Markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 616)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat om besvarelse Kommissionens begrundede udtalelse vedrørende manglende gennemførelse i national ret af direktiv 2001/36/EF om ændring af direktiv om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, nr. SG(2002) D/221018 af 19. december 2002.
MILJØstyrelsen 5. februar 2003
Tilsyns- og Lovkontoret 7023-0001
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Om besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse vedrørende manglende gennemførelse i national ret af direktiv 2001/36/EF om ændring af direktiv om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. (nr. SG(2002) D/221018 af 19. december 2002).
Kommissionen har den 19. december fremsendt begrundet udtalelse vedrørende manglende meddelelse om foranstaltninger til gennemførelse i national ret af direktiv 2001/36/EF af 16. maj 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
I svaret oplyses, at direktivet nu er gennemført ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 2003 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, som er trådt i kraft d. 15. februar 2003.