Rådsmøde retlige og indre anliggender 27.-28/2 Integrationsdelen Tillæg til samlenotat bilag 594
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 599)
retlige og indre
anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. februar 2003 – vedlægges Integrationsministeriets supplerende notat vedr. dagsordenspunkterne 23 og 24 fsva. integrationsdelen.
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE,Dato: 13. februar 2003
INDVANDRERE OG INTEGRATIONKontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2002/4050-301
Supplerende bidrag til aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003
Dagsordenspunkt 23): Rådsafgørelse om indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Hongkong om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 24): Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding KOM (2001) 127 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 23): Rådsafgørelse om indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Hongkong om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.*Revideret notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Rådet vedtog den 18. september 2000 bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om tilbagetagelsesaftaler mellem Fællesskabet og henholdsvis Sri Lanka, Marokko, Pakistan og Rusland.
Den 28. maj 2001 vedtog Rådet tillige bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om tilbagetagelsesaftaler mellem Fællesskabet og henholdsvis Macao og Hong Kong.
Aftalen med Hong Kong vil være den første tilbagetagelsesaftale indgået af Fællesskabet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Rådets afgørelser om forhandlingsmandater samt undertegnelse og indgåelse af tilbagetagelsesaftalerne sker med hjemmel i TEF afsnit IV og er derfor omfattet af det danske forbehold over for det overstatslige samarbejde i EU om retlige og indre anliggender, hvilket fremgår af aftalens præambel.
Der er i udkastet til aftalen med Hongkong imidlertid indføjet en erklæring om indgåelse af en bilateral aftale med Danmark med tilsvarende indhold. Såfremt Danmark vurderer at have behov for at indgå en bilateral aftale om tilbagetagelse med Hongkong, har Danmark herefter mulighed for at anmode Hongkong herom under henvisning til den til Fællesskabsaftalen knyttede erklæring.
Der er ligeledes indføjet en tilsvarende erklæring for så vidt angår Norge og Island.
Rådet skal i overensstemmelse med TEF artikel 300 træffe afgørelse om undertegnelse samt om indgåelse af aftalen.
På rådsmødet (landbrug) den 22. september 2002 blev Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen vedtaget, og aftalen blev undertegnet den 27. november 2002.
På et kommende rådsmøde forventes Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen vedtaget.
Det endelige udkast til tilbagetagelsesaftalen med Hongkong blev paraferet den 22. november 2001 i Bruxelles, og aftalen blev undertegnet den 27. november 2002.
Aftalen fastsætter en gensidig forpligtelse til at tilbagetage personer med ulovlig indrejse i eller ophold på den anden aftaleparts område og indeholder bestemmelser, der skal sikre hurtige og effektive procedurer til identifikation og tilbagesendelse. Tilbagetagelsesforpligtelsen omfatter såvel egne statsborgere og personer med fast bopæl som personer under en anden jurisdiktion, herunder tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.
Aftalen indeholder endvidere et afsnit om transitoperationer.
Den praktiske anvendelse af aftalen i medlemsstaterne kan først finde sted, når de nødvendige gennemførselsprotokoller er indgået bilateralt med Hongkong. Sådanne forhandlinger kan påbegyndes før den formelle indgåelse.
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Dansk Flygtningehjælp har anført, at man henset til den korte tidsfrist ikke har haft mulighed for at kommentere punktet.
Europa-Parlamentet vedtog den 19. december 2002 en betænkning, hvori parlamentet støtter en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Hongkong.
Henset til, at rådsafgørelsen vedrører Fællesskabets indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, vurderes det at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Rådsafgørelsen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Rådsafgørelse om indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Hongkong om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Hongkong om en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Hongkong.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (landbrug) den 23. september 2002 blevet orienteret om vedtagelse af rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen med Hongkong.
Revideret notat.
Kommissionen fremsatte den 25. april 2001 forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, artikel 63, nr. 3, litra a, samt artikel 63, nr. 4. Direktivforslaget skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla, at Rådet anmodes om at godkende reglerne vedrørende status som fastboende udlænding inden juni 2003.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes sagen drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed om enkelte af artiklerne i direktivforslaget.
Direktivforslaget indeholder bestemmelser om forslagets anvendelsesområde, betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Endvidere indeholder direktivforslaget bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger til at opholde sig i en anden medlemsstat, kriterierne herfor, samt hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Direktivforslaget finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område med de undtagelser, der følger af forslaget.
Direktivforslaget finder herefter ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse på baggrund af midlertidig beskyttelse, som har tilladelse til ophold i medfør af en eller anden form for subsidiær beskyttelse, asylansøgere eller tredjelandsstatsborgere, der har taget ophold med henblik på erhvervsuddannelse eller studier, som au-pair-person, sæsonarbejder eller som tjenesteyder.
Efter forslaget skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende udlænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for, ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter forslaget skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Medlemsstaterne kan nægte en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding, hvis den pågældendes personlige optræden udgør en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 3. december 2002.
Europa-Parlamentet fremsatte sin udtalelse om direktivforslaget den 5. februar 2002.
Det fremgår blandt andet af Europa-Parlamentets udtalelse, at et af de væsentligste forslag til ændringer af Kommissionens forslag er, at der udover hovedkriteriet for meddelelse af status som fastboende udlænding, som er varigheden af opholdet på medlemsstatens område, også bør tages hensyn til integrationsfremskridt i form af tilegnelse af et af den pågældende medlemsstats sprog.
Det fremgår af Kommissionens begrundelse for direktivforslaget, at målet med direktivet er at fastsætte en nærmere defineret status som fastboende udlænding efter kriterier, der er fælles for alle medlemsstater. Dette er nødvendigt i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, i overenstemmelse med TEF afsnit IV, der indebærer vedtagelse af fælles regler på indvandringsområdet. Fastsættelsen af fælles kriterier kan kun ske på fællesskabsplan.
Det fremgår videre af begrundelsen, at direktivet også fastsætter betingelserne, hvorunder fastboende udlændinge kan udøve deres ret til ophold i en anden medlemsstat. Sådanne regler kan kun fastsættes på fællesskabsplan.
Forslaget findes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU indebærer, at der skal vedtages fælles regler vedrørende indvandringspolitikken.
Kommissionens forslag indfører en status som fastboende udlænding, hvis tilknyttede rettigheder kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding på nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Dette kan kun ske på EU-plan.
Det fremgår af direktivforslaget, at forslaget fastsætter en række grundlæggende principper for opnåelse af den status som fastboende udlænding, der får virkning på EU-plan, idet den giver indehaveren ret til at opholde sig på de andre medlemsstaters område. Derimod overlades det til medlemsstaterne at vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer og i den nationale kontekst.
Direktivforslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det navnlig kunne kræve ændringer i udlændingeloven, lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser.
Direktivforslaget har været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002.
Folketingets Europaudvalg er den 1. august 2001 blevet tilsendt et grundnotat om direktivforslaget.