Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (Beskæftigelse) 6/3 03 Tillæg til samlenotat bilag 624

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 647)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. februar 2003

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, sundheds- og forbrugerpolitik) den 6. marts 2003 – vedlægges Socialministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 1b.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Supplerende aktuelt notat vedrørende rådsmøde for beskæftigelses- og socialministre den 6. marts.

Formandskabets forslag til rådskonklusioner vedrørende social beskyttelse

1. Baggrund og indhold

Udkastet til konklusioner tager udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000.

Der lægges op til en anerkendelse af det arbejde, der foregår indenfor den åbne koordinationsmetode, herunder vedrørende bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, pensionernes bæredygtighed og aldringens konsekvenser for sundhed- og ældrepleje.

Der lægges også op til, at Rådet skal imødese Kommissionens varslede meddelelser om simplificering og strømlining af de forskellige emnegrupper indenfor social beskyttelse, således at strømliningen dels kan forstærke den indbyrdes sammenhæng i de forskellige elementer, der indgår i social beskyttelse, dels sikre sammenhængen med andre processer, herunder beskæftigelsesprocessen og de overordnede økonomiske retningslinier.

Det foreslås, at Rådet skal udtrykke ønske om at se det fælles arbejde mellem SPC og EPC på pensionsområdet fortsat, herunder at Rådet understreger behovet for at fortsætte med at udvikle indikatorer, som dækker tilstrækkelighed, økonomisk bæredygtighed og modernisering af pensionssystemerne. I denne forbindelse mindes om, at resultatet af arbejdet under den åbne koordinationsmetode for pensioner vil blive inkorporeret i de overordnede økonomiske politiske retningslinier.

2. Danske regler

Dansk lovgivning berøres ikke.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner vedrører det arbejde, som foregår indenfor rammerne af den åbne koordinationsmetode. Det er derfor regeringens opfattelse, at konklusionerne er i overensstemmelse med nærhed- og proportionalitetsprincippet.

4. Høring

Udkastet til konklusioner er sendt til orientering i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.