DER 20-21/3 03: Bidrag fra Rådet (konkurrenceevne)
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 730)
Det Europæiske Råd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere | |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20.-21. marts 2003 Rådets note vedr. bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) den 3. marts 2003, 7031/03.
|
Rådet (konkurrenceevne) | ||
|
Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) | ||
|
6841/03 COMPET 4 RECH 30 | ||
|
Vedr.: |
Bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 | |
Vedlagt følger til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) et bidrag fra Rådet (konkurrenceevne), som dette vedtog på samlingen den 3. marts 2003, og som skal fremsendes til Det Europæiske Råd med henblik på mødet den 21. marts 2003.
________________________
I. INDLEDNING: LISSABON-STRATEGIEN - OVERSIGT OVER ARBEJDET
Som anført i Kommissionens forårsrapport er der gjort fremskridt på næsten alle punkter i Lissabon-strategien, men det er ikke sket hurtigt nok, og det har heller ikke været tilstrækkeligt målrettet og koordineret til at frembringe de nødvendige resultater.
Gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen kræver hurtigere handling og ny fremdrift, samt at forsinkelsen i gennemførelsen indhentes, især i lyset af de usikre økonomiske udsigter og den fortsat høje arbejdsløshed.
Globaliseringen og udvidelsen af Den Europæiske Union skaber udfordringer og muligheder med hensyn til vækst, konkurrenceevne og samhørighed, som bør udnyttes mest muligt.
II. DEN ROLLE, SOM RÅDET (KONKURRENCEEVNE) SKAL SPILLE
Det er af afgørende betydning, at det nye Råd (konkurrenceevne) aktivt påtager sig sin horisontale rolle og sikrer en integreret strategi for fremme af konkurrenceevne og vækst, både ved at fremskynde gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen og i en bredere global økonomisk sammenhæng. Det vil med jævne mellemrum tage både horisontale og sektorspecifikke spørgsmål, der vedrører konkurrenceevnen, op til fornyet drøftelse på grundlag af analyser fra Kommissionen. Det vil også undersøge og udtale sig om, hvordan der kan tages behørigt hensyn til konkurrenceevnen i forbindelse med alle politiske initiativer, der har indflydelse på virksomheder, navnlig SMV'er, og sikre sammenhæng og balance mellem de tre søjler i bæredygtig udvikling - økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse.
Med henblik herpå vil Rådet (konkurrenceevne) inden for rammerne af en integreret konkurrencestrategi, der skal udarbejdes af Kommissionen, fokusere på de vigtigste spørgsmål af betydning for konkurrenceevnen, navnlig et velfungerende indre marked, bedre regulering, erhvervslivets konkurrenceevne, fremme af iværksætterkultur og små virksomheder, udnyttelse af innovation og fremme af forskning.
Gennemførelsen af dagsordenen afhænger ikke kun af Fællesskabet, men kræver også handling på nationalt, lokalt og regionalt plan. Den åbne koordinationsmetode kan, hvis den anvendes effektivt på relevante områder med et minimum af administrative byrder, på frivillig basis og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, være et værdifuldt redskab for fremskridt og støtte af Fællesskabets indsats.
Rådet (konkurrenceevne) vil opstille prioriteter for indsatsen og sikre en effektiv gennemførelse og opfølgning heraf.
III. PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER
a) Konkurrencedygtige og effektive europæiske virksomheder
Dynamiske og konkurrencedygtige industrier og tjenester er af afgørende betydning for bæredygtig vækst og velstand i et udvidet Europa. Der er behov for at forbedre erhvervsmiljøet som helhed for alle sektorer, herunder turismen, og for at fremme et samfund, der værdsætter innovation og iværksætterånd. Små virksomheder er rygraden i EU's økonomi og spiller derfor en nøglerolle i denne sammenhæng.
- Forbedring og forenkling af lovgivning, der berører virksomhedernes konkurrenceevne, bør tilstræbes aktivt af både Fællesskabet og på nationalt plan, idet "tænk småt først"-princippet integreres. I den forbindelse har en hurtig gennemførelse af handlingsplanen om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer", og især en hurtig indgåelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, en høj prioritet.
- Kommissionen skal foretage en systematisk og samlet konsekvensvurdering af foreslået Fællesskabslovgivning samt en høring af erhvervslivet og alle andre berørte parter, og resultaterne skal efterfølgende indgå i overvejelserne på beslutningsniveau, så det sikres, at balancen opretholdes inden for EU's rammer, og at europæiske virksomheder
fortsat er konkurrencedygtige og opererer på lige vilkår i den globale økonomi. Det vil være en testcase at nå frem til en kemikaliestrategi, der både beskytter folkesundheden og miljøet og fremmer den kemiske industris produktivitet.
- Det er nødvendigt med en samordnet tilgang til iværksætterpolitik, der generelt imødekommer iværksætternes behov, f.eks. ved at fjerne hindringer for oprettelse af virksomheder og for virksomheders udvikling og vækst samt ved at afveje risici og fordele. Rådet opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at deltage aktivt i den høringsproces, der følger efter forelæggelsen for nylig af Kommissionens grønbog "En iværksætterkultur i Europa", og opfordrer Kommissionen til som opfølgning at foreslå en passende handlingsplan for iværksætterkultur inden udgangen af 2003.
- Der skal sikres en effektiv inddragelse og høring af små virksomheder i den politiske beslutningstagning. Gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder skal fremskyndes på en innovativ måde, aktiviteter skal målrettes bedre, og der skal gøres en indsats for at udligne forskellene mellem medlemsstaternes præstationer. Der bør især lægges vægt på at fremme uddannelse i iværksætterfærdigheder, at stimulere innovation og overførsel af teknologi, og der skal træffes foranstaltninger til at fremme investering og risikovillighed, herunder bedre adgang til risikovillig kapital.
- Industripolitikken skal, selv om den er horisontal og vedrører de generelle rammebetingelser, tage hensyn til de enkelte sektorers særlige behov og karakteristika. Der bør især lægges vægt på at udvikle den industrirelaterede tjenesteydelsessektor. Det bør sikres, at man fuldt ud udnytter mulighederne i IKT-sektoren, som spiller en central rolle for opfyldelsen af Lissabon-målene, samt at handlingsplanen eEurope 2005 gennemføres effektivt. skal, selv om den er horisontal og vedrører de generelle rammebetingelser, tage hensyn til de enkelte sektorers særlige behov og karakteristika. Der bør især lægges vægt på at udvikle den industrirelaterede tjenesteydelsessektor. Det bør sikres, at man fuldt ud udnytter mulighederne i IKT-sektoren, som spiller en central rolle for opfyldelsen af Lissabon-målene, samt at handlingsplanen eEurope 2005 gennemføres effektivt.
- Medlemsstaterne bør fortsat bestræbe sig på at nedsætte det samlede niveau for statsstøtte. Støtten bør omdirigeres mod horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål og forskning og udvikling. En effektiv gennemførelse og håndhævelse af konkurrencelovgivningen samt vedtagelse af fusionsforordningen inden årets udgang bør prioriteres højt.
- EU skal forbedre miljøet for innovation for at udligne forskellen mellem EU og de vigtigste handelspartnere. For at tilskynde virksomhederne til at innovere må medlemsstaterne og Kommissionen øge samarbejdet og skabe en ramme for fælles mål for styrkelse af innovation i EU, herunder en vurderingsmekanisme for de fremskridt, der er gjort. Der bør lægges vægt på at konvertere viden til innovative produkter og tjenester samt ledelses- og organisationsteknikker.
b) Opbygning af den videnbaserede økonomi i Europa
Det er af central betydning at øge investeringerne i forskning og innovation, herunder i uddannelse, erhvervsuddannelse og kvalifikationer, for at kunne skabe muligheder for vækst, iværksætterinitiativer og nye job. Det er ligeledes vigtigt at øge udbyttet af investeringer i forskning og udvikling ved at opbygge og styrke forbindelserne mellem viden og marked. En mere effektiv, fokuseret og samordnet forskningsindsats i Fællesskabet og de enkelte medlemsstater, som fastsat i traktatens artikel 165, vil bidrage til at undgå fragmentering af europæisk forskning og til at skabe et virkelig dynamisk og effektivt europæisk rum for forskning og innovation.
- Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i sjette rammeprogram og i de nationale programmer til fremme af det europæiske rum for forskning og innovation. Den åbne koordinationsmetode kan også være et nyttigt redskab for at nå dette mål. Medlemsstaterne og Kommissionen bør i første omgang anvende dette redskab til at arbejde hen imod målsætningen på 3% af BNP samt inden for områder som den bedst mulige udnyttelse af de menneskelige ressourcer og
størst mulig forskermobilitet, forbedring af dialogen mellem videnskab og samfund, netværkssamarbejde og gensidig adgang til nationale og fælles FTU-programmer samt frivilligt samarbejde om FTU-infrastrukturer af interesse for Europa. Der skal lægges særlig vægt på aktiviteter, der kan øge SMV'ernes deltagelse i forskning og innovation, især aktiviteter med henblik på at udbrede og markedsføre FTU-resultater, lette samarbejdet med universiteter og skabe nye teknologibaserede virksomheder. Samarbejdet med de europæiske mellemstatslige forskningsorganisationer bør udvides, og Kommissionen opfordres til snarest muligt at forelægge en rapport om dette spørgsmål.
- Investeringer i forskning og teknologisk udvikling må øges betragteligt, hvis den stadig voksende forskel mellem EU og vore vigtigste konkurrenter på verdensplan skal mindskes. Kommissionen opfordres til inden næste samling i Rådet (konkurrenceevne) at forelægge en handlingsplan for at nå det mål, der blev opstillet i Barcelona, på 3% af BNP, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor. Dette kræver, at der iværksættes en passende blanding af politiske tiltag og incitamenter svarende til den enkelte medlemsstats strukturelle karakteristika for at tilskynde virksomhederne til at investere mere i FTU. Medlemsstaterne bør derfor udarbejde og gennemføre strategier og foranstaltninger for at arbejde hen imod Barcelona-målsætningen på 3%. Støtte til forskning og innovation er også vigtig i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. må øges betragteligt, hvis den stadig voksende forskel mellem EU og vore vigtigste konkurrenter på verdensplan skal mindskes. Kommissionen opfordres til inden næste samling i Rådet (konkurrenceevne) at forelægge en handlingsplan for at nå det mål, der blev opstillet i Barcelona, på 3% af BNP, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor. Dette kræver, at der iværksættes en passende blanding af politiske tiltag og incitamenter svarende til den enkelte medlemsstats strukturelle karakteristika for at tilskynde virksomhederne til at investere mere i FTU. Medlemsstaterne bør derfor udarbejde og gennemføre strategier og foranstaltninger for at arbejde hen imod Barcelona-målsætningen på 3%. Støtte til forskning og innovation er også vigtig i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.
- Der bør udarbejdes en fælles dagsorden for førende og avancerede teknologier og udvikles teknologier af strategisk art. Europæiske teknologiplatforme og -klynger på nationalt, regionalt og lokalt plan bør fremmes. Kommissionen og medlemsstaterne bør aktivt fortsætte gennemførelsen af handlingsplanen for bioteknologi i overensstemmelse med den tidsplan, Rådet vedtog i november 2002; der bør vedtages en ramme for en fælles EF-ESA-rumstrategi inden udgangen af 2003; Galileo-projektet bør gennemføres hurtigt. Informationssamfundet og en forøgelse af kapaciteten af de videnskabelige bredbåndskommunikationsnet (Géant og GRID - e-infrastrukturkonceptet), bør prioriteres højt.
c) Øget konkurrenceevne og vækst gennem bedre markedsresultater
Det indre marked indtager fortsat en vigtig plads i reformstrategien, og dette gælder i endnu højere grad i et udvidet EU. Den fulde gennemførelse af det indre marked ifølge traktaten er dog fortsat et grundlæggende mål. Et velfungerende indre marked, som tilbyder adgang til sikre varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, og som garanterer fuld iværksættelse af de fire friheder, er af afgørende betydning for øget konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i forbindelse med bæredygtig udvikling til gavn for både forbrugere og virksomheder. Det er nødvendigt at handle hurtigt for at indhente forsinkelsen med hensyn til gennemførelse i praksis af allerede vedtagne reformforanstaltninger.
- I lyset af det store og i vid udstrækning uudnyttede potentiale for vækst og beskæftigelse i tjenesteydelsessektoren og især dennes betydning for SMV'er må der handles hurtigt for at skabe et reelt indre marked for tjenesteydelser. Kommissionen bør fremskynde arbejdet med at udforme strategien for tjenester og de tiltag, Rådet anmoder om i konklusionerne fra 14. november 2002, med henblik på at fjerne hindringer for udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne under hensyntagen til de krav, der vedrører forbrugerbeskyttelse. Samtidig bør medlemsstaterne gøre en større indsats for at fjerne sådanne hindringer på områder, der hører under deres kompetenceområde. En effektiv gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse samt, hvor det er relevant, harmonisering af lovgivningen er vigtige redskaber til at opbygge integrerede markeder for tjenesteydelser.
- Det er af særlig stor betydning for en øget konkurrenceevne at få afsluttet arbejdet med sektoren for finansielle tjenester. De fremskridt, der allerede er gjort med handlingsplanen for finansielle tjenester, bør befæstes ved, at man når til enighed om uafklarede spørgsmål, og ved at fremskynde gennemførelsen af det, der allerede er vedtaget.
- Medlemsstaterne bør anmodes om at fremskynde omskrivningen til national ret samt den fulde gennemførelse af vedtaget fællesskabslovgivning og om fuldt ud at efterkomme Barcelona-konklusionerne om snarest at nedbringe antallet af ikke-gennemførte retsforskrifter.
- EF-lovgiverne bør fremskynde det igangværende arbejde med de vigtigste lovgivningsforslag, især dem, som allerede er forsinket. De bør gøre deres yderste for at gøre det muligt at vedtage lovgivningspakken om offentlige indkøb inden årets udgang. De forskellige lovgivningsinitiativer inden for intellektuel ejendomsret bør prioriteres højt, især EF-patentet. Det er nødvendigt, at alle berørte parter gør en betydelig indsats for at nå frem til en afbalanceret enighed om direktivet om overtagelsestilbud snarest muligt.
- Tilbageværende handelshindringer inden for det indre marked bør fjernes, og man bør undgå at skabe nye hindringer. I den forbindelse understreges betydningen af fuldt ud at udnytte det betragtelige økonomiske potentiale i markederne for offentlige indkøb. Med henblik herpå bør alle medlemsstater snarest muligt iværksætte procedurer for online elektroniske indkøbssystemer.
- På baggrund af rapporten fra ekspertgruppen på højt plan bør Kommissionen opfordres til snarest muligt at forelægge sin handlingsplan om selskabsret med særlig vægt på corporate governance (selskabsstyring).
- En veludviklet infrastruktur og integrerede energi-, transport- og telekommunikationsnet er af afgørende betydning for, at det indre marked kan fungere korrekt, ikke mindst set i forhold til udvidelsen. Med henblik herpå må de mål, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Barcelona opfyldes fuldstændigt under behørig hensyntagen til forsyningspligtydelser. I den forbindelse afventer Rådet med stor interesse Kommissionens grønbog, der skal efterkomme anmodningen fra Det Europæiske Råd i Barcelona om et rammedirektiv.
IV. KONKLUSIONER
Rådet (konkurrenceevne) vil regelmæssigt gennemgå fremskridtene på alle områder inden for sit ansvarsområde, især vigtige spørgsmål vedrørende konkurrenceevne, der har indvirkning på EU-virksomhedernes resultater, og det vil gøre en passende indsats for at afhjælpe eventuelle unødige forsinkelser eller vanskeligheder, der hindrer fremskridt.
Fra 2004 og fremover vil Rådet på grundlag af materiale fra Kommissionen forelægge en integreret årlig situationsrapport, der omfatter prioriterede indsatsområder, på Det Europæiske Råds forårsmøde. Inden da vil det udarbejde en samlet ramme for behandling af de vigtigste konkurrenceevnespørgsmål.
Dette bidrag forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde.
________________________