: http://www.wto.org/english/tratop_e/agric_e/negoti_mod1stdraft_e.htm

10
mindre udviklede lande
q
behovet for lige behandling med hensyn til alle former for eksportstøtte
q
betydningen af klart at skelne mellem blå boks-støtte og gul boks-støtte.
EVENTUELT
Statsstøtte - anmodning fra Italien
Den italienske delegation henledte Rådets og Kommissionens opmærksomhed på den forværrede
økonomiske situation for kooperativer i Italien og anmodede om tilladelse til at yde statsstøtte i henhold
til traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit. Den italienske delegation understregede, at statsstøtten har et
socialt sigte.
Den ville bestå i at anvende italienske og regionale love, hvorefter den italienske stat indtræder i de
forpligtelser, der hidrører fra sikkerhedsstillelse foretaget af deltagerne i landbrugskooperativer, hvis disse
kooperativer befinder sig i en tilstand af "officielt konstateret insolvens".
Kommissær FISCHLER tilkendegav, at Rådet allerede havde godkendt en statsstøtte på ca.
100 mio. EUR under særlige omstændigheder i 1997. Han bemærkede, at hvis den nuværende italienske
anmodning om statsstøtte blev efterkommet, ville den beløbe sig til 118 mio. EUR i henhold til national
lov og 80 mio. EUR i henhold til regional lov som følge af situationen på Sicilien.
Rådet pålagde Specialkomitéen for Landbrug at behandle dette spørgsmål på sit næste møde, således at
Rådet kan tage stilling til anmodningen på samlingen den 17.-18. marts.
Klimatiske forhold i Grækenland - Skader i landbrugssektoren
Den græske delegation orienterede Rådet og Kommissionen om de ekstraordinært dårlige vejrforhold i
Grækenland for nylig, der havde medført store skader i landbrugssektoren, med henblik på at anmode
Kommissionen om tilladelse til at yde statsstøtte til de ramte landmænd i de kommende uger. Den græske
delegation oplyste, at disse skader især var forårsaget af regn, sne og frost, der ramte landbruget hårdt
især med hensyn til frugttræer, herunder citrusfrugter, grøntsager og frugtproduktion.
Kommissær FISCHLER bemærkede, at Kommissionen ville se nærmere på spørgsmålet, når den græske
regering har foretaget en første vurdering af skaderne.


11
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
LANDBRUG
Hormoner - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et forslag til direktiv om forbud mod anvendelse af visse
stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (dok. 14502/02). Det
Forenede Kongerige undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med den fælles beslutningstagning.
Forslagets formål er at sikre, at Fællesskabets regler for brug af hormoner i husdyrbrug er i
overensstemmelse med de generelle principper for fødevarelovgivning som fastlagt i forordning
178/2002. Det tilsigter navnlig, under overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser, at sikre,
at det høje sundhedsbeskyttelsesniveau i henhold til traktatens artikel 152, stk. 1, nås gennem
foranstaltninger, der er baseret på en udtømmende vurdering af den tilgængelige videnskabelige
dokumentation eller, for så vidt den tilgængelige dokumentation om bestemte stoffers skadevirkningsgrad
er ufuldstændig, på forsigtighedsprincippet.
Direktivudkastet bibeholder forslagets grundlæggende elementer, navnlig for så vidt angår behovet for at
opretholde forbuddet mod brug af østradiol 17ß og esterlignende derivater heraf til vækstfremme-formål
og for som en sikkerhedsforanstaltning at indføre et midlertidigt forbud mod brug af andre hormoner,
medens den videnskabelige dokumentation, der er nødvendig for en mere fuldstændig risikovurdering,
indsamles.
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk enighed om teksten til forslaget på samlingen i december 2002
(jf. pressemeddelelse 15636/02 (Presse 399) s. I).
Zoonoser - Offentlig forhandling
Rådet vedtog to fælles holdninger vedrørende henholdsvis et forslag til direktiv om overvågning af
zoonoser og zoonotiske agenser og et forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre
bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (dok. 14856/02 + 14857/02) Den tyske og den græske
delegation undlod at stemme.  Den fælles holdning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med den fælles beslutningstagning.  
Direktivforslaget har til formål at sikre effektiv og harmoniseret overvågning i medlemsstaterne.
Forordningsforslaget sigter mod at fastsætte mål for, hvordan man kan begrænse forekomsten af
smitsomme agenser i dyrearter og om nødvendigt i hele fødekæden.
Der mindes om, at Rådet nåede til politisk enighed om begge disse tekster på samlingen i november 2002
(jf. pressemeddelelse 14350/02 (Presse 359) s. I).
Mærkning af fødevarer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et direktiv om ændring af direktiv 2000/13/EF for så vidt
angår angivelse af ingredienser i levnedsmidler (dok. 15514/02 + ADD 1 + ADD 2). Den østrigske
delegation undlod at stemme. Den fælles holdning vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til
andenbehandling efter proceduren med den fælles beslutningstagning.  
Formålet med forslaget er at give forbrugerne mere omfattende oplysninger om sammensætningen af
levnedsmidler og alkoholholdige drikkevarer, idet det især skal gøres obligatorisk at angive
tilstedeværelsen af ingredienser, der kan fremkalde allergier eller intolerans. Det ændrer direktiv



12
2000/13/EF navnlig med hensyn til den nuværende mulighed for ikke at angive sammensatte
ingrediensers bestanddele, når de udgør mindre end 25% af det endelige produkt.
EKSTERNE FORBINDELSER
Marokko - Forberedelse af tredje møde i associeringsrådet - Nedsættelse af underudvalg
Rådet vedtog EU's fælles holdning og udkast til dagsorden for tredje møde i Associeringsrådet EU-
Marokko, der afholdes den 24. februar 2003 i Bruxelles.
De vigtigste punkter er gennemførelsen af og udsigterne for associeringsaftalen EU-Marokko og den
politiske dialog om spørgsmål af fælles interesse, nemlig Irak, fredsprocessen i Mellemøsten, europæisk
sikkerheds- og forsvarspolitik, udvidelse af EU og regionale spørgsmål.
Rådet vedtog ligeledes en afgørelse om Fællesskabets holdning i associeringsrådet vedrørende
nedsættelse af underudvalg med henblik på gennemførelsen af associeringsaftalen og vedrørende
forretningsordenen for disse underudvalg. Associeringsrådet forventes at træffe afgørelse om dette
spørgsmål på sit møde den 24. februar 2003.
I henhold til Fællesskabets holdning skal der nedsættes seks underudvalg - det indre marked, industri,
handel og tjenesteydelser, transport, miljø og energi, forskning og innovation, landbrug og fiskeri og
retlige og sikkerhedsmæssige anliggender - ud over de organer, der er oprettet direkte ved
associeringsaftalen (dvs. arbejdsgruppen vedrørende migration og sociale anliggender,
toldsamarbejdsudvalget, den økonomiske dialog).
Associeringsaftalen EU-Marokko, en af de Euro-Middelhavsaftaler, der er indgået af Fællesskabet og dets
medlemsstater, blev indgået den 24. januar 2000.
Israel - Udkast til referat af tredje møde i associeringsrådet
Rådet godkendte udkastet til referat af tredje møde i Associeringsrådet EU-Israel, der blev afholdt den 21.
oktober 2002 i Luxembourg
Associeringsrådet vil godkende mødereferatet ved skriftlig procedure.
FORSKNING
Videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem EF og Schweiz
Rådet vedtog afgørelsen  om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om forlængelse af
aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske
Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side.
MILJØ
Større uheld med farlige stoffer - Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende et forslag til direktiv om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (det såkaldte Seveso II-direktiv) (dok. 14054/02). Den fælles holdning vil blive
fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling efter proceduren med den fælles
beslutningstagning.
Forslaget sigter mod at forebygge større uheld med farlige stoffer og begrænse deres følger for mennesker
og miljø overalt i Fællesskabet. Teksten indebærer, at der indføres en forpligtelse for industridriftsledere
til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, herunder en detaljeret risikovurdering med mulige
- Fejl! Ukendt argument for parameter. -
(Løbenr. 15583)
uheldsscenarier, og en forpligtelse til at give oplysninger til offentligheden om risici i industrien og om,
hvordan man skal bære sig ad i tilfælde af et uheld.
Direktivforslaget omfatter et tilsagn fra medlemsstaterne om så vidt muligt at opretholde passende afstand
mellem virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, og vigtige transportruter.
Der erindres om, at Rådet den 25. juni 2002 vedtog en generel indstilling vedrørende forslaget. Denne
generelle indstilling ændrede Kommissionens forslag, så det medtager forskellige lofter for
ammoniumnitrat som reaktion på den ulykke, der fandt sted i Toulouse i september 2001.
________________________