Rådsmøde (retlige og indre anliggender 27-28/2-03 - integration Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 594)
retlige og
indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. februar 2003 – vedlægges Integrationsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. integrationsdelen.
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE,Dato: 7. februar 2003
INDVANDRERE OG INTEGRATIONKontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2002/4050-301
Bidrag til aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003
Dagsordenspunkt 13): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse (KOM (2001) 510 endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 14): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (2002) 225 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 15): Studie angående byrdefordeling i forbindelse med ydre grænser *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 16): Opfølgning på Kommissionens meddelelse om Fællesskabsmidler til brug for tilbagesendelse, forvaltning af ydre grænser og migrationsprojekter i tredjelande (KOM (2002) 703 endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 17): Gennemførlighedsstudium angående søgrænsekontrol *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 18): Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (KOM(2002) 679 endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 19): Forslag til Rådets forordning med henblik på ændring af Schengen-reglerne vedrørende udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit, EFT C 139 af 12.6.2002 *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 20): Rådets konklusioner om fleksibilitet i forbindelse med udstedelse af visum til deltagere i Euro-Med møder *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 21): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Malta *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 22): Styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Revideret notat.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2001 forslag til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra a. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. – 22. juni 2002, at Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at vedtage direktivforslaget inden juni 2003.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes en drøftelse af udestående spørgsmål vedrørende det niveau af rettigheder, der i henhold til direktivet skal ydes til personer, der er meddelt flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus.
Direktivforslaget angiver, hvilke kriterier en person skal opfylde for at kunne anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse.
Herudover indeholder direktivet en række kriterier, der indgår i vurderingen af, hvorvidt den enkelte asylansøger kan anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse, herunder bestemmelser om hvilke aktører der kan udøve forfølgelse eller anden uberettiget overlast samt nærmere kriterier for vurderingen af, om der foreligger et internt flugtalternativ.
Direktivet angiver endvidere, hvilke rettigheder der ydes til de to persongrupper, herunder bestemmelser vedrørende udstedelse af opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og adgang til undervisning. Visse rettigheder er differentierede, således at personer, der er ydet subsidiær beskyttelse, først får adgang til den pågældende rettighed efter en vis periode.
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Rådet for Etniske minoriteter støtter, at der fastsættes EU-regler om opnåelse af flygtningestatus.
Europa-Parlamentet fremlagde den 22. oktober 2002 sin udtalelse om direktivforslaget.
Europa-Parlamentet har tilsluttet sig grundlinierne i direktivforslaget og har herudover blandt andet udtalt, at direktivets udelukkelsesbestemmelser bør omfatte personer, i forhold til hvem der er udstedt en europæisk anholdelsesanmodning, og personer, der har været involveret i terroristvirksomhed.
Kommissionen har i sit direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at der eksisterer divergerende beskyttelsesordninger i medlemsstaterne, og at etableringen af ensartede beskyttelsesordninger vil reducere de sekundære bevægelser. Kommissionen har endvidere anført, at den fortsatte mangel på tilnærmede regler for anerkendelse af flygtninge og personer, der af anden grund har brug for international beskyttelse, vil have en negativ indvirkning på andre asylinstrumenters effektivitet.
Forslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, antages dette ikke at ville kræve ændringer i udlændingeloven eller at ville medføre statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet den 14. – 15. oktober 2002.
Dagsordenspunkt 14): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (2002) 225 endelig*
Revideret notat.
Kommissionen har den 11. januar 2000 fremsat et forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring.
Forslaget blev forud for den officielle fremsættelse præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Laeken den 14. – 15. december 2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivforslag vedrørende familiesammenføring.
På denne baggrund har Kommissionen den 3. maj 2002 fremsat et revideret forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla skal forslaget vedtages inden udgangen af juni 2003.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, artikel 63, nr. 3, litra a, samt artikel 63, nr. 4. Direktivforslaget skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes sagen drøftet og om muligt med henblik på at opnå politisk enighed om hele forslaget.
Formålet med det oprindelige direktivforslag om familiesammenføring var at etablere en ret til familiesammenføring for de tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område, samt for de unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed. Målet var, at retten til familiesammenføring kunne udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstater.
Forslaget indeholdt en fastlæggelse af, hvilke referencepersoner der kunne opnå familiesammenføring, samt en angivelse af, hvilke familiemedlemmer der kunne familiesammenføres.
Endvidere indeholdt forslaget en opregning af de betingelser, der kunne stilles for meddelelse af tilladelse til familiesammenføring. Medlemsstaterne kunne således som udgangspunkt blandt andet stille krav om, at referencepersonen skulle råde over en passende bolig, en sygeforsikring samt stabile og tilstrækkelige midler. Herudover kunne medlemsstaterne som udgangspunkt kræve, at referencepersonen havde haft lovligt ophold i medlemsstaten i en periode på op til to år, inden der kunne meddeles familiesammenføring.
Det reviderede direktivforslag omfatter ikke unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed.
Det følger af artikel 3 i det reviderede forslag til direktiv, at en tredjelandsstatsborger, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område med en opholdstilladelse på mindst et års varighed og samtidig har en velbegrundet udsigt til at opnå varig (tidsubegrænset) opholdsret, skal have adgang til familiesammenføring efter direktivets regler. Medlemsstaterne kan dog efter artikel 8, stk. 1, kræve, at den pågældende har haft ophold i medlemsstaten i op til to år, før familiesammenføring kan finde sted.
Det følger endvidere af artikel 3, at asylansøgere og personer, der søger om eller nyder subsidiær beskyttelse eller midlertidig beskyttelse, ikke er omfattet af direktivet.
Efter artikel 4 har kernefamilien, dvs. referencepersonens ægtefælle og mindreårige børn ret til familiesammenføring. Medlemsstaterne kan for så vidt angår børn over 12 år undersøge, om barnet lever op til et kriterium om integration, før der gives adgang til familiesammenføring. En sådan bestemmelse kan dog kun anvendes, hvis medlemsstaten allerede på tidspunktet for direktivets vedtagelse har en sådan bestemmelse i national ret.
Endvidere kan medlemsstaterne efter artikel 4 også meddele familiesammenføring til slægtninge i direkte opstigende linie i første led og til myndige ugifte børn. Endelig kan medlemsstaterne efter forslaget meddele familiesammenføring til ugifte samlevende, herunder registrerede partnere, og til disses mindreårige ugifte børn i overensstemmelse med direktivets regler.
Efter artikel 4, stk. 6, kan medlemsstaterne fastsætte en minimumsalder, som ikke må være højere end myndighedsalderen, for referencepersonen og dennes ægtefælle som en betingelse for, at familiesammenføring kan finde sted.
Artikel 5 fastsætter regler for indgivelse og behandling af en ansøgning om familiesammenføring. Det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvorvidt ansøgningen skal indgives af referencepersonen eller af familiemedlemmet. Medlemsstaterne skal behandle en ansøgning om familiesammenføring inden ni måneder efter ansøgningens indgivelse, medmindre sagen er særlig vanskelig eller kompliceret.
Artikel 6 og 7 fastsætter, hvilke betingelser medlemsstaterne kan stille for at give adgang til familiesammenføring. Det fremgår af artikel 6, at medlemsstaterne kan give afslag på familiesammenføring, hvis familiemedlemmet udgør en fare for den offentlige orden og sikkerhed eller for den offentlige sundhed.
Medlemsstaterne kan stille som en betingelse for familiesammenføring, at referencepersonen råder over en passende bolig, en sygeforsikring og tilstrækkelige ressourcer til at forsørge familien. Der kan endvidere stilles krav om, at tredjelandsstatsborgeren efterkommer integrationsforanstaltninger i overensstemmelse med national ret.
Direktivforslagets artikel 8, stk. 2, giver mulighed for, at medlemslandene kan bruge en karensperiode på op til tre år under henvisning til medlemsstatens modtagelseskapacitet. En sådan bestemmelse kan dog kun anvendes, hvis medlemsstaten allerede på tidspunktet for direktivets vedtagelse har en sådan bestemmelse i national ret.
Reglerne vedrørende familiesammenføring af flygtninge er i det reviderede forslag udskilt til behandling i et særskilt kapitel, jf. artikel 9 –12.
Efter artikel 9 finder reglerne om familiesammenføring, hvor referencepersonen er flygtning, anvendelse, når medlemsstaten har anerkendt den pågældende som flygtning. Det følger af den samme bestemmelse, at medlemsstaterne kan begrænse anvendelse af reglerne i det særskilte kapitel om flygtninge til flygtninge, hvis familiemæssige relation eksisterede allerede på tidspunktet for flygtningens indrejse i medlemsstaten.
Det følger af artikel 10, stk. 3, at medlemsstaterne skal give en uledsaget mindreårig anerkendt flygtning familiesammenføring med sine forældre.
Artikel 12 i direktivforslaget bestemmer, at medlemsstaten ikke kan kræve, at flygtninge opfylder betingelserne om passende bolig, sygeforsikring, tilstrækkelige midler til forsørgelse og om integration.
Det fremgår af artikel 13, at medlemsstaterne til personer, der har fået familiesammenføring, skal udstede en opholdstilladelse af mindst et års varighed, og som kan fornyes. Varigheden af opholdstilladelsen må i princippet ikke overstige varigheden af referencepersonens opholdstilladelse.
Efter artikel 14 skal familiemedlemmerne have adgang til uddannelse, sprogundervisning og til arbejdsmarkedet.
Familiemedlemmerne skal efter artikel 15 senest efter fem års ophold have en selvstændig opholdstilladelse, således at de ikke længere er afhængige af referencepersonens ophold. Medlemsstaterne kan selv fastsætte de nærmere betingelser for og varigheden af den selvstændige opholdstilladelse.
Medlemsstaterne kan efter artikel 16 give afslag på familiesammenføring, nægte fornyelse eller forlængelse af en opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring samt indrage denne, såfremt familiesammenføringen er opnået med falske eller forfalskede dokumenter eller på anden ulovlig måde, eller hvis ægteskabet er indgået alene med henblik på, at den pågældende person opnår opholdstilladelse i medlemsstaten. Ved vurderingen af, om et ægteskab er indgået alene med henblik på opnåelse af opholdstilladelse, kan der lægges vægt på, om ægteskabet er indgået før eller efter referencepersonens indrejse i medlemsstaten.
Artikel 20 fastsætter implementeringsfristen. Kommissionen foreslår implementeringsfristen fastsat til den 31. december 2003.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Udvalgets medlemmer er endvidere skriftligt blevet hørt over det oprindelige direktivforslag. Høringssvarene blev i forbindelse med fremsendelsen af grundnotatet om det oprindelige direktivforslag fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 3. april 2000.
Udvalgets medlemmer er endvidere blevet hørt over det reviderede direktivforslag. Neden for er angivet et resume af de indkomne høringssvar.
Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar af 31. juli 2002 anført, at de ændringer, der er foretaget i det reviderede direktivforslag i forhold til det oprindelige direktivforslag, svækker direktivet på en række punkter.
Dansk Flygtningehjælp har særligt peget på, at direktivforslaget ikke fastsætter regler for familiesammenføring for en person, der har subsidiær beskyttelse eller midlertidig beskyttelse, ligesom direktivforslagets regler om familiesammenføring for flygtninge kan begrænses til alene at omfatte familierelationer, der eksisterede på tidspunktet for flygtningens indrejse i medlemsstaten.
Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at de finder, at direktivforslaget skal give ret til familiesammenføring af en ugift partner.
For så vidt angår indgivelsen og behandlingen af ansøgningen beklager Dansk Flygtningehjælp, at det reviderede forslag lader de enkelte medlemslande afgøre, hvem der skal indgive ansøgningen, når referencepersonen ifølge det oprindelige udkast skulle kunne indgive ansøgningen om familiesammenføring. Flygtningehjælpen finder, at betingelsen om, at referencepersonen skal have opholdt sig to år i medlemsstaten, før ansøgningen kan indgives, er at foretrække frem for den danske lovgivning. Flygtningehjælpen kan endvidere ikke støtte, at der indføres en karensperiode under henvisning til medlemsstatens modtagelseskapacitet.
Dansk Røde Kors har i sit høringssvar af 30. juli 2002 anført, at der generelt må udvises varsomhed, når der indføres regulering af de materielle betingelser for familiesammenføring, som kan have indflydelse på den beskyttelse, der internationalt gives familien.
Dansk Røde Kors er af den opfattelse, at direktivet også skal omfatte personer, der har subsidiær beskyttelse eller midlertidig beskyttelse. Dansk Røde Kors har endvidere anført, at man er af den opfattelse, at ugifte samlevende og registrerede partnere også efter direktivet skal have et retskrav på familiesammenføring.
Europa-Parlamentet fremlagde den 6. september 2000 sin udtalelse om Kommissionens oprindelige direktivforslag.
Europa-Parlamentet støtter den generelle fremgangsmåde og hovedlinjerne i Kommissionens oprindelige forslag, især indførelsen af en ret til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der allerede har ophold i medlemsstaterne. Europa-Parlamentet vedtog 17 ændringsforslag.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet vedrørende det reviderede direktivforslag, og udtalelsen forventes ikke at foreligge forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003.
Såvel det oprindelige som det reviderede direktivforslag findes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed indebærer, at der skal vedtages fælles regler vedrørende indvandringspolitikken.
Det specifikke formål med Kommissionens oprindelige forslag er at indføre en ret til familiesammenføring, som kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgeres familiemedlemmer på nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden.
Fastsættelsen af fælles kriterier vil kunne begrænse risikoen for, at tredjelandsstatsborgere udelukkende vælger bestemmelsesland afhængigt af, hvor de gunstigste betingelser findes, og de fælles kriterier må således kunne begrænse bevægeligheden af personer mellem medlemsstaterne.
Det fremgår af det oprindelige direktivforslag, at forslaget fastsætter en række rammeprincipper, mens det overlades til medlemsstaterne at vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer og i den nationale kontekst.
Kommissionens reviderede forslag er fremsat med samme begrundelse som det oprindelige forslag.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i en række love, herunder udlændingeloven, uddannelseslovgivningen, lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999, den 29. maj 2000, den 28. – 29. maj 2001 og den 27. – 28. september 2001.
Herudover er Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 3. april 2000 tilsendt et grundnotat om det oprindelige direktivforslag.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg har endelig den 24. april 2001 modtaget besvarelse af spørgsmål nr. 143 stillet af Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001.
Det reviderede direktivforslag har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 15): Studie angående byrdefordeling i forbindelse med ydre grænser
Nyt notat.
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. - 22. juni 2002 fremgår, at Kommissionen inden juni 2003 skal udfærdige et studie om byrdefordeling mellem medlemslandene og unionen vedrørende forvaltning af de ydre grænser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes Kommissionen at give en redegørelse for de foreløbige resultater af de undersøgelser, der skal danne baggrund for den endelige rapport.
Rapporten foreligger endnu ikke. Det forventes dog, at rapporten vil lægge vægt på finansiering af fælles tiltag i forbindelse med grænsekontrol frem for en egentlig finansiel byrdefordeling.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller Folketingets Europaudvalg.
Revideret notat.
Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. - 22. juni 2002 fremgår, at Kommissionen skulle forelægge en rapport om de finansielle fællesskabsmidlers effektivitet for så vidt angår tilbagesendelse af indvandrere og afviste asylansøgere, forvaltning af de ydre grænser og asyl- og migrationsprojekter i tredjelande for Rådet.
Kommissionen forelagde den 3. december 2002 en meddelelse (KOM (2002) 703 endelig), som består af to dele. Del to omhandler de finansielle fællesskabsmidlers effektivitet, mens første del vedrører sammenhængen mellem migration og udvikling. Meddelelsen under et er tænkt som et bidrag til at opfylde den af Det Europæiske Råd i Tampere fremsatte og siden flere gange gentagne opfordring til at integrere migrationsspørgsmål i EU’s eksterne anliggender.
Kommissionens meddelelse kan på et senere tidspunkt medføre vedtagelse af foranstaltninger inden for EF-traktatens afsnit IV, herunder retsgrundlag for fordeling af midler under nuværende eller nye budgetlinier.
Efter Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark vil således ikke deltage i konkrete retsakter med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, der vedtages som udmøntning af Kommissionens meddelelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. februar 2003 forventes meddelelsen drøftet.
I forordet til den samlede meddelelse opstilles fire nøgleprincipper, som efter Kommissionens opfattelse må være afgørende for, hvorledes migrationsspørgsmål kan integreres i EU’s eksterne relationer:
- Dialogen med tredjelande må være positiv i forhold til lande, som samarbejder uden at sanktionere lande, der ikke gør det .
- EU’s udviklingsmidler bør (som hidtil) koncentreres om fattigdomsbekæmpelse, institutions- og kapacitetsopbygning samt konfliktforebyggelse.
- Migrationsspørgsmålene bør først og fremmest håndteres ud fra de eksisterende landestrategier i EU. Disse skal underkastes en halvvejsvurdering i 2003, og her vil der være mulighed for nogen omprioritering.
- Det synes endvidere oplagt, at der må tilføres yderligere ressourcer. Dette bør foregå via en betydelig styrkelse af den budgetlinje (B7 – 667), som er tilknyttet Arbejdsgruppen på højt Niveau vedrørende Asyl og Indvandring (HLWG), således at der kan foretages specifikke, målrettede aktioner.
Meddelelsen om finansiering gennemgår de eksisterende fælleskabsprogrammer. ARGO (styrkelse af administrativt samarbejde mellem EU-landene) og ERF (Flygtningefonden) nævnes. Dernæst nævnes, at en række programmer er sat i værk i fortsættelse af Tampere-topmødet for at etablere partnerskaber med tredjelande. Fra Middelhavsområdet nævnes MEDA-rammen (heraf er der givet 40 millioner € til Marokko til forbedret grænsekontrol), fra Balkan nævnes CARDS-programmet, hvorfra der er givet 37 millioner € til bekæmpelse af ulovlig indvandring og 48,7 millioner € fra budgetlinjen om "hjemstedsfordrevne" til reintegration af flygtninge og fordrevne i Afghanistan. Endelig nævnes også HLWG budgetlinjen.
Meddelelsen forsøger også at identificere nye behov. Der rejses således spørgsmål om, hvorvidt det vil være relevant at oprette et fællesskabsinstrument til understøttelse af udsendelser af ulovlige migranter. Det nævnes, at der eventuelt vil kunne flyttes midler hertil efter 2004, hvor Flygtningefonden udløber. Endvidere nævnes behovet for en byrdefordelingsmekanisme til styring af udgifterne ved at kontrollere de ydre grænser i EU.
I sin opsummering anfører Kommissionen, at byrderne er store, og at flere er på vej. Samtidig er midlerne i vidt omfang disponerede. En styrkelse af bekæmpelsen af ulovlig indvandring kan kun ske via store omallokeringer af midler, hvilket vil skulle besluttes af EU-Parlamentet efter en indstilling fra Kommissionen.
Efter udvidelsen er gennemført i 2004, vil der skulle ske en revision af "det finansielle perspektiv", og her vil Kommissionen sikre, at migrationsrelaterede spørgsmål kommer højt på dagsordenen.
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002 og forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. - 10. december 2002.
Dagsordenspunkt 17): Gennemførlighedsstudium angående søgrænsekontrol
Nyt notat.
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 28. februar 2002 den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU. Af planen fremgår, at Kommissionen inden juni 2003 skal udfærdige et studie om søgrænsekontrol.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes Kommissionen at give en redegørelse for de foreløbige resultater af studiet.
Studiet forventes blandt andet at indeholde en beskrivelse af de operationelle forhold og juridiske rammer for søgrænsekontrol og disses effektivitet. Det forventes endvidere, at studiet vil indeholde forslag til ændringer af eksisterende regler og operationelle forhold, udarbejdelse af nye regler og endelig en opregning af omkostningerne herfor.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller Folketingets Europaudvalg.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
I den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i EU vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2002 fremgår det, at visumlisten knyttet til Rådets forordning nr. 539/2001 som et led i sikring mod ikke autoriserede personers indrejse til medlemsstaternes område bør tages op til fornyet overvejelse hvert år.
På det Europæiske Råds møde i Sevilla blev der henvist til nævnte plan, og stats- og regeringscheferne opfordrede Rådet og Kommissionen til inden årets udgang at gennemgå listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige eller fritaget for visum.
På den baggrund har Kommissionen den 28. november 2002 fremsat et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Visumforordningen).
Forslaget til forordning om ændring af Visumforordningen er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), punkt i), og skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Danmark deltager, jf. artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling, i vedtagelsen af Rådets forordning om ændring af Visumforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes forslaget til forordning om ændring af Visumforordningen vedtaget som et a)-punkt.
Kommissionen anmodede den 23. juli 2002 medlemsstaterne om at besvare et spørgeskema vedrørende ønsker i forbindelse med eventuelle ændringer af tredjelandenes placering på listerne over visumpligtige (bilag I) og visumfritagede tredjelande (bilag II).
Kommissionen har på baggrund af medlemsstaternes besvarelser vurderet, at der er et behov for at flytte Ecuador fra listen over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visum, til listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.
Herudover indeholder forslaget tekniske tilpasninger som følge af udviklingen i folkeretten, herunder at Østtimor nu er en selvstændig stat, samt at EU og Schweiz har indgået en aftale om fri bevægelighed for personer, der trådte i kraft den 1. juni 2002, og som nu udgør retsgrundlaget for visumfritagelsen for statsborgere fra Schweiz og fra EU’s medlemsstater. Schweiz skal derfor ikke længere figurere på bilag II til forordningen.
Endelig indeholder forslaget en opfordring til Kommissionen om senest den 30. juni 2003 at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om implikationerne af gensidighedsprincippet og i givet fald fremsætte relevante forslag. Rapporten skal blandt andet omhandle spørgsmålet om visse tredjelandes krav om visum over for enkelte medlemsstater, skønt det pågældende tredjeland er placeret på bilag II i Visumforordningen. Herudover skal rapporten omhandle spørgsmålet om gensidighed i relation til længden af det visumfri ophold.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet vedtog den 11. februar 2003 en betænkning, hvori parlamentet støtter forslaget.
Ændring af et fælles retsinstrument kan kun ske i fællesskabsregi, hvorfor nærhedsprincippet ses respekteret.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. december 2002.
Dagsordenspunkt 19): Forslag til Rådets forordning med henblik på ændring af Schengen-reglerne vedrørende udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit, EFT C 139 af 12.6.2002
*Revideret notat.
Den 23. januar 2002 fremsatte det spanske formandskab forslag til forordning om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum ved grænsen til søfolk i transit.
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii) og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. – 20. december 2002 blev der i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med Norge og Island opnået politisk enighed om forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes forslaget vedtaget som et a)-punkt.
Forslaget indeholder en forenkling af reglerne for udstedelse af visum ved grænsen, idet reglerne fra flere retsakter sammenskrives i en retsakt. Endvidere skabes mulighed for at udstede kollektivt transitvisum ved grænsen til sømænd. For at få et gruppetransitvisum skal sømændene rejse i en gruppe på mellem 5 og 50 personer og være af samme nationalitet.
Forslaget skal erstatte reglerne i Schengen-Eksekutivkomiteens afgørelse af 19. december 1996 om udstedelse af visum til søfolk i transit og reglerne i Schengen-Eksekutivkomiteens afgørelse af 26. april 1995 om udstedelse af visum ved grænsen, der svarer til bilag 14 i Den Fælles Håndbog.
Forslaget indeholder endvidere nærmere instruktioner til grænsemyndighederne for deres udstedelse af visa til sømænd i transit. Endvidere indeholder forslaget en skabelon til en formular til brug for sømænd ved ansøgning om visa ved grænsen.
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet vedtog den 11. februar 2003 en betænkning, hvori parlamentet blandt andet foreslår, at det skal være muligt at udstede gruppevisum til personer af forskellig nationalitet.
En ændring af fælles regler kan alene besluttes af medlemsstaterne i fællesskab.
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. – 20. december 2002.
Nyt notat.
Det græske formandskab har fremsat forslag til en række konklusioner om fleksibilitet i forbindelse med udstedelse af visum til deltagere i Euro-Middelhavssamarbejdet (Euro-Med).
I Euro-Med samarbejdet deltager landene i Den Europæiske Union og en række lande omkring Middelhavet, herunder Algeriet, Cypern, Ægypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Gaza/Vestbredden. Samarbejdet vedrører udviklingen af nævnte middelhavslandes politiske, økonomiske og sociale reformer.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Såfremt konkrete retsakter foreslås vedtaget med hjemmel i TEF afsnit IV som led i gennemførelsen af rådskonklusionerne, vil det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender finde anvendelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes Rådet at vedtage forslaget til konklusioner som et a-punkt.
Det græske formandskab ønsker at smidiggøre udstedelsen af visa til de eksperter og koordinatorer, der deltager i møder – multilaterale såvel som bilaterale – i forbindelse med Euro-Med. Udstedelsen af sådanne visa skal ske inden for Schengen-reglerne.
Statsborgere fra de fleste af de deltagende middelhavslande skal have visum for at indrejse på Schengen-området og er endog for flere landes vedkommende underlagt konsultationsprocedurer i forbindelse med visumudstedelse.
I udkastet til rådskonklusioner henvises der til, at det er den Schengen-stat, på hvis territorium Euro-Med mødet skal afholdes, der er den ansvarlige for behandlingen af en visumansøgning indgivet med henblik på deltagelse i mødet. I forbindelse med sagsbehandlingen foretages de nødvendige konsultationer af medlemsstaterne efter de sædvanlige procedurer.
Det græske formandskab foreslår, at man til deltagere i nævnte møder under forudsætning af, at de opfylder betingelserne for udstedelse af visum, udsteder Schengen-visum med gyldighed på et eller flere år med ret til tre måneders ophold per halvår og ret til flere indrejser.
Det er hensigten, at ordningen skal evalueres i slutningen af 2003.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til konklusioner skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 21): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Malta
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
Rådet vedtog den 29. juni 1998 en fælles aktion om en mekanisme for kollektiv evaluering af kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender.
Den pågældende mekanisme er nærmere beskrevet i det aktuelle notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. maj 1998.
Ekspertgruppen, der er nævnt i artikel 2 i den fælles aktion, blev nedsat den 10. juli 1998. Gruppen har til opgave at forberede og ajourføre kollektive evalueringer af kandidatlandene på området for retlige og indre anliggender. Ekspertgruppen afholder jævnlige møder.
Artikel 4 i den fælles aktion indeholder en bestemmelse, hvorefter Rådet skal orienteres om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. maj 1999 godkendte Rådet en rapport om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
Der er udarbejdet landerapporter fra ekspertgruppen vedrørende samtlige kandidatlande, og disse landerapporter er taget til efterretning af Rådet. Ekspertgruppen foretager nu en revision af samtlige rapporter, og Rådet har indtil videre taget reviderede rapporter om Polen, Estland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Cypern, Rumænien, Bulgarien, Litauen og Letland til efterretning.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes den reviderede rapport om Malta forelagt med henblik på Rådets godtagelse af rapporten som et a)-punkt.
Rapporterne indeholder information om og status på kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender opdelt i fem hovedområder: grænsekontrol, asyl, migration, politi- og toldsamarbejdet og retligt samarbejde samt menneskerettigheder og korruption.
Rapporten vedrørende Malta er en revideret rapport i forhold til den tidligere rapport, som Rådet tog til efterretning den 22. december 2000. Revisionen af rapporten er et led i den løbende vurdering af, hvor langt kandidatlandene er kommet i deres tilpasning til EU-regelsættet på området for retlige og indre anliggender.
Af konklusionerne i rapporten fremgår blandt andet, at Malta har gjort væsentlige fremskridt siden sidste rapport. Malta lever således op til acquiset på de fleste områder. Der er dog stadig visse problemer navnlig for så vidt angår den administrative kapacitet. Således fungerer koordinationen mellem de relevante myndigheder på området for grænsekontrol endnu ikke i tilstrækkelig grad, ligesom den administrative kapacitet på politi og toldområderne endnu ikke er optimal. På asylområdet fungerer behandlingen af asylansøgninger i andeninstans endnu ikke fuldt tilfredsstillende.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2003.
Europaparlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. maj 1999, den 4. oktober 1999, den 27. marts 2000, den 29. maj 2000, den 28. september 2000, den 9. november 2000, den 15. – 16. marts 2001, den 28. – 29. maj 2001, den 21 – 22. februar 2002, den 25. – 26. april 2002, den 13. – 14. juni 2002, den 14. – 15. oktober 2002 og den 28. – 29. november 2002. Forud for rådsmødet den 19. december 2002 blev Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om sagen.
Dagsordenspunkt 22): Styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv
Visse Schengen-lande har igennem længere tid oplevet, at statsborgere fra lande, der kan rejse visumfrit ind i Schengen-området, ikke har fået deres pas stemplet ved indrejse. Dette har betydning for beregninger af den visumfri periode på tre måneder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 var der enighed om, at en styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder skulle drøftes på embedsmandsniveau, inden det igen blev forelagt rådet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002.
Spørgsmålet blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. december 2002 i forbindelse med Rådets vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om kontrol ved de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring, der blandt andet understreger medlemsstaternes forpligtelse til at stemple pas ved indrejse i Schengen-området.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 forventes Kommissionen at aflægge en mundtlig redegørelse til Rådet om sine undersøgelser vedrørende stempling af pas ved de ydre grænser som opfølgning på Rådets konklusioner fra december 2002.
Rådets konklusioner af 19. december 2002 indeholder en generel henstilling til, at medlemslandene gennemfører grænsekontrol og stempler i pas. Konklusionerne understreger endvidere, at nationale regler afgør, hvilke konsekvenser manglende passtempling skal have. Endelig opfordres Kommissionen til at styrke reglerne om ind- og udrejse stempling i forbindelse med nyskrivningen af den Fælles Håndbog.
Kommissionens mundtlige redegørelse forventes i lyset af rådskonlusionerne fra december at koncentrere sig om de eksisterende Schengen-regler på området, og hvorledes disse eventuelt kan ændres. Endvidere forventes Kommissionen at redegøre for sine undersøgelser af, hvilke konsekvenser det har, hvis en tredjelandsstatsborger ikke er indrejsestemplet, herunder om det på den baggrund kan antages, at den pågældende har opholdt sig ulovligt på medlemsstaternes område. Spørgsmålet om en eventuel ændring af de eksisterende regler for indrejsestempling kan blive taget op af Kommissionen i forbindelse med den forestående revision af Den Fælles Håndbog (Grænsehåndbogen).
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002, den 8. november 2002 og den 3. december 2002.
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002, den 28. – 29. november 2002 og den 19. december 2002 blev Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om sagen.