Rådsmøde landbrugsministre 17-18/3 2003 Samlenotat

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 680)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	7. marts 2003

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. marts 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. marts 2003 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

6. marts 2003

FVM nr. 025

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.- 18. marts 2003

 

1.               2.         3.         4.       5.           6.       7.           8.         9.

Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik udvikling af landdistrikterne mælk og mejeriprodukter ris korn KOM (2003) 23 endelig Drøftelse Side 3 (Evt.) Henstilling til Rådsbeslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på en ændring af toldsatserne for ris KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse Side 19 (Evt.) WTO modaliteter i forhandlingerne på landbrugsområdet. KOM dok. foreligger ikke Drøftelse Side 21 Statsstøtte til landbrugs-kooperativer i Italien KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse Side 25 Forslag til Rådets beslutning om afvisning af at indsætte aldicarb i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof KOM (2002) 734 endelig Beslutning i henhold til komité-procedure Side 27 BSE KOM dok. foreligger ikke Orientering fra Kommissionen Side 30 Fælles erklæring fra Den Europæiske Unions og Ukraines ministre med ansvar for retlige og indre anliggender om udpegning af centrale kontaktpunkter med henblik på udveksling af oplysninger om organiseret kriminalitet. KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse (a-punkt) Side 31 Afslutning af regnskaberne for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk i 2002 samt ændring af budgettet for SISNET i 2002. KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse (a-punkt) Side 32 Revisionsberetning vedrørende gennemførelsen af Europols budget og decharge til Europols direktør for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2001. KOM dok. foreligger ikke Vedtagelse (a-punkt) Side 35

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

DEN 17. -18. MARTS 2003

---

1. Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik

a) udvikling af landdistrikterne

b) mælk og mejeriprodukter

c) ris

d) korn

KOM (2003) 23 endelig

---

Revideret genoptryk af notat af 6. februar 2003. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 23 af 21. januar 2003 fremsendt forslag til Rådet om reform af den fælles landbrugspolitik. Forslagene er oversendt til Rådet den 22. januar 2003.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Det Europæiske Råd traf med Agenda 2000 i 1999 i Berlin beslutning om den finansielle ramme samt om en reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2000-2006, idet Kommissionen samtidig blev anmodet om at udarbejde en midtvejsevaluering i 2002. Kommissionen fremsendte ved KOM (2002) 394 af 10. juli 2002 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen anfører i forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik, at det er nødvendigt at gå videre end blot en midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik for at leve op til målsætningerne om et Bæredygtigt Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne og pga. den ramme for udgifterne til landbruget, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i 2002 i Bruxelles. Det er i følge Kommissionen nødvendigt med et klart perspektiv for den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik. Som det allerede blev indikeret i midtvejsevalueringen, er det derfor nødvendigt med yderligere reformtiltag, der kan

1. forbedre EU’s landbrugs konkurrenceevne ved blandt andet at gøre intervention alene til et sikkerhedsnet
2. fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug ved at indføre en afkoblet bedriftsstøtte
3. sikre en bedre balance mellem støtten og styrke landdistriktsudviklingen gennem modulation og udvidelse af de nuværende instrumenter i landdistriktspolitikken med henblik på fremme af fødevarekvalitet, opfyldelse af standarder og forbedring af dyrevelfærd.

Cross compliance

Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal ske på betingelse af, at en række EU-bestemmelser inden for miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhedsstandarder (såvel folkesundhed som dyre- og plantesundhed) samt arbejdsmiljø og -sikkerhed overholdes. I et bilag til forordningen fremgår de direktiver og forordninger, hvori reglerne findes samt de præcise artikelhenvisninger, som kræves overholdt af landmændene. Det drejer sig om bestemmelser i i alt 38 direktiver/forordninger, som hører under flere ministeriers ressort i Danmark.

Endvidere vil udbetalingen være betinget af "god landbrugsmæssig stand". Der er i forslaget udarbejdet en EU-ramme for "god landbrugsmæssig stand", som koncentrerer sig om jordens beskaffenhed, idet det derudover i øvrigt er medlemsstaterne, som skal fastsætte den nærmere definition af begrebet "god landbrugsmæssig stand". Endelig skal medlemsstaterne sikre, at vedvarende græsarealer forbliver vedvarende græsarealer.

De obligatoriske regler, der skal overholdes af landmanden som betingelse for at opnå støtten vedrører således både den dyrkede og den udyrkede jord.

Hvis ovennævnte regler om cross compliance ikke overholdes, reduceres eller fortabes støtten i forhold til, hvor graverende den manglende overholdelse har været, omfanget, varigheden og eventuel gentagelse. Hvis der er tale om uagtsomme overtrædelser foreslås det, at sanktionen ikke skal overskride 10 % af støtten. Sanktionen kan øges til 20 % i gentagelsestilfælde. En forsætlig overtrædelse skal som minimum medføre 50 % reduktion af støtten og eventuelt tab af hele støtten i et eller flere år.

Beløbet, som fremkommer ved anvendelse af cross compliance skal tilbageføres til landbrugsbudgettet (søjle I) – dog kan medlemsstaterne beholde 20 % af beløbet som kompensation for udgifterne ved opkrævningen.

Degressivitet og modulation

Kommissionen foreslår degressivitet af den direkte støtte med virkning fra produktionsåret 2006, således at den omhandlede støtte optjenes i 2006 og udbetales i regnskabsåret 2007, hvor en ny aftaleperiode begynder i medfør af budgetaftalen fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002. Der er foreslås en sats for degressivitet stigende fra 1 % i 2006 til 19 % i 2012. Det fremgår af forslaget fra Kommissionen, at stort set alle direkte støtteudbetalinger omfattes af degressivitet.

Kommissionen foreslår, at en andel af provenuet skal overføres til landdistriktspolitikken (modulation). Det vil sige fra 1 % i regnskabsåret 2007 stigende til 6 % i regnskabsårene 2012 og 2013. De resterende midler skal anvendes i søjle I til at dække fremtidige markedsbehov. Eksemplevis agter Kommissionen senere i 2003 at fremsætte reformforslag for sukker, olivenolie, bomuld og tobak - og sandsynligvis frugt og grøntsager og vin. Degressivitet og modulation vil ikke gælde for de nye medlemsstater, førend indfasningen af de direkte betalinger er nået op på det normale EU-niveau.

Støttebeløb under 5.000 € kompenseres fuldt ud med en udligningsstøtte. Støttebeløb mellem 5.000 € og 50.000 € kompenseres med en udligningsstøtte på halvdelen dog reduceret med den del, der overføres til landdistriktspolitikken. Dvs. 1 % i produktionsåret 2006 stigende til 6 % i 2011 og 2012. Støttebeløb over 50.000 € kompenseres ikke. Det vil med andre ord sige, at støttebeløb under 5.000 € fritages for degressivitet, støttebeløb mellem 5.000 og 50.000 € udsættes for en reduceret degressivitet og støttebeløb over 50.000 € rammes af fuld degressivitet.

Satser for degressivitet og modulation (Hertil kommer en national reserve på max. 1%)

Intervaller/år	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012
- 5.000 €	0,0 %	0,0 %	0,0 %	0,0 %	0,0 %	0,0 %	0,0 %
5.000 € - 50.000 €	1,0 %	3,0 %	7,5 %	9,0 %	10,5 %	12,0 %	12,5 %
> 50.000 €	1,0 %	4,0 %	12,0 %	14,0 %	16,0 %	18,0 %	19,0 %

Kommissionen forslår, at omfordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken mellem medlemsstaterne sker efter følgende tre objektive kriterier:

1. landbrugsareal
2. beskæftigelse i landbrugssektoren
3. BNP pr indbygger i købekraft.

Kommissionen foreslår endelig, at både satsen for degressivitet samt den endelige omfordeling mellem medlemsstaterne af midlerne til landdistriktspolitikken skal fastlægges og kunne justeres i forvaltningskomitéregi. Det vil sige, at hvis der ikke er kvalificeret flertal imod forslaget, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Afkoblet støtte

Kommissionen foreslår at indføre en samlet afkoblet præmie pr. bedrift som indkomststøtte. Denne præmie skal baseres på historiske betalinger i 2000 til 2002. Beløbet skal imidlertid justeres og ajourføres for at tage højde for den fulde implementering af Agenda 2000 på fx oksekødsområdet samt de nu foreslåede reformer, hvor fx hektarstøtten øges. Hertil kommer, at kommende reformer (fx mælk, sukker, olivenolie og nogle former for frugt og grønt etc.) også vil blive inkluderet i den afkoblede støtte i takt med, at de gennemføres.

Udbetalingen af den afkoblede støtte vil være betinget af overholdelse af cross compliance-betingelserne, jf. afsnittet om cross compliance.

Den afkoblede støtte skal omfatte alle afgrøder, som indgår i hektarstøttesystemet (korn, durumhvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø og fibre, hampefibre, græsensilage og rotationsbrak) såvel som bælgplanter, kartoffelstivelse, oksekød, mælk, ris, tørret foder, markfrø og får.

For de omfattede produkter vil den nye støtteordning erstatte al eksisterende (eller nyligt introduceret) direkte støtte til producenterne – dog med en række undtagelser:

1. Den nye højkvalitetspræmie til durum hvede
2. Den nye supplerende betaling til proteinafgrøder på 55,57 €/ha
3. Den afgrødespecifikke støtte til ris
4. Arealbetaling til nødder
5. Støtte til energiafgrøder
6. Afgrødespecifik støtte til kartoffelstivelse
7. Støtte til tørret foder, som dog udfases over 4 år

Selvom det nye støttesystem ikke umiddelbart dækker alle sektorer, vil landmænd som modtager den nye afkoblede præmie have mulighed for at dyrke alle afgrøder på deres arealer inkl. de afgrøder, som stadig er dækket af en ikke-afkoblet støtte.

Den afkoblede støtte skal fastsættes først på bedriftsniveau og dernæst per hektar. Den eksakte beregning af den afkoblede støtte i de enkelte markedsordninger pr producent fremgår af et bilag til forslaget. Ved fastlæggelsen af den afkoblede støtte er der åbnet op for muligheden for at tage hensyn til særlige – dog afgrænsede – omstændigheder, som har påvirket den enkelte producents produktion i referenceperioden 2000-02 eller tidligere. Dette gælder blandt andet i tilfælde af udbrud af mund- og klovesyge eller lignende. Medlemslandene kan også tildele midler til landmænd, som har startet produktionen efter 31. december 2000, på baggrund af objektive kriterier. Til dette formål skal der etableres en national reserve med midler til udbetaling af afkoblet støtte. Af den afkoblede støtte i hvert land skal der allokeres maksimalt 1 % til denne reserve.

Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er indgået i den produktion, hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret. Det vil generelt sige, at der vil være knyttet en støtte til såvel jord i rotation som vedvarende græsarealer (dog undtagen arealer med frugt og grønt). Denne støtte pr hektar benævnes en betalingsrettighed, som vil kunne overføres til andre producenter indenfor de enkelte medlemsstater, eller rettigheden kan arves. Rettigheden kan sælges med eller uden jord. Hvis der derimod er tale om leje/bortforpagtning eller en lignende overførsel af støtterettigheden, skal der følge jord med.

Såfremt medlemslandene måtte ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalingsrettigheden (støtte/ha) fastsættes på regionalt eller nationalt niveau i stedet for på bedriftsniveau.

 

Særlig afkoblet støtte

Producenter, som har modtaget kvæg- og fårepræmier i referenceperioden eller modtager præmie for malkekøer fra 2004 uden at have et areal, eller uden at der har været krav om at anmelde det foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til en særlig støtterettighed, som ikke fordeles på jorden.

Det vil ikke være muligt at overdrage denne rettighed undtagen i forbindelse med arv. Dog kan en fåre- eller gedeavler overdrage rettigheden til en anden fåre/-gedeavler, som også har en sådan særlig støtterettighed.

Bedriftsrådgivning

Kommissionen foreslår, at hvert medlemsland i offentlig eller privat regi skal etablere et rådgivningssystem med fokus på forvaltningen af jorden og bedriften, således at reglerne for cross compliance opfyldes. Det vil være obligatorisk for professionelle landmænd at deltage i rådgivningen, mens det står andre frit for at deltage. Professionelle landmænd definerer Kommissionen som landmænd, der modtager mere end 15.000 € i direkte støtte pr år eller har en årlig omsætning på mere end 100.000 €. Systemet skal starte i 2005, hvor mindst 15 % af de professionelle skal deltage i systemet og modtage rådgivningen. De resterende producenter skal indfases i ordningen i løbet af de følgende 4 år. Der vil kunne opnås støtte under landdistriktsordningen til rådgivningsbesøg. Private udbydere af rådgivning kan komme på tale, men skal godkendes og myndighederne skal føre løbende kontrol med rådgivningsaktiviteterne. Såfremt en landmand ikke vil medvirke til rådgivningen eller i forbindelse hermed afgiver falske oplysninger, skal der ske en reduktion af eller udelukkelse fra den direkte støtte.

Markedsordningerne

Korn

Kommissionen foreslår en nedsættelse af interventionsprisen (med delvis kompensation), afskaffelse af de månedlige tillæg til interventionsprisen, afskaffelse af intervention for rug, afskaffelse af produktionsrestitutioner til stivelse, ændringer i importbeskyttelsen for hvede og byg samt afskaffelse af minimumsprisen for stivelseskartofler. Forordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 – dvs. fra 1. juli 2004.

Kommissionen foreslår en generel nedsættelse af interventionsprisen for korn med 5 % til 95,35 €/t (fra markedsåret 2004/2005), hvorved det samlede prisfald i forhold til situationen før 1999 bliver på 20 % som oprindelig foreslået af Kommissionen ved Agenda 2000. Kompensationen sker ved, at hektarstøtten øges til 66 €/t fra 63 €/t. Hensigten med prisnedsættelsen er at holde priserne på Det Indre Marked på niveau med verdensmarkedspriserne for at undgå afhængighed af eksportstøtte og for at sikre at intervention alene bliver et sikkerhedsnet. Med det formål at forenkle forvaltningen af markedet, forslås endvidere de månedlige tillæg til interventionsprisen fjernet.

Det Indre Marked for rug er præget af stor ubalance (store interventionslagre), idet rugen ikke kan finde afsætning, og enten må sælges til offentlig intervention eller eksporteres med meget høje eksportrestitutioner. Derfor foreslås interventionsordningen for rug fuldstændig afskaffet. Det er ensbetydende med, at der fra markedsåret 1. juli 2004 alene kan opkøbes blød hvede, durum hvede, byg, majs og sorghum til offentlig intervention. Der er dog som hidtil åbnet mulighed for at der, hvis markedssituationen gør det nødvendigt, kan træffes beslutning om særlige interventionsforanstaltninger.

Produktionsrestitutioner til stivelse (korn og kartofler) og visse afledte produkter vil blive afskaffet.

til stivelse (korn og kartofler) og visse afledte produkter vil blive afskaffet.

Efter indførelsen af importkontingenter med faste toldsatser for hvede af lav/middel kvalitet samt for byg foreslår Kommissionen at tilpasse bestemmelserne vedrørende importbeskyttelsen. Forslaget indebærer, at henvisninger til de kornarter, hvor der er fastsat importkontingenter, fjernes fra de hidtidige bestemmelser om beregning af importtolden, idet disse kornarter nu er underlagt faste toldsatser inden for og uden for importkontingenterne. For de øvrige kornarter forbliver den hidtidige beregning af importtolden den samme. Denne ordning gælder allerede midlertidigt efter to rådsafgørelser i december 2002. Desuden drøfter Rådet allerede et forslag om tilpasning af Rådets forordning nr. 1766/92 med henblik på at gøre ordningen permanent.

Kartoffelstivelse

Der ydes i dag direkte støtte til producenter af kartofler bestemt til stivelsesfremstilling. Støtten ydes for den mængde kartofler, der medgår til fremstillingen af et ton stivelse. Beløbet er fastsat til 110,54 €/t. Kommissionen foreslår, at halvdelen af støttebeløbet på (dvs. 55,27 €/t) inkluderes i den afkoblede støtte på basis af historiske leverancer til industrien. Den anden halvdel opretholdes som en afgrødespecifik betaling for stivelseskartofler. Desuden er der i dag fastsat en minimumspris for kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse på 178,31 €/t. Kommissionen foreslår denne minimumspris afskaffet.

Durum hvede

For durum hvede foreslås det, at reducere den eksisterende specifikke støtte fra de nuværende 344,50 €/ha i traditionelle produktionsregioner til 250 €/ha. Disse betalinger vil i stedet blive inkluderet i den afkoblede støtte. Endvidere foreslås det at udfase den særlige støtte på 138,90 €/ha, som efter de nuværende regler ydes til andre regioner end de traditionelle produktionsregioner med en veletableret produktion af durum hvede over en treårig periode begyndende i 2004. For at fremme kvaliteten foreslås der samtidig indført en ny særlig præmie ved anvendelse til semulje og pastaproduktion. Præmien vil kunne ydes i traditionelle produktionsområder til landmænd, som anvender en vis mængde certificeret frø af bestemte sorter. Sorterne vil blive udvalgt med henblik på bedre at imødekomme krav til kvalitet fra forarbejdningsindustrien til semulje og pastaproduktion. Præmien, som ikke afkobles, foreslås fastsat til 40 €/ha inden for et maksimalt garantiareal svarende til det eksisterende for traditionelle produktionsområder.

 

Ris

For ris foreslår Kommissionen en nedsættelse af interventionsprisen (med kompensation), reduktion af garantiarealerne og indførelse af mulighed for privat oplagring. Hele ordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 – dvs. fra 1. september 2004.

Kommissionen foreslår en halvering af interventionsprisen i ét trin til en effektiv støttepris på 150 €/t for uafskallet ris fra markedsåret 2004/2005. Begrundelsen er, at rismarkedet uden indgreb, vil være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti primært pga. effekterne af "Everything But Arms"-initiativet og forbrugernes præference for ris af indica-typen. For at stabilisere producenternes indkomst vil der blive ydet en kompensation for prisfaldet, således at den eksisterende betaling til producenterne øges fra 52 €/t til 177 €/t. Heraf vil 102 €/t blive integreret i den afkoblede støtte, mens de resterende 75 €/t ganget med et historisk referenceudbytte vil blive betalt som en afgrødespecifik støtte.

De nationale garantiarealer vil blive reduceret til niveauet for det gennemsnitlige dyrkede areal i årene 1999-2001 eller det nuværende garantiareal – idet det laveste finder anvendelse. Det er ensbetydende med et mindre garantiareal for alle producentlande med undtagelse af Spanien, dvs. Frankrig, Grækenland, Italien og Portugal. Sanktionerne ved overskridelse af garantiarealerne forbliver uændrede.

vil blive reduceret til niveauet for det gennemsnitlige dyrkede areal i årene 1999-2001 eller det nuværende garantiareal – idet det laveste finder anvendelse. Det er ensbetydende med et mindre garantiareal for alle producentlande med undtagelse af Spanien, dvs. Frankrig, Grækenland, Italien og Portugal. Sanktionerne ved overskridelse af garantiarealerne forbliver uændrede.

Der foreslås indført et system med privat oplagring, som udløses, når markedsprisen falder under den effektive støttepris (150 €/t). Niveauet for støtten til privat oplagring bestemmes efter forvaltningskomiteprocedure, og mængderne kan fastsættes efter licitation. Hvis markedsprisen falder under 120 €/t, kan der træffes foranstaltninger til offentlige opkøb af ris (intervention).

Importbeskyttelsen forbliver den samme som hidtil, men det præciseres i forslaget, at Kommissionen har mulighed for at åbne importkontingenter.

forbliver den samme som hidtil, men det præciseres i forslaget, at Kommissionen har mulighed for at åbne importkontingenter.

Tørret foder

I henhold til de gældende regler ydes der støtte på 68,83 € pr. tons til kunsttørret foder til en samlet produktionsmængde på 4.412.400 tons. Danmarks garantimængde er på 334.000 tons, medens den danske produktion i 2001/2002 kun var på 147.136 tons tørret foder. Til soltørret foder ydes en fast støtte på 38,64 €/t til en produktionsmængde på 443.500 tons. Støtten ydes til forarbejdningsvirksomhederne.

Kommissionen har i sit forslag taget udgangspunkt i, at den nuværende støtte til tørret foder reelt fordeles 50/50 mellem producenter og industrien. Kommissionens foreslår, at støtten til producenterne integreres i den afkoblede støtte, medens støtten til industrien afvikles ved hjælp af en enhedsstøtte over 4 år med en lineær reduktion fra 33 €/t i 2004/05 til 8,25 €/t i 2007/08. De respektive nationale garantimængder for henholdsvis kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen. Samtidig indføres en nedre grænse for det maksimale vandindhold i tørret foder på 11 %.

Støtten til tørret foder, som skal indgå i beregningen af den afkoblede støtte i Danmark, andrager i alt 5,424 mio. €. Dette beløb skal fordeles på basis af den mængde tørret foder, som er produceret på basis af leverancer fra landmanden. Arealet fastsættes på basis af de arealer, der i referenceperioden fremgår af de enkelte kontrakter.

Markfrø

Der ydes efter de gældende regler støtte pr. ton producerede frø af udvalgte frøsorter inden for en maksimal garantimængde. Kommissionen foreslår, at støtten til markfrø bliver integreret i den afkoblede støtte på baggrund af den enkelte landmands produktion af markfrø i referenceperioden.

Proteinafgrøder

Kommissionen foreslår, at det hidtidige tillæg til hektarstøtten til proteinafgrøder (ærter, bønner, lupiner m.m.) på 9,5 €/t opretholdes, idet den dog omdannes til en afgrødespecifik støtte på 55,57 €/ha, som ikke afkobles. Støtten ydes inden for et maksimalt garantiareal på 1,4 mio. ha.

Oliefrø

Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø nedsat gradvist, således at den fra 2002/03 svarer til hektarstøtten for korn, dvs. 63 €/t. Kompensationen for prisfaldet på korn vil medføre en forhøjelse af støtten for oliefrø svarende til forhøjelsen for korn, dvs. 66 €/t. Oliefrø vil indgå i den afkoblede støtte sammen med de øvrige reformafgrøder.

Nødder

Til erstatning for de nuværende foranstaltninger foreslås et "flat rate" standardbeløb på 100 €/ha. Herudover foreslås det, at medlemslandene får mulighed for at give et nationalt tilskud på op til 109 €/ha, og således suppleres op til maksimalt 209 €/ha. i alt. Det foreslås, at det maksimale garantiareal fastsættes til 800.000 ha., som vil blive splittet op i nationale garantiarealer mellem medlemsstaterne. Arealbetalingerne bliver ikke en del af den afkoblede støtte.

Mælk- og mejeriprodukter

For mælk foreslås et prisfald på 28,3 % til 22,21 €/100 kg. Prisfaldet gennemføres i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008. De reducerede priser gælder herefter, indtil Rådet træffer anden beslutning.

For produkterne smør og skummetmælkspulver foreslås en asymmetrisk reduktion af interventionspriserne. Interventionsprisen for smør foreslås nedsat med ca. 5x7 %, svarende til 34,8 % (fra nu 328,20 €/100 kg til 213,95 €/100 kg), mens interventionsprisen for skummetmælkspulver foreslås nedsat med 5x3,5 %, svarende til 17,4 % (fra 205,52 €/100 kg til 169,74 €/100 kg).

I forhold til priserne vedtaget under Agenda 2000 foreslås en uddybning med to yderligere prisnedsættelser, svarende til et samlet yderligere prisfald i målprisen for mælk på 11,3 %, og en kvoteudvidelse på 2 % samtidig med at starttidspunktet fremrykkes med 1 år fra 2005 til 2004. I Agenda 2000 er endvidere aftalt et lineært prisfald på 15 % gældende for både smør og skummetmælkspulver.

For smør foreslås, at opkøb til intervention begrænses til perioden 1. marts til 31. august i de medlemsstater, hvor markedsprisen ligger under 92 % af interventionsprisen. Opkøbsprisen er fastsat til 90 % af interventionsprisen, hvilket svarer til den nuværende effektive opkøbspris. Hvis mængden af smør tilbudt til intervention i perioden overstiger 30.000 t, kan Kommissionen suspendere opkøbet til fast pris. I dette tilfælde kan Kommissionen fortsætte med opkøb til intervention gennem licitation. Der er ikke fastsat nogen mindste opkøbspris for opkøb ved licitation.

Der ydes kompensation i form af en præmie og national konvolut for prisreduktionen beregnet på samme måde som i Agenda 2000. Niveauet for kompensationen er uændret i forhold til Agenda 2000. I takt med mælkereformen inkluderes kompensationen i den afkoblede støtte.

Kompensationen udbetales i forhold til producenternes kvote pr. 31. marts 2004. I modsætning til Agenda 2000 foretages, der ikke nogen årlig justering af præmieberegningen i forhold til den mælkekvote, som er til rådighed på bedriften den 31. marts i det pågældende kalenderår. Præmiebeløbet er 5,75 €/t mælkekvote det første år og gennemføres i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008, hvor præmiebeløbet er 28,74 €/t mælkekvote i 2008. Hertil kommer beløbet i den nationale konvolut, som for Danmarks vedkommende det første år udgør 11,5 mio. € (svarende til 2,58 €/t) og forhøjes i 5 etaper i perioden 1. juli 2004-2008, hvor beløbet i den nationale konvolut i 2008 vil være 57,5 mio. €.

Mælkekvoteordningen foreslås forlænget fra 1. april 2008 til 31. marts 2015. De aftalte kvoteforhøjelser under Agenda 2000 fremrykkes med 1 år, således at den første forhøjelse af kvoterne gennemføres i kvoteåret 2004/05. Dernæst foreslås mælkekvoten forøget forholdsmæssigt i alle medlemsstater (EU-15) med i alt 2 % fordelt med 1 % i hvert af kvoteårene 2007/08 og 2008/09.

Oksekød

I forhold til Agenda 2000 er der ikke lagt op til ændringer af markedsordningen for oksekød i form af nye mindstepriser og udløsningspriser for privat oplagting og intervention. Derimod er den direkte støtte i oksekødssektoren omfattet af afkobling.

Braklægning

Det foreslås, at producenter, som p.t. har en udtagningsforpligtelse under hektarstøtteordningen fortsat vil være forpligtet til at braklægge 10 %, men i en tiårig periode, som betingelse for modtagelse af den afkoblede støtte. Økologiske producenter foreslås dog fritaget for braklægning. "Små producenter", som søger støtte til mindre end 20 ha, vil heller ikke være omfattet af braklægningsforpligtelsen. Det udtagne areal vil ikke kunne indgå i rotation, og skal dermed langtidsbraklægges fra 2004. Medlemsstaterne vil dog i helt særligt begrundede tilfælde og især af særlige miljømæssige årsager kunne tillade, at landmanden ændrer sine parceller, underlagt braklægningsforpligtelse på betingelse af, at antallet af hektarer og betingelserne for støtteberettigede arealer respekteres. Jorden skal opretholdes i god agronomisk stand.

Støtte til energiafgrøder

Kommissionen foreslår en ny støtte, en "CO₂-kredit" – til dyrkning af energiafgrøder. Støtteniveauet foreslås til 45 €/ha til energiafgrøder for et maksimalt garantiareal på 1,5 mio. hektar, og vil kun blive ydet til producenter, som har indgået kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet af afkobling. Den 31. december 2006 skal Kommissionen afgive en rapport til Rådet om implementeringen af støtteordningen, eventuelt ledsaget af forslag, som tager hensyn til implementeringen af EU's initiativ vedrørende biobrændstoffer. Forslaget skal ses i lyset af, at den nuværende ordning med adgang til at dyrke non food afgrøder på udtagne arealer fjernes.

Kontrol

De eksisterende bestemmelser om integreret kontrol videreføres stort set uændret, idet kontrollen dog skal fokusere mere på arealerne. På grund af introduktionen af den afkoblede støtte skal der dog udarbejdes nye supplerende regler.

Landdistriktspolitik

Kommissionen foreslår ændringer af Rådets forordning nr. 1257/1999 med henblik på en styrkelse af landdistriktspolitikken, idet der under landdistriktsprogrammet vil kunne ydes støtte til en række nye indsatsområder. De nye støtteområder retter sig mod landmændene og omfatter støtte til:

• opfyldelse af standarder,
• forbedring af fødevarekvalitet,
• forbedring af dyrevelfærd og
• etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger.

Derudover foreslår Kommissionen mindre præciseringer og tilpasninger for en række foranstaltninger vedrørende efteruddannelse, forbedringsordningen og miljørestriktioner. For så vidt angår skovbrug, foreslår Kommissionen, at der kan ydes medfinansiering til statslig skovrejsning og til forbedring af økologisk eller social værdi i statens skove.

Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng med de forenklingsforslag, der har været behandlet i forvaltningskomiteregi vedrørende især procedurer for forelæggelse af ændringer til de nationale programmer. Disse forenklinger vil lette den praktiske gennemførelse af nye indsatsområder.

Opfyldelse af standarder

Der foreslås tilføjet et nyt kapitel om "opfyldelse af standarder" med mulighed for

1. at yde midlertidig, degressiv støtte for at hjælpe landmænd med indførelse af standarder, der er krævet i fællesskabsregulering inden for miljø, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Målet er at tilskynde til hurtigere gennemførelse af EU-krav. Der vil kunne ydes tilskud til nye EU-krav i op til 5 år efter, at disse er gjort obligatoriske. Der vil endvidere i 5 år kunne ydes støtte til opfyldelse af eksisterende EU-direktiver, som ikke er gennemført i medlemslandet inden for den gældende frist. Der vil ikke kunne ydes støtte til landmænd i medlemslande, der har gennemført gældende direktiver i national lovgivning. Det samlede tilskud pr. bedrift kan ikke overstige 10.000 € det første år.
2. endvidere begrænses mulighederne for at indregne investeringer ved fastsættelse af den årlige støtte under MVJ-ordningerne.

Fødevarekvalitet

Kommissionen foreslår også et nyt kapitel om "fødevarekvalitet", hvor der gives mulighed for

1. at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i EU- eller nationalt baserede kvalitetsordninger, oprindelsesordninger og økologiordningen. De EU-tilskudsberettigede kvalitetsordninger fremgår af forslaget og omfatter certificeringsordningerne for økologiske fødevarer, fødevarer med geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, fødevarer med specificitetsattestering og kvalitetsvin. Derudover vil der kunne ydes støtte under nationale kvalitetsordninger, der er underlagt særlige produktionsmetoder og produktspecifikationer, har bindende produktspecifikationer, som kontrolleres, er åbne for alle producenter, er transparente og sikrer sporbarhed og endelig svarer til markedets muligheder. Der vil blive tale om en fast årlig støtte pr. bedrift på maksimalt 1.500 €/bedrift i op til 5 år.
2. give støtte via producentsammenslutninger til information om og markedsføring af produkter under ovennævnte EU- og nationale kvalitetsordninger. Støtte kan gives til information, promotion og markedsføring og kan udgøre op til 70 % af de tilskudsberettigede projektudgifter.
3. Ophævelse af Rådets forordning 2826/2000 af 19. december 2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked.

Udvidelse af miljøvenligt jordbrug med forbedring af dyrevelfærd

Formålet er at tilskynde landmændene til at implementere høje dyrevelfærdsstandarder, som ligger ud over de lovbefalede minimumskrav. Der er ikke nogen nærmere præcisering af indholdet af denne udvidelse af kapitlet om miljøvenligt jordbrug. Det fremgår dog, at omkostninger til investeringer – bortset fra ikke-afkastgivende investeringer - ikke kan inkluderes i grundlaget for beregning af tilskud under forordningsafsnittet om miljøvenligt landbrug. Støtteloftet foreslås fastsat til 500 € pr. dyreenhed.

Særlige landdistriktsforanstaltninger (artikel 33)

Kommissionen foreslår at udvide det eksisterende kapitel om generel landdistriktsudvikling (artikel 33) til at omfatte tilskud til etablering af systemer for bedriftsrådgivning og kvalitetsordninger. Derudover foreslås støtte til "management of integrated rural development strategies by local partnerships" føjet til listen under artikel 33.

Bedriftsrådgivning

Som tidligere omtalt foreslår Kommissionen, at der etableres en bedriftsrådgivning, hvor man specificerer de elementer, der vil kunne opnå støtte i forbindelse med etablering og brug af bedriftsrådgivningen. Vigtige rådgivningsområder vil være miljø, fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Der kan ydes støtte op til 1.500 € per bedriftsrådgivning, dog maximalt 80 % af de støtteberettigede udgifter.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge primo juni 2003.

Gældende dansk ret

De nugældende forordninger om de enkelte markedsordninger er umiddelbart gældende ret i Danmark. I det omfang, der er mulighed for supplerende nationale regler, er disse foretaget med hjemmel i lov om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 (Bemyndigelsesloven).

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven).

Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø i den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen har fået udarbejdet 6 analyser af konsekvenserne af de ideer, som Kommissionen skitserede i dens meddelelse fra juli 2002 om midtvejsevalueringen. Kommissionen forventes senere at udarbejde konsekvensanalyser på baggrund af de egentlige forslag.

Analysernes resultater varierer, men der er generel enighed om, at kornarealet bliver reduceret (mellem 2 og 8,7 %), mens produktionen vil falde lidt mindre (mellem 0,4 og 7,4 %). De væsentligste ændringer i enkelt-sektorer indenfor vegetabilia sker for durum, hvor produktionen forventes at falde med mellem 4 og 19 %. De negative konsekvenser må dog reelt forventes at blive afbødet af, at der nu foreslås en specifik arealstøtte til durum. Dernæst forventes rugproduktionen at falde betragteligt med mellem 7 og 46 %. Alle analyser når også frem til, at der vil ske en forøgelse på mellem 5 og 27 % af de ubrugte arealer. I absolutte tal er der dog tale om mindre tal, idet det største tal er ca. 800.000 ha, hvilket udgør omkring 2 % af kornarealet.

Oksekødsproduktionen vil komme ud for betydelige ændringer som følge af reformen, idet produktionen i dag er meget styret af de høje direkte kvægpræmier. Produktionen forventes at falde mellem 2,8 og 9,3 %, hvilket vil udløse en prisstigning på mellem 5,6 og 8,1 %. Det forventes særligt at være antallet af ammekøer, der vil falde (mellem 11 og 19 %). Et enkelt studie viser, at også de lette handyr (som svarer til den danske produktion) vil opleve et større fald end gennemsnitligt.

Produktions-trenden af kornprodukterne (svinekød og fjerkræ) forventes ikke at blive ændret væsentlig som følge af reformen. Disse produktioner forventes i forvejen at stige, - en eventuel afsmittende effekt af reformen - er positiv (op til 0,6 %), hvilket skyldes den forbedrede konkurrence i forhold til oksekød og lavere kornpriser.

Indkomsterne i landbruget forventes ikke at blive ændret væsentligt (mellem -0,9 og +0,8 %). Måles indkomsten imidlertid i forhold til antallet af beskæftigede i landbruget vil indkomsten stige lidt (1,7-3,3 %) i forhold til en situation, hvor den nuværende landbrugspolitik fortsætter uændret.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Ifølge forslaget vil en finansiel styrkelse af landdistriktspolitikken ikke ske før ved udløbet af indeværende programperiode i 2006. Forslaget til ændring af landdistriktsforordningen har således ikke på kort sigt statsfinansielle konsekvenser. Ved en uændret national finansiering af landdistriktsprogrammet vil der som følge af introduktion af nye indsatsområder imidlertid kunne opstå behov for at omprioritere programmets indsatsområder. Budgettet knyttet til Rfo 2826/2000 bortfalder ved ophævelsen af forordningen.

Der vil eventuelt være samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af allokeringen af de via degressiviteten genererede midler.

I 2006 skønnes der i Danmark at være 22.400 landmænd, der modtager under 5.000 € i direkte støtte, 33.100 landmænd, der modtager mellem 5.000-50.000 € og 4.100 landmænd, der modtager over 50.000 €. Skønnet er baseret på de nuværende bedriftsstørelser, og der må over tid forventes en strukturudvikling mod større bedrifter. Endvidere vil yderligere reformer af sukker og mælk hæve den direkte støtte.

En vedtagelse af forslagene vil have ikke ubetydelige statsfinansielle konsekvenser grundet øgede administrative omkostninger til fx kontrol af cross compliance bestemmelserne, og udvikling af it-systemer ikke mindst med henblik på at kunne håndtere den afkoblede støtte. Omfanget heraf kan endnu ikke opgøres.

Kommissionen anfører, at forslagene i EU-15 vil medføre en skønnet besparelse på 337 mio. € i regnskabsåret 2006 på EU’s landbrugsbudgettet (søjle I) og 186 mio. € i 2010. Dette følger af, at Kommissionen antager, at besparelser af forslagene vedrørende markedsordninger er større end de ekstra udgifter til direkte støtte, der er skønnet til 729 mio. € i 2006 og 1.610 mio. € i 2010. For de nye medlemslande skønner Kommissionen, at der vil være en merudgift i søjle I på 88 mio. € i regnskabsåret 2010, der stiger til 241 mio. € i 2013, som følge af den gradvise indfasning af den direkte støtte. For at holde udgifterne under loftet vedtaget på Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002 for søjle I i de 25 medlemsstater foreslår Kommissionen, som beskrevet tidligere, degressivitet fra regnskabsåret 2007 i EU-15.

Kommissionens skøn over udgifter i EU-25 (søjle I)

Søjle I (mio. €)	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013
EU-25 loft	42.979	44.474	45.306	45.759	46.217	46.679	47.146	47.617	48.093	48.574
EU-25 udgift	41.681	43.642	44.395	45.156	46.123	47.568	48.159	48.805	49.451	50.099
Heraf EU-15	41.320	41.339	41.746	42.183	42.802	43.569	43.513	43.513	43.513	43.513
Heraf EU-10	361	2.303	2.649	2.973	3.321	3.999	4.646	5.292	5.938	6.586
Margin	1.298	832	911	603	94	-889	-1.013	-1.188	-1.358	-1.525
Degressivitet Heraf søjle II				228 228	751 475	2.030 741	2.420 988	2.810 1.234	3.200 1.481	3.343 1.481

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om de enkelte delelementer i takt med, at disse behandles i Rådet (landbrug og fiskeri). Udvalget havde på baggrund af foreløbige oplysninger en drøftelse af de forventede forslag på mødet den 15. januar 2003 og har desuden drøftet forslaget den 5. februar 2003 og senest den 5. marts 2003. En række organisationer har endvidere fremsendt skriftlige bemærkninger til forslaget.

Landbrugsradet har fremhævet, at der er så store og uafklarede spørgsmål og problemer i forhold til Kommissionens forslag, at man finder forslaget uacceptabelt i sin nuværende form. Landbrugsraadet ønsker en mere enkel reform, som vil stille landmændene mere ensartet. Landbrugsraadet understregede, at forslagets fremsættelse var dårligt timet både i forhold til WTO-forhandlingerne og i forhold til Agenda 2000. Man anser ikke den 1. januar 2004 som en realistisk dato for gennemførelse af forslaget og påpegede behovet for at fortage sektoriale konsekvensanalyser. Den uklare situation om den fremtidige udformning af støtteordningerne skaber problemer i branchen, idet landmændene blandt andet er tilbageholdende med at handle med jord. Vedr. afkobling har Landbrugsraadet fremført ikke at kunne acceptere afkoblingen i den nuværende form, herunder tilknytningen til personen fremfor jorden. Landbrugsraadet foretrak i stedet gradvise nedskæringer (degressivitet). Især konsekvenserne for oksekødssektoren samt frugt- og grøntsagssektoren bekymrede Landbrugsraadet, som ønskede, at man fra dansk side skulle arbejde for en fremadrettet ikrafttrædelse. Endvidere er Landbrugsraadet skeptisk over for Kommissionens forslag til en reform af mejeripolitikken. Vedr. cross compliance var Landbrugsraadet især skeptisk overfor det element, at den enkelte landmand skulle kunne gøres ansvarlig for forhold, der ikke direkte kunne tillægges landmanden, fx i forbindelse med opfyldelse af krav i nitratdirektivet og habitatdirektivet. Landbrugsraadet fremhævede, at det af hensyn til landmændenes retssikkerhed er en forudsætning, at cross compliance byggede på ensartede og fælles regler samt med en klar kontrol. Man understregede, at cross compliance åbenbart skulle opfattes som en efterfølgende sanktion og ikke en støttebetingelse. Landbrugsraadet fremhævede, at det var vigtigt, at der i Danmark var de nødvendige nationale midler til at medfinansiere foranstaltningerne under søjle II. Endeligt understregede Landbrugsraadet, at det med hensyn til bedriftsrådgivning var vigtigt at anvende de allerede eksisterende nationale systemer blandt andet for at sikre, at bedriftsrådgivningen blev etableret så enkelt og billigt som muligt.

har fremhævet, at der er så store og uafklarede spørgsmål og problemer i forhold til Kommissionens forslag, at man finder forslaget uacceptabelt i sin nuværende form. Landbrugsraadet ønsker en mere enkel reform, som vil stille landmændene mere ensartet. Landbrugsraadet understregede, at forslagets fremsættelse var dårligt timet både i forhold til WTO-forhandlingerne og i forhold til Agenda 2000. Man anser ikke den 1. januar 2004 som en realistisk dato for gennemførelse af forslaget og påpegede behovet for at fortage sektoriale konsekvensanalyser. Den uklare situation om den fremtidige udformning af støtteordningerne skaber problemer i branchen, idet landmændene blandt andet er tilbageholdende med at handle med jord. Vedr. afkobling har Landbrugsraadet fremført ikke at kunne acceptere afkoblingen i den nuværende form, herunder tilknytningen til personen fremfor jorden. Landbrugsraadet foretrak i stedet gradvise nedskæringer (degressivitet). Især konsekvenserne for oksekødssektoren samt frugt- og grøntsagssektoren bekymrede Landbrugsraadet, som ønskede, at man fra dansk side skulle arbejde for en fremadrettet ikrafttrædelse. Endvidere er Landbrugsraadet skeptisk over for Kommissionens forslag til en reform af mejeripolitikken. Vedr. cross compliance var Landbrugsraadet især skeptisk overfor det element, at den enkelte landmand skulle kunne gøres ansvarlig for forhold, der ikke direkte kunne tillægges landmanden, fx i forbindelse med opfyldelse af krav i nitratdirektivet og habitatdirektivet. Landbrugsraadet fremhævede, at det af hensyn til landmændenes retssikkerhed er en forudsætning, at cross compliance byggede på ensartede og fælles regler samt med en klar kontrol. Man understregede, at cross compliance åbenbart skulle opfattes som en efterfølgende sanktion og ikke en støttebetingelse. Landbrugsraadet fremhævede, at det var vigtigt, at der i Danmark var de nødvendige nationale midler til at medfinansiere foranstaltningerne under søjle II. Endeligt understregede Landbrugsraadet, at det med hensyn til bedriftsrådgivning var vigtigt at anvende de allerede eksisterende nationale systemer blandt andet for at sikre, at bedriftsrådgivningen blev etableret så enkelt og billigt som muligt.

Dansk Kvægstøttede Landbrugsraadets bemærkninger og tilføjede, at man ikke kunne støtte det asymmetriske prisfald for fedt overfor protein, idet smørprisen i Danmark er højere end i andre lande. Vedr. afkobling har Dansk Kvæg anført, at det ville medføre alvorlige konsekvenser for den danske kvægsektor, hvorfor Dansk Kvæg var meget skeptiske over for forslaget. Afkoblingen burde afvente reformer af de enkelte markedsordninger, resultatet af WTO-forhandlingerne (navnlig den blå boks) og tillige afspejle graden af markedsorientering inden for de enkelte sektorer. Dansk Kvæg understregede, at en eventuel dansk holdning om afskaffelsen af mælkekvoterne burde overvejes nøje, da det ville have stor betydning for hele kvægsektoren. Vedr. cross compliance fremhævede Dansk Kvæg, at det var vigtigt ikke via skrappe krav at binde landbrugssektoren.

støttede Landbrugsraadets bemærkninger og tilføjede, at man ikke kunne støtte det asymmetriske prisfald for fedt overfor protein, idet smørprisen i Danmark er højere end i andre lande. Vedr. afkobling har Dansk Kvæg anført, at det ville medføre alvorlige konsekvenser for den danske kvægsektor, hvorfor Dansk Kvæg var meget skeptiske over for forslaget. Afkoblingen burde afvente reformer af de enkelte markedsordninger, resultatet af WTO-forhandlingerne (navnlig den blå boks) og tillige afspejle graden af markedsorientering inden for de enkelte sektorer. Dansk Kvæg understregede, at en eventuel dansk holdning om afskaffelsen af mælkekvoterne burde overvejes nøje, da det ville have stor betydning for hele kvægsektoren. Vedr. cross compliance fremhævede Dansk Kvæg, at det var vigtigt ikke via skrappe krav at binde landbrugssektoren.

Kødbranchens Fællesrådanførte blandt andet, at den manglende afklaring om afkobling af den direkte støtte allerede nu skaber usikkerhed ved produktionen af handyr grundet den lange produktionstid.

anførte blandt andet, at den manglende afklaring om afkobling af den direkte støtte allerede nu skaber usikkerhed ved produktionen af handyr grundet den lange produktionstid.

FødevareIndustrien støttede grundlæggende Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik og fandt det positivt, at Kommissionens konsekvensanalyser tilsyneladende viste, at forslagene var forsvarlige og uden alvorlige konsekvenser. Det ville selvfølgelig være nødvendigt at se nærmere på særligt følsomme sektorer, såsom oksekød og kartoffelstivelse.FødevareIndustrien tilkendegav støtte til afkobling.

støttede grundlæggende Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik og fandt det positivt, at Kommissionens konsekvensanalyser tilsyneladende viste, at forslagene var forsvarlige og uden alvorlige konsekvenser. Det ville selvfølgelig være nødvendigt at se nærmere på særligt følsomme sektorer, såsom oksekød og kartoffelstivelse.FødevareIndustrien tilkendegav støtte til afkobling.

Dansk Landbrugpåpegede, at omlægningen i landdistriktspolitikken ikke harmonerer med de øvrige initiativer på miljøområdet (eksempelvis habitat- og vandrammedirektivet), samtidig med at der bør sikres national medfinansiering, idet rammerne i dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglende national medfinansiering. Vedr. cross compliance tilkendegav Dansk Landbrug en positiv holdning under forudsætning af, at en gennemførelse sker på EU-plan ud fra principperne ligestilling, retssikkerhed, proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere. Vedr. landdistriktsforordningen fremhævede Dansk Landbrug vigtigheden af, at der over for Kommissionen bliver rejst en lang række spørgsmål til afklaring og afgrænsning af de enkelte punkter i det fremlagte ændringsforslag, og at man fra dansk side fortsat arbejder for at gøre løbende rådgivning og innovation tilskudsberettiget under landdistriktsforordningen. Konkret fandt Dansk Landbrug, at det bør sikres, at der ikke udbetales tilskud til opfyldelse af gældende standarder, at tilskud til certificerede kvalitetsprodukter bliver tilrettelagt så også danske produkter vil blive omfattet heraf, at Kommissionen udmelder klare kriterier for, hvilke dyrevelfærdsinvestreringer, der vil kunne opnå støtte under ordningen for miljøvenlig jordbrug og at driften af systemer til bedriftsrådgivning støttes.

påpegede, at omlægningen i landdistriktspolitikken ikke harmonerer med de øvrige initiativer på miljøområdet (eksempelvis habitat- og vandrammedirektivet), samtidig med at der bør sikres national medfinansiering, idet rammerne i dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglende national medfinansiering. Vedr. cross compliance tilkendegav Dansk Landbrug en positiv holdning under forudsætning af, at en gennemførelse sker på EU-plan ud fra principperne ligestilling, retssikkerhed, proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere. Vedr. landdistriktsforordningen fremhævede Dansk Landbrug vigtigheden af, at der over for Kommissionen bliver rejst en lang række spørgsmål til afklaring og afgrænsning af de enkelte punkter i det fremlagte ændringsforslag, og at man fra dansk side fortsat arbejder for at gøre løbende rådgivning og innovation tilskudsberettiget under landdistriktsforordningen. Konkret fandt Dansk Landbrug, at det bør sikres, at der ikke udbetales tilskud til opfyldelse af gældende standarder, at tilskud til certificerede kvalitetsprodukter bliver tilrettelagt så også danske produkter vil blive omfattet heraf, at Kommissionen udmelder klare kriterier for, hvilke dyrevelfærdsinvestreringer, der vil kunne opnå støtte under ordningen for miljøvenlig jordbrug og at driften af systemer til bedriftsrådgivning støttes.

Danmarks Naturfredningsforeningudtrykte skuffelse over, at ambitionen for modulation er blevet mindre i forhold til Kommissionens meddelelse i juli 2002. Dansmarks Naturfredningsforningen støttede afkobling som en måde at afskaffe den blå boks på.

udtrykte skuffelse over, at ambitionen for modulation er blevet mindre i forhold til Kommissionens meddelelse i juli 2002. Dansmarks Naturfredningsforningen støttede afkobling som en måde at afskaffe den blå boks på.

Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsfrugtavl understregede de store problemer, der ville være for de nuværende producenter af frugt og grøntsager i forhold til en afkobling, hvor frugt og grøntsager ikke var omfattet.

og understregede de store problemer, der ville være for de nuværende producenter af frugt og grøntsager i forhold til en afkobling, hvor frugt og grøntsager ikke var omfattet.

Økologisk Landsforening støttede forslaget om afkobling og hilste forslaget om økologiske landmænds fritagelse fra braklægning velkomment.

støttede forslaget om afkobling og hilste forslaget om økologiske landmænds fritagelse fra braklægning velkomment.

Mejeriforeningen understregede, at en forudsætning for afvikling af mælkekvoterne var fuld kompensation, men Kommissionens forslag lagde kun op til en kompensation på 50 %. Derfor var Mejeriforeningen umiddelbart imod Kommissionens forslag samt en eventuel afskaffelse af mælkekvoterne allerede fra 2008. Mejeriforeningen udtrykte endvidere bekymring for konsekvenserne af forslaget om afkobling.

understregede, at en forudsætning for afvikling af mælkekvoterne var fuld kompensation, men Kommissionens forslag lagde kun op til en kompensation på 50 %. Derfor var Mejeriforeningen umiddelbart imod Kommissionens forslag samt en eventuel afskaffelse af mælkekvoterne allerede fra 2008. Mejeriforeningen udtrykte endvidere bekymring for konsekvenserne af forslaget om afkobling.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003, jf. aktuelt notat af 6. februar 2003. Det forventede indhold af de juridiske tekster blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.- 28. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.

Kommissionens oprindelige meddelelse om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik af 10. juli 2002 har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat den 23. juli 2002 og 3. september 2002. Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2002, jf. aktuelt notat af 5. juli 2002. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september 2002, den 11. oktober 2002 og den 20. november 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002 og 14.- 15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og 3. oktober 2002. Meddelelsen har senest været forelagt den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27- 29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.

 

---

2. (Evt.) Henstilling til Rådsbeslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på en ændring af toldsatserne for ris

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen sendte ved SEK (2002) 691 af 21. juni 2002 forslag til henstilling til Rådsbeslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på en ændring af toldsatserne for ris og korn.

I oplægget til forhandlingsmandatet var det således foreslået, at Kommissionen fik mandat til forhandlinger om ændring af toldsatserne og toldkontingenterne for såvel korn som ris. Efter drøftelse i Rådet (landbrug) gav Rådet i juli 2002 mandat til, at Kommissionen kunne indlede forhandlinger for så vidt angik korn. Kommissionen afgav i den forbindelse en erklæring om, at den opretholdt sin henstilling vedrørende behovet for en dekonsolidering af WTO-forpligtelserne for ris, således at den del af forslaget, som vedrørte ris, reelt blev opretholdt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles handelspolitik.

Formål og indhold

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne toldsatser i den fælles toldtarif.

Importtolden for ris er imidlertid i henhold til den fælles markedsordning for ris (RFO nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (KFO nr. 1503/96 af 29. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 for så vidt angår importtold for ris) fastsat efter en beregning baseret på forskellen mellem verdensmarkedsprisen og interventionsprisen

1. forhøjet med 80 pct. for afskallet Indica-ris og 88 pct. for afskallet Japonica ris samt
2. forhøjet med 163 pct. for sleben Indica-ris og 167 pct. for sleben Japonica ris

De forskellige toldsatser for ris fastsættes periodisk. Importtolden må dog aldrig overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

For uafskallet ris og brudris anvendes normalt toldsatsen i den fælles toldtarif. For alle typer ris findes der dog specielle ordninger, der nedsætter tolden for AVS-lande, Bangladesh, Indien, Pakistan og Egypten.

Kommissionen vurderede i sommeren 2002, at den eksisterende importordning for korn og ris har medført problemer i relation til den praktiske anvendelse af systemet, herunder den eksisterende anvendelse af repræsentative priser.

På baggrund af udkastet til forhandlingsmandat forventes systemet over for de relevante WTO-forhandlingspartnere at blive foreslået ændret, således at der på linie med de i december 2002 vedtagne ændringer for korn, indføres importkontingenter med dertil knyttede toldsatser.

På den baggrund forventes Kommissionen at anmode Rådet om et mandat til forhandling om ændring af EU’s WTO-forpligtelser for ris med berørte WTO-lande med henblik på at åbne mulighed for indførelse af importkvoter med tilknyttede toldsatser. I udkastet til mandat fra juli 2002 gives der mulighed for, at Kommissionen i påkommende tilfælde kan yde kompensation for ændringer i den fælles nomenklatur i overensstemmelser med WTO-reglerne, særligt artikel 28 i GATT aftalen.

Baggrunden for at søge mandat til at ændre importsystemet for ris er ikke umiddelbart den samme, som da Kommissionen i juli 2002 fik mandat til at ændre på importsystemet for korn.

For ris har der i de seneste markedsår ikke kunnet konstateres samme forstyrrelser på Det Indre Marked. De seneste opgørelser fra Kommissionen viser at importen i 2001/2002 var på 534.000 tons sammenlignet med ca. 546.000 tons i 2000/2001. I markedsåret 2002/2003 skønner Kommissionen en import på ca. 566.000 tons. Dvs. inden for en mindre udsvingsmargin kan der siges at være nogenlunde stabilitet i importen af ris til EU – årsagen til den seneste mindre stigning kan især findes i importen fra Indien og Pakistan, hvilket sker til nedsat told (stigning på ca. 20.000 tons fra 2000/2001til 2002/2003 til i alt ca. 95.000 tons). Det bemærkes i den forbindelse at ris i vidt omfang importeres til EU via utallige importkontingenter eller med nedsatte toldsatser i forhold til satserne i den fælles toldtarif.

Det bemærkes, at der i forbindelse med Kommissionens reformforslag vedrørende ændring af den fælles landbrugspolitik (KOM (2003) 23 endelig af 21. januar 2003) også er fremlagt et forslag vedrørende den fælles markedsordning for ris. Heri foreslår Kommissionen en nedsættelse af interventionsprisen (med kompensation), reduktion af garantiarealerne og indførelse af mulighed for privat oplagring. Som baggrund for den foreslåede halvering af interventionsprisen anfører Kommissionen, at rismarkedet uden indgreb vil være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti primært på grund af effekterne af "Everything But Arms"-initiativet og forbrugernes præference for ris af indica-typen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive en udtalelse i sagen.

Konsekvenser

Forslaget om et forhandlingsmandat har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det oprindelige forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2002, jf. aktuelt notat af 5. juli 2002.

---

3. (Evt.) WTO- modaliteter i forhandlingerne på landbrugsområdet.

KOM dok. foreligger ikke

---

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 18. februar 2003. Ændringerner er markeret i marginen.

Baggrund

I henhold til konklusionerne fra WTO’s ministerkonference i Doha vedtaget den 14. november 2001 skal der træffes beslutning om de såkaldte modaliteter på landbrugsområdet inden udgangen af marts 2003.

Formanden fra WTO’s landbrugskomité (Stuart Harbinson) fremlagde i overensstemmelse hermed et udkast til modaliteter den 17. februar 2003 med henblik på drøftelse i WTO’s landbrugskomité den 24.-28. februar 2003.

Sagen forventes på ny drøftet på det kommende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. marts 2003.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der ikke er tale om et EU-forslag.

Formål og indhold

De væsentligste elementer i det første samlede udkast til modaliteter på landbrugsområdet i WTO er følgende:

Markedsadgang

Told

Toldreduktioner foreslås gennemført som et simpelt gennemsnit for alle landbrugsprodukter og med et minimum per enkelt toldlinje. Udgangspunktet er WTO-medlemmernes bundne toldsatser, som opgjort i det enkelte medlemslandelister. Toldreduktionerne foreslås gennemført i tre enheder, hvorved de nuværende højeste toldsatser får de største toldreduktioner:

1. Toldsatser over 90 % reduceres gennemsnitligt 60 % og minimum 45 % pr. toldlinje.
2. Toldsatser mellem 90 % og 15 % reduceres gennemsnitligt 50 % og minimum 35 % pr. toldlinje.
3. Toldsatser på 15 % og derunder reduceres gennemsnitligt 40 % og minimum 25 % pr. toldlinje.

Toldreduktionerne skal gennemføres over 5 år med lige store reduktioner hvert af årene.

Udviklingslande får mulighed for at erklære et vist antal landbrugsprodukter som "strategiske produkter" ud fra hensyn som bl.a. fødevareforsyningssikkerhed og landdistriktsudvikling m.v. Sådanne strategiske produkter kan, bortset fra en gennemsnitlig toldreduktion på 10 % og minimum 5 % pr. toldlinje, undtages fra WTO-reglerne. For alle andre landbrugs-produkter fra udviklingslandene i WTO gælder følgende toldreduktioner gennemført i tre enheder:

1. Toldsatser større end 120 % reduceres gennemsnitligt 40 % og minimum 30 % pr. toldlinje.
2. Toldsatser mellem 120 % og 20 % reduceres gennemsnitligt 33 % og minimum 23 % pr. toldlinje.
3. Toldsatser på 20 % og derunder reduceres gennemsnitligt med 27 % og minimum 17 % pr. toldlinje.

Toldreduktionerne for udviklingslandene skal gennemføres over 10 år.

Toldkvoter

I udkastet foreslås en forøgelse på i gennemsnit 10 % af toldkvoterne gennemført over 5 år. Udviklingslandene skal ikke gennemføre en forøgelse af toldkvoterne for de undtagne "strategiske produkter", mens de skal gennemføre en mindre toldkvoteforøgelse for øvrige ikke-undtagne landbrugsprodukter. Endvidere foreslås en disciplinering af administrationen af toldkvoterne.

WTO-landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul.

I udkastet foreslås, at landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul udløber enten umiddelbart efter udløbet af implementeringsperioden eller 2 år efter denne periodes udløb. For så vidt angår "strategiske produkter" vil udviklingslandene fortsat kunne anvende landbrugsaftalens særlige sikkerhedsklausul.

Importstatshandelsselskaber

Importstatshandelsselskaber skal ifølge udkastet underkastes disciplin.

Eksportkonkurrence

Eksportsubsidier

For landbrugsprodukter, der repræsenterer minimum 50 % af det samlede loft for et WTO-medlems tilladte niveau for eksportstøtte, foreslås en gradvis reduktion over 5 år af de ydede eksportsubsidier, således at disse er udfaset efter 6 år. For øvrige landbrugsprodukter foreslås en udfasning over 9 år. Udfasningen foreslås gennemført ved anvendelse af en reduktionsformel, der vil give en hurtig afviklingstakt i de første år af implementeringsperioden. For udviklingslandenes vedkommende foreslås samme reduktionsformel og fremgangsmåde, men med en udfasning over 10 år.

Eksportkreditter

I udkastet foreslås, at eksportkreditter og eksportkreditgarantier skal disciplineres under WTO-landbrugsaftalen. Der er ikke noget forslag om reduktion i "støtteværdien" af eksportkreditterne.

Fødevarehjælp

I udkastet foreslås, at fødevarehjælp skal disciplineres under WTO-landbrugsaftalen, og som hovedregel kun ydes i ren gaveform som katastrofe og nødhjælp.

Intern støtte

Grøn boks

Landbrugsaftalens grønne boks foreslås bevaret, og forudsættes fortsat ikke inkluderet i medlemsstaternes reduktionsforpligtigelse dog foreslås kriterierne for støtteudbetalinger under den grønne boks strammet op.

Blå boks

Indholdet af WTO-landbrugsaftalens blå boks foreslås ikke ændret. Men udbetalingerne under blå boks foreslås reduceret med 50 % over en periode på 5 år med udgangspunkt i et gennemsnit af medlemsstatens notificerede støtteniveau 1999-2001. Alternativt kan støtten indregnes i medlemsstaternes reduktionsforpligtelse for den gule boks. Udviklingslandenes udbetalinger under den blå boks foreslås reduceret med 33 % over en periode på 10 år.

Gul boks

Indholdet af WTO-landbrugsaftalens gule boks foreslås ikke ændret, men den handelsforvridende interne støtte (Aggregate Measurement of Support (AMS)) foreslås reduceret med 60 % over 5 år. På produktniveau foreslås det, at støtten ikke må overstige gennemsnittet af det pågældende niveau ud fra basisperioden 1999-2001. Udviklingslandene skal ifølge forslaget reducere deres AMS med 40 % over en periode på 10 år. Endelig foreslås en inflations-sikring af medlemslandenes AMS-reduktionsforpligtelse.

WTO-landbrugsaftalens art. 6.4 (de minimis)

Støtte undtaget fra reduktionsforpligtelser jf. de minimis undtagelsen er baseret på, at udgifter under et vist niveau (defineret som 5% af produktionsværdien for de enkelte vareområder for industrilandene og 10 % for udviklingslandene) er så små, at de ikke behøver at blive inkluderet i nedsættelsesberegningerne. De minimis adgangen i landbrugsaftalen foreslås for de industrialiserede medlemslande reduceret med 0,5 % årligt over 5 år fra det nuværende niveau på 5 %. Udviklingslandenes nuværende niveau på 10 % i de minimis undtagelse foreslås opretholdt.

 

Mindst udviklede lande

Det foreslås, at de mindst udviklede lande slet ikke skal underlægges reduktionsforpligtelser i nogen form. Endvidere foreslås det, at industrialiserede medlemslande skal give told- og kvotefri adgang for import fra de mindst udviklede lande.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet.

Konsekvenser

Der foreligger p.t. ingen vurdering af konsekvenserne af udkastet.

Høring

Det foreliggende udkast fra formanden for WTO’s landbrugskomité (Stuart Harbinson) har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og WTO-Beach-Club udvalget.

Landbrugsraadet fandt generelt, at Harbinsons forslag lagde op til uacceptable reduktionskrav og var ubalanceret på bekostning af EU i forhold til USA - samt u-lande i forhold til industrialiserede lande. Forslagene skulle vurderes ud fra de ændringer i EU-politikken, der var aftalt eller forhandles. Landbrugsraadet anførte videre, at toldkvoter skulle udnyttes før der kunne drøftes udvidelse af dem. De foreslåede regler om eksportkreditter og fødevarehjælp var ifølge Landbrugsraadet ikke vidtgående nok. I forhold til foreslåede ændringer af bokse var det uacceptabelt i grøn boks, at fuld dækning ikke skulle kunne ydes for miljø- og dyrevelfærdsprogrammer. Endvidere fandt Landbrugsraadet, at de foreslåede reduktioner i gul og blå boks var for store. Den foreslåede reduktion for de minimis var ifølge Landbrugsraadet ligeledes uacceptabel. Endelig fandt Landbrugsraadet, at fredsklausulen skulle fastholdes.

fandt generelt, at Harbinsons forslag lagde op til uacceptable reduktionskrav og var ubalanceret på bekostning af EU i forhold til USA - samt u-lande i forhold til industrialiserede lande. Forslagene skulle vurderes ud fra de ændringer i EU-politikken, der var aftalt eller forhandles. Landbrugsraadet anførte videre, at toldkvoter skulle udnyttes før der kunne drøftes udvidelse af dem. De foreslåede regler om eksportkreditter og fødevarehjælp var ifølge Landbrugsraadet ikke vidtgående nok. I forhold til foreslåede ændringer af bokse var det uacceptabelt i grøn boks, at fuld dækning ikke skulle kunne ydes for miljø- og dyrevelfærdsprogrammer. Endvidere fandt Landbrugsraadet, at de foreslåede reduktioner i gul og blå boks var for store. Den foreslåede reduktion for de minimis var ifølge Landbrugsraadet ligeledes uacceptabel. Endelig fandt Landbrugsraadet, at fredsklausulen skulle fastholdes.

FødevareIndustrien ønskede, at eksportkreditter og fødevarehjælp – for så vidt de forvrider international samhandel - skulle indgå på linie med eksportstøtte i overvejelser om reduktionsforpligtelser. Endvidere efterlyste FødevareIndustrien en større forskel i reduktionsforpligtelser for ordninger i henholdsvis den blå og den gule boks.

ønskede, at eksportkreditter og fødevarehjælp – for så vidt de forvrider international samhandel - skulle indgå på linie med eksportstøtte i overvejelser om reduktionsforpligtelser. Endvidere efterlyste FødevareIndustrien en større forskel i reduktionsforpligtelser for ordninger i henholdsvis den blå og den gule boks.

Forbrugerrådet ønskede en hurtigere udfasning af eksportsubsidier og told samt støtte i den blå og især den gule boks. Forbrugerrådet ønskede derimod støtte i den grønne boks, der fremmer god landbrugspraksis og miljømæssigt bæredygtigt landbrug fredet.

ønskede en hurtigere udfasning af eksportsubsidier og told samt støtte i den blå og især den gule boks. Forbrugerrådet ønskede derimod støtte i den grønne boks, der fremmer god landbrugspraksis og miljømæssigt bæredygtigt landbrug fredet.

IBIS foreslog udfasning af eksportsubsidier i løbet af maksimalt to år med undtagelse af strategiske produkter fra u-lande. Endvidere fandt IBIS, at u-lande skulle beskyttes mod virkninger af subsidier indtil de udfases samt mod prisstigninger som følge af reduceret eksportstøtte. Herudover foreslog IBIS tidsbestemt reduktion af eksportkreditter og –garantier. Toldreduktion foreslog IBIS mindre vidtgående for u-lande og især disses strategiske produkter. IBIS fandt, at der manglede forslag om told- og kvotefri adgang for mindst udviklede lande og en vurdering af konkurrenceforvridende beskyttelse under SPS-aftalen.

foreslog udfasning af eksportsubsidier i løbet af maksimalt to år med undtagelse af strategiske produkter fra u-lande. Endvidere fandt IBIS, at u-lande skulle beskyttes mod virkninger af subsidier indtil de udfases samt mod prisstigninger som følge af reduceret eksportstøtte. Herudover foreslog IBIS tidsbestemt reduktion af eksportkreditter og –garantier. Toldreduktion foreslog IBIS mindre vidtgående for u-lande og især disses strategiske produkter. IBIS fandt, at der manglede forslag om told- og kvotefri adgang for mindst udviklede lande og en vurdering af konkurrenceforvridende beskyttelse under SPS-aftalen.

I forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. -18. marts har §2-udvalget haft en kort drøftelse.

Landbrugsraadet understregede især betænkelighed overfor den forøgede markedsadgang i fleste sektorer, toldreduktionerne samt anvendelse af de respektive bokse.

understregede især betænkelighed overfor den forøgede markedsadgang i fleste sektorer, toldreduktionerne samt anvendelse af de respektive bokse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. februar 2003, jf. aktuelt notat af 18. februar 2003. EU´s forslag til modaliteter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.

---

4. Statsstøtte til landbrugs-kooperativer i Italien

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat

Baggrund

Italien har ved skrivelse af 10. januar 2003 anmodet om i medfør af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, at få Rådets tilslutning til, at en forhøjelse af det samlede støttebeløb til en af Rådet tidligere godkendt national støtte til deltagere i konkursramte landbrugskooperativer er forenelig med Fællesmarkedet.

TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. led, har følgende ordlyd: "På begæring af en medlemsstat kan Rådet med ensstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning".

Der anmodes om forlængelse af den nationale støtteordning, der blev godkendt i Rådet den 22. juli 1997, fordi det daværende godkendte støttebeløb har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at yde støtte til alle støtteberettigede. Støtteordningen har et socialt sigte og vedrører deltagere i kooperativer, som ikke længere er på markedet på grund af konkurs. Det oprindelige godkendte støttebeløb udgjorde ca. 103 mio. €. Den aktuelle statsstøtteanmodning beløber sig i alt til ca. 199 mio. € fordelt med ca. 119 mio. € til den italienske stat og ca. 80 mio. € til regionen Sicilien.

Formål og indhold

Det italienske parlament vedtog i 1993 lov nr. 237 af 19. juli 1993, hvor den italienske stat ifølge artikel 1, stk. 1a, indtræder i de forpligtelser, der hidrører fra sikkerhedsstillelse foretaget af deltagerne i landbrugskooperativer, hvis disse kooperativer befinder sig i en tilstand af "officielt konstateret insolvens". Loven havde et socialt sigte, idet den sikkerhed, deltagerne i de konkursramte kooperativer havde stillet, ofte var deres egen bolig eller andre aktiver med tilknytning til deltagernes familie. Da loven vedrørte deltagere i en virksomhed, der ikke længere opererede på markedet, indvirkede den ikke på det nationale marked eller fællesmarkedet.

Den daværende ordning for sikkerhedsstillelse virkede uretfærdig ifølge de italienske myndigheder, idet den ramte "uden kvantitative og tidsmæssige begrænsninger" privatpersoners aktiver, herunder familieaktiver, når disse privatpersoner optrådte som sikkerhedsstillere for bankernes finansiering af de landbrugskooperativer, de var deltagere i. Der var tale om en total sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhedsstilleren (deltageren i kooperativet) hæftede for en hvilken som helst forpligtelse, som selskabet (landbrugskooperativet) måtte indgå, også efter at sikkerhedsstillelsen havde fundet sted og næsten uden tidsmæssige eller kvantitative begrænsninger. Den deltager, der stillede sikkerhed, kunne kort sagt ikke på forhånd vide, hvilken økonomisk forpligtelse, han påtog sig over for bankerne, og sikkerhedsstillelsen var af en sådan karakter, at den skabte en konkret risiko for, at også deltageren ville gå konkurs. Den direkte følge heraf var, at landbrugsbedrifter, der gik godt og var levedygtige, forsvandt fra markedet, fordi deres indehavere hæftede direkte og personligt for kreditter, som bankerne krævede indløst af tredjemand.

Lov nr. 237/93 blev forelagt Rådet til godkendelse den 20. maj 1997, og godkendelsen blev givet den 22. juli 1997 på grundlag af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit. Med artikel 126 i lov nr. 388/2000 har Italien indført en ny bestemmelse, hvorefter der gives mulighed for nye udbetalinger på ca. 119 mio. €, hvortil Italien søger om Rådets godkendelse. Dette beløb skal dække den italienske stats overtagelse af de deltageres sikkerhedsstillelse, der tidligere er blevet godkendt som berettiget til statsstøtte, men som ikke har fået denne støtte, udelukkende fordi den oprindelige bevilling på ca. 103 mio. €, der udgjorde den samlede tildeling i lov nr. 237/93, var utilstrækkelig. Den italienske stat har således valgt at tilpasse den samlede bevilling til det faktiske finansielle behov, der foreligger på grundlag af den oprindelige lov om støtte. Den italienske landbrugsminister har i en henvendelse af 20. februar 2003 til fødevareministeren erkendt, at der i 1997 blev regnet forkert på det beløb, der var behov for.

Kommissionen har med retsakt SEK(2001)1487 fastsat, at artikel 126 i lov nr. 388/2000 skal vurderes på grundlag af Fællesskabets retningslinjer for bevaring og omstrukturering af virksomheder, der er i vanskeligheder. Italien har overfor dette hævdet, at bestemmelsen ikke har nogen sammenhæng med disse retningslinjer, idet den tjener bestemte sociale formål i tilknytning til situationer, der er helt specielle for deltagere i kooperativer og disses aktiver, herunder familieaktiver, men at det ikke drejer sig om kooperativernes, dvs. de økonomiske enheders, behov.

Hertil kommer, at regionen Sicilien har - efter at have konstateret, at der på dens område forekommer situationer, der svarer til dem, der er omfattet af den nationale lov - i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse besluttet at yde en finansiel støtte på ca. 5 mio. €. Senere har man i lovforslag nr. 392 foreslået en yderligere bevilling på ca. 75 mio. €, som den 17. maj 2002 blev vedtaget af den regionale regering, så det samlede beløb bliver på ca. 80 mio. €. Den regionale lov henviser eksplicit til den italienske stats lov nr. 237/93, og giver mulighed for støtte til deltagere i landbrugskooperativer, som ikke har fået støtte i medfør af den nationale lov enten pga. utilstrækkelige finansieringsmuligheder eller pga. manglende ansøgning fra deltagernes side. Den regionale støtte er altså et alternativ til støtten fra den italienske stat, som den er underordnet, og den prioriterer de deltagere, der ikke har indsendt ansøgning i medfør af lov nr. 237/93.

Kommissionen har anlagt sag om traktatbrud vedrørende den regionale lov på grundlag af TEF artikel 88. Sagen verserer endnu. Under hensyn til at den seneste nationale lov forelægges Rådet har regionen Sicilien besluttet at tilpasse listen over modtagere til de samme kriterier som dem, der kræves for at blive opført på den nationale liste. På baggrund af Kommissionens holdning, der i øvrigt allerede kom til udtryk ved vurderingen af lov nr. 237/93, anmoder Italien Rådet om at erklære artikel 126 i lov nr. 388 af 2000 for forenelig med fællesmarkedet på linje med, hvad Rådet allerede har besluttet den 22. juli 1997. Italien anmoder desuden Rådet om at erklære artikel 2 og 3 i regionen Siciliens lov nr. 37 af 10.oktober 1994, med tilhørende finansiering, herunder finansieringen i medfør af forslaget til regional lov nr. 392 af 15. maj 2002, for forenelig med fællesmarkedet.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet tilkendegivet principielt at være modstander af statsstøtte, men at man samtidig er klar over, at det bør overvejes, hvorledes "forhandlingskapitalen" fra dansk side bedst forvaltes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den tidligere statsstøttesag, der blev godkendt af Rådet den 22. juli 1997, blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. maj 1997 og den 20. juni 1997, jf. aktuelt notat af 9. maj 1997 samt 13. juni 1997.

 

---

5. Forslag til Rådets beslutning om afvisning af at indsætte aldicarb i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof

KOM (2002) 734 endelig

---

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 6. februar 2003. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har den 16.12.2002 fremsendt forslag til Rådets beslutning om afvisning af at indsætte aldicarb i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof.

Forslaget er fremsat på baggrund af bestemmelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF.

Forslaget blev behandlet i en IIIa-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundheden den 18. december 2002, hvor det ikke kunne opnå kvalificeret flertal. I henhold til procedurereglerne forelægges sagen herefter for Rådet. Rådet kan herefter vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højest tre måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget rådsretsakt.

Formål og indhold

I følge plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2 skal alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993, vurderes med henblik på optagelse på direktivets bilag I (aktive stoffer, der må indgå i plantebeskyttelsesmidler). Aldicarb er i den forbindelse blevet vurderet af medlemsstaten Det Forenede Kongerige og derefter behandlet i forskellige mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget.

Kommissionen begrunder forslaget med, at der i henhold til vurderingen ikke er vist sikker anvendelse af produkter med aldicarb til de ansøgte anvendelser særlig for små fugle og regnorme. Stoffet er søgt optaget på bilag I til anvendelse mod nematoder (jordlevende rundorm) i sukkerroer og løg. Stoffet anvendes dog i dag i adskillige afgrøder i de lande, hvor det er godkendt, og efter en evt. optagelse på bilag I, vil landene kunne give godkendelse i andre afgrøder, hvis der er sikker anvendelse.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aldicarb som aktivt stof, senest 6 måneder efter beslutningens vedtagelse.

Medlemsstaterne bliver endvidere pålagt fremover ikke at give godkendelser, eller forny sådanne, til plantebeskyttelsesmidler med aldicarb efter direktivets overgangsregel i artikel 8, stk. 2. Endelig skal medlemsstaterne give en frist for afvikling af salg og anvendelse, der er så kort som mulig og ikke længere end 18 måneder efter beslutningens vedtagelse.

Beslutning om tilbagekaldelse udelukker ikke, at stoffet senere kan søges vurderet med henblik på optagelse på Bilag I, eller at stoffet senere optages på forbudsdirektivet.

Udtalelser

Forslaget kræver ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet eller andre institutioner.

Gældende dansk ret

Efter gældende dansk ret (Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter) skal plantebeskyttelsesmidler godkendes før import, slag eller andvendelse. I Danmark er der ikke siden december 1990 godkendt produkter, der indeholder stoffet aldicarb.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

I Danmark har der ikke været godkendt produkter med aldicarb siden december 1990, og forslaget vurderes derfor ikke at få økonomiske konsekvenser af nogen art.

Som følge af forslaget vil aldicarb skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler senest 18 måneder efter forslagets vedtagelse. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en kommissionsbeslutning om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.

Beskyttelsesniveau:

I Danmark er der ikke godkendt midler med aldicarb. Såfremt forslaget vedtages vil det have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, idet det vil sikre, at importerede fødevarer ikke har et eventuelt restindhold af stoffet.

Høring

Det oprindelige forslag, der blev fremsat til behandling i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 18. oktober 2002, har været sendt i høring i specialudvalget (miljø), og der er modtaget følgende høringssvar:

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og SiD anbefaler, at Danmark stemmer for forslaget om ikke-optagelse af aldicarb på bilag I.

, og anbefaler, at Danmark stemmer for forslaget om ikke-optagelse af aldicarb på bilag I.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) anbefaler ligeledes, at Danmark stemmer for en ikke-optagelse af aldicarb, idet udenlandske undersøgelser peger på, at stoffet og dets metabolitter (nedbrydningsprodukter) er hyppigt forekommende i grundvandet.

(DANVA) anbefaler ligeledes, at Danmark stemmer for en ikke-optagelse af aldicarb, idet udenlandske undersøgelser peger på, at stoffet og dets metabolitter (nedbrydningsprodukter) er hyppigt forekommende i grundvandet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003, jf. aktuelt notat af 6. februar 2003. Der er tidligere fremsendt notat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2002.

---

6. BSE

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat

Baggrund

På mødet d. 17.-18. marts 2003 i Rådet (landbrug og fiskeri) forventes Kommissionen at give en mundtlig status over BSE foranstaltningerne, således som det er sket på tidligere rådsmøder.

Kommissionen forventes bl.a. at redegøre for udviklingen i antallet af positive BSE fund ved test af slagtedyr i medlemslandene. Endvidere vil Kommissionen formentlig orientere om beslutningerne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 20. februar 2003 om ændring af listen over fjernelse af SRM på slagterierne til sikring af forbrugerne.

Konsekvenser

Statusdrøftelsen om BSE har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

BSE-sagen som sådan har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000, den 26. januar 2001 samt den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001 (oksekødspakken). Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts, den 20. april, den 18. maj, den 15. juni 2001, den 20. juli 2001, 19. oktober 2001, 16. november 2001, 14. december 2001, 19. april 2002, 21. juni 2002, den 20. september 2002 og den 22. november 2002, jf. aktuelt notat af henholdsvis 8. marts, 17. april, 10. maj, supplerende aktuelt notat af 17. maj (oksekødspakken), aktuelt notat af 8. juni 2001, 12. juli 2001, 12. oktober 2001, 9. november 2001, 6. december 2001, 11. april, 13. juni 2002, 13. september 2002 og 14. november 2002. Sagen har senest har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003.

---

7. Fælles erklæring fra Den Europæiske Unions og Ukraines ministre med ansvar for retlige og indre anliggender om udpegning af centrale kontaktpunkter med henblik på udveksling af oplysninger om organiseret kriminalitet.

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat

Baggrund

I konklusionerne fra det Europæiske Råd i Tampere i oktober 1999 udtrykte stats- og regeringscheferne deres støtte til det regionale samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og de tredjelande, som grænser op til Den Europæiske Union.

I 2000 og 2001 er der udarbejdet handlingsplaner for samarbejdet med henholdsvis Rusland og Ukraine om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

På et fælles justits- og indenrigsministermøde mellem EU og Rusland den 25. april 2002 blev der opnået enighed om en erklæring vedrørende udpegning af centrale kontaktpunkter med henblik på udveksling af oplysninger om organiseret kriminalitet.

Udpegningen af centrale kontaktpunkter blev drøftet på et trojka-møde på justits- og indenrigsministerniveau mellem EU og Ukraine den 11. november 2002. Der blev i den forbindelse opnået enighed om at undersøge mulighederne for at udpege sådanne kontaktpunkter.

Et yderligere trojka-møde på justits- og indenrigsministerniveau mellem EU og Ukraine vil blive afholdt den 18. marts 2003. Det forventes i den forbindelse, at Ukraine og det græske formandskab – på vegne af medlemsstaterne – vil vedtage en fælles erklæring om udpegning af centrale kontaktpunkter med henblik på udveksling af oplysninger om organiseret kriminalitet.

Sagen forventes forelagt på et kommende rådsmøde med henblik på godkendelse af den fælles erklæring og bemyndigelse af formandskabet til at vedtage erklæringen på mødet med Ukraine.

Indhold

Formålet med forslaget til fælles erklæring er at etablere et netværk af centrale kontaktpunkter, der kan forestå udveksling af oplysninger om organiseret kriminalitet mellem de retshåndhævende myndigheder i Ukraine og EU's medlemsstater i overensstemmelse med national ret.

Erklæringen svarer til den fælles erklæring fra justits- og indenrigsministermødet mellem EU og Rusland den 25. april 2002. Ifølge erklæringen skal EU-landene og Ukraine etablere eller udpege centrale kontaktpunkter, som skal forestå udvekslingen af oplysninger om organiseret kriminalitet mellem myndighederne i de respektive lande. Eksisterende kommunikationskanaler vil fortsat kunne anvendes.

Det fremhæves i erklæringen, at udveksling af oplysninger skal ske i overensstemmelse med national ret og relevante internationale regler.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Rigspolitichefen vil i givet fald kunne udpeges som centralt kontaktpunkt for udveksling af oplysninger om organiseret kriminalitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.

---

8. Afslutning af regnskaberne for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk i 2002 samt ændring af budgettet for SISNET i 2002.

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat

Baggrund

I forbindelse med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske Union, idet bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) fik retsgrundlag i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-konven-tionens afsnit IV (artikel 92-119). Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.

Danmark og de øvrige nordiske lande er pr. 1. januar 2001 blevet tilsluttet Schengen-informa-tionssystemet i forbindelse med Danmarks og de øvrige nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde den 25. marts 2001.

I tilknytning til C.SIS er der etableret en Helpdesk-funktion. Oplysninger om driftsfejl i C.SIS og i de nationale dele af Schengen-informationssystemet (N.SIS) indberettes til Helpdesk, der herefter iværksætter fornøden fejlretning.

Sirene-nettet (fase II) er et datatransmissionsnetværk. Netværket anvendes til udveksling af supplerende oplysninger mellem Schengen-landene i forhold til de oplysninger, der er indeholdt i Schengen-informationssystemet.

Rådets Generalsekretær er ved Rådets afgørelse af 3. maj 1999 blevet bemyndiget til på vegne af Schengen-landene at indgå og forvalte kontrakter om etablering og drift af Helpdesk (forvaltningsenhedens server med henblik på on-line hjælp) og Sirene-nettet (fase II).

De finansielle forpligtelser i henhold til disse kontrakter påhviler ikke De Europæiske Fællesskabers budget, men er reguleret i en finansforordning, der er vedtaget af Rådet den 3. maj 1999.

Finansforordningen indeholder regler for det budget, der er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne i henhold til de nævnte kontrakter, bidrag samt regnskabsaflæggelse og revision.

Sirene-nettet (fase II) er den 26. juli 2001 blevet afløst af SISNET, der er et kommunikationsnetværk, som anvendes dels til kommunikation mellem den centrale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de nationale dele af Schengen-informationssystemet (N.SIS), dels til udveksling af supplerende oplysninger mellem Schengen-landene i forhold til de oplysninger, der er indeholdt i Schengen-informationssystemet.

Rådets Vicegeneralsekretær er ved Rådets afgørelse af 17. december 1999 blevet bemyndiget til at indgå kontrakterne vedrørende SISNET på vegne af medlemsstaterne. Udgifterne hertil afholdes af medlemslandene og ikke over Fællesskabets budget.

Endvidere vedtog Rådet den 27. marts 2000 en finansforordning for SISNET med specifikke regler for opstilling og gennemførelse af det budget, der er nødvendigt for at dække udgifter, der opstår i forbindelse med indgåelsen af kontrakterne vedrørende SISNET, opfyldelse af forpligtelserne i henhold til disse kontrakter efter indgåelsen, bidrag samt regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Det følger af finansforordningen for SISNET, at landenes bidrag til SISNET skal beregnes hvert år på grundlag af den andel, som det enkelte lands momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers samlede momsindtægter i det foregående regnskabsår. Dette indebærer, at Danmark bidrager med ca. 2 procent af det samlede budget.

Budgetterne for Sirene-nette (fase II) og Helpdesk samt SISNET blev vedtaget den 6. december 2001.

Da Sirene-nettet (fase II) medio 2001 blev erstattet af SISNET, var der i 2002-budgettet for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk alene forudset udgifter til Helpdesk. Frankrig har imidlertid overtaget Helpdesk-funktionen inden for rammerne af det franske ansvar for den centrale del af Schengen-informationssystemet, og det foreslås derfor nu, at 2002-budgettet for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk trækkes tilbage.

Samtidig foreslås det, at de uanvendte midler, der henstår på konti vedrørende Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk, overføres til finansiering af SISNET-bugettet for 2002.

Endelig foreslås det i overensstemmelse med finansforordningen, at budgetsaldoen for 2001 indregnes i SISNET-budgettet for 2002.

Indhold

Forslaget indebærer, at der overføres 898.579,74 euro (svarende til ca. 6.7 mio. dkr.) fra konti vedrørende Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk til finansiering af SISNET-budgettet i 2002. Påløbne renter vil ligeledes blive overført.

Herudover indregnes en budgetsaldo på 119.845,81 euro (svarende til ca. 900.000 dkr.) fra 2001 i SISNET-budgettet for 2002.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det danske bidrag til etablering og drift af C.SIS, herunder udgifterne forbundet med Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk, betales af Rigspolitichefen og Ministeriet for Flygtninge, Indvandring og Integration, og udgifterne hertil afholdes indenfor de bevillingsmæssige rammer.

Det danske bidrag til etablering og drift af SISNET betales ligeledes af Rigspolitichefen og Ministeriet for Flygtninge, Indvandring og Integration, og udgifterne hertil afholdes indenfor de bevillingsmæssige rammer.

Budgetforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Budgettet for SISNET i 2002 og budgettet for Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk i 2002 blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. – 7. december 2001.

---

9. Revisionsberetning vedrørende gennemførelsen af Europols budget og decharge til Europols direktør for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2001.

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat

Baggrund

Det følger af artikel 29, stk. 3, nr. 5, i Europol-konventionen, at Europols direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Europols budget.

I medfør af artikel 36, stk. 3, i Europol-konventionen skal det fælles revisionsudvalg i overensstemmelse med afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) forelægge en revisionsberetning for hvert regnskabsår for Rådet. Europols direktør og Europols finansinspektør skal have mulighed for at udtale sig om beretningen, og Europols Styrelsesråd skal behandle revisionsberetningen med henblik på forelæggelse for Rådet. På grundlag af revisionsberetningen skal Rådet tage stilling til, hvorvidt Europols direktør skal meddeles decharge for gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår, jf. herved konventionens artikel 36, stk. 5.

Revisionsberetningen for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2001 blev behandlet på et møde i Europols Styrelsesråd den 11. – 12. februar 2003. Styrelsesrådet har i den forbindelse indstillet, at Rådet meddeler Europols direktør decharge for gennemførelsen af budgettet i regnskabsåret 2001.

Revisionsberetningen forventes forelagt på et kommende rådsmøde med henblik på meddelelse af decharge til Europols direktør.

Indhold

Det fælles revisionsudvalg bemærker i beretningen for perioden 1. januar 2001 – 31. december 2001, at Europols regnskab for denne periode giver et retvisende billede af Europols finansielle situation og overordnet dokumenterer retmæssigheden af Europols økonomiske dispositioner.

Det fælles revisionsudvalg bemærker dog, at Europol på en række områder bør forbedre sin interne praksis, herunder vedrørende udgiftsstyringen og håndteringen af eksterne kontrakter.

Europa-Parlamentet

Revisionsberetningen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af revisionsberetningen.

Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg eller Europaudvalg