Besvarelse af åbningsskrivelse fra KOM: Afbindingsdrøftelserne
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 654)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets notat vedrørende afbindingsdrøftelserne i EU: Besvarelse af åbningsskrivelse fra Kommissionen.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udenrigsudvalg.
|
NOTAT
| |||
|
Til: |
Folketingets Europaudvalg Folketingets Udenrigsudvalg |
J.nr.: |
S.POL, 400.E.2 og 104.S.6.d. |
|
CC: |
|
Bilag: |
|
|
Fra: |
Kontoret for Policy og Planlægning, Udenrigsministeriet |
Dato: |
25. februar 2003 |
|
Emne: |
Afbindingsdrøftelserne i EU: Besvarelse af åbningsskrivelse fra Kommissionen |
||
Kommissionen fremsendte den 18. oktober 2002 en åbningsskrivelse som første skridt i en traktatkrænkelsessag mod Danmark vedrørende binding af bistand til tredjelande. Enkelte andre lande har modtaget lignende åbningsskrivelser.
Åbningsskrivelsen skal ses på baggrund af voksende bestræbelser på at afbinde EU-landenes bilaterale bistand over for indkøb i andre medlemsstater. Kommissionens holdning er formentlig i første række dikteret af hensynet til at skabe et effektivt indre marked, men understøttes af et bredere udviklingspolitisk sigte. Da der på Rådsmøde (Indre marked) den 31. maj 2002 opnåedes enighed om et revideret direktiv for offentlige indkøb, søgte Kommissionen at få indføjet en eksplicit omtale af bistandsfinansierede leverancer. Denne udgik på dansk foranledning, idet man samtidig gav tilsagn om under det danske formandskab at få gennemført en drøftelse af spørgsmålet i udviklingsregi. Kommissionen fremlagde sin Meddelelse umiddelbart før rådsmødet den 18.-19. november 2002. Meddelelse sigter mod at sikre, at medlemslandene afbinder deres bistand. Meddelelsen går længere end åbningsskrivelsen ved også at sigte mod en reel afbinding, herunder hvor indkøb forestås af modtagerlandene; i sådanne tilfælde er indkøbene nemlig ikke omfattet af Traktaten og EU's almindelige konkurrenceregler. Meget tyder på, at forhandlingerne om den del af Meddelelsen der vedrører medlemslandenes bistand, kan trække ud. Det nuværende græske formandskab har således lagt op til, at der indtil videre alene fokuseres på den del af Meddelelsen der omhandler fællesskabsbistanden, mens spørgsmål om yderligere afbinding af den bilaterale bistand indtil videre afventer.
Når Danmark ikke hidtil har fundet anledning til at anvende EU’s udbudsdirektiv på udviklings- og øststøtteområdet skyldes det, at der indtil for nylig har været en politisk forståelse om, at reglerne om offentlige indkøb ikke nødvendigvis skulle anvendes på bistandsfinansierede leverancer. Denne forståelse fremgik senest på et rådsmøde i 1992. Danmark kan dermed siges at have handlet i "god tro", idet man har fulgt en udbredt praksis, som Kommissionen stiltiende har accepteret. God tro vil dog ikke kunne hindre Danmark i at blive dømt ved EF-Domstolen.
Efterlevelse af udbudsdirektivet på udviklings- og øststøtteområdet vil medføre en skærpet konkurrencesituation for de danske virksomheder, der leverer hertil. Omvendt vil en tilsvarende afbinding i andre EU-lande medføre en åbning for mulige danske leverancer hertil. Hertil kommer, at efterlevelse af udbudsdirektivet kan forventes at indebære effektiviseringer af udviklingsbistanden. Idet det samtidig vurderes, at der ikke kan være nogen tvivl om resultatet af en eventuel retssag, har regeringen besvaret Kommissionens åbningsskrivelse positivt og ændrer indkøbspraksis i overensstemmelse med EU's udbudsregler fra 1. januar 2004, idet der samtidig er gjort en bemærkning om, at Danmark i betragtning af den hidtidige politiske forståelse og Kommissionens stiltiende accept heraf har handlet i overensstemmelse med en almindelig anerkendt og ganske udbredt praksis. Meddelelse herom vil formentlig føre til, at Kommissionen lukker traktatkrænkelsessagen
For så vidt angår Kommissionens Meddelelse, vil Danmark i forbindelse med den videre behandling arbejde for en tilbundsgående vurdering af konsekvenserne og gennemførligheden af Kommissionens forslag med henblik på i givet fald at sikre, at afbinding for køb forestået af modtagerlandet i realiteten kan gennemføres på en åben og gennemsigtig måde. Såfremt dette er tilfældet, vil Danmark arbejde for, at linien i Kommissionens Meddelelse videreføres i udarbejdelsen af kommende rådskonklusioner om afbinding.
Kontoret for Policy og Planlægning, Udenrigsministeriet