Kopi FIU: svar på spm. 17 vedr. § 7 om samråd, talepapir, til finansministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 790)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, § 7 - bilag 103 (Løbenr. 14797)
|
Folketinget Christiansborg |
Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax (+45) 33 32 80 30 |
Vedlagt fremsendes i 60 eksemplarer svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17, 18, 19 20 og 21 af 26. februar 2003 (§ 7 – bilag 86).
Besvarelsen er tillige oversendt elektronisk.
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 17-21 til åbent samråd onsdag den 26. 2 2003 (§ 7 - bilag 86).
Spørgsmål:
17. Finansudvalget anmoder om ministerens talepapirer, baggrundsnotater og øvrige håndakter vedrørende samråd d.d. om
- regeringens økonomiske politik frem til 2010, jf. §7 – bilag 74, 77 og 81, samt
- EU’s budget, jf. §7 – bilag 80.
18. Ministeren bedes oversende en oversigt over éngangsindtægter på finanslov og tillægsbevillingslov for årene 1998-2003.
19. Finansministeren bedes fremsende en oversigt over antallet af overførselsindkomstmodtagere for årene 1982-2002 opdelt på typer af modtagere.
20. Der ønskes en opstilling over prognoser for årene 2003-2010 over antal overførselsindkomstmodtagere opdelt som under spørgsmål nr. 19.
21. Vil ministeren sikre, at oversigter over overførselsindkomstmodtagere og prognoser herfor, jf. spørgsmål nr. 19 og 20, fremover optrykkes som bilag i Økonomisk Redegørelse eller i Finansredegørelsen?
Svar:
Ad. 17.
Vedlagt i bilag 1-10 er de anmodede talepapirer, baggrundsnotater og håndakter.
Ad. 18.
Den seneste opgørelse af engangsforhold mv. i tilknytning til statens DAU-saldo fremgår af bilag 1 i "Budgetoversigt 4", december 2002 (Finansministeriet). Bilaget, der dækker perioden 1997-2003, er vedlagt dette svar (bilag 11). Der henvises endvidere til nedenstående figur ligeledes fra "Budgetoversigt 4", som viser DAU-saldoen med og uden engangsforhold.
Figur 1. DAU-saldoen med og uden engangsforhold mv., 1997-2003 |
|
|
Ad. 19.
Vedlagt i bilag 12 er de anmodede tabeller.
Ad. 20.
Vedlagt i bilag 13 er de anmodede tabeller.
Ad. 21.
Der vil så vidt muligt fremover optrykkes bilag i såvel Økonomisk Redegørelse som Finansredegørelsen over overførselsindkomstmodtagere og prognoser herfor.
Bilagsliste
Bilag 1: Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. D af 6. februar 2003 (§7 - bilag 74) til åbent samråd onsdag den 26-2-2003.
Bilag 2: Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål E af 7. februar 2003 (§7 - bilag 77) til åbents samråd onsdag den 26-2-2003.
Bilag 3: Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål H (§7 - bilag 81) af 19. februar 2003 til åbent samråd onsdag den 26-2-2003.
Bilag 4: Talepunkter til FM om konjunkturerne og beskæftigelsen.
Bilag 5: Statens gæld og ØMU-gælden, ultimo 2002.
Bilag 6: Talepunkt til spørgsmål F ved samråd i Finansudvalget den 26-2- 2003 (EU's budget).
Bilag 7: Talepunkt til spørgsmål G ved samråd i Finansudvalget den 26-2-2003 om EU's budget.
Bilag 8: Håndakt til brug for samråd i Finansudvalget den 26-2-2003 om EU's budget.
Bilag 9: Baggrundsnotat til brug for samråd i Finansudvalget den 26-2-2003. Samrådsspørgsmål G vedr. Revisionsrettens årsberetning samt regeringsinitiativer til en styrket kontrol med EU-midlerne.
Bilag 10: Faktablad 2000-2002.
Bilag 11: Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 1997-2003.
Bilag 12: Tabel vedr. antallet overførselsindkomstmodtagere 1982-2004, som lagt til grund for Økonomisk Redegørelse, december 2002.
Bilag 13: Tabel vedr. antallet overførselsindkomstmodtagere 1982-2010, som lagt til grund for Finansredegørelse 2002.
Bilag 1.
|
24. februar 2003 |
Besvarelse af Finansudvalget spørgsmål nr. D af 6. februar 2003 (§ 7 - bilag 74) til åbent samråd onsdag den 26. 2. 2003.
Spørgsmål:
D. Finansministeren bedes i et kommende samråd vurdere i hvilket omfang Regeringen overholder de oprindelige målsætninger i fremskrivningen af dansk økonomi frem til 2010.
Svar:
Regeringens hensigt er at målsætninger omkring skat og service skal realiseres inden for en finanspolitisk holdbar ramme og at gældsnedbringelsen skal foregå med samme styrke som hidtil planlagt. Derfor sigtes fortsat efter at skabe grundlag for den nødvendige stigning i beskæftigelsen.
Det er på den baggrund meget tilfredsstillende at de offentlige finanser udvikler sig som ventet.
Der har samtidig været omfattende diskussion af beskæftigelsesudviklingen siden 2000. Ifølge de seneste, foreløbige, statistiske opgørelser er beskæftigelse og arbejdsudbud faldet i 2001 (med henholdsvis 4.000 og 9.000 personer) og i 2002 (begge med 21.000 personer), mens der var forudsat en stigning i 2010-planen.
Til gengæld har det statistiske udgangspunkt vist sig at være højere. I 2000 er niveauet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken oprevideret med henholdsvis 27.000 og 20.000 personer. Derfor er niveauet for beskæftigelse og arbejdsstyrke i 2002 ikke langt fra vores skøn, på trods af det registrerede fald siden 2000.
Særligt de sidste kvartaler i 2002 viser oplysningerne for beskæftigelsen – som bygger på indbetalingerne til ATP – betydelige fald. Det er en strømpil i uønsket retning, men størrelsesordenen skal indtil videre tolkes forsigtigt bl.a. fordi ATP oplysningerne ofte viser betydelige udsving i enkeltkvartaler, som ikke afspejler den reelle underliggende tendens.
Desuden er ATP-oplysningerne et mål for fuldtidsbeskæftigelsen. Omfanget af deltidsarbejde kan være steget, og det opgjorte fald i ATP-beskæftigelsen er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et tilsvarende fald i antallet af beskæftigede personer.
Det uventede fald i beskæftigelsen – både siden 2000 og i sidste halvår 2002 – kan ikke umiddelbart forklares af mertiltilgang til førtidig tilbagetrækning.
Antallet af efterlønsmodtagere er godt nok steget med knap 12.000 personer i 2002, men det svarer stort set til det, som ligger til grund for de mellemfristede opgørelser af arbejdsstyrke og beskæftigelse. Stigningen i nettotilgangen til efterløn skal samtidig ses i sammenhæng med, at antallet af 60-66 årige er steget i nogenlunde samme omfang.
Det opgjorte fald i beskæftigelsen har også kun i meget begrænset omfang vist sig i større ledighed. I gennemsnit var ledigheden i 2002 således ca. 5.000 personer lavere end i 2000. Ledigheden er heller ikke større end forudsat i den oprindelige 2010-plan, hvilket skal ses i lyset af lidt større fald fra 2000 til 2001 end oprindeligt skønnet.
De foreløbige vurderinger tyder ikke på, at de offentlige finanser til og med 2002 har udviklet sig svagere end forudsat, på trods af det opgjorte fald i beskæftigelsen, snarere tværtimod.
De seneste nationalregnskabstal for de offentlige finanser i 2001 viser således et overskud på 2,8 pct. af BNP, hvilket stort set svarer til det forudsatte i decembervurderingen. De tilgængelige oplysninger for 2002 peger på, at der heller ikke for dette år er behov for en nedjustering af overskuddet på de offentlige finanser. De løbende indbetalinger af skatter og afgifter frem til december 2002 har fx været lidt større end det forudsatte i december, på trods af det opgjorte fald i beskæftigelsen.
Samtidig viser Nationalbankens opgørelse, at statsgælden ved udgangen af 2002 var lavere end ventet. De nye gældstal giver anledning til, at skønnet for ØMU-gælden ved udgangen af 2002 foreløbigt nedjusteres med ca. 4 mia. kr. i forhold til skønnet i december.
De offentlige finanser synes at følge sporet, og derfor må det forventes, at gældsnedbringelsen vil kunne fortsætte i uændret tempo.
Det er et klart mål at nå et højere niveau for beskæftigelsen i 2010. Udgangspunktet herfor er ikke afgørende påvirket af det opgjorte fald i beskæftigelsen siden 2000, fordi niveauet for beskæftigelsen som nævnt er oprevideret i historiske år og derfor er større end vi hidtil har troet. De nye opgørelser for 2002, peger således på at beskæftigelsen i niveau er omkring ca. 5.000 mindre end forudsat i den seneste Finansredegørelse.
Bilag 2.
|
4. marts 2003 |
Besvarelse af Finansudvalget spørgsmål E af 7. februar 2003 (§ 7 - bilag 77) til åbent samråd onsdag den 26. 2. 2003.
Spørgsmål:
E. I Finansredegørelsen, november 2002, fremgår det, at skatten på arbejdsindkomst kan reduceres med ½ procent af BNP frem mod 2010, hvis måltallet for realvæksten i den offentlige forbrug reduceres fra ¾ procent af BNP til en ½ procent af BNP i realvækst i perioden 2006-2010. I forbindelse med præsentationen af budgetredegørelsen den 4. februar 2003 er finansministeren citeret for, at regeringen har ændret politik – jf. f.eks. vedlagte telegram af 4. februar 2003 fra Reuter Finans. Kan finansministeren bekræfte, at regeringen har besluttet at reducere måltallet for realvæksten i det offentlige forbrug i perioden 2006-2010 fra ¾ procent til en ½ procent?
Svar:
I Finansredegørelsen 2002 har vi vist hvilke krav der stilles til arbejdsmarkedet for at skabe plads til mulige forbedringer omkring skat og service inden for en holdbar ramme.
Redegørelsen indeholder to forskellige forløb for realvæksten i det offentlige forbrug i årene 2006-2010. I det ene forløb udgør realvæksten årligt ½ pct. – på linje med den oprindelige DK2010-fremskrivning. I det andet forløb udgør realvæksten årligt knap ¾ pct. i lyset af, at den seneste befolkningsprognose fra 2002 indeholder en opjustering af det demografiske træk på den offentlige service frem til 2005.
Det kan bekræftes at regeringen fastholder den hidtidige målsætning om en realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. pr. år fra 2006-2010. Det vil fortsat indebære, at ressourcerne til offentlig service vil vokse lidt hurtigere end det demografiske træk på den offentlige service.
I Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres i maj, fremlægges en opdateret 2010-fremskrivning.
Bilag 3.
|
24. marts 2003 |
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål H (§ 7 - bilag 81) af 19. februar 2003 til åbent samråd onsdag den 26. 2 2003.
Spørgsmål:
:H. Hvilke initiativer påtænker Regeringen for at imødegå den stigende ledighed og dermed sikre, at beskæftigelsesudviklingen er i overensstemmelse med 2010-målsætningen
Svar:
Ledigheden er – efter at have været stabilt lav i nogle år i træk – steget lidt stærkere (med 6.000 personer) fra september til oktober 2002. I resten af 2002 har ledigheden imidlertid været stort set uændret. Niveauet for ledigheden er dermed lidt mindre (800 pers.) end forventet i december redegørelsen (skøn: 146.000 pers.). Ledigheden ligger fortsat tæt på det laveste niveau i 25 år.
Billedet bekræftes af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser (AKU), som bl.a. opgør hvor mange mennesker der ikke har arbejde, som søger et job og som reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne opgørelse af ledigheden (den såkaldte AKU ledighed) viser et stort set stabilt niveau gennem 2002, og at ledigheden for hele 2002 (på 135.000 personer) stort set er på samme niveau som i 2000.
Da lønstigningerne fortsat ligger i den høje ende (ca. 4,3 pct. i 4. kvartal 2002) også sammenlignet med udlandet (ca. 2,5 pct. i 3. kvartal 2002) er betingelserne for en finanspolitisk kickstart som i 1993 ikke til stede. Dengang var ledigheden mere end dobbelt så stor som i dag (349.000 personer), mens lønstigningerne var svage.
Samtidig skal udsigterne for ledighed og beskæftigelse bl.a. ses i sammenhæng med et meget lavt renteniveau, som vil bidrage til at understøtte efterspørgslen.
Regeringens strategi er derfor fortsat at gennemføre strukturelle forbedringer, som varigt kan styrke beskæftigelsen og understøtte 2010-planen. Med udspillet "Flere i arbejde" fra efteråret 2002 blev taget et første vigtigt skridt. En nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst vil give yderligere bidrag.
Arbejdet med at øge beskæftigelse og arbejdsudbud er mangeårigt og vil fortsætte skridt for skridt igennem de kommende 8 år. Kommende initiativer vil bl.a. sigte på at styrke integrationen af indvandrere, forbedre incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet og sikre en hurtigere vej for unge igennem uddannelsessystemet.
Bilag 4.
|
25. februar 2003
|
Talepunkter til FM om konjunkturerne og beskæftigelsen
- Det internationale konjunkturbillede tegner sig aktuelt lidt svagere, end vi tidligere regnede med. Det påvirker dansk økonomi gennem en mere afdæmpet eksport, men også gennem lavere renter. Noget som mange husholdninger allerede har nydt godt af blandt andet i form af billigere flekslån.
- Mange har hæftet sig ved de nye tal som tyder på, at den danske beskæftigelse er faldet med 30.-35.000 personer igennem 2002. Ledigheden er imidlertid kun steget med ca. 10.000 personer.
- Udviklingen betyder, at presset på arbejdsmarkedet er taget noget af, men det aktuelle niveau for ledigheden (på ca. 150.000 personer) er ikke højere end dét, der var regnet med i Danmark – 2010, og de danske lønstigninger er fortsat højere end i udlandet. Der er således ikke meget der tyder på, at situationen på arbejdsmarkedet er væsentligt anderledes end dét, der blev lagt til grund i mellemfristede strategi.
- Selvom arbejdsstyrken faldt sidste år, har tilgangen til de mere permanente tilbagetrækningsordninger såsom efterløn og førtidspension ikke været større end forventet. Udviklingen i arbejdsstyrken kan således være mere konjunkturbetinget, eller opgørelsen kan være påvirket af et større omfang af deltidsbeskæftigelse.
- Med faldende beskæftigelse skulle man tro, at de offentlige finanser udviklede svagere end tidligere skønnet, men gælden er som forventet, og skatteindtægterne synes at være lidt større end ventet.
- Da de offentlige finanser underliggende har det godt, kan de centrale elementer med gældsnedbringelse osv. alligevel fastholdes, selv om den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2000 til 2010 bliver mindre end forudsat. Det der er afgørende for de offentlige finanser i det mellemfristede forløb, er, hvorledes beskæftigelsen udvikler sig i fra nu og frem til 2010.
- Med hensyn til de aktuelle konjunkturer følger regeringen naturligvis situationen nøje, men det kommer ikke på tale at bruge finanspolitikken til at fine-tune den økonomiske udvikling.
- Danske Bank har i dag udsendt ny prognose for dansk økonomi, hvori de taler om en moderat positiv udvikling med tiltagende vækst igennem 2003. De forudser - ligesom regeringen - en yderligere stigning i ledigheden frem til sommeren, hvorefter den igen vil falde til under 150.000 personer i 2004. [Danske Bank regner i 2003 med 0-vækst i vareeksporten og en BNP-vækst på 1,1 pct., mens regeringens seneste skøn er en vækst i vareeksporten på 4,5 pct. og i BNP på 1,8 pct. På trods af den mindre BNP-vækst regner Danske Bank med en lidt bedre offentlig saldo i 2003 end regeringen, og betalingsbalancen ventes kun forringet med et par mia. kr. sammenlignet med 2002.]
Bilag 5.
|
25. februar 2003 7 JGC/CBR |
Statens gæld og ØMU-gælden, ultimo 2002
Nationalbanken har pr. 23. januar offentliggjort tal for statsgælden ultimo 2002. Den samlede statsgæld andrager ultimo 2002 520,6 mia.kr, hvilket svarer til 38,1 pct. af BNP (med korrektion for seneste Nationalregnskabstal på BNP). Korrigeret for genudlån er den samlede statsgæld 508,1 mia.kr. hvilket kun er en beskeden stigning i forhold til 2001, jf. tabel 1.
Tabel 1: Statens gæld 2001-2003
|
Nominel statsgæld ultimo året, mia.kr., årets priser |
2001 |
BO4 2002 |
BO4 2003 |
Faktisk 2002 |
Nyt skøn 2003 |
|
Indenlandsk gæld |
611,0 |
630,3 |
627,5 |
624,9 |
619,6 |
|
Udenlandsk gæld |
83,8 |
83,8 |
83,9 |
83,7 |
83,7 |
|
Nettogæld til Nationalbanken |
-40,2 |
-43,9 |
-30,0 |
-46,7 |
-30,0 |
|
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning |
-141,1 |
-140,4 |
-138,8 |
-141,4 |
-139,8 |
|
Samlet statsgæld |
513,5 |
529,8 |
542,5 |
520,6 |
533,5 |
|
Udestående genudlån |
5,8 |
12,5 |
25,3 |
12,5 |
25,3 |
|
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån |
507,7 |
517,3 |
517,2 |
508,1 |
508,2 |
|
Samlet statsgæld i pct. af BNP |
38,8 |
38,2 |
37,6 |
38,1 |
37,6 |
Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger
I forhold til Budgetoversigt dec. 2002 (BO4) er gælden lavere end forventet. Baggrunden for dette skal findes i enten højere DAU-saldo eller ændrede beholdningsbevægelser. Med udgangspunkt i de sædvanlige afvigelser mellem Budgetoversigt dec. og regnskabstal for beholdningsbevægelser forventes det, at en betydelig effekt stammer fra forbedret DAU-saldo. Den præcise fordeling er vanskelig at opgøre før statsregnskabet foreligger.
Ud fra de nye stocktal for 2002 og likviditetsflowet (nettokassesaldoen) ifølge FL03 kan statsgælden ultimo 2003 skønnes til 533,5 mia.kr.
Baseret på de seneste tal for statens gæld og indikationer for ATPs beholdning af statsobligationer kan endvidere foretages nye skøn for ØMU-gælden ultimo 2002 (og 2003), jf. tabel 2. Det nye skøn for 2002 er ca. 4 mia.kr. lavere end skønnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december. Det bemærkes, at der for kommunernes gæld og ATPs beholdning af statsobligationers vedkommende fortsat er tale om skøn – også for 2002. Endelige tal vil blive opgjort af Danmarks Statistik inden for 1-2 dage.
Tabel 2: ØMU-gælden 2001-2003
|
Nominel ØMU-gæld ultimo året, mia.kr., årets priser |
2001 |
ØR dec. 2002 |
ØR dec. 2003 |
Nyt skøn 2002 |
Nyt skøn 2003 |
|
Indenlandsk gæld |
611,0 |
630,3 |
627,5 |
624,9 |
619,6 |
|
Udenlandsk gæld |
83,8 |
83,8 |
83,9 |
83,7 |
83,7 |
|
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds statsobligationsbeholdning |
-109,5 |
-111,8 |
-111,6 |
-113,1 |
-112,9 |
|
Kommunernes gæld (netto for beholdning af statsobligationer) |
37,7 |
37,7 |
37,7 |
37,7 |
37,7 |
|
ATPs beholdning af statsobligationer |
-21,7 |
-26,0 |
-31,5 |
-23,0 |
-28,5 |
|
Samlet ØMU-gæld |
601,4 |
614,0 |
606,0 |
610,2 |
599,6 |
|
Udestående genudlån |
5,8 |
12,5 |
25,3 |
12,5 |
25,3 |
|
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån |
595,6 |
601,5 |
580,7 |
597,7 |
574,3 |
|
Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP |
45,4 |
44,3 |
42,0 |
44,7 |
42,2 |
Fra 2002 til 2003 ventes et fald på omkring 10 mia.kr. i ØMU-gælden. Det skyldes blandt andet forslaget om én afregningskonto, der sigter mod bedre likviditetsstyring i staten og indebærer en nedbringelse af statens indenlandske obligationsgæld via en nedbringelse af statens indestående i Nationalbanken. Det påvirker den opgjorte ØMU-gæld, men ikke den opgjorte statsgæld.
Bilag 6.
|
25. februar 2003 F7 JBV/GGI |
Talepunkt til spørgsmål F
ved samråd i Finansudvalget den 26. februar 2003 (EU's budget)
F. Der ønskes en redegørelse for EU's budgetprocedure og herunder for, hvorledes det søges sikret, at det vedtagne budget ikke overskrides, samt at midlerne anvendes så effektivt som muligt og til de bevilgede formål. I redegørelsen skal indgå en sammenligning med tilsvarende danske regler og procedurer.
Den årlige budgetprocedure i EU
Normalt fremlægger Kommissionen sit budgetforslag i maj. Herefter gennemfører Rådet og Parlamentet to behandlinger hver (såkaldte læsninger) afsluttende med Parlamentets anden behandling i december. (under det danske formandskab fandt Rådets to læsninger sted den 19. juli og 25. november).
Både Rådet og Parlamentet behandler hele budgettet. Imidlertid er budgettet delt op således, at Rådet har det afgørende ord for såkaldte obligatoriske udgifter, mens Parlamentet har det afgørende ord for ikke-obligatoriske udgifter. Obligatoriske udgifter kan nærmest sammenlignes med lovbundne udgifter (er defineret som udgifter, som budgetmyndighederne er forpligtet til at optage på budgettet i henhold til traktaten eller retsakter udstedt i henhold til denne). Dette gælder især landbrugsbevillinger til landmænd, internationale fiskeriaftaler, bidrag til internationale organisationer, pensioner for EU's ansatte mv. – i alt knap 50 pct. af budgettet.
I forbindelse med Rådets 1. og 2. læsning afholdes samråd mellem Rådet og Parlamentet, hvor man forsøger at opnå enighed om de centrale punkter i budgettet. Det lykkedes under det danske formandskab at indgå en aftale med Parlamentet, ligesom det har været tilfældet de seneste år.
Den overordnede budgetstyring
Styringen af den overordnede udvikling i EU's udgifter er siden 1988 primært sket på basis af de såkaldte finansielle perspektiver. Disse udgør udgiftslofter for EU's udgifter på 8 forskellige udgiftsområder. Senest blev lofterne for 2000-2006 fastlagt ved den såkaldte Dagsorden 2000-aftale indgået på regeringschefniveau i Berlin i 1999. Denne er efterfølgende tiltrådt af både Parlamentet og Kommissionen ved en aftale mellem institutionerne.
De finansielle perspektiver er overordnede grænser, der ikke må overskrides, dvs. et styringsinstrument for budgetmyndigheden (Rådet og parlamentet).
Generelt er de finansielle perspektiver et effektivt instrument. I den 15-årsperiode, der gik forud for de finansielle perspektiver (altså 1973-1987), steg EU's udgifter fra 0,52 til 1,03 % af EU’s BNP. I den 15-årsperiode der er gået fra de finansielle overslag blev indført (1988-2003), er EU’s udgifter holdt på omtrent samme niveau i forhold til BNP i en periode, hvor EU har undergået en markant udvikling.
I tilfælde af uforudsete situationer kan de finansielle perspektiver revideres. I indeværende budgetperiode er dette reelt sket én gang ved oprettelsen af den såkaldte Solidaritetsfond til katastrofehjælp efter oversvømmelserne i Centraleuropa (især Tyskland) i sommer.
Overskridelse af de årlige budgetter?
De årlige vedtagne budgetter gennemføres af Kommissionen på eget ansvar og indenfor de givne bevillinger, jf. EF-traktaten (artikel 274). De vedtagne budgetter har så vidt vides ikke været overskredet uden forudgående fornyet hjemmel.
Hvis der opstår behov for at anvende nye midler skal Kommissionen udarbejde et EU-aktstykke (såkaldt tillægs- og ændringsbevilling), som Ministerrådet og Europa-Parlamentet skal godkende. Dette gælder også for bevillinger, som vi i Danmark betragter som lovbundne udgifter, der i Danmark optages direkte på tillægsbevillingsloven.
Nye bevillinger via EU-aktstykker skal naturligvis også holde sig indenfor de finansielle perspektiver, dvs. at merudgifter skal finansieres via den uforbrugte margin op til de finansielle perspektiver. Alternativt må Kommissionen finde kompenserende besparelser.
Antallet af EU-aktstykker er normalt under 10 mod Danmarks ca. 250 om året.
Endelig vil jeg nævne, at EU-budgetsystemet arbejder med særskilte bevillingsrammer for henholdsvis tilsagn (såkaldte forpligtelser) og betalingsbevillinger. Eksempelvis kan der et givet budgetår være afsat en ramme for forpligtelser, som Kommissionen kan indgå til grænseoverskridende trafikprojekter, mens de tilhørende konkrete bevillinger fordeles over flere finansår ud fra den forventede fremdrift for de pågældende projekter. Denne opdeling gik vi i Danmark væk fra for nogle år siden, idet vi budgetterer udgifterne, når vi afgiver tilsagn om bevillingerne. På EU budgettet afsættes normalt rigelige betalingsbevillinger, hvilket betyder, at der ofte tilbagebetales bidrag til medlemsstaterne via nedsættelse af de månedlige betalinger. Rådet har ved flere lejligheder krævet, at Kommissionen forbedrer sine budgetskøn for betalingsbevillingerne.
Effektiv anvendelse af midlerne
Kommissionen gennemfører budgettet i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, jf. EF-traktaten (artikel 274) og Finansforordningen for EU’s budget (artikel 27). Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Der skal opstilles præcise målsætninger og resultatindikatorer for alle de aktivitetsområder, som budgettet omfatter. Endvidere skal der foretages forudgående og efterfølgende evalueringer på de store udgiftsområder i overensstemmelse med retningslinjer fastlagt af Kommissionen (jf. også Finansforordningen for EU’s budget artikel 27).
De nævnte bestemmelser genfindes i et vist omfang i danske regler og procedurer som beskrevet i Finansministeriets Økonomi-Administrative Vejledning.
Den praktiske udmøntning af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning på en række af de store udgiftsområder sker i et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Samarbejdet er typisk reguleret i de relevante sektorforordninger. På eksempelvis strukturfondsområdet er der fastlagt detaljerede bestemmelser for effektiv anvendelse af midlerne gennem veldefinerede procedurer for såvel overvågning og finanskontrol som evaluering.
Baggrund
Udgifter Stigningstakt før finansielle perspektiver
Stigningstakt efter finansielle perspektivers indførelse
1960 - 2001: Udnyttede betalingsbevillinger
2002 - 2003: Budgetterede betalingsbevillinger (normalt højere end udnyttede bevillinger)
Tabel 1. EU's bevillinger de seneste år (løbende priser)
|
1992 |
1993 |
1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 | |
|
Bevillinger til forpligtelser, budget |
63,9 |
70,4 |
71,8 |
79,8 |
86,6 |
89,1 |
90,7 |
96,7 |
94,7 |
95,8 |
99,4 |
99,7 |
|
Bevillinger til betalinger, budget |
61,1 |
66,9 |
68,4 |
75,4 |
81,9 |
82,4 |
83,5 |
85,6 |
92,9 |
92,3 |
95,7 |
97,5 |
|
Udnyttelse af betalinger |
58,5 |
64,8 |
59,3 |
66,5 |
77,0 |
79,8 |
80,9 |
83,5 |
79,0 |
81,1 |
- |
- |
|
Udnyttelse af betalinger i procent af BNI |
1,00 |
1,09 |
0,95 |
1,02 |
1,13 |
1,11 |
1,07 |
1,05 |
0,93 |
0,93 |
- |
- |
Tabel 2. De finansielle perspektiver - EU-25
|
Euro mill. – 1999 priser |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
|
1. Landbrug Landbrugsudgifter Landbrugsstøtte |
40.920 36.620 4.300 |
42.800 38.480 4.320 |
43.900 39.570 4.330 |
43.770 39.430 4.340 |
42.760 38.410 4.350 |
41.930 37.570 4.360 |
41.660 37.290 4.370 |
|
2. Strukturelle operationer Strukturfonde Samhørighedsfond |
32.045 29.430 2.615 |
31.455 28.840 2.615 |
30.865 28.250 2.615 |
30.285 27.670 2.615 |
29.595 27.080 2.515 |
29.595 27.080 2.515 |
29.170 26.660 2.510 |
|
3. Interne politikker |
5.930 |
6.040 |
6.150 |
6.260 |
6.370 |
6.480 |
6.600 |
|
4. Eksterne politikker |
4.550 |
4.560 |
4.570 |
4.580 |
4.590 |
4.600 |
4.610 |
|
5. Administration |
4.560 |
4.600 |
4.700 |
4.800 |
4.900 |
5.000 |
5.100 |
|
6. Reserver |
900 |
900 |
650 |
400 |
400 |
400 |
400 |
|
7. Førtiltrædelsesstøtte |
3.120 |
3.120 |
3.120 |
3.120 |
3.120 |
3.120 |
3.120 |
|
8. Udvidelse |
6.450 |
9.030 |
11.610 |
14.200 |
16.780 | ||
|
Loft for forpligtigelsesbevillinger |
92.025 |
93.475 |
100.405 |
102.245 |
103.345 |
105.325 |
107.440 |
|
Loft for betalinger Til udvidelse |
89.600 |
91.110 |
98.360 4.140 |
101.590 6.710 |
100.800 8.890 |
101.600 11.440 |
103.840 14.220 |
|
Loft for bevillinger til betalinger (% af BNI) |
1,13% |
1,12% |
1,14% |
1,15% |
1,11% |
1,09% |
1,09% |
|
Margin til uforudsete udgifter Loft for egne indtægter (% af BNI) |
0,11% 1,24% |
0,12% 1,24% |
0,10% 1,24% |
0,09% 1,24% |
0,13% 1,24% |
0,15% 1,24% |
0,15% 1,24%
|