Grundnotat vedr. Kommissionens grønbog "En iværksætterkultur i Europa"

Grønbogen undersøger to centrale spørgsmål i forhold til iværksætterkulturen i Europa: Hvordan udvikler vi flere iværksættere? Og hvordan kan virksomhederne komme ind i et vækstforløb? Der peges på en lang række rammebetingelser af betydning for dette såsom barrierer ved opstart, forholdet mellem risiko og belønning, de lovgivningsmæssige rammer, skat samt adgang til finansiering og kvalificeret arbejdskraft.

I Grønbogen understreges, at den fremtidige indsats skal være koordineret, idet iværksætterpolitikken dækker en lang række politikområder. Samtidig skal landene fortsat lære af hinandens gode erfaringer - udveksling af bedste praksis - inden for iværksætterpolitikken. Indsatsen for at fremme et iværksættersamfund opdeles i tre søjler, hvor der skal gøres en indsats for:

1. at fjerne hindringerne for virksomhedernes udvikling og vækst
1. at afvejningen af risici og fordele fremmer iværksætteri
1. at skabe et samfund der værdsætter iværksætterkultur

Derefter opstilles en række spørgsmål inden for de tre søjler, som skal inspirere debatten om, hvordan iværksætterkulturen i Europa fremmes.

Kommissionen har sendt Grønbogen i høring frem til udgangen af juni 2003. Kommissionen må forventes som opfølgning på Grønbogen at fremlægge enten en meddelelse eller en handlingsplan.

Grønbogen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 21. januar 2003 fremlagt Grønbogen "En iværk-sætterkultur i Europa" KOM(2003) 27. Iværksætteri er centralt i at nå det ambitiøse mål fra Lissabontopmødet i marts 2000 om, at EU skal være verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i 2010.

Grønbogen undersøger to centrale spørgsmål i forhold til iværksætterkulturen i Europa: 1) Hvordan udvikler vi flere iværksættere? 2) Og hvordan kan virksomhederne komme ind i et vækstforløb?

Grønbogen fastslår, at Europa skal være bedre til at fremme iværksætterånden. Globaliseringen, den teknologiske udvikling og overgangen til videnøkonomien har øget mulighederne og behovet for initiativ og iværksætterånd. Samtidig er udviklingen af gode rammebetingelser for at starte og udvikle egen virksomhed helt afgørende for at nå Lissabonmålene.

Grønbogen fokuserer på iværksætteri i en erhvervsmæssig sammenhæng.

Iværksætteri skaber job, vækst og fremmer produktiviteten og konkurrenceevnen. Samtidig er iværksætteri en mulighed for selvrealisering og for andre en mulighed for at få et arbejde.

Trods forskelle mellem de europæiske lande er udfordringen for Europa at få flere til at starte egen virksomhed og at frigøre vækstpotentialet i flere virksomheder. Fremme af iværksætteri kræver en omfattende tilgang på både individ, virksomheds- og samfundsniveau.

Barriererne ved opstart af virksomhed skal nedbrydes. De administrative barrierer skal reduceres, og adgangen til finansiering i opstartsfaserne forbedres.

Balancen mellem risikoen ved at starte egen virksomhed og udsigterne til at blive belønnet skal forbedres. Konkurslovgivning skal revideres, så den letter genstart for ærlige iværksættere, og skattesystemerne skal give mulighed for belønning ved succes. Iværksættere skal tilskyndes til at overtage eksisterende virksomheder, idet overlevelsesmulighederne ved overtagelse er langt højere end ved opstart.

Samtidig skal uddannelsessystemet helt fra de tidligere år øge bevidstheden om mulighederne ved iværksætteri og give folk de rette færdigheder. Virksomhedskuvøser øger desuden virksomhedernes overlevelsesmuligheder.

Endelig skal iværksætteri fremmes hos alle grupper i samfundet, herunder kvinder og etniske minoriteter, og erhvervsserviceydelserne skal rettes mere mod deres behov.

De administrative byrder skal reduceres, og de offentlige myndigheder opfordres til at "tænke småt først", når de igangsætter ny regulering, samt gøre reglerne så enkle og hensigtmæssige som muligt. De resterende barrierer i det indre marked skal desuden fjernes.

Skatte- og afgiftssystemet skal ligeledes indrettes, så de bidrager til virksomhedernes udvikling, vækst og overlevelse, herunder fremmer virksomhedsoverdragelse. Der skal endvidere gøres en indsats for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Adgang til finansiering er ligeledes afgørende for virksomhedernes vækst. Europa skal derfor fortsætte med at udvikle markedet for risikovillig kapital, som alternativ til banklån.

Iværksættere skal også opmuntres til at innovere og udnytte mulighederne på det indre marked. Det skal ske ved at tilbyde virksomheder erhvervsservice af højeste kvalitet og støtte til udvikling af netværk. Endelig skal entrepreneurship, hvor ideer som forskningsresultater kommercialiseres via spin-off virksomheder, udnyttes. Den type nye virksomheder har langt højere overlevelses- og vækstmuligheder, fordi de udspringer af større virksomheder eller et universitet.

Samtidig skal der skabes en mere positiv holdning til iværksættere, herunder i forhold til folk som tidligere er gået konkurs. Endelig nævnes de såkaldte sociale virksomheder, fonde, foreninger, andelsselskaber, der leverer tjenester, som "normale" virksomheder vil finde mindre lukrative.

Vejen frem:

Grundet sin tværgående karakter omfatter iværksætterpolitikken mange politikområder. Det er afgørende, at disse forskellige politikker koordineres og gensidigt forstærker hinanden. Landene opfordres til at oprette koordinationstjenester, som koordinerer de forskellige myndigheders indsats på iværksætterområdet.

Inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode bør der gennemføres yderligere erfaringsudveksling og benchmarking, og landene skal fortsætte med at lære af de bedste.

Indsatsen for at fremme iværksættersamfundet opdeles herefter i tre søjler, hvorunder der opstilles en række spørgsmål, der skal inspirere debatten.

1. At fjerne hindringerne for virksomhedernes udvikling og vækst
1. hvordan kan adgangen til finansiering forbedres?
1. hvilke faktorer udgør de største hindringer for vækst (manglende gensidig anerkendelse, manglende gennemførelse nationalt af direktiver, skatteregler eller forhold på arbejdsmarkedet o.lign.), og hvilke foranstaltninger er bedst egnede til at støtte vækst og internationalisering?
1. hvilken uddannelse og støtte skal tilbydes ved virksomhedsetablering og –udvikling, og skal der oprettes erhvervsservice målrettet bestemte grupper (kvinder, etniske minoriteter etc.)?
1. er der behov for en særlige foranstaltninger i kandidatlandene?
1. Afvejning af risici og fordele ved iværksætteri
1. hvad kan medlemslandene gøre for at sikre en balance mellem risiko og belønning, som fremmer iværksætterkulturen?
1. hvordan kan flere tilskyndes til at overtage en eksisterende virksomhed frem for at starte en ny?
1. hvordan kan spin-off virksomheder gøres mere attraktive?
1. Et samfund der værdsætter iværksætterkultur
1. hvordan kan man gennem uddannelse støtte udviklingen af den bevidsthed og de færdigheder, der er nødvendige for at udvikle en iværksættertankegang og færdigheder?
1. Hvad kan erhvervsorganisationer, medier og offentlige myndigheder gøre for at fremme iværksætterkulturen og på hvilket niveau (europæisk, nationalt, regionalt, lokalt)

Kommissionen har sendt Grønbogen i høring frem til udgangen af juni 2003. Kommissionen må forventes som opfølgning på Grønbogen at fremlægge enten en meddelelse eller en handlingsplan.

1. Europa-Parlamentets holdning

   Grønbogen er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger ingen udtagelse.

2. Nærheds- og proportionalitets princippet

   Grønbogen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet EU’s iværksætterpolitik baserer sig på den åbne koordinationsmetode, hvor landene gennem fælles analyseaktiviteter og udveksling af bedste praksis lærer af hinanden, men hvor medlemsstaterne alene er ansvarlige for udvikling og igangsættelse af erhvervspolitiske initiativer i de enkelte lande.

3. Gældende dansk ret

   Grønbogen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

4. Høring

   Grønbogen har været udsendt i Specialudvalget for Industri og Regionalpolitisk samarbejde. Ved høringsfristens udløb, var der ikke fremkommet bemærkninger til grønbogen.

5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

   Grønbogen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser