Grundnotat vedr. minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 640)
transportministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, KOM(2003) 1.
|
SØFARTSSTYRELSEN 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 00 Fax 39 17 44 01 CVR-nr. 29 83 16 10 sfs@dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, KOM(2003) 1
Resumé
Kommissionen lægger med direktivforslaget op til at ændre den eksisterende procedure for anerkendelse af tredjelandes sønæringsbeviser i direktiv 2001/25/EF. Efter direktivet skal proceduren revurderes på baggrund af indvundne erfaringer seneste 25. maj 2003. Forslaget indfører som noget nyt en anerkendelse på fællesskabsplan. Dog kan de enkelte medlemsstater fremover ikke træffe beslutning om anerkendelse, før en ansøgning herom har været behandlet af Kommissionen i samarbejde med det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. Det forberedende arbejde med at undersøge tredjelandes bevisudstedelses- og uddannelsessystemer, som det kendes i dag, skal fortsat varetages af de enkelte medlemsstater. Herudover gøres anerkendelsen af tredjelande tidsbegrænset. Endvidere indeholder forslaget enkelte elementer, som søger at bringe direktivet i overensstemmelse med IMOs (FN’s søfartsorganisation) konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW konventionen.
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
- Baggrund og indhold
- Europa-Parlamentets holdning
- Nærheds- og proportionalitets princippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
- Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er fremsat den 13. januar 2003 med hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2, og kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.
Ifølge artikel 22, stk. 2, i direktiv 2001/25/EF skal Rådet senest den 25. maj 2003 have vedtaget eventuelle ændringer af bilag II til direktivet på baggrund af de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen. Bilag II indeholder den nærmere procedure, som medlemsstaterne skal følge, når sønæringsbeviser udstedt af tredjelande skal anerkendes med henblik på brug i skibe registreret i en medlemsstat.
Direktiv 2001/25/EF gennemfører dele af STCW konventionen. Konventionen indeholder også procedurer, som en flagstatsadministration skal følge, når skibsofficerer i besiddelse af et sønæringsbevis udstedt af et andet land skal gøre tjeneste i skibe hørende under flagstatens jurisdiktion. Direktivet følger i store træk konventionens bestemmelser herom, men indeholder tillige bestemmelser om notifikation til Kommissionen, når en medlemsstat har anerkendt beviser fra tredjelande. Efter direktivet kan Kommissionen eller en anden medlemsstat inden for tre måneder efter notifikationen gøre indsigelse over en medlemsstats anerkendelse af et tredjelands beviser.
Reglerne om anerkendelse af beviser fra tredjelande fik virkning fra 1. februar 2002, men de forudgående forberedelser har været i værk nogen tid forud for denne dato. Dette skyldes bl.a., at flagstaten – forinden bevisanerkendelse kan ske – skal sikre sig, at bevisudstedelseslandet lever op til konventionen, hvilket i visse tilfælde kan medføre stedlig inspektion af det pågældende lands administration mv. Der knytter sig endvidere et krav om indgåelse af en bilateral aftale mellem flagstaten og bevisudstedelseslandet. På grundlag af de erfaringer, som er indvundet herved, har Kommissionen nu fremlagt forslaget til ændring af anerkendelsesproceduren.
Kommissionen peger bl.a. på, at direktivet ikke giver mulighed for anerkendelse af beviser fra tredjelande på fællesskabsniveau. Det har betydet, at enkelte tredjelande har været genstand for flere mere eller mindre identiske undersøgelser fra forskellige medlemsstater. Det ser Kommissionen som ressourcespild for de enkelte medlemsstaters administration og foreslår derfor, at anerkendelsen i fremtiden sker på fællesskabsplan, dog uden at det af den grund binder de enkelte medlemsstater til at anerkende beviser fra et bestemt land. I forslaget lægges der op til, at det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed skal bistå Kommissionen med at vurdere, om beviser fra et tredjeland skal anerkendes.
Den eksisterende udvalgsprocedure opretholdes, således at eventuelle uenigheder i afgørelser behandles i det udvalg, der er nedsat i medfør af direktivets artikel 23.
Som noget nyt kan en medlemsstat ikke længere træffe afgørelse om anerkendelse af tredjelandes beviser, men skal efter forslaget fremover ansøge Kommissionen om tilladelse hertil. Det pålægges dog fortsat den enkelte medlemsstat – i lighed med den nugældende procedure – at gennemføre de krævede undersøgelser af tredjelandes opfyldelse af konventionen. Undersøgelsesresultaterne skal i henhold til forslaget bilægges medlemsstatens ansøgning til Kommissionen om godkendelse af tredjelandes beviser, hvorefter det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed vurderer oplysningerne med henblik på Kommissionens afgørelse.
Herudover indføres der en gyldighedsperiode på fem år for anerkendelsen af tredjelandes beviser. En lignende bestemmelse findes ikke i konventionen, men der er indledt drøftelser i IMO, der sigter på at introducere regelmæssig evaluering af de lande, som i IMO er opført på den såkaldte hvidliste. Hvidlisten er en fortegnelse over de lande, som skønnes at leve op til konventionen, og hvis uddannelse dermed som udgangspunkt kan komme i betragtning i forbindelse med anerkendelse. Efter forslaget revurderer Kommissionen med agenturets bistand anerkendelsen af de anerkendte tredjelande, når 5 års perioden er udløbet.
Forslaget bringer endvidere direktivets bestemmelser om kommunikation mellem skib og myndigheder i land i overensstemmelse med internationalt vedtagne krav.
Herudover tilpasses direktivets bestemmelser om bevisernes udformning med konventionens krav om engelsk oversættelse af bevisets indhold.
Endelig indeholder forslaget en bestemmelse, der gør det muligt at ændre direktivet med henblik på tilpasning af bestemmelserne til relevante fremtidige ændringer i fællesskabsret. Enhver sådan ændring skal efter forslaget godkendes gennem den eksisterende udvalgsprocedure.
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
Forslagets væsentligste formål med er at styrke og forenkle proceduren for anerkendelse af tredjelandes sønæringsbeviser. Danmark deler Kommissionens opfattelse af, at denne forenkling med fordel kan gennemføres på fællesskabsplan. Da forslaget endvidere sigter på at revidere et eksisterende direktiv, er et direktiv den eneste form for fællesskabsforanstaltning, der kan anvendes.
Direktiv 2001/25/EF er gennemført ved lov nr. 15. af 13. januar 1997 om skibes besætning med senere ændringer, lov nr. 226 af 22. april 2002 om de maritime uddannelser, Sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002.
De danske regler, som primært berøres af ændringsforslaget, findes i bekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 2001 om anerkendelse af udenlandske beviser til tjeneste i handelsskibe.
Forslaget har været sendt i skriftlig høring hos Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Dansk Navigatør Forening, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, SiD, Sømændenes Forbund i Danmark, Dansk Sø-Restaurations Forening og RestaurationsBranchens Forbund. Forslaget vil endvidere blive drøftet med medlemmerne af EU-Specialudvalget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål, hvor søfartserhvervets parter er repræsenteret.
Danmarks Rederiforening har tilkendegivet, at harmonisering af proceduren for anerkendelse af tredjelandes sønæringsbeviser, herunder standarder for omkostningsniveau, findes hensigtsmæssigt og ønskeligt. Foreningen kan derfor tilslutte sig forslaget.
har tilkendegivet, at harmonisering af proceduren for anerkendelse af tredjelandes sønæringsbeviser, herunder standarder for omkostningsniveau, findes hensigtsmæssigt og ønskeligt. Foreningen kan derfor tilslutte sig forslaget.Der er ikke modtaget bemærkninger fra de øvrige høringsparter.
Forslaget skønnes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.