Rådsmøde landbrug og fiskeri 27.-28/1 Pressemeddelelse

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af meddelelsen (15243/02) om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande samt delegationernes generelle bemærkninger. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at foretage en indgående gennemgang af meddelelsen.

Den spanske, franske, portugisiske, nederlandske og italienske delegation mindede om betydningen af Rådets konklusioner (11687/97) om dette spørgsmål af 30. oktober 1997. Den spanske og den portugisiske delegation ønskede, at fiskerimulighederne kunne udnyttes fuldt ud inden for fiskeriaftalerne. Den tyske delegation pegede på, at fiskeressourcernes bæredygtighed og den private sektors øgede finansielle inddragelse var to nøglespørgsmål, der skal tages op. Den italienske og den græske delegation støttede Kommissionens tilgang, selv om disse delegationer gjorde det klart, at udbyggede partnerskaber med tredjelande ikke bør ske på bekostning af de kommercielle aspekter. Den svenske delegation støttede den forelagte meddelelse, idet den bekræftede sine krav vedrørende omkostningerne i forbindelse med fiskerimulighederne og anmodede om en bedre samordning med Fællesskabets politikker vedrørende udvikling og bistand.

Kommissær FISCHLER mindede delegationerne om, at Rådet og Kommissionen havde samme syn på behovet for, at EF har bæredygtige ressourcer både i fællesskabsfarvandene og i andre farvande. Han understregede også nødvendigheden af at fremme højsøflåden med hensyn til størrelsen af EF-flåden og anførte, at bestemmelserne i meddelelsen ville fremme investeringer, overførsel af teknisk know-how for at bistå tredjelande med at udvikle deres fiskeriforvaltning af ressourcerne. Endelig understregede han, at de afgifter, som betales af rederne, betragtes som en del af det samlede finansielle bidrag, der ydes i henhold til en fiskeripartnerskabsaftale og skal afspejle en rimelig pris for adgang til fiskerirettigheder.

Det anføres i meddelelsen, at den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik er en vigtig bestanddel af denne politik, og det foreslås, at aftalerne med tredjelande tilpasses for at sikre en bæredygtig udvikling, der er baseret på videnskabelige data. Kommissionen foreslår også, at der gennemføres konsekvensvurdering af bæredygtigheden til brug for forhandlinger om nye fiskeripartnerskabsaftaler.

Rådet noterede sig kommissær FISCHLER's forelæggelse af en forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (15255/02) samt bemærkningerne fra nogle delegationer. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité straks at påbegynde sin gennemgang af dette forslag og at aflægge rapport på en kommende samling.

Den svenske delegation støttede generelt Kommissionens forslag. Den danske delegation meddelte, at den vil have en åben og konstruktiv tilgang til dette forslag og vil fortsætte med at gennemgå de nye foreslåede regler om maskestørrelse for Skagerrak og Kattegat. Denne delegation lagde også vægt på behovet for et mere selektivt fiskeri for at undgå genudsætning af fisk. Den franske og den portugisiske delegation tilkendegav, efter at have noteret sig, at tekniske foranstaltninger var et nøgleelement i bevarelse af ressourcerne, deres betænkeligheder med hensyn til at lade de nuværende undtagelser vedrørende maskestørrelser for fartøjer på under 12 m i område VIII udgå, hvilket vil have alvorlige virkninger for lokale fiskere. Disse delegationer anmodede Kommissionen om at tage hensyn til den særlige karakter af disse fiskeområder.

Kommissær FISCHLER anførte ved forelæggelsen af forslaget, at det ville konsolidere de nugældende bestemmelser i en enkelt tekst. Han understregede, at det ville harmonisere bestemmelserne om fangster afhængigt af maskestørrelsen og beskytte unge kulmuler i visse fiskeområder, specielt på Frankrigs vestkyst og Irlands sydkyst.

Forordningens tekniske foranstaltninger fastlægger maskestørrelser og andre aspekter af fangstredskabernes struktur, perioder og geografiske områder, inden for hvilke bestemte typer fiskeri er forbudt eller begrænset, samt mindstemål for de marine organismer, der landes.

Formålet med forordningen er:

• at konsolidere den eksisterende lovgivning (Rådets forordning 850/98 og hertil knyttede tekster) i en samlet pakke for at forenkle og forbedre gennemsigtigheden af teksterne om emnet;
• at sørge for yderligere beskyttelse af unge torsk og kulmuler efter den seneste udtalelse fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om den stigende risiko for sammenbrud af en række torskebestande og af en større kulmulebestand; de planlagte foranstaltninger omfatter en udvidelse af to geografiske områder, der er lukket for visse typer fiskeri for at beskytte kulmuler, samt forslaget om ved hjælp af Kommissionens forordning er at fastlægge nærmere regler for faststående redskabers lineære dimensioner og sættetid. De omfatter også nærmere regler for medbringning af slæberedskaber med forskellig maskestørrelse.

Rådet noterede sig kommissær BYRNE's forelæggelse af forslaget til Rådets direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, der er udarbejdet efter det seneste udbrud af mund- og klovesyge i begyndelsen af 2001, og de første positive bemærkninger fra de fleste delegationer. Flere delegationer understregede imidlertid behovet for kun at overveje vaccination, hvis dette accepteres på internationalt plan, navnlig i OIE, for at beskytte EU's eksportmuligheder. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at aflægge rapport om denne sag på en kommende samling efter yderligere gennemgang af forslaget.

Formålet med forslaget er at fastlægge harmoniserede bestemmelser om EF-foranstaltninger:

• til bekæmpelse af mund- og klovesyge i tilfælde af udbrud ved fastsættelse af fælles bestemmelser for medlemsstaterne i tilfælde af mistanke om mund- og klovesyge, og
• for at forbedre situationen med hensyn til medlemsstaternes forberedelse i tilfælde af et muligt udbrud af mund- og klovesyge, især ved at styrke den rolle, nødvaccination kan spille.

Det nye forslag indeholder flere enkeltheder om de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af et udbrud og tildeler nødvaccination en nøglerolle for at undgå massiv nedslagtning af dyr inden for rammerne af sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger. I tilfælde af mistanke om et udbrud af mund- og klovesyge skal der træffes flere foranstaltninger som f.eks. optælling af dyrene i den mistænkte smittede bedrift foretaget af den kompetente myndighed, forbud mod flytning til og fra bedriften og oprettelse af et beredskabslager for vacciner og antigener. Foranstaltninger i tilfælde af bekræftelse på et udbrud af mund- og klovesyge omfatter nedslagtning på stedet af dyrearter i bedriften, der er modtagelige for sygdommen, desinfektionsprocedure og sporing af produkter, der er fremstillet af mistænkte dyr eller som har været i berøring med disse. Betingelser for udløsning af nødvaccination er bl.a. baseret på den potentielle risiko for, at et udbrud af mund- og klovesyge i et område af EF kan spredes til et andet område som følge af dets geografiske beliggenhed eller vejrforhold.

De nugældende EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge er fastlagt i direktiv 85/511/EØF og er primært baseret på nedslagtning af inficerede besætninger og besætninger, som kan ventes inficeret eller kontamineret med mund- og klovesygevirus. Nødvaccination skal være sidste udvej.

Rådet fik af kommissær BYRNE forelagt et forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 og noterede sig delegationernes indledende bemærkninger. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at aflægge rapport om sagen på en kommende samling efter yderligere behandling af forslaget.

Adskillige delegationer udtrykte betænkelighed med hensyn til den større administrative byrde og de øgede omkostninger, som forslaget vil medføre for så vidt angår den tidsplan, Kommissionen har fastsat for indførelsen af det nye system. Nogle af dem understregede, at der skal foretages en vurdering af omkostningerne, inden der indføres en varig ordning for elektronisk identifikation af dyrene.

Formålet med forslaget er at indføre en pålidelig ordning for identifikation og registrering for derigennem at bekæmpe og begrænse sygdomsudbrud, og hensigten er, at alle nyfødte lam og kid skal forsynes med et mærke og et flytningsdokument. Dyr, der fødes efter den 1. juli 2003, identificeres med et toårigt øremærke. Det vil sikre tilstrækkelig identifikation af de enkelte dyr og kontrol med alle flytninger, efter at de har forladt bedriften. Forslaget indeholder en bestemmelse om en database, der i første omgang skal omfatte et centralt register over bedrifterne og i anden omgang registrere hver enkelt flytning af dyrene. Det er hensigten, at der gradvis skal indføres en elektronisk ordning, så en dækkende elektronisk identifikation er gennemført pr. 1. juli 2006. Kommissionen iværksatte i 1998 et storstilet projekt vedrørende elektronisk identifikation af dyr (IDEA), og det viste en betragtelig forbedring af identifikationsordningerne for får og geder takket være brugen af elektroniske identifikatorer.

Bestemmelserne i den nuværende lovgivning (Rådets direktiv 92/102/EØF) vedrørende får og geder har ikke været tilfredsstillende, da registreringen bygger på flytning af bestandene.

Rådet vedtog enstemmigt i henhold til komitologibestemmelserne en afgørelse (5394/03) om foranstaltninger til beskyttelse mod Newcastle disease i USA. Afgørelsen tager sigte på, at der indtil den 1. juni 2003 anvendes restriktioner vedrørende import af fjerkræ og fjerkrækødprodukter fra staterne Californien, Nevada og Arizona, efter at et udbrud af den eksotiske form af Newcastle disease (END) blev rapporteret af de amerikanske myndigheder den 1. oktober 2002. Kommissionen har forelagt medlemsstaterne forslaget til afgørelse på møder i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (forskriftskomitéen) i december 2002 og januar 2003. Da sygdommen har udviklet sig mere permanent vil Kommissionen dog muligvis forelægge flere forslag om spørgsmålet i den kommende tid.

Rådet og Kommissionen har fremsat en fælles erklæring, hvori de henviser til, at veterinæraftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og USA af 1999 giver mulighed for at begrænse foranstaltninger eller restriktioner til en region inden for en af parterne. På det mere politiske plan anførte en af medlemsstaterne, at erklæringen skal sende et kraftigt signal til USA om, at princippet om regionalisering skal anvendes gensidigt, navnlig med hensyn til klassisk svinepest.

Newcastle disease er en virus, der rammer fjerkræ og kan have forskellig oprindelse. Sygdommens eksotiske former er de farligste. Navnlig trækfugle kan smitte adskillige bestande, hvilket kan få alvorlige følger.

Kommissær BYRNE oplyste, at han inden længe vil drøfte spørgsmålet med den amerikanske landbrugsminister.

Kommissær BYRNE orienterede Rådet om den seneste udvikling vedrørende epidemien af bovin spongiform encephalopati (BSE) og transmissibel spongiform encephalopati (TSE). Kommissær BYRNE underrettede også Rådet om de forsøg, der er blevet udført med henblik på at forebygge og udrydde scrapie hos får, og om vedtagelsen af mindstekravene til udtagning af foderprøver til kontrol for kød- og benmel. Han oplyste desuden, at tonsiller og hoveder af kvæg samt tarme fra små drøvtyggere eventuelt vil blive medtaget på listen over specificeret risikomateriale.

Den portugisiske delegation gav en orientering om den aktuelle situation i Portugal med hensyn til udbruddet af BSE og bemærkede, at antallet af smittede dyr var faldet med 22% fra 2001 til 2002.

Den italienske delegation, der blev støttet af den spanske, franske og irske delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på, at det er bydende nødvendigt at udvide de nuværende bestemmelser i Kommissionens forordning nr. 1223/2002, der fastsætter en højere importafgift på saltede kyllingebryster fra ikke-EU-lande, til også at omfatte andre produkter, såsom uudbenede kyllingebryster og kalkunlår.

Forordningen blev vedtaget sidste år for at standse den unormalt store tilgang af saltede kyllingestykker på EU's marked ved at lade toldtarifkoden for fersk kølet eller frosset kød omfatte kyllingebryster med et lille saltindhold. Den italienske delegation bemærkede imidlertid, at der stadig indføres saltet fjerkræ under en anden toldtarifkode på grund af medlemsstaternes uensartede anvendelse af forordningen, og fordi selve forordningens anvendelsesområde er for snævert.

Kommissær FISCHLER noterede sig den stadig større import af frosne krydrede kyllingefileter. Han oplyste, at Kommissionens Udvalg for Toldspørgsmål i begyndelsen af denne måned havde forelagt et forslag herom, så der snart kan blive vedtaget en afgørelse, som betyder, at medlemsstaternes toldmyndigheder foretager en harmoniseret klassificering af importeret frosset fjerkrækød. Efter denne afgørelse vil kyllingefileter med tilsætning af omkring 2% salt blive klassificeret som saltkød. Han gjorde også opmærksom på, at det er Verdenstoldorganisationens opgave at danne ramme om en fælles fortolkning af bestemmelserne om dette spørgsmål.

Den italienske delegation, der blev støttet af et bredt flertal af delegationerne, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på, at Kommissionen snarest muligt bør fremlægge en situationsrapport om de problemer, der kunne opstå på grund af sameksistensen af traditionelle, økologiske og bioteknologiske landbrugsbedrifter (se dok. 15601/02). Efter denne situationsrapport vil Rådet i februar kunne drøfte følgende to spørgsmål:

• kommende bestemmelser om sameksistensen af forskellige former for landbrug;
• udsættelse af optagelsen af genetisk modificerede frø på den fælles sortsliste, indtil sådanne bestemmelser vedtages.

Nogle delegationer støttede Italiens ønske, men understregede alligevel, at en sådan udsættelse bør undgås.

Kommissær FISCHLER gjorde det klart, at ingen former for dyrkning er udelukket inden for EU. Han understregede, at det er nødvendigt at have et stabilt retsgrundlag og en fyldestgørende videnskabelig vurdering, som for eksempel en udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Planter og Det Fælles Forskningscenters oversigt over risici for kontaminering mellem GMO-planter og andre planter. Han orienterede Rådet om en rundbordsdrøftelse om den samtidige tilstedeværelse af GMO-frø og traditionelle frø, der skal afholdes i april 2003, og opfordrede medlemsstaterne til at deltage. Han oplyste, at resultatet af rundbordsdrøftelsen vil have betydning for fremlæggelsen af en varig løsning på spørgsmålet. Han bemærkede, at nogle medlemsstater allerede tager initiativer på nationalt plan til en klar sondring mellem de to former for dyrkning, og at den kommende debat vil være styret af disse initiativer.

På den sidste samling i Rådet den 16.-19. december 2002 gjorde den italienske delegation med støtte fra den franske, østrigske, tyske, luxembourgske og portugisiske delegation Rådet og Kommissionen opmærksom på dette spørgsmål. Kommissær FISCHLER påpegede, at Kommissionen vil behandle spørgsmålet, så Rådet snarest i 2003 kan få forelagt et forslag.

Den danske delegation, der blev støttet af den franske, italienske, østrigske, portugisiske og luxembourgske delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på betingelserne for yderligere godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO), idet Rådet på samlingen den 28. november 2002 (14350/02) var nået til politisk enighed om forslaget til en forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Nogle af de nævnte delegationer støttede navnlig det synspunkt, at der ikke bør bevilges nogen ny godkendelsesprocedure vedrørende salg af nye GMO'er, før denne forordning er trådt i kraft.

Kommissær BYRNE erindrede om, at Rådet (landbrug og fiskeri) på samlingen den 28. november 2002 var nået til politisk enighed om et forslag til en forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, og at Rådet (miljø) på samlingen den 9. december 2002 var nået til politisk enighed om en forordning om sporbarhed og mærkning af GMO'er og af fødevarer og foder fremstillet af GMO'er. Han bemærkede, at en ansøgning om godkendelse af et GMO-produkt vil blive behandlet i henhold til en af disse to forordninger. Han nævnte, at ansøgninger på nuværende tidspunkt behandles i henhold til gældende EF-bestemmelser, indtil de to forordninger er blevet godkendt af Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen.

Den irske delegation, der blev støttet af den portugisiske og Det Forenede Kongeriges delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på, at det er bydende nødvendigt at søge at opnå en løsning på spørgsmålet om de vestlige farvande, der er tilfredsstillende for alle berørte parter, og orienterede Rådet om den aktuelle situation efter den 1. januar 2003. Den irske delegation understregede, at en sådan løsning ikke bør omfatte en øget fiskeriindsats, og bad formandskabet sætte spørgsmålet på dagsordenen som et prioriteret punkt.

Den spanske delegation mindede Rådet om sin holdning til spørgsmålet (15636/02).

Anmodningen er en følge af, at Kommissionen på Rådets sidste samling (16.-20. december 2002) forelagde et forslag til en forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande (15636/02).

Kommissær FISCHLER opfordrede alle berørte parter til at handle rimeligt, indtil forordningen er vedtaget, og der er indført klare juridiske rammer.

Rådet noterede sig delegationernes holdning til spørgsmålet og oplysningerne fra den irske delegation og opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte behandlingen af forslaget med henblik på at finde frem til en løsning snarest muligt.

Den franske delegation, der blev støttet af den spanske og den portugisiske delegation, gjorde Rådet og Kommissionen opmærksom på de negative konsekvenser, som olieudslippet fra "Prestige" har for det sydvestlige Frankrigs kystområder. Den franske delegation redegjorde kort for omfanget af de miljømæssige og økonomiske skader som følge af "Prestige"s forlis og oplyste, at den franske regering midlertidigt har forbudt dyrkning af østers inden for et bestemt område. Delegationen meddelte Rådet og Kommissionen, at den muligvis vil forelægge en anmodning om økonomisk støtte, således som Spanien gjorde på Rådets samling i december (15636/02). Støtten kunne ydes gennem omfordeling af midler fra det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet til kompensation for, at fiskerne midlertidigt må indstille deres aktivitet, og til finansiering af genopbygningen af akvakulturbrug.

Kommissær FISCHLER bekræftede, at både franske fiskere og østersproducenter vil kunne få økonomisk erstatning for skaderne fra olieudslippet, hvis der foretages ændringer i FIUF-programmeringen, og hvis Regionalfondens anvendelsesområde udvides. Han understregede imidlertid, at Kommissionen har brug for en første vurdering af skaderne for at kunne danne sig et skøn over udgifterne, og han opfordrede den franske delegation til at foretage vurderingen.

På samlingen i december vedtog Rådet enstemmigt en forordning om særforanstaltninger for at yde erstatning til den spanske fiskeri-, skaldyrs- og akvakultursektor for de tab, olieudslippet fra Prestige har forårsaget. Kommissionen forelagde sit forslag den 19. december. Europa-Parlamentet afgav udtalelse samme dag. Formålet med forslaget er at medvirke til at yde erstatning for skaderne gennem et bidrag fra Fællesskabet.

Rådet noterede sig særberetningen og vedtog følgende konklusion:

"Rådet anmoder Kommissionen om at underrette det om resultatet af rapporten om den samlede evaluering af ordningen for ekstensiveringsbeløb inden for den fælles markedsordning for oksekød, der skal foretages i 2004/2005, og om at overveje foranstaltninger til opfølgning af de punkter, som Revisionsretten har nævnt i særberetning nr. 5/2002, især samspillet mellem ekstensiveringsordningen og foranstaltningerne til landdistriktudvikling."

Rådet noterede sig særberetningen og vedtog følgende konklusion:

"Rådet anmoder om, at Kommissionen undersøger, hvorvidt udbetalt fællesskabsstøtte kan tilbagesøges i tilfælde, hvor støtten er udbetalt i strid med reglerne."

Rådet noterede sig særberetningen og vedtog følgende konklusion:

"Rådet tillægger den samlede evaluering af den fælles markedsordning for bananer, der skal foretages i 2004, stor betydning;

og anbefaler Kommissionen, at den

– ved den samlede evaluering af den fælles markedsordning for bananer i 2004 foretager en grundig gennemgang af alle støtteforanstaltninger i banansektoren

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at forhandle en toldsamarbejdsaftale med Indien.

Afgørelsen indeholder et krav om, at forhandlingerne skal føres i overensstemmelse med direktiverne i Rådets afgørelse af 5. april 1993 vedrørende Canada, Hong Kong, Japan og USA, som i maj 1997 blev udvidet til også at omfatte ASEAN-landene og Kina.

Rådet vedtog en afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1/2001 for at tage hensyn til udviklingen i EF's toldlovgivning og gøre det muligt at anvende metoden med merværdibeskatning for så vidt angår proceduren for passiv forædling i toldunionen mellem EF og Tyrkiet.

Andorra - Bestemmelser med henblik på, at toldunionen kan fungere korrekt

Rådet godkendte Fællesskabets holdning med henblik på vedtagelse af en afgørelse truffet af Den Blandede Komité EF-Andorra om de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige, for at toldunionen kan fungere korrekt.

Kosmetik - Forbud mod dyreforsøg* - offentlig forhandling

(Dok. 5295/03 ADD 1 COR 1 - dok. 3668/02)

Rådet vedtog direktivet, hvis formål er at forbyde dyreforsøg ved udvikling af kosmetiske midler inden seks år i overensstemmelse med den fælles tekst, som der blev opnået enighed om under forligsproceduren med Europa-Parlamentet den 3. december.

Formålet med den vedtagne tekst, som ændrer direktiv 76/768/EØF, er at forbedre dyrevelfærden uden at sætte forbrugersikkerheden og beskyttelsen af folkesundheden over styr, og således at Fællesskabet overholder sine internationale forpligtelser. Den tager sigte på at fremme udviklingen af alternative forsøgsmetoder og at sikre, at sådanne metoder faktisk bruges, når de findes, og at de valideres videnskabeligt.

Direktivet har fire hovedmål:

– at forbyde dyreforsøg med kosmetiske midler i Fællesskabet;

– at forbyde dyreforsøg med kosmetiske bestanddele og markedsføring af kosmetik, der er blevet afprøvet på dyr, eller som indeholder bestanddele, der er blevet afprøvet på dyr, i Fællesskabet, så snart Kommissionen har valideret alternative forsøgsmetoder og under hensyntagen til validering foretaget af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD);

– at bringe bestemmelserne i direktiv 76/768/EØF i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler;

– at forbedre forbrugeroplysningen i forbindelse med brug af kosmetiske produkter.

Teksten omfatter frister for indførelsen af forbuddet mod markedsføring og forbuddet mod forsøg på højst seks år fra direktivets ikrafttræden. Kommissionen er imidlertid bemyndiget til, om nødvendigt, at give medlemsstaterne tilladelse til at afvige fra forbuddene ved hjælp af en udvalgsprocedure, hvis der på grund af helt usædvanlige omstændigheder opstår alvorlig bekymring for sikkerheden i forbindelse med en eksisterende kosmetisk bestanddel.

________________________