Samordning af finanspolitikken - DER i BRX 20-21/3-03
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 736)
Det Europæiske Råd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere | |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20.-21. marts 2003 Rådets rapport om bedre samordning af finanspolitikken, 7208/03.
|
Økofin-Rådet | ||
|
Det Europæiske Råd | ||
|
Vedr.: | ||
Økofin-Rådet godkendte på samlingen den 7. marts 2003 vedlagte rapport om bedre samordning af finanspolitikken. Rådet besluttede at forelægge rapporten for Det Europæiske Råd.
________________________
Bilag
BILAG
Bedre samordning af finanspolitikken
- Rapport fra Rådet til Det Europæiske Råds forårsmøde -
Rådet erkender, at det er nødvendigt løbende at forbedre samordningen af den økonomiske politik for at styrke de europæiske økonomiers vækstpotentiale og bedre forberede udfordringerne på mellemlang sigt. Det henviser til resolutionen fra Det Europæiske Råd i Luxembourg i december 1997, hvori det hedder, at opmærksomheden i forbindelse med en øget samordning af den økonomiske politik fuldt ud må rettes ikke blot mod en nøje overvågning af den makroøkonomiske udvikling og budgetpolitikkerne, men også af medlemsstaternes strukturpolitikker på arbejdsmarkedet og markederne for varer og tjenesteydelser samt af omkostnings- og pristendenserne.
På denne baggrund udtrykker Rådet sin tilfredshed med Kommissionens meddelelse om bedre samordning af finanspolitikken, der udgør et værdifuldt bidrag inden for de rammer, der er fastlagt i traktaten (artikel 104), den afledte ret i form af stabilitets- og vækstpagten og "adfærdskodeksen" vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Rådet er enigt med Kommissionen i, at det ikke er nødvendigt at ændre hverken traktaten eller stabilitets- og vækstpagten eller at indføre nye budgetmål eller -regler.
Rådet mener lige som Kommissionen, at de fire års erfaring med samordning af finanspolitikken har fremhævet nogle områder, hvor der kan foretages yderligere forbedringer, eller hvor der er behov for afklaring for så vidt angår en effektiv anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. Det forekommer hensigtsmæssigt at anvende en pragmatisk fremgangsmåde under overholdelse af pagtens regler, idet der samtidig tages passende hensyn til specifikke situationer. Rådet finder,
1. at det fortsat er vigtigt at overvåge de nominelle balancer, især i lande, hvis underskud ligger tæt på eller overskrider referenceværdien på 3%; medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer skal derfor fortsat indeholde nominelle data. Det bør efter en konjunkturkorrektion vurderes, om stabilitets- og vækstpagtens krav om at være "tæt på balance eller i overskud" er overholdt; engangsforanstaltninger bør bedømmes på grundlag af resultaterne i hvert enkelt tilfælde. De konjunkturkorrigerede budgetbalancer vil skulle vurderes under anvendelse af de metoder, der blev vedtaget af Rådet den 12. juli 2002.
2. at lande, hvis underskud overstiger stabilitets- og vækstpagtens krav om at være "tæt på balance eller i overskud", skal forbedre deres konjunkturkorrigerede budgetstilling. Engangsforanstaltninger vil blive vurderet på grundlag af resultaterne i hvert enkelt tilfælde. Eurogruppen blev den 7. oktober 2002 enig om at forpligte de medlemsstater inden for euroområdet, hvis underskud overstiger kravet om at være "tæt på balance eller i overskud", til at nedbringe det med mindst 0,5% af BNP om året.
3. at en af de største fejl i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten tidligere har været at føre procyklisk finanspolitik i gode tider, navnlig i lande, der ikke havde nået en stilling, hvor de var tæt på balance eller i overskud. Automatiske stabilisatorer bør virke symmetrisk i løbet af konjunkturcyklen, og medlemsstaterne skal derfor undgå procyklisk politik, især når betingelserne for økonomisk vækst er gunstige. Alle eksisterende procedurer skal udnyttes til det yderste for at sikre dette.
4. at adfærdskodeksen indeholder retningslinjer med henblik på vurderingen på nationalt plan af, om stabilitets- og konvergensprogrammerne er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav om at være tæt på balance eller i overskud. Der skal lægges særlig vægt på landespecifikke omstændigheder, især i) de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, ii) tilstrækkelige sikkerhedsmargener til enhver tid, herunder muligheden for, at de automatiske stabilisatorer kan fungere fuldt ud, uden at referenceværdien for underskud på 3% af BNP overskrides og iii) sammenhængen mellem de offentlige finansers udvikling og kvalitet i stabilitets- og konvergensprogrammerne og kravet om at være tæt på balance eller i overskud.
5. at der bør lægges større vægt på de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt. For at sikre de offentlige finansers holdbarhed på længere sigt er det vigtigt målbevidst at fortsætte den overordnede strategi, som Det Europæiske Råd i Stockholm blev enigt om, for at tage udfordringerne med de aldrende befolkninger op. En vurdering af de offentlige finansers holdbarhed bør gives højere prioritet. Især bør kvaliteten og sammenligneligheden af langsigtede budgetfremskrivninger forbedres.
6. at tempoet for nedbringelsen af den offentlige gæld spiller en vigtig rolle i budgetovervågningen, især i gældstyngede lande. Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bør i overensstemmelse med traktatens bestemmelser bidrage til at sikre, at gælden nedbringes med en tilfredsstillende hastighed.
7. at der inden for stabilitets- og vækstpagtens overordnede begrænsninger bør lægges større vægt på de offentlige finansers kvalitet, således at vækstpotentialet i EU's økonomier kan øges i overensstemmelse med Lissabon-dagsordenen.
________________________