Rådsmøde (landbrug) 20/2 03 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 670)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
J.nr. 2000-521-0057
Den 28. februar 2003
FVM 019
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2003
1. Reform af den fælles landbrugspolitik - konkrete forslag
Formandskabet gav en statusorientering om det foreløbige arbejde i de tekniske arbejdsgrupper og i Specialkomitéen for Landbrug og bekræftede, at det er formandskabets mål at afslutte forhandlingerne om reformpakken på rådsmødet den 11. – 12. juni, idet Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge primo juni. Formandskabet oplyste, at det er hensigten at foretage en udskillelse af de politiske spørgsmål fra de mere tekniske udeståender, således at landbrugsministerrådet på et senere rådsmøde kan have en egentlig politisk drøftelse af Kommissionens forslag.
2. Ændring af toldsatserne for ris
Punktet var ikke på dagsordnen.
3. Aldicarb (plantebeskyttelsesmiddel)
Punktet var ikke på dagsordnen.
4. Officiel kontrol af fødevarer og foder
Kommissionen præsenterede sit nye omfattende forslag om officiel kontrol "fra jord til bord", der bl.a. indebærer en opstramning og modernisering af gældende kontrolregler. Rådet bad Coreper arbejde videre med forslaget og rapportere tilbage til Rådet på et kommende møde i form af en statusrapport.
5. GMO-frø/sameksistens m.v.
Kommissionen gav en redegørelse for status vedr. dels godkendelsesprocedurer for nye GMO-fødevarer, dels sameksistensproblematikken og endelig GMO-frø. I forbindelse med godkendelse af GMO-fødevarer understregede Kommissionen, at forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (novel food) var gældende EU-ret, og at ansøgninger skulle behandles i henhold til gældende regler. Kommissionen ville den 7. marts d.å. afholde et ekspertmøde med henblik på at vurdere de aktuelle ansøgninger. Visse lande støttede Kommissionen i, at ansøgningerne skulle behandles nu, medens andre delegationer, herunder Danmark, fandt, at det var mest hensigtsmæssigt, at nye fødevaretilladelser først fandt sted efter, at Kommissionens nye GMO-godkendelsesprocedurer var trådt i kraft.
Med hensyn til sameksistensproblematikken understregede Kommissionen, at det primært var et økonomisk og juridisk spørgsmål. Kommissionen forventede den 5. marts d.å. at fremlægge et papir om sameksistens. Som led i det fremtidige arbejde ville Kommissionen endvidere arrangere en "rundbordssamtale" i løbet af april måned med en bred vifte af eksperter og andre interesserede på området.
For så vidt angik de italienske spørgsmål vedr. EU-sortslisten for frø, oplyste Kommissionen, at det konkret drejede sig om optagelse af 18 GMO-frøsorter (majs), der i forvejen var godkendt på nationale sortslister. Kommissionen mente ikke, at der var konstateret problemer i de EU-lande, hvor dyrkning allerede havde fundet sted af de pågældende sorter, men erkendte dog, at der kunne være et "timings-problem" i forhold til EU-listen.
6. Avilamycin (tilsætningsstof til foder)
Rådet vedtog med kvalificeret flertal at forlænge godkendelsen af fodertilsætningsstoffet avilamycin frem til 2013. Et mindretal, herunder Danmark, stemte imod og afgav en stemmeforklaring, hvori man bl.a. fastslog, at man – bl.a. i lyset af Rådets politiske enighed i december 2002 om udfasning af alle vækstfremmere fra 1. januar 2006 – ikke kunne acceptere nye tilladelser eller forlængelse af gamle tilladelser for anvendelse af antibiotiske vækstfremmere.
7. Første udkast til modaliteter på landbrugsområdet i
WTO-forhandlingerne
(Harbinsons papir)
Rådet havde en grundig drøftelse af Harbinsons papir og udtrykte stort set enighed om, at papiret ikke i sin nuværende form var anvendeligt med henblik på at opnå et samlet resultat i WTO-forhandlingerne. Rådet opfordrede på den baggrund til, at der blev udarbejdet et mere afbalanceret oplæg til modaliteter, der bl.a. inddrog ikke-handelsmæssige hensyn, tog mere hensyn til de mindst udviklede lande, foretog en ensartet behandling af alle former for eksportsubsidier og i det hele taget var betydeligt mere balanceret i forholdet mellem de forskellige interesser, således at EU ikke ville blive ramt uforholdsmæssigt hårdt. Nogle få delegationer, herunder Danmark, hilste Harbinsons papir velkomment som et udgangspunkt for forhandlingerne, idet disse lande fremhævede den overordnede betydning af en liberaliseret verdenshandel, herunder behovet for reformer i den fælles landbrugspolitik.
Formanden kunne afslutningsvis konkludere, at Rådet fortsat stod bag EU’s udspil til WTO-forhandlingerne. Rådet opfordrede således Kommissionen til at forhandle på basis af det udspil, som blev godkendt i Rådet (generelle anliggender) den 27. januar d.å.
Øvrige spørgsmål
Den italienske delgation præsenterede en anmodning om ydelse af statsstøtte, som man håbede på Rådets godkendelse af på det kommende rådsmøde i marts. Baggrunden for anmodningen var, at Italien ønskede at yde yderligere statsstøtte til deltagerne i konkursramte kooperativer, som ellers risikerede at måtte gå fra hus og hjem. Rådet havde i 1997 godkendt statsstøtte, men den beregning, der lå til grund for det beløb, som Rådet havde godkendt på daværende tidspunkt, havde været forkert. Beløbet havde vist sig at være utilstrækkeligt til at dække alle behov. Italien ønskede at sikre en ensartet behandling af de berørte deltagere. Italien understregede, at der reelt ikke var tale om statsstøtte, men derimod om en social foranstaltning, der drejede sig om konkursramte kooperativer og altså ikke "aktive" kooperativer. Italien forsikrede afslutningsvis, at der ikke ville blive tale om en gentagelse, idet bestemmelserne på området var blevet ændret. Kommissionen anførte, at der var en række uklare punkter i den italienske anmodning, især i relation til anvendelsesområdet. Kommissionen ville sende en skrivelse til Italien, hvori man ville præcisere behovet for teknisk/faktuel afklaring. Med henvisning til at samme problem nu kom op for anden gang, og at det samlede beløb efter en eventuel godkendelse ville andrage op til ca. 300 mio. €, bad Kommissionen om forståelse for dens betænkeligheder i sagen.
Uden debat (a-punkter) blev vedtaget Rådets fælles holdning til forslagene om hormoner, overvågning og bekæmpelse af zoonoser og mærkning af fødevarer (ingrediensmærkning), hvor Rådet opnåede politisk enighed under dansk formandskab. De fælles holdninger vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til 2. behandling efter proceduren for fælles beslutningstagen.