Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spørgsmål om Den Europæiske Centralbank, afstemningsregler

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 656)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. februar 2003

 

 

 

 

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 21. februar 2003 (Alm. del – bilag 621) vedlægges Finansministeriets besvarelse af spørgsmål 58.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21. februar 2003

12 SHO

Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende forslaget om tilpasning af afstemningsregler i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd

Principper til grund for ECB’s forslag

Den Europæiske Centralbank har lagt fem principper til grund for dets forslag om tilpasning af afstemningsregler i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd:

  1. Et medlem – én stemme
    Princippet om "et medlem, én stemme" bibeholdes for medlemmer med stemmerettighed.
  2. Personlig deltagelse
    Alle Styrelsesrådets medlemmer vil som hidtil deltage i alle dets møder som uafhængige og personlige medlemmer, uanset om de har stemmeret eller ej.
  3. Repræsentativitet
    For at sikre, at centralbankdirektører med stemmeret er repræsentative for euroområdet som helhed, er man nødt til at skelne mellem centralbankdirektørerne, hvad angår den hyppighed, hvormed de kan udøve stemmeretten, således at centralbankdirektører fra større eurolande oftere kan udøve stemmeret end centralbankdirektører fra mindre eurolande.
  4. Automatik/soliditet
    Rotationssystemet forslås indrettet således, at en hvilken som helst bestemmelse om inddeling af centralbankdirektører i forskellige grupper og en hvilken som helst regel for tildeling af stemmerettighed til disse grupper muliggør, at systemet automatisk kan tilpasses processen med udvidelsen af euroområdet.
  5. Gennemsigtighed
    Rotationssystemet udformes, så det er gennemsigtigt. Formuleringen af den ændrede artikel 10.2 i statutten må derfor være rimelig tilgængelig og opfylde kravene til primær fællesskabsret.

 

Eurolandenes stemmehyppigheder i den foreslåede rotationsordning

Med udgangspunkt i de fem ovenstående principper har Den Europæiske Centralbank i sin henstilling, som beskrevet i aktuelt notat op til ECOFIN den 18. februar, foreslået en rotationsordning. Danmarks Nationalbank har på grundlag af forslaget i henstillingen fra ECB udarbejdet nedenstående tabel, der redegør for stemmehyppigheder i de forskellige grupper, når der er mellem 19 og 27 eurolande. Af tabellen fremgår, at stemmehyppigheden vil være 80 pct. for økonomisk store lande og mellem 79 pct. og 57 pct. for økonomisk mellemstore lande. Endvidere fremgår, at den lavest mulige stemmehyppighed, for økonomisk små lande, vil være 38 pct.

Af henstillingen fra Den Europæiske Centralbank fremgår endvidere, at Styrelsesrådet skal træffe beslutning om de nærmere gennemførelsesbestemmelser og herunder sikre, at centralbankdirektører i den anden gruppe ikke har hyppigere stemmeret end centralbankdirektører i den første gruppe, når der er mellem 16 og 18 eurolande. Det er således ikke fastlagt, hvordan ordningen skal være i en eventuel situation med 16, 17 og 18 eurolande, men der åbnes i forslaget mulighed for, at Styrelsesrådet kan beslutte at udskyde starten af rotationssystemet, indtil antallet af eurolande overstiger 18.

Stemmehyppigheder i de forskellige grupper

Antal eurolande

   

16

17

18

19

20

21

Store lande

Stemmer/lande

Stemmehyppighed

Uafklaret

Uafklaret

Uafklaret

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

Mellemstore lande

Stemmer/lande

Stemmehyppighed

Uafklaret

Uafklaret

Uafklaret

11/14

79 pct.

11/15

73 pct.

11/16

69 pct.

Små lande

Stemmer/lande

Stemmehyppighed

Ikke i brug

Ikke i brug

Ikke i brug

Ikke i brug

Ikke i brug

Ikke i brug

.

 

 

 

Antal eurolande

 

22

23

24

25

26

27

Store lande

Stemmer/lande

Stemmehyppighed

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

4/5

80 pct.

Mellemstore lande

Stemmer/lande

Stemmehyppighed

8/11

73 pct.

8/12

67 pct.

8/12

67 pct.

8/13

62 pct.

8/13

62 pct.

8/14

57 pct.

Små lande

Stemmer/lande

Stemmehyppighed

3/6

50 pct.

3/6

50 pct.

3/7

43 pct.

3/7

43 pct.

3/8

38 pct.

3/8

38 pct.

 

 

Rotationsordningens virkning ved eventuelt dansk deltagelse i euroen

Ved eventuel dansk deltagelse i euroen vil den danske nationalbankdirektørs stilling i Styrelsesrådet i givet fald naturligvis blive påvirket af de nye regler, på lige fod med øvrige eurolandes centralbankdirektører.

Op til og med 15 eurolande vil forslaget indebære, at den danske nationalbankdirektør ved eventuel dansk deltagelse i euroen vil have permanent stemmeret, på lige fod med øvrige eurolande.

Med den foreslåede rotationsordning og mere end 15 eurolande vil den danske nationalbankdirektørs stilling afhænge af, hvilken gruppe Danmark indgår i, og hvor tit hvert enkelt land i denne gruppe har stemmeret. Danmarks Nationalbank har oplyst, at Danmark ved eventuel indtræden i euroen ventes at ville indgå i gruppen af mellemstore lande. Det vil i givet fald betyde, at den danske nationalbankdirektør med 19 eurolande vil have stemmeret 79 pct. af tiden (svarende til at 11 stemmer går på skift blandt 14 gruppemedlemmer) og 57 pct. af tiden med 27 eurolande (svarende til at 8 stemmer går på skift blandt 14 lande).

Nationalbankens holdning til ECB’s forslag

Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen har i dagbladet Børsen den 15. januar bl.a. givet udtryk for, at man finder, at ECB’s forslag er en balanceret løsning og at der ikke er tale om, at de små landes centralbanker sættes uden for indflydelse.

Nationalbankdirektøren har desuden påpeget, at de små lande i dag har stor indflydelse, fordi alle eurolande har én stemme. Nationalbankdirektøren har givet udtryk for, at i forhold til det udgangspunkt bliver de små landes indflydelse en lille smule mindre, men at der ikke er tale om en fundamental ændring.

Nationalbankdirektøren bemærkede desuden, at alle medlemmer fortsat vil deltage i møderne, have taleret, være med i alle komitéer, deltage i det forberedende arbejde og modtage al information. Nationalbankdirektøren påpegede, at forslaget udelukkende vedrører spørgsmålet om, hvem der må række hånden i vejret, når der skal stemmes.

I øvrigt påpegede nationalbankdirektøren, at forslaget til reformen frem for alt handler om balancen mellem direktionen og de nationale centralbanker. Direktionen har seks stemmer, så hvis antallet af nationale stemmer i Styrelsesrådet bliver meget stort, mindskes direktionens stemmevægt.

Nationalbankdirektøren bemærkede endvidere, at forslaget bygger på den velfungerende model, der kendes fra Federal Reserve i USA, hvor direktionen har fast stemmeret og hvor stemmeretten går på omgang mellem de regionale centralbanker.