Hjælpemenu

Hovedmenu

Spørgsmål 60-62

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 664)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

 Folketingets Europaudvalg

 Christiansborg, den 3. marts 2003

 Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
 besvarelse af følgende spørgsmål:

60.  Ministeren bedes redegøre for status på det danske initiativ om en protokol om ændring af Europol-konventionen.

61.  Ministeren bedes endvidere redegøre for Danmarks holdning til spørgsmålet om øget demokratisk kontrol af Europol, specifik med hensyn til artikel 34, stk. 2. I denne forbindelse bedes oplyst, hvorfor det danske formandskab foreslog en ændring til artikel 34, stk. 2, hvor bestemmelserne om de nationale parlamenter er blevet fjernet.

62.  Ministeren bedes endelig redegøre for, hvordan Europaudvalget og Retsudvalget er blevet informeret om spørgsmålet om inddragelsen af de nationale parlamenter i den demokratiske kontrol af Europol, herunder hvordan udvalgene er blevet informeret om den ændring af forslaget vedr. Europol-konventionen, som indebærer, at bestemmelsen om inddragelse af de nationale parlamenter i forbindelse med øget parlamentarisk kontrol af Europol er udgået af forslaget.

 P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,
formand.

 Til
udenrigsministeren
Kopi til justitsministeren (Løbenr. 12522)