Rådsmøde økofin 21/1 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 564)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. ØKOFIN rådsmøde nr. 2480 den 21. januar 2003 / (5506/03 Presse 15 )

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 17. januar 2003. Dansk delegationsleder: Finansminister Thor Pedersen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER; vedr. økonomi og finansielle anliggender (5186/03) *

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN - GENNEMGANG AF AJOURFØRTE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER - RÅDETS UDTALELSER OM FINLAND, SVERIGE, GRÆKENLAND, ITALIEN, TYSKLAND OG FRANKRIG *

– FINLAND - Rådets udtalelse om det ajourførte stabilitetsprogram, 2002-2006; se tekst *

– SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2002-2004; se tekst *

– GRÆKENLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006; se tekst……………………………………………………………………………………..……*

– ITALIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006; se tekst *

– TYSKLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006; se tekst *

– FRANKRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2006; se tekst *

IVÆRKSÆTTELSE AF PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD OVER FOR TYSKLAND; vedtagelse af beslutning; se tekst (FO) *

VARSLINGSPROCEDURE FOR FRANKRIG; vedtagelse af henstilling se tekst *

SKATTESPØRGSMÅL *

– SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner; se tekst *

– ENERGIBESKATNING OG ADMINISTRATIVT MOMSSAMARBEJDE; drøftelse udsat til senere møde *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ØKOFIN

Revisionsrettens særberetning nr. 1/2002 - Rådets konklusioner; se tekst *

BESKATNING

Sjette momsdirektiv: anmodning om undtagelse fra den danske og den svenske regering *

Punktafgiftspligtige varer *; vedtagelse af fælles holdning om afgørelse om edb-registrering af punktafgiftspligtige varer (15291/02+ COR 1 + ADD 1 + 5120/03 ADD 1). *

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

EØS - beskæftigelse/folkesundhed; beslutning om vedtagelse af to afgørelser (14938/02,15223/02). *

FORBINDELSERNE MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE

Stålprodukter fra Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik, Polen og Rumænien - ordningen med dobbeltkontrol; tilslutning til vedtagelse af fire afgørelser samt fire forordninger (2027/02, 1739/02, 1429/02, 1815/02 og 15164/02; 15165/02; 15162/02; 15163/02) *

Litauen – oprindelsesregler; tilslutning til vedtagelse af afgørelse om ændring af protokol (913/02) *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Aftalen med Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse - suspension af Fællesskabets forpligtelser; Vedtagelse af afgørelse (14926/02) *

HANDEL

Tekstilvarer - fælles ordning for indførsel fra tredjelande; Vedtagelse af forordning (11570/02) *

MILJØ

Fritidsfartøjer; Indkaldelse af forligsudvalget om direktiv om indbyrdes tilnærmelse af bestemmelser om fritidsfartøjer (5107/03) *

Farlige stoffer; Indkaldelse af forligsudvalg om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (15845/02) *

Registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer; Vedtagelse af afgørelse om deltagelse i forhandlinger om juridisk bindende instrument om *

LANDBRUG

Ikke-kommerciel transport af kæledyr; Indkaldelse af forligsudvalg om forordning om dyresundhedsmæsige betingelser (15848/02) *

TOLDUNIONEN

Told på visse våben og former for forsvarsmateriel *; Vedtagelse af forordning om suspension af told (5140/03) *

AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE; *

HAITI; Vedtagelse af afgørelse om ændring af afgørelse (15554/02) *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ØKOFIN ministerrådsmøde den 11. december 2002:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 17. januar 2003. udg. 5:

Ingen

Bruxelles, den 4. februar 2003

Med venlig hilsen

Michala Jessen

5506/03 (Presse 15)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2480. samling i Rådet

- ØKONOMI OG FINANS -

den 21. januar 2003 i Bruxelles

Formand:

Nikos CHRISTODOULAKIS

Den Hellenske Republiks økonomi- og finansminister

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER *

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN - GENNEMGANG AF AJOURFØRTE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER - RÅDETS UDTALELSER OM FINLAND, SVERIGE, GRÆKENLAND, ITALIEN, TYSKLAND OG FRANKRIG *

– FINLAND - Rådets udtalelse om det ajourførte stabilitetsprogram, 2002-2006 *

– SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2002-2004 *

– GRÆKENLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006 *

– ITALIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006 *

– TYSKLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006 *

– FRANKRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2006 *

IVÆRKSÆTTELSE AF PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD OVER FOR TYSKLAND *

VARSLINGSPROCEDURE FOR FRANKRIG *

SKATTESPØRGSMÅL *

– SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner *

– ENERGIBESKATNING OG ADMINISTRATIVT MOMSSAMARBEJDE *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKOFIN

Revisionsrettens særberetning nr. 1/2002 - Rådets konklusioner *

BESKATNING

Sjette momsdirektiv: anmodning om undtagelse fra den danske og den svenske regering *

Punktafgiftspligtige varer * *

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

EØS - beskæftigelse/folkesundhed *

FORBINDELSERNE MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE

Stålprodukter fra Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik, Polen og Rumænien - ordningen med dobbeltkontrol *

Litauen - oprindelsesregler *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Aftalen med Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse - suspension af Fællesskabets forpligtelser *

HANDEL

Tekstilvarer - fælles ordning for indførsel fra tredjelande *

MILJØ

Fritidsfartøjer *

Farlige stoffer *

Registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer *

LANDBRUG

Ikke-kommerciel transport af kæledyr *

TOLDUNIONEN

Told på visse våben og former for forsvarsmateriel * *

AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE *

HAITI *

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Finansminister

Danmark:

Thor PEDERSEN

Finansminister

Tyskland:

Hans EICHEL

Forbundsfinansminister

Caio Kai KOCH-WESER

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Grækenland:

Nikos CHRISTODOULAKIS

Økonomi- og finansminister

Spanien:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Anden viceministerpræsident samt økonomiminister

Luis de GUINDOS

Statssekretær for økonomi

Estanislao RODRÍGUEZ-PONGA Y SALAMANCA

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Frankrig:

Francis MER

Økonomi-, finans- og industriminister

Irland:

Charlie NcCREEVY

Finansminister

Italien:

Giulio TREMONTI

Økonomi- og finansminister

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Premierminister, finansminister

Luc FRIEDEN

Minister for statens finanser og budget

Henri GRETHEN

Økonomiminister

Nederlandene:

Hans HOOGERVORST

Finansminister

Steven van EIJCK

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Østrig:

Karl-Heinz GRASSER

Forbundsfinansminister

Portugal:

Manuela FERREIRA LEITE

Ministra de Estado og finansminister

Finland:

Sauli NIINISTÖ

Finansminister

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Finansminister

Claes LJUNGH

Statssekretær under finansministeren

Karin RUDEBECK

Statssekretær under finansministeren

Det Forenede Kongerige:

Gordon BROWN

Finansminister

* * *

Kommissionen:

Frits BOLKESTEIN

Medlem

Pedro SOLBES

Medlem

* * *

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

Johnny ÅKERHOLM

Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

Dawn PRIMAROLO

Formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER

Rådet blev underrettet om indholdet af formandskabets og Kommissionens respektive arbejdsprogrammer vedrørende økonomiske og finansielle anliggender. Formandskabets arbejdsprogram findes i det offentlige register over rådsdokumenter (dok. 5186/03).

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN - GENNEMGANG AF AJOURFØRTE STABILITETS- OG KONVERGENSPROGRAMMER - RÅDETS UDTALELSER OM FINLAND, SVERIGE, GRÆKENLAND, ITALIEN, TYSKLAND OG FRANKRIG

Rådet gennemgik de ajourførte stabilitets- og konvergensprogrammer for Finland, Sverige, Grækenland, Italien, Tyskland og Frankrig i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten. Rådet tilsluttede sig følgende udtalelser og besluttede at gøre dem offentligt tilgængelige:

FINLAND - Rådets udtalelse om det ajourførte stabilitetsprogram, 2002-2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 21. januar 2003 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-2006. Rådet noterer med tilfredshed, at den offentlige saldo, som oversteg prognoserne i 2001, forventes at udvise et klart overskud i hele programperioden. På trods af, at resultatet for 2001 var bedre end forventet, forventes den offentlige gæld i procent af BNP desuden at falde yderligere i hele programperioden. Efter Rådets opfattelse er det opdaterede stabilitetsprogram i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.

I det makroøkonomiske scenario i det opdaterede stabilitetsprogram for 2002 er der forudset en fremgang i den økonomiske aktivitet i 2002 og 2003, hvilket lader til at være underbygget af de seneste data. Derefter forventes væksten i BNP at falde til lidt under trendraten som følge af begrænsninger i arbejdsstyrkens vækst. På baggrund af forventningen om gunstige eksterne vilkår lader den prognosticerede nedgang i BNP-væksten i de senere år i programmet til at være forholdsvis forsigtig.

Rådet bemærker, at der i programmet forventes en væsentlig nedgang i det offentlige overskud fra 4,9% af BNP i 2001 til lidt over 2% i 2004, og at det forventes at stige til knap 3% i de senere år i programmet som følge af forventet udgiftsstyring. Rådet noterer sig, at alle regeringslag lader til at have ansvar for den svækkede finansielle stilling mellem 2002-04, hvor det kun er de sociale sikringsfonde, som forbereder sig til udgiftspres som følge af en aldrende befolkning, der opretholder overskuddet på centralt plan. Den forventede nedgang i den konjunkturjusterede balance på 1½ procentpoint mellem 2002-04 skyldes også delvis nedgangen fra det usædvanlig høje niveau for selskabsskatten, der blev noteret i 2000; nedgangen i det konjunkturjusterede overskud lader imidlertid til at indfinde sig på et tidspunkt, hvor økonomien må forventes at være i fremgang, hvilket tyder på en procyklisk finanspolitik.

Rådet bemærker, at bortset fra, at der sker en konjunkturjustering fra et særlig højt udgangspunkt i 2000, skyldes den forventede nedgang i det offentlige overskud overvejende større skattelettelser end oprindelig planlagt mellem 2000-03 og et øget diskretionært forbrug på centralt regeringsplan i 2001-02. Selv om de hidtidige store overskud har givet mulighed for øget fleksibilitet (inden for finanspolitikken), har Rådet bemærket den tilsyneladende faste tendens til at afvige fra de mellemlange retningslinjer for udgiftspolitikken, som er regeringens væsentligste finanspolitiske element. Dette giver anledning til en vis bekymring, da der i programmet er forudsat stram udgiftsstyring og en faldende gæld i forhold til BNP med henblik på at opretholde et stort overskud i de kommende år. Rådet gentager derfor sin henstilling fra sidste år - hvilket stort set svarer til de overordnede retningslinjer for 2002 - om, at den finske regering forstærker sin indsats for at holde en stram udgiftspolitik for centralregeringen på mellemlang sigt.

Rådet har også noteret sig, at gældsnedbringelsen sker langsomt i hele programperioden på trods af pæne primære overskud, men anerkender, at dette overvejende skyldes nettoakkumulering af finansielle aktiver, og at det offentliges finansielle aktiver desuden ser ud til at overstige sektorens bruttogæld. I lyset af, at Finland er mere udsat for udgiftspres som følge af en aldrende befolkning, opfordrer Rådet imidlertid den finske regering til at opretholde de nuværende store overskud på mellemlang sigt, således at regeringens bruttogæld fortsat vil falde.

Rådet noterer sig, at det planlagte overskud på de offentlige finanser i hele programperioden fuldt ud opfylder betingelserne i stabilitets- og vækstpagten. Dette skyldes næsten alene, at der er overskud inden for de sociale sikringsinstitutioner, der forbereder sig på udgiftspres som følge af en aldrende befolkning. På trods af et forventet underskud på centralt og kommunalt plan bør det konjunkturjusterede offentlige overskud på mindst 2% af BNP desuden være en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod overskridelse af referenceværdien på 3% af BNP for det offentlige underskud med normale konjunkturudsving.

Rådet er glad for de foranstaltninger, der for nylig er blevet vedtaget med henblik på at øge den finansielle stabilitet på kommunalt plan på mellemlang sigt. Rådet henstiller i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2002 og det opdaterede stabilitetsprogram, at de mål, der er sat, bliver nået. I denne sammenhæng burde der indføres en tilsynsmekanisme, så det sikres, at den lovgivning, der forpligter kommunerne til at holde deres budgetter i balance i en treårsperiode, bliver overholdt.

Rådet hilser den opmærksomhed, der er om de offentlige finansers holdbarhed i stabilitetsprogrammet, velkommen. Rådet finder, at på grundlag af den nuværende politik synes de offentlige finanser at være tilstrækkeligt holdbare til at imødekomme omkostningerne i forbindelse med den aldrende befolkning. Denne udvikling støttes af gentagne budgetoverskud og et reformeret pensionssystem, der i høj grad allerede er finansieret.

Rådet har også bemærket de planlagte og igangværende reformer, hvis formål er at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere, og opfordrer de finske myndigheder til at gå videre med gennemførelsen inden for den tidsramme, der er anført i stabilitetsprogrammet.

Rådet noterer sig, at skattetrykket i Finland er højere end i andre industrialiserede lande. Det bliver en større udfordring at gennemføre den planlagte skattereform, hvis Finland samtidig skal opretholde de seneste ti års succes med at få de offentlige finanser ind på en holdbar vej

SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2002-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 21. januar 2003 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2002-2004. Opdateringen indeholder detaljerede oplysninger, herunder en analyse af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, som i det store hele stemmer overens med adfærdskodeksen. De manglende detaljerede oplysninger for 2005 er ikke i overensstemmelse med adfærdskodeksen. Rådet erkender imidlertid, at regeringens finanslovsforslag for 2003 ikke indeholder budgetplaner for 2005 som følge af de langvarige forhandlinger i forbindelse med regeringsdannelsen i efteråret 2002.

Rådet finder, at det opdaterede program er i overensstemmelse med Rådets foregående udtalelse og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at det ifølge det opdaterede program forventes, at de offentlige finanser vil blive ved med at udvise et overskud i hele perioden frem til 2004, da den svenske regering fastholder sin mellemsigtede målsætning om et budgetoverskud på i gennemsnit 2% af BNP over konjunkturforløbet. Strategien med at opretholde sunde offentlige finanser bygger dels på en forpligtelse for staten til at overholde faste udgiftslofter, hvilket de seneste år har bidraget til at styrke tilliden til de sunde offentlige finanser, dels på et krav til de lokale myndigheder om budgetter i balance. Dette har været ledsaget af skattelettelser, hvoraf tredje runde ud af fire blev gennemført i 2002. Rådet konstaterer endvidere med tilfredshed, at gældskvoten fortsat er under referenceværdien på 60% af BNP, og at den forventes at fortsætte den nedadgående tendens i resten af programperioden.

Det makroøkonomiske scenario i programmet synes med en vækst i BNP på 2,1% i 2002 og 2,5% i 2003 en anelse optimistisk, og Rådet finder, at der er risiko for, at væksten må nedjusteres. I Kommissionens efterårsprognoser er væksten således sat til 1,6% i 2002 og til 2,2% i 2003 i forventning om et mere afdæmpet økonomisk opsving, da såvel eksterne som indenlandske faktorer viser svaghedstegn. Den økonomiske vækst kan således forventes kun gradvis at finde tilbage til den potentielle vækstrate.

Rådet finder, at Sverige fortsat til fulde overholder stabilitets- og vækstpagtens krav om en budgetstilling "tæt på balance eller i overskud" gennem hele programperioden. Vedvarende overskud i den underliggende budgetstilling hvert år i perioden støtter således forventningen om, at de offentlige finanser forbliver sunde. Rådet bemærker imidlertid, at den underliggende budgetstilling efter Kommissionens analyse i årene indtil 2004 forventes fortsat at udvise overskud, dog mindre end Sveriges finanspolitiske regel om en budgetoverskud på 2% af BNP. Årsagen hertil er, at den betydelige finanspolitiske stimulans i 2001 og 2002 kun delvis vendes i årene derefter. Der kan endvidere være behov for en tilbageholdende foranstaltninger for ikke at overskride udgiftslofterne.

Rådet ser med tilfredshed på, at der i konvergensprogrammet lægges vægt på de offentlige finansers holdbarhed, og finder at der bør anlægges forsigtige skøn med hensyn til den mulige udvikling i de ikke-aldersrelaterede udgifter. På grundlag af den gældende politik og som følge af de vedvarende budgetoverskud og den ambitiøse omlægning af pensionssystemet i 1990'erne finder Rådet, at de offentlige finanser synes at være tilstrækkeligt holdbare til at bære omkostningerne i forbindelse med den aldrende befolkning. Rådet ser positivt på målet om et vedvarende budgetoverskud på 2% af BNP helt indtil 2015 med det formål hurtigt at nedbringe den offentlige gæld. Det kan imidlertid vise sig vanskeligt over så lang en periode. Det bliver en udfordring at fuldføre skattereformen, hvis de seneste ti års succes med at få de offentlige finanser ind på en holdbar vej skal fastholdes sideløbende.

Inflationen i Sverige faldt igen til målet på 2% i foråret 2002. Rådet noterer sig, at Sverige fortsat opfylder konvergenskriteriet om prisstabilitet og kan forventes at blive ved med at gøre det i årene frem til 2004. De svenske lange renter har i det seneste år været i tråd med trenden på de internationale obligations- og aktiemarkeder. Sverige opfylder fortsat konvergenskriteriet vedrørende de lange renter. For så vidt angår vekselkursen har den svenske krone ikke deltaget i ERM2 og har udvist volatilitet siden den sidste opdatering. Sverige opfylder således fortsat ikke konvergenskriteriet vedrørende valutakursen. Rådet finder, som nævnt i sin tidligere udtalelse, at "Sverige må vise sig i stand til at overholde en passende paritet mellem den svenske krone og euroen i en tilstrækkelig lang periode uden alvorlige spændinger. Med henblik herpå forventer Rådet, at Sverige beslutter at tilslutte sig ERM2 på et passende tidspunkt".

For at opnå en høj og holdbar økonomisk vækst videreføres strategien fra de tidligere programmer, og der er som led heri blevet foreslået og gennemført en række strukturelle foranstaltninger i tråd med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet finder i denne henseende, at det inden for rammerne af sunde offentlige finanser bør prioriteres højt at fuldende skattereformen og at nå de centrale politiske mål vedrørende beskæftigelse, socialsikringsmodtagere og sygeorlov.

GRÆKENLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 21. januar 2003 gennemgik Rådet Grækenlands opdaterede stabilitetsprogram, der omfatter perioden 2002-2006. Programmet opfylder kravene i den adfærdskodeks for programmernes indhold og form, der blev vedtaget af Rådet (ECOFIN) den 10. juli 2001. Programmet er til dels i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

I 2002 aftog realvæksten i BNP en del som følge af forværringen i de eksterne forhold, men var fortsat kraftig, nemlig 3,8%, som anslået i det stabilitetsprogram, der blev opdateret i 2001. De inflatoriske pres, der påvirkes af olieprisstigningens sekundære virkninger og andre midlertidige faktorer, såsom dårlige vejrforhold, har ganske vist været aftagende i de seneste måneder, men inflationstakten er fortsat høj: det harmoniserede forbrugerprisindeks steg i november 2002 med 3,9% på årsbasis.

I det stabilitetsprogram, der blev opdateret i 2002, fremskrives en årlig realvækst i BNP på omkring 3,8% i gennemsnit for perioden 2003-2006 og marginalt lavere vækstrater end opdateringen i 2001 for perioden indtil 2004. Rådet mener, at den fremskrevne realvækst i BNP er realistisk, især indtil 2004, da den økonomiske aktivitet vil blive støttet af høje private og offentlige investeringer i forbindelse med forberedelserne til De Olympiske Lege, og af tilstrømningen af finansielle ressourcer under den tredje EF-støtteramme. Hvis væksten skal opretholdes, er det dog afgørende, at finanspolitikken forbliver stram, og at lønstigninger baseres på ændringer i arbejdskraftproduktiviteten.

Rådet bemærker, at statsregnskaberne forværredes i 2000 og 2001 sammenholdt med skønnene i opdateringen af 2001, og at dette i vid udstrækning skyldes ændringer af regnskaberne for at sikre overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). Som følge heraf ændrede udgangspunktet for budgetfremskrivningerne sig betydeligt i forhold til opdateringen i 2001. I det stabilitetsprogram, der blev opdateret i 2002, anslås et offentligt underskud på 1,1% af BNP for 2002 i stedet for et overskud på 0,8% af BNP som fremskrevet i opdateringen i 2001. Tilsvarende anslås gældskvoten til 105,3% af BNP i 2002 i den nuværende opdatering mod 97,3% af BNP i den foregående opdatering.

Rådet mener, at budgetudviklingen ifølge de reviderede data, og især den langsomme nedgang i gældskvoten, i en periode, hvor den græske økonomi er vokset kraftigt, giver anledning til alvorlig bekymring.

Rådet noterer, at den offentlige saldo ifølge opdateringen i 2002 vil blive vendt fra et underskud på 1,1% af BNP i 2002 til et overskud på 0,6% af BNP i 2006; samtidig forventes gældskvoten at falde fra 107% af BNP i 2001 til 87,9% af BNP i 2006; især forventes gældskvoten i perioden 2001-2004 at falde, fra et oprindeligt højere niveau, med 10,9 procentpoint af BNP i stedet for 9,6 procentpoint som fremskrevet i opdateringen i 2001.

Rådet bemærker, at forbedringen i den offentlige saldo i perioden fra 2002 til 2006 afhænger både af et fald i rentebetalingerne og af nedskæringer i de løbende primære udgifter. På baggrund af de seneste erfaringer mener Rådet dog, at det vil være vanskeligt at opnå hurtige, vedvarende nedskæringer i de løbende primære udgifter. Hidtil har programmet ikke indeholdt nogen klare bindende normer for de løbende primære udgifter. Rådet noterer sig, at den græske regering har taget initiativ til en kodeks om finanspolitisk stabilitet for hermed at imødekomme den anbefaling, der var indeholdt i Rådets udtalelse om stabilitetsprogrammet i 2000 og opdateringen i 2001. Rådet opfordrer indtrængende de græske myndigheder til samtidig med denne kodeks at indføre de ordninger, som er nødvendige for at sikre udgiftsstyring. Fastsættelse af bindende normer for visse kategorier af løbende offentlige udgifter såsom lønsummen i den offentlige sektor vil bidrage til en effektiv gennemførelse af kodeksen.

Rådet mener, at der er behov for en yderligere budgetjustering. Eftersom den budgetjustering, der er fremskrevet i opdateringen i 2002, er stærkt koncentreret i den sidste del af programperioden, bliver byrden meget tung i programmets sidste år. I 2006 kan der stadig være et mindre konjunkturkorrigeret offentligt underskud. Rådet mener dog, at den seneste udvikling i gældskvoten samt dennes niveau kræver en stærkere og mere holdbar budgetjustering på mellemlang sigt på mindst 0,5% årligt i underliggende tal af BNP. Dette er også nødvendigt i betragtning af udsigterne til øgede budgetomkostninger på grund af befolkningens aldring. Rådet opfordrer kraftigt den græske regering til at udnytte den nuværende gunstige makroøkonomiske situation til at udfolde store bestræbelser på at gennemføre en varig budgetjustering, der kan medføre en forbedring i den underliggende budgetstilling, og et tilfredsstillende tempo i nedbringelsen af gælden.

Rådet bemærker, at styrkelse af strukturreformerne er et vigtigt mål for den økonomiske politik i det opdaterede program, og det mener, at der, selv om der i de senere år er gjort fremskridt på dette område, fortsat må gennemføres strukturreformer på markedet for varer og tjenesteydelser og på arbejdsmarkedet for at sikre effektive markeder og en konkurrencedygtig økonomi; Rådet opfordrer regeringen til at iværksætte de nødvendige reformer snarest og glæder sig over regeringens plan om at gennemføre reformer, budgettering og forvaltning af udgifter inden for den offentlige sektor.

Rådet ser med tilfredshed på oplysningerne i det opdaterede program om de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Rådet mener, at der på grundlag af de nuværende politikker er alvorlig risiko for uligevægte på budgettet i fremtiden på grund af befolkningens aldring. I denne forbindelse noterer Rådet sig oplysningerne i det opdaterede program om "anden fase" i reformen af socialsikringssystemet, der blev indført i 2002, som anbefalet i Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram i 2001. Hvis en nedgang i gælden skal bidrage væsentligt til at dække de budgetomkostninger, der vil opstå i forbindelse med befolkningens aldring, er det af afgørende betydning, at budgetsaldoen bringes i balance i 2006. Dette bør indgå i en ambitiøs trestrenget strategi for, hvordan de langsigtede budgetmæssige følger af aldring kan klares, og kan muligvis medføre, at der må køres med overskud. Sunde offentlige finanser på langt sigt vil gøre det muligt at opnå en betydelig nedbringelse af gældskvoten, inden de budgetmæssige virkninger af befolkningernes aldring slår igennem. Rådet mener, at der er behov for yderligere reformer af pensionssystemet for at undgå en uholdbar stigning i de offentlige udgifter.

Desuden tilskynder Rådet de græske myndigheder til at fremme supplerende privatfinansierede pensionsordninger og til at træffe foranstaltninger til at øge erhvervsfrekvensen og styre udviklingen i de alderdomsrelaterede udgifter

ITALIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 21. januar 2003 gennemgik Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram, der omfatter perioden 2002-2006.

Den nye opdatering overholder i det store og hele datakravene i den reviderede Adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Manglen på informationer om de yderligere foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at nå budgetmålene efter 2003, er imidlertid ikke i overensstemmelse med kodeksens krav.

Rådet finder, at de økonomiske politikker, som afspejles i de planlagte foranstaltninger i det opdaterede program, kun delvis er i overensstemmelse med henstillingerne i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2002.

Rådet noterer sig med tilfredshed Italiens mål om at fastholde høje primære overskud i hele programperioden, samtidig med at der gives mulighed for en vis lempelse af skattebyrden. Rådet bemærker, at det konjunkturjusterede underskud ifølge Kommissionens økonomiske udsigter blev forbedret med 0,6% af BNP i 2002, i det store og hele som følge af engangsforanstaltninger. Rådet bemærker, at efter et underskud i 2001, som var langt større end forventet i sidste års program, og det forsinkede opsving i økonomien, samt til trods for de korrigerende foranstaltninger, der blev vedtaget i årets løb, er det forventede underskud for 2002 i væsentlig grad bedre end de oprindelige målsætninger. Dette indebærer igen, at "tæt på balance"-positionen ifølge regeringens egne prognoser vil blive nået i 2004 snarere end i 2003. Rådet beklager, at der er sket en betydelig opbremsning i faldet i gældskvoten siden 2001, hvilket skal ses i sammenhæng med svag vækst og langsommere fremskridt end forventet i privatiseringsprogrammet som følge af konjunkturerne på de finansielle markeder. Regeringen forventer nu, at faldet i gældskvoten til mindre end 100% af BNP først sker i 2005, hvilket er to år senere end det, som Italien oprindeligt forpligtede sig til i 1998.

I programmets makroøkonomiske scenario forudsættes der en stigning i den økonomiske aktivitet, som på kort sigt afspejler det forventede opsving i verdensøkonomien og i den indenlandske efterspørgsel, og formodningen om, at produktionsgabet vil blive lukket. På baggrund af den seneste udvikling bliver opsvinget formentlig langsommere end forventet, og vækstforventningerne, både nominelt og potentielt, synes at være optimistiske. På mellemlang sigt synes en forventning om vækst på 2 1/2% pr. år mere sandsynlig, hvilket sammen med en nedjustering af den potentielle vækstrate på 2% vil resultere i et underliggende underskud på 1,1% i 2006. Dette betyder, at målet på mellemlang sigt om tæt på balance eller i overskud i dette scenario ikke bliver nået i programperioden. Rådet noterer sig imidlertid Italiens tilsagn om at nå målet om tæt på balance i 2004.

Programmet forudser, at den konjunkturjusterede budgetstilling i 2003 forbedres med 0,7% . Rådet bemærker, at budgetmålet for 2003 ligesom i det foregående år er stærkt afhængigt af engangsforanstaltninger. Ifølge Kommissionens beregninger, der bygger på Italiens opdaterede program, vil det konjunkturjusterede underskud forblive på 0,9% i 2003 og stadig ikke opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten om at opnå en budgetstilling tæt på balance eller i overskud. Selv om det antages, at sådanne engangsforanstaltninger giver de forventede resultater, kan der ske det, at den konjunkturjusterede budgetstilling ikke forbedres som planlagt som følge af risiciene i forbindelse med tendensen i budgetprognoserne og derved bringe opnåelsen af mindstetilpasningen på 0,5% af BNP i fare. Mens Rådet med tilfredshed noterer sig, at der for nylig er blevet indført foranstaltninger med henblik på at føre strengere kontrol med de offentlige udgifter, opfordrer det Italien til at sikre fuld gennemførelse af de foranstaltninger, der er planlagt for 2003, således at der mindst sikres en forbedring i den underliggende balance på 0,5% af BNP. Rådet gør opmærksom på, at overholdelsen af budgetmålene for 2004 og de følgende år, herunder opfyldelse af målet om tæt på balance, i afgørende grad afhænger af, at de vigtigste engangsforanstaltninger, der er gennemført i 2003, afløses af foranstaltninger af mere varig karakter sammen med korrektioner for at nå en reduktion på mindst 0,5%.

Rådet finder, at Italien for at gennemføre en bæredygtig konsolidering bør indføre strukturelle foranstaltninger på udgiftssiden i stedet for engangsforanstaltningerne. Rådet noterer sig, at Italien forpligter sig til snarest i sin mellemsigtede budgetplanlægningsproces for 2003 at beskrive de brede foranstaltninger af varig karakter, der kan sikre, at der mindst tilstræbes en forbedring af den konjunkturjusterede balance på 0,5% af BNP om året, indtil målet om tæt på balance kan anses for at være nået. Mere generelt opfordrer Rådet endvidere Italien til at specificere sin finanspolitiske strategi, navnlig på baggrund af målet om at reducere skattebyrden, et mål som Rådet tilslutter sig, men som kun kan nås sikkert og effektivt inden for en omfattende reformplan på både udgifts- og indtægtssiden.

Rådet er af den opfattelse, at en reduktion på baggrund af Italiens meget høje gældskvote bør ske betydeligt hurtigere end i de seneste år. Rådet konstaterer, at der er sket en opbremsning i den planlagte gældsnedbringelse hen imod slutningen af programperioden også sammen med "ekstraordinære" transaktioner. Rådet finder det i særlig grad betænkeligt, at risiciene for programmets underskudsmål kan medføre en uacceptabelt langsom nedbringelse af gældskvoten. Rådet opfordrer derfor Italien til at sætte ind på alle de områder, der er under regeringens kontrol, for at sikre, at gælden falder tilstrækkeligt. I den forbindelse anbefaler det, at der overvejes foranstaltninger af midlertidig karakter, især salg af aktiver gennem kapitalfremskaffelsestransaktioner, som et middel til at fremskynde nedbringelsen af gælden, og ikke som et alternativ til korrigerende foranstaltninger på underskudssiden.

Rådet understreger, at opnåelse af en situation med underliggende budgetbalance på mellemlang sigt er af afgørende betydning, hvis det skal lykkes at gøre de offentlige finanser bæredygtige. På grundlag af nuværende politikker kan risikoen for ikke-bæredygtige offentlige finanser på baggrund af befolkningens aldring ikke udelukkes. Som følge af Italiens store gæld vil det være nødvendigt med primære overskud i størrelsesordenen 5% af BNP i mange år.

Rådet konstaterer, at Italiens evne til at klare de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring bygger på gennemførelse af de store pensionsreformer, der blev vedtaget i 1990'erne, og en meget stor stigning i erhvervsfrekvensen. I overensstemmelse med sin udtalelse om de tidligere opdaterede programmer og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2002 opfordrer Rådet til, at Italien træffer yderligere foranstaltninger til fremme af supplerende privatfinansierede pensionsordninger og tager fat på det uafklarede afgørende problem inden for det offentlige pensionssystem, dvs. den alt for lange overgang til det nye bidragsbaserede system. Dette bør ske sammen med de nødvendige foranstaltninger med henblik på at øge erhvervsfrekvensen og kontrollere udviklingen i aldersrelaterede udgifter.

TYSKLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg –

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 21. januar 2003 undersøgte Rådet Tysklands opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 2002-2006. I henhold til det opdaterede program vil de offentlige finanser blive forbedret fra et underskud på 3 3/4% af BNP i 2002 til en budgetstilling i balance i 2006. Den samlede offentlige gæld forventes at falde fra 61% af BNP i 2002 til 57 1/2% i 2006.

Rådet bemærker, at den nye opdatering i det store og hele opfylder kravene i den reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, selv om der stadig er behov for visse forbedringer især med hensyn til præcisionen af de kvantitative oplysninger. Selv om målene for underskuddet i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker ikke er blevet nået, er den tilpasningsproces, der er planlagt i programmet i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Rådet bemærker, at det forventede underskud for 2002 (3 3/4% af BNP) er markant højere end anslået i det lavvækstscenario, der blev lagt til grund for opdateringen i december 2001 (2 1/2% af BNP). Rådet beklager, at det ikke har vist sig muligt for de tyske myndigheder at opfylde deres tilsagn af 12. februar 2002 samt henstillingen i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2002 om ikke at overskride referenceværdien for det samlede offentlige underskud på 3% af BNP i 2002. Rådet noterer, at stigningen i det nominelle underskud fra 2001 til 2002 ikke kun kan forklares ved den uventede afmatning i væksten, og at der igen har været budgetoverskridelser i sundhedssektoren, som bidrog til en forværring af den underliggende balance.

Rådet fastslog den 21. januar, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland og rettede en henstilling til Tyskland efter traktatens artikel 104, stk. 7. I henhold til denne henstilling (i) bør den tyske regering hurtigst muligt bringe situationen med det uforholdsmæssigt store underskud til ophør i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97; (ii) bør de tyske myndigheder beslutsomt gennemføre deres budgetplaner for 2003, som på grundlag af en forventet vækst i BNP på 1 1/2% i 2003, sigter mod at nedbringe det samlede offentlige underskud i 2003 til 2 3/4% af BNP. Desuden noterede Rådet sig de tyske myndigheders tilsagn om at sikre, at budgetkonsolideringen opretholdes med samme kraft i hele den periode, som det opdaterede stabilitetsprogram dækker, ved at mindske det underliggende budgetunderskud med mere end 0,5% af BNP om året, hvilket også gør indførelse af strukturreformer påkrævet.

Rådet bemærker, at i lyset af de seneste måneders svækkelse af de økonomiske indikatorer forekommer den vækstrate på 1 1/2%, der forventes i 2003, optimistisk. Det vil kræve, at den økonomiske tillid hurtigt genskabes, ikke mindst gennem et konsekvent budgetmæssigt justeringsprogram. Endvidere ligger de gennemsnitlige anslåede vækstrater på 2 1/4% i årene 2004 til 2006 over den tyske økonomis estimerede langfristede vækstpotentiale, hvilket afspejler programforudsætningerne om, at outputgabet vil blive lukket.

Imidlertid er vækstpotentialet for tiden lavt i Tyskland. Her er det den tyske regerings opgave at øge det betydeligt gennem konsekvente reformer, især af arbejdsmarkedet. Rådet opfordrer kraftigt den tyske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Rådet finder, at der er en ikke uanseelig risiko for, at det offentlige underskud i 2003 igen vil overskride referenceværdien på 3% af BNP. Derfor bør de tyske myndigheder sikre en stram gennemførelse af budgettet og en omhyggelig implementering af de foranstaltninger, der blev bekendtgjort i budgettet for 2003.

Rådet anerkender den forventede forbedring af den underliggende balance med mere end 0,5% af BNP om året i det nye programs løbetid med undtagelse af 2005 som følge af indførelsen af skattereformer; det bemærker, at i underliggende tal vil de offentlige finanser i hvert fald være tæt på balance i 2006. Det skal dog erindres, at denne justeringsplan er afhængig af en fuldstændig gennemførelse af de bebudede foranstaltninger, overholdelse af de fastsatte udgiftsmål for 2003 og 2004 og en aftale om ambitiøse udgiftsmål for 2005 og 2006. Rådet henstiller indtrængende til de tyske myndigheder, at de sikrer, at gennemførelsen af de næste skridt i skattereformen i 2004 og 2005 er forenelig med en fortsat tilpasningsproces hen imod en samlet balance på budgettet.

Rådet bemærker, at dette skulle skabe budgetmæssig balance i 2006, hvilket dog er to år senere end anslået i sidste års opdatering af stabilitetsprogrammet. Rådet glæder sig over, at det tyske Finanzplanungsrat den 27. november 2002 bekræftede, at 2006 er målet. Det opfordrer forbundsmyndighederne og de regionale myndigheder til at nå til enighed om ambitiøse udgiftsmål for 2005 og 2006 og til at sikre stram budgetdisciplin på alle niveauer i administrationen. Erfaringerne med tidligere budgetudviklinger viser, at dette bliver afgørende for at nå de anslåede underskudsmål, især når der igen kommer gang i væksten. Mens Rådet hilser den nylige (fremrykkede) gennemførelse af den reviderede lov om budgetprocedurer velkommen ("Haushaltsgrundsätzegesetz"), gentager det, at den mekanisme, denne lov indfører, efter Rådets opfattelse endnu ikke er tilstrækkelig til at garantere, at myndigheder på alle niveauer vil opfylde de i fællesskab fastsatte målsætninger.

Rådet tager til efterretning, at de tyske myndigheder vil bringe gælden ned under traktatens referenceværdi i 2005, men bemærker, at det måske kan blive vanskeligt. Derfor er udviklingen i gældskvoten fortsat en kilde til bekymring, da der er behov for at sikre holdbare offentlige finanser. Med den nuværende politik kan man ikke udelukke risikoen for, at de offentlige finanser kan miste deres holdbarhed på grund af den aldrende befolkning. Hvis nedbringelsen af gælden skal yde et væsentligt bidrag til finansieringen af budgetudgifter til den aldrende befolkning, er det helt nødvendigt, at der opnås budgetmæssig balance i 2006; dette bør indgå i en ambitiøs trestrenget strategi for, hvordan de langsigtede budgetmæssige følger af aldring kan klares og kan muligvis medføre, at der må køres med overskud. Sunde offentlige finanser på langt sigt vil gøre det muligt at opnå en betydelig nedbringelse af gældskvoten, inden de budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning slår igennem.

Rådet finder det absolut påkrævet, at den finanspolitiske konsolidering for at være holdbar skal støttes af gennemgribende reformer, der kan øge Tysklands meget lave vækstpotentiale. Rådet understreger igen, at den tyske økonomi på trods af sin størrelse fortsat er meget sårbar over for eksterne chok og ikke er i stand til at skabe endogen og vedvarende vækst. Rådet erkender, at dette stadig til dels skyldes de økonomiske konsekvenser af den tyske genforening, men gentager, at der er påtrængende behov for reformer ikke blot af arbejdsmarkedet, men også af de sociale sikringsordninger, samt for at lette de byrder, økonomien pålægges gennem love og administrative bestemmelser.

FRANKRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling, og

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE;

Den 21. januar 2003 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2003-2006. Denne opdatering er det første program, der er udarbejdet af den nye regering, som trådte til i juni 2002; den indeholder en budgetstrategi, der er udformet med henblik på at fremme en stærk og vedvarende forbedring af den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen. Programmet lever op til kravene i den reviderede adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Rådet finder, at programmet delvis er i overensstemmelse med henstillingerne i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2002.

Rådet, der har konstateret en betydelig divergens i budgetudviklingen i 2002 i forhold til fremskrivningerne i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet, og som finder, at denne divergens ikke korrigeres i planerne for 2003, vedtog den 21. januar 2003 en henstilling med henblik på at varsle Frankrig for at forhindre, at der opstår et uforholdsmæssigt stort underskud. Ifølge denne henstilling (i) bør den franske regering træffe alle de relevante foranstaltninger for at sikre, at det offentlige underskud ikke overstiger tærsklen på 3% af BNP i 2003; (ii) vil vedtagelse af foranstaltninger til at forbedre den konjunkturkorrigerede budgetstilling med mindst 0,5 procentpoint af BNP ikke blot reducere risikoen for at overstige tærsklen på 3% af BNP i 2003, men også bidrage til en genoptagelse af budgetkonsolidering fra 2003, sådan at den vil komme tæt på balance; (iii). Der bør også i de følgende år tilstræbes en løbende forbedring af den underliggende budgetstilling med mindst 0,5% af BNP om året for at nå en budgetstilling på mellemlang frist, der senest i 2006 ligger tæt på balance eller udviser overskud.

De offentlige finanser forværredes markant i 2002. Ifølge det opdaterede stabilitetsprogram skulle det offentlige underskud i 2002 udgøre 2,8% af BNP, hvilket er et højere niveau end det, der blev anbefalet i advarslen, og et godt stykke over de 1,4% af BNP, der var planlagt i den foregående opdatering. Rådet noterer sig, at en stor del af stigningen i underskuddet i 2002 skyldes en forværring af den underliggende balance, hvilket hovedsagelig afspejler udgiftsstigninger. I budgettet for 2003 opereres der med et offentligt underskud på 2,6% af BNP; denne fremskrivning svarer til en formindskelse af det konjunkturkorrigerede underskud på 0,2% af BNP i 2003 til 2,6% af BNP.

Den makroøkonomiske antagelse om en stigning i det reale BNP på 2,5% i 2003, der ligger til grund for budgettet, kan anses for at være optimistisk. Der er derfor en risiko for, at det offentlige underskud overstiger referenceværdien i 2003. En yderligere forværring af 2002-budgetstillingen, som ikke kan udelukkes, eller en senere overskridelse af budgettet for 2003 kunne også bidrage til at øge det offentlige underskud til over 3% af BNP i 2003. Ifølge Kommissionens efterårsprognose forventes en stigning i det offentlige underskud på 0,2 procentpoint mellem 2002 og 2003 under antagelse af en real BNP-vækst på 2,0%. Endelig er der en risiko for, at den offentlige gæld vil overstige referenceværdien på 60% af BNP i 2003.

For perioden 2004-2006 er de makroøkonomiske fremskrivninger af 2002-opdateringen af stabilitetsprogrammet baseret på to scenarier: et "forsigtigt" scenario med en real BNP-vækst på gennemsnitlig 2,5% om året over perioden, og et "gunstigt" scenario, hvor den reale BNP-vækst ligger på 3% pr. år. Fremskrivningerne i det "gunstige" scenario indeholder nedadgående risici, og det "forsigtige" scenario bør betragtes som referencescenariet for at vurdere budgetudviklingen. I det "forsigtige" scenario forventes underskuddet at falde med 0,5 procentpoint af BNP pr. år fra 2004 og at ligge på 1% af BNP i 2006, hvilket betyder, at målsætningen på mellemlang sigt om at komme tæt på balance eller at opnå overskud ikke vil blive nået i programperioden. I det "gunstige" scenario vil det offentlige underskud komme tæt på balance i 2006.

Rådet noterer sig, at budgetkonsolideringen hovedsagelig finder sted fra 2004 og frem. Den indsats, der er planlagt i 2003, udgør 0,2 procentpoint af BNP, og den underliggende budgetstilling forbedres mellem 2004 og 2006 med 0,5 procentpoint om året. Rådet opfordrer de franske myndigheder til at tilstræbe en forbedring af den underliggende budgetstilling på mindst 0,5% om året for at formindske risikoen for, at underskuddet overstiger tærsklen på 3% af BNP, og for at nå en budgetstilling, der ligger tæt på balance i 2006.

Den langsomme budgettilpasning skyldes delvis, at der gennemføres skattenedsættelser fra 2003 svarende 0,2/0,3 procentpoint af BNP om året i en situation, hvor udgifterne skønnes at stige i samme takt som i 2001-opdateringen. En formindskelse af skattebyrden hilses velkommen, i det omfang den bidrager til at øge væksten i det potentielle output, men Rådet beklager, at den foreliggende opdatering ikke bekræfter, at en eventuel reduktion af skattebyrden efter 2003 betinges af, at der opnås en budgetstilling, der ligger tæt på balance.

Budgetstrategien i 2002-opdateringen af stabilitetsprogrammet er fortsat baseret på normer for de offentlige udgiftsstigninger i reale termer. Denne strategi blev allerede vurderet positivt af Rådet i dets udtalelser om de foregående opdaterede programmer. I perioden 2004-2006 forventes de reale udgifter at stige med 3,9%. Rådet finder, specielt i lyset af den seneste økonomiske og budgetpolitiske udvikling, at der hurtigt bør gennemføres ambitiøse reformer for at sikre, at dette mål nås. Rådet noterer med tilfredshed de strukturforanstaltninger, der for nylig er taget med henblik på at bremse udgifterne i sundhedssektoren, og de foranstaltninger, der sigter på at forbedre kontrollen med budgetgennemførelsen i den statslige sektor. Rådet ser også positivt på tilsagnet om at iværksætte korrigerende foranstaltninger i løbet af året i socialsikringssektoren i tilfælde af klare udgiftsoverskridelser. Rådet mener, at disse reformer bør føre til, at der sker en forbedring af overholdelsen af de forudfastlagte flerårige udgiftsnormer.

Risikoen for uholdbare offentlige finanser i lyset af aldrende befolkninger kan ikke udelukkes med den nuværende politik. Hvis en nedgang i gælden skal bidrage væsentligt til at dække de budgetomkostninger, der vil opstå i forbindelse med den aldrende befolkning, er det af afgørende betydning, at budgetsaldoen bringes i balance senest i 2006; dette bør indgå i en ambitiøs trestrenget strategi for, hvordan de langsigtede budgetmæssige følger af befolkningens aldring kan klares og kan muligvis medføre, at der må køres med overskud. Sunde offentlige finanser på lang sigt vil gøre det muligt at opnå en betydelig nedbringelse af gældskvoten, inden de budgetmæssige følger af befolknings aldring slår igennem. Rådet ser med tilfredshed på de franske myndigheders intentioner om at reformere pensions- og sundhedssystemet i lyset af befolkningens aldring og tilskynder til snarest at videreføre disse reformer i betragtning af de begrænsede muligheder, der er til rådighed.

IVÆRKSÆTTELSE AF PROCEDUREN I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD OVER FOR TYSKLAND

Rådet vedtog følgende beslutning om det uforholdsmæssigt store underskud i Tyskland:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 6,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen efter traktatens artikel 104, stk. 6,

under henvisning til Tysklands bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) skal medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 104 undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2) Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3) Resolutionen om stabilitets- og vækstpagten fra Det Europæiske Råd i Amsterdam den 17. juni 1997 opfordrer højtideligt alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt.

(4) Det fastsættes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter artikel 104, at der træffes en beslutning om, hvorvidt der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet til traktaten som bilag, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93, senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 351/2002, indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(5) Traktatens artikel 104, stk. 5, fastsætter, at Kommissionen skal afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Kommissionen afgav en sådan udtalelse om Tyskland til Rådet den 8. januar 2003. Følgende fremgår af udtalelsen:

– Efter offentliggørelsen af sine egne økonomiske efterårsprognoser den 13. november 2002, der for Tysklands vedkommende udviste et offentligt underskud på 3,8% af BNP i 2002, udarbejdede Kommissionen i november 2002 en rapport i henhold til traktatens artikel 104, stk. 3, der tager hensyn til de relevante faktorer.

– I overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 4, har Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgivet en udtalelse om Kommissionens rapport.

– Tyskland har i overensstemmelse med artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 fremlagt et opdateret stabilitetsprogram, som forbundsregeringen vedtog den 18. december 2002. Ifølge opdateringen udgjorde det offentlige underskud i 2002 3¾% af BNP.

– Kommissionen finder, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland.

(6) Traktatens artikel 104, stk. 6, fastsætter, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

(7) Den generelle vurdering fører til følgende konklusioner: I slutningen af 1990'erne, hvor Tyskland oplevede en forholdsvis stærk økonomisk vækst, blev der kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til finanspolitisk konsolidering, idet det offentlige underskud forblev på omkring 1½% af BNP. Der har således kun været et lille finanspolitisk spillerum til at modvirke virkningerne af et konjunkturtilbageslag eller et uventet fald i de offentlige indtægter som følge af skattereformen i 2001. Fra blot 1,4% af BNP i 2000 voksede underskuddet til 3,7% af BNP i 2002 og komsåledes til at ligge klart over referenceværdien på 3% det år. Skønt de generelle økonomiske vilkår er blevet svækket i Tyskland såvel som i andre lande, kan overskridelsen af det budgetterede udgiftsniveau og det utilstrækkelige indtægtsniveau kun delvist forklares med cykliske faktorer. Endvidere forventes den offentlige gæld at stige til 60,9% af BNP ved udgangen af 2002, hvilket også er en anelse over den herfor gældende referenceværdi på 60% af BNP -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det fastslås efter en generel vurdering, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Rådet vedtog også følgende henstilling til Tyskland med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør - Anvendelse af traktatens artikel 104, stk. 7:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 7,

som henviser til henstilling fra Kommissionen efter traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 104, stk. 13, og

som tager følgende i betragtning:

I tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) skal medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 104 undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og holdbar vækst, som fører til øget beskæftigelse.

Resolutionen om stabilitets- og vækstpagten fra Det Europæiske Råd i Amsterdam den 17. juni 1997 opfordrer højtideligt alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt.

Rådet har i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 6, fastslået, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland.

Efter at have fastslået, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland, skal Rådet i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 rette en henstilling, der giver Tyskland en frist på højst fire måneder til at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger med henblik på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Rådet noterer sig de budgetforanstaltninger, der blev bebudet i november 2002, og som sigter på at reducere underskuddet til 2¾% af BNP i 2003, samt de foranstaltninger, der er planlagt for 2004. Rådet hilser de af de tyske myndigheder bebudede foranstaltninger velkommen, men fastsætter samtidig, at den tyske regering inden den 21. maj 2003 skal træffe foranstaltninger til at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden den frist, der fastsættes ved denne rådshenstilling.

Ifølge artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal den henstilling, som Rådet vedtager i henhold til artikel 104, stk. 7, også indeholde en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret.

Den tyske regering har vedtaget et forbundsbudget, der tager sigte på at nedbringe det offentlige underskud til 2¾% i 2003. Den 18. december vedtog den tyske regering et opdateret stabilitetsprogram, som sigter på at skabe balance på budgettet i 2006 i et centralt scenario.

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 12, vil en rådsafgørelse efter artikel 104, stk. 6, om forekomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud først blive ophævet, når det uforholdsmæssigt store underskud efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret. Rådet vil tage hensyn til, om den henstilling, der er fremsat efter artikel 104, stk. 7, er blevet efterkommet, når det træffer afgørelse efter artikel 104, stk. 12 -

HENSTILLER:

- at den tyske regering bringer den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør så hurtigt som muligt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97,

- at de tyske myndigheder beslutsomt gennemfører deres budgetplaner for 2003, som på grundlag af en forventet vækst i BNP på 1½% i 2003 sigter mod at nedbringe det samlede offentlige underskud til 2¾% af BNP i 2003. Den tyske regering bør især sikre en streng budgetgennemførelse og en fuldstændig implementering af de foranstaltninger, der er bebudet for 2003, og som omfatter 1% af BNP. Rådet fastsætter den 21. maj 2003 som frist for den tyske regerings indførelse af sådanne foranstaltninger. Hvis nogle af disse foranstaltninger ikke gennemføres, bør den tyske regering vedtage og gennemføre kompenserende foranstaltninger med henblik på at sikre, at det offentlige underskud i 2003 nedbringes som planlagt. Rådet henstiller endvidere, at de tyske myndigheder får stigningen i den offentlige gældskvote bragt til ophør i 2003 og derefter sikrer, at gældskvoten begynder at falde.

Rådet noterer sig desuden de tyske myndigheders tilsagn om

- at gennemføre strukturreformer, der bør være klart rettet mod behovet for at øge vækstpotentialet i den tyske økonomi og således også bidrage til at tilvejebringe en mellemfristet budgetstilling, der ligger tæt på balance eller udviser et overskud, og til at sikre, at gældskvoten igen begynder at falde;

- at sikre, at den finanspolitiske konsolidering styrkes i hele den periode, der er dækket af december 2002-opdateringen af stabilitetsprogrammet, nemlig gennem en mindskelse af det underliggende budgetunderskud med over 0,5% af BNP om året, undtagen i 2005 under hensyn til gennemførelsen af skattereformer, hvilket vil nødvendiggøre nye strukturelle reformer.

- at styrke de finanspolitiske samordningsmekanismer i Tyskland, og at den finanspolitiske konsolideringsproces fastholdes. I denne sammenhæng noterer Rådet med tilfredshed vedtagelsen og implementeringen af den nye §51a Haushaltsgrundsätzegesetz ("lov om budgetprocedurer"), der tager sigte på at forbedre den finanspolitiske samordning og den finanspolitiske disciplin i den offentlige sektor og dermed lette styringen af finanspolitikken. Rådet glæder sig endvidere over de bestræbelser, som den tyske regering udfolder for at reducere det offentlige underskud permanent, og det tilskynder den tyske regering til at gennemføre disse foranstaltninger med beslutsomhed.

Denne henstilling er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Tyskland besluttede, at henstillingen skal offentliggøres.

VARSLINGSPROCEDURE FOR FRANKRIG

Rådet vedtog følgende henstilling med henblik på at rette en advarsel til Frankrig for at undgå forekomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION –

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99,

stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 6, stk. 2,

som henviser til Kommissionens henstilling, og

som tager følgende i betragtning:

1) Med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker blev der indført et varslingssystem for på et tidligt tidspunkt at kunne advare en medlemsstat om behovet for at træffe de nødvendige budgetkorrigerende foranstaltninger for at undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud. Der rettes en advarsel til en medlemsstat, når Rådet påviser faktiske eller forventede væsentlige afvigelser i medlemsstatens budgetstilling fra det mellemfristede budgetmål eller den tilsigtede tilpasning i retning af dette mål, der er fastlagt i stabilitetsprogrammet for de offentlige overskud/underskud.

2) I resolutionen om stabilitets- og vækstpagten, der blev vedtaget i Amsterdam den 17. juni 1997, opfordrede Det Europæiske Råd alle parter til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt.

3) I 2001-opdateringen af Frankrigs stabilitetsprogram, som Rådet afgav udtalelse om den 12. februar 2002, satsede de franske myndigheder på et offentligt underskud på 1,4% af BNP i 2002 og 1,3% af BNP i 2003. Fremskrivningerne af det offentlige underskud i 2002 blev ændret til 1,8% af BNP i februar af de franske myndigheder, da de reviderede fremskrivningerne af væksten i det reale BNP i 2002 fra 2,5% til 1,5%.

4) Det offentlige underskud i Frankrig i 2002 anslås nu til 2,8% af BNP af de franske myndigheder og til 2,7% af BNP af Kommissionen og ligger således 1,4 procentpoint over det oprindelige mål, der blev sat i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet. Ifølge de beregninger, som Kommissionens tjenestegrene har foretaget, kan mindre end halvdelen af forværringen af det offentlige underskud i 2002 (svarende til 0,5 procentpoint af BNP) tilskrives cykliske faktorer. Den resterende del repræsenterer en forværring af den konjunkturkorrigerede budgetsaldo.

5) Som følge af denne afvigelse fra den oprindelige målsætning er Frankrigs budgetstilling i 2002, såvel den faktiske som den konjunkturkorrigerede, langt fra at være tæt på balance. Faktisk skønner Kommissionens tjenestegrene, at det konjunkturkorrigerede underskud er vokset fra omkring 2% af BNP i 2001 til 2,7% af BNP i 2002. Dette niveau er tydeligvis for højt til at sikre, at det offentlige underskud ikke overskrider referenceværdien på 3% af BNP under normale konjunkturforhold.

6) Ifølge det budgetforslag for 2003, der blev fremlagt i september 2002, forventes der et lille fald i det offentlige underskud på 2,6% af BNP i forbindelse med forventninger om, at det reale BNP vil vokse med 2,5%. I de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 blev Frankrig tilskyndet til "at opnå en tilstrækkelig reduktion af underskuddet i 2003 for at sikre, der kan opnås en stilling tæt på balance i 2004". Ifølge Kommissionens beregninger, der bygger på det franske opdaterede program, vil det konjunkturkorrigerede budgetunderskud falde lidt med 0,2% til 2,6% i 2003.

7) Da der desuden optræder en alvorlig risiko for en forværring af den makroøkonomiske udvikling, må den budgetstilling, der stilles forventninger om i budgetforslaget for 2003, anses at ligge på et niveau, der kunne resultere i et uforholdsmæssigt stort underskud, hvis opsvinget bliver mindre markant end antaget i budgettet, eller hvis det ikke lykkes at overholde budgettet for 2003. Ifølge Kommissionens efterårsprognoser forventes det offentlige underskud at vokse fra 2,7% af BNP i 2002 til 2,9% af BNP i 2003 i en kontekst, hvor den reale BNP-vækst accelererer fra 1,0% i 2002 til 2,0% i 2003.

8) Alle disse elementer taget i betragtning er risikoen for, at det offentlige underskud kommer til at overskride tærsklen på 3% af BNP, ikke blevet fjernet. Denne afvigelse har desuden indflydelse på de mellemfristede tilsagn, idet opnåelsen af en budgetsaldo tæt på balance nu er blevet udsat.

9) På basis af oplysningerne fra de franske myndigheder og Kommissionens vurdering konstaterer Rådet, at der forekommer en væsentlig afvigelse som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.

10) Det er nødvendigt at rette en advarsel til Frankrig for at undgå fremkomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud -

HENSTILLER HERMED FØLGENDE:

1. Den franske regering bør træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at det offentlige underskud ikke overskrider tærsklen på 3% af BNP i 2003.

2. Gennemførelsen af foranstaltninger, der kan forbedre den konjunkturkorrigerede budgetstilling med mindst 0,5 procentpoint af BNP, vil ikke blot mindske risikoen for, at det offentlige underskud overskrider tærsklen på 3% af BNP i 2003, men også bidrage til, at Frankrig allerede fra 2003 kan genoptage budgetkonsolideringen i retning af en budgetsaldo i balance.

3. Der bør også i de efterfølgende år gøres en indsats for at forbedre den underliggende budgetstilling med mindst 0,5 procentpoint af BNP om året, således at det bliver muligt at opfylde den mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud senest 2006.

Denne henstilling er rettet til Den Franske Republik.

Rådet traf afgørelse om at offentliggøre henstillingen om varslingsprocedure.

SKATTESPØRGSMÅL

SKATTEPAKKEN - Rådets konklusioner

"1. Rådet når til følgende politiske enighed og forpligter sig til formelt at vedtage skattepakken inden Det Europæiske Råds møde i marts 2003.

Direktivet om beskatning af renteindtægter:

2. Rådet fastholder konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira om, at udveksling af oplysninger på et så bredt grundlag som muligt skal være EU's endelige mål i overensstemmelse med den internationale udvikling.

Rådet erindrer om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira, nemlig at der bør indhentes tilstrækkelige garantier fra en række tredjelande med hensyn til anvendelsen af "tilsvarende foranstaltninger" som dem i direktivudkastet. Rådet finder på grundlag af Kommissionens rapport, som blev forelagt Økofin-Rådet den 3. december, at denne betingelse faktisk er opfyldt, hvad angår Amerikas Forenede Stater, og at den vil være opfyldt for Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino, hvis disse lande tilbyder at indgå i aftaler, som skitseret i det følgende.

3. Rådet er enigt om, at EF på grundlag af enstemmighed skal indgå en aftale med Schweiz, der bygger på følgende pakke:

– Skattetilbageholdelse og kildeskat: Schweiz skal anvende de samme tilbageholdelses- og kildeskattesatser som Belgien, Luxembourg og Østrig - 15% i de første tre år af overgangsperioden, der begynder den 1. januar 2004, 20% fra 1. januar 2007 og 35% fra 1. januar 2010. Aftalens anvendelsesområde skal bl.a. også omfatte en definition af den betalende agent, en definition af rente, herunder rente af "fiduciary deposits" og schweiziske investeringsfonde. Når en skatteborger opgiver renteindtægt fra en schweizisk betalende agent til skattemyndighederne i sin bopælsstat, skal denne renteindtægt der beskattes til samme satser som dem, der anvendes på nationale renteindtægter. Kildeskattesatsen på 35% vil blive opretholdt også efter, at Schweiz har vedtaget informationsudveksling på grundlag af OECD's standardformat.

– Indtægtsdeling: Schweiz skal dele provenuet af tilbageholdelsesskatten og acceptere den fordeling på 75/25, som anvendes inden for Fællesskabet, og vil endog kunne nedsætte satsen på 25 afhængigt af den "generelle balance i aftalen". Bestemmelserne om deling af provenuet skal imidlertid kun gælde den nye tilbageholdelsesskat og ikke den eksisterende kildeskat.

– Frivillig videregivelse af oplysninger:

Revisionsklausul, hvorefter de kontraherende parter konsulterer hinanden mindst hvert tredje år eller på begæring af en af de kontraherende parter med henblik på at gennemgå og - såfremt de kontraherende parter finder det nødvendigt - at forbedre den måde, som aftalen fungerer på rent teknisk. Under alle omstændigheder skal de kontraherende parter, når Belgien, Luxembourg og Østrig skifter fra kildeskat til automatisk udveksling af oplysninger i overensstemmelse med direktivet, konsultere hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at foretage ændringer i aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

Schweiz tilbyder udveksling af oplysninger på anmodning i forbindelse med skattesvig af strafferetlig eller civilretlig karakter eller lignende ukorrekt adfærd fra skatteborgernes side. Denne del af aftalen kan implementeres i bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Schweiz.

4. Rådet er enigt om, at Det Europæiske Fællesskab bør indgå lignende aftaler med Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino.

5. Rådet anmoder - i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 4. juni 2002 - Kommissionen om i tæt samarbejde med formandskabet for Rådet at fortsætte forhandlingerne med Schweiz og de øvrige tredjelande og om at insistere på udveksling af oplysninger som EU's endelige mål og at aflægge rapport til det inden 2007..

Rådet opfordrer Kommissionen til i overgangsperioden at optage drøftelser som omhandlet i direktivet med andre vigtige finanscentre med henblik på at få disse myndigheder til at vedtage tilsvarende foranstaltninger som dem, der gælder i EU.

6. Rådet er enigt om - i forlængelse af sine konklusioner af 13. december 2001 - at, direktivet om beskatning af renteindtægter på grundlag af udveksling af oplysninger som det endelige mål skal indeholde bestemmelser, der sikrer følgende:

– 12 medlemsstater gennemfører automatisk udveksling af oplysninger fra 1. januar 2004, datoen for direktivets gennemførelse, og af aftaler med tredjelande og de afhængige eller associerede territorier.

– Østrig, Belgien og Luxembourg opkræver fra datoen for direktivets gennemførelse og for aftalen med tredjelande og de afhængige eller associerede territorier (midlertidig) kildeskat med indtægtsdeling på 75/25 og

– gennemfører automatisk udveksling af oplysninger,

= hvis og når EF indgår en aftale med enstemmighed i Rådet med Schweiz, Liechtenstein, San Marino, Monaco og Andorra om udveksling af oplysninger på anmodning som fastlagt i OECD-aftalen, og anvender samtidig den skildeskattesats, der er fastsat for den tilsvarende periode,i direktivets forstand, og

= hvis og når Rådet enstemmigt fastslår, at USA har givet tilsagn om udveksling af oplysninger på anmodning som fastlagt i OECD-aftalen, i direktivets forstand.

Ved udgangen af det første fulde skatteår efter aftalens ikrafttræden ophører Østrig, Belgien og Luxembourg med at opkræve kildeskat med indtægtsdeling

– fastsætter kildeskatten til 15% i de første tre år af overgangsperioden begyndende den 1. januar 2004, til 20% fra 1. januar 2007 og til 35% fra 1. januar 2010.

Rådet vurderer, at der er opnået tilstrækkelige garantier for, at alle relevante afhængige eller associerede territorier (Kanaløerne, Isle of Man og de afhængige eller associerede territorier i Caribien), vil anvende de samme foranstaltninger og de samme procedurer, som bliver anvendt i de 12 medlemsstater eller Østrig, Belgien og Luxembourg, og anmoder de berørte medlemsstater om at sikre, at alle relevante afhængige eller associerede territorier anvender disse foranstaltninger fra datoen for direktivets gennemførelse.

Adfærdskodeksen:

7. Rådet noterer sig de fremskridt, der er gjort i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) som beskrevet i rapporten (14812/02 FISC 299).

8. Rådet noterer sig, at beskrivelserne i bilag 1 til denne rapport nu udgør et godkendt grundlag for vurderingen af rollback.

Rådet anmoder om, at gruppen vurderer de foreslåede reviderede eller nye foranstaltninger på baggrund af adfærdskodeksens fastlagte kriterier og rapporterer tilbage til Rådet i marts 2003.

9. Rådet er enigt om, at det vil evaluere alle foranstaltningerne i medlemsstaterne og de afhængige eller associerede territorier, der er opført i bilag C til SN 4901/99, og at hvis Rådet finder et forslag om en revideret eller ny foranstaltning utilstrækkeligt til, at der kan opnås rollback af alle de skadelige karakteristika ved en foranstaltning, vil Rådet indhente tilsagn fra de pågældende medlemsstater og de afhængige eller associerede territorier om, at der vil blive foretaget yderligere ændringer pr. 1. januar 2004.

10. Rådet er enigt i, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af skattepakken og som led i en aftale om vurderingen af de resultater, der er opnået med hensyn til rollback af skadelige foranstaltninger, indrømmes forlængelse af fordelene ved følgende foranstaltninger til efter 2005:

– Belgien: Koordinationscentre forlængelse til 31. december 2010

– Irland: Udenlandsk indkomst forlængelse til 31. december 2010

– Luxembourg: Holdingselskaber af 1929 forlængelse til 31. december 2010

– Nederlandene: Internationale

finansieringsaktiviteter forlængelse til 31. december 2010

– Portugal: Madeiras økonomiske

frizone forlængelse til 31. december 2011.

I denne fase vil Rådet også tage stilling til den eneste yderligere anmodning, der er under behandling.

11. Rådet anmoder gruppen om at overvåge standstill og gennemførelsen af rollback og rapportere til Rådet inden årets udgang.

Direktivet om renter og royalties:

12. Rådet bekræfter enigheden om alle udestående spørgsmål, der blev opnået på samlingen den 26.-27. november 2000, og om den reviderede udgave af forslaget (8697/01 FISC 82), der afspejler konklusionerne fra denne samling.

13. I forbindelse med den endelige vedtagelse af skattepakken vil Rådet beslutte, at varigheden af overgangsperioden for Spanien skal forlænges til den 31. december 2009.

Følgende erklæring blev fremsat i denne forbindelse:

"Østrig erklærer, at gennemførelsen af automatisk udveksling af oplysninger kræver en ændring af den østrigske forfatning, og at gennemførelsen af en kildeskat på 35% måske vil kræve det samme. Østrig kan derfor kun tilslutte sig de relevante bestemmelser i de foreliggende konklusioner, hvis det østrigske parlament godkender dem."

ENERGIBESKATNING OG ADMINISTRATIVT MOMSSAMARBEJDE

Rådet besluttede at udsætte drøftelsen af disse to spørgsmål til en kommende samling.
^{PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKOFIN

Revisionsrettens særberetning nr. 1/2002 - Rådets
konklusioner}
"Rådet har med interesse gennemgået Revisionsrettens særberetning nr. 1/2002 om makrofinansiel bistand (MFA) til tredjelande og strukturtilpasningsfacilitet (SAF) for tredjelande i Middelhavsområdet. Samlet set har direkte budget- og betalingsbalancestøtte i form af lån og gavebistand i henhold til disse instrumenter af makrofinansiel karakter nået et betydeligt omfang.

Rådet hilser beretningen velkommen og tilslutter sig, at Rettens bemærkning om de 6 SAF-programmer og 23 MFA-transaktioner, der er gennemgået, bør erindres, når fremtidig direkte budget- og betalingsbalancestøtte skal overvejes i forbindelse med MFA, SAF eller alle andre instrumenter af tilsvarende karakter.

Rådet noterer sig, at selv om den makroøkonomiske indvirkning, som søges opnået med disse instrumenter, er den samme, følger de forskellige økonomiske og finansielle principper og regler. Uden at anfægte sondringen mellem ydelse af makrofinansiel støtte til finansieringsbehov på kort sigt (som imidlertid kun ydes på betingelse af strukturreformer på mellemlang og lang sigt) og budgetstøtte til strukturtilpasning på mellemlang sigt, er der efter Rådets opfattelse og i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger behov for en mere harmoniseret tilgang mellem de forskellige tilgængelige instrumenter til finansiel bistand med makroøkonomiske formål og til øget gennemsigtighed og økonomisk overvågning. Der skal derfor sikres en passende samordning i brugen af de forskellige tilgængelige instrumenter for at få størst mulig indvirkning på modtagerlandenes økonomier.

Rådet minder om, at det i sine konklusioner af 8. oktober 2002 gennemgik bestemmelserne om udvidelse af EU's makrofinansielle bistand til at omfatte tredjelande og ajourførte Genval-kriterierne for EU's makrofinansielle aktiviteter for bl.a. at sikre en bedre komplementaritet med Bretton Woods-institutionerne. I overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger fandt Rådet, at principper, betingelser og gennemførelsesbestemmelser for alle EU-instrumenter af makroøkonomisk karakter bør strømlines. Der var i Rådet også enighed om, at der bør træffes en række praktiske foranstaltninger med det formål at forbedre effektiviteten af den nuværende beslutningsproces vedrørende EU's makrofinansielle bistand.

Rådet opfordrer Kommissionen til at evaluere effektiviteten af konditionalitet og at vurdere den makrofinansielle bistands medvirken til gennemførelsen af modtagerlandenes økonomiske programmer og stabiliseringsprogrammer og at berette om dem i den årlige rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den makrofinansielle bistand. En lignende vurdering bør overvejes for strukturtilpasningsfaciliteten for tredjelande i Middelhavsområdet eller alle andre instrumenter af tilsvarende karakter.

Med hensyn til Revisionsrettens specifikke anbefalinger var der på baggrund af de ydede midlers ekstraordinære karakter enighed om i Rådet:

at udformningen af aktionerne vedrørende både MFA og SAF bør overvåges omhyggeligt og bør omfatte en klar, målelig konditionalitet, der er i overensstemmelse med de tilpasnings- og reformprogrammer, der er opnået enighed om med IMF, eller evt. Verdensbanken;

at den ekstra værdi af det komplementære EU-bidrag og den øgede konditionalitet bør defineres klart;

at modtagerlandenes finansielle forvaltningskapacitet bør styrkes og kontrolleres nøje;

at støtten til og vurderingen af reformpolitikken i modtagerlandene bør styrkes ved at afstikke retningslinjer for finansielle bistandsinstrumenter af makroøkonomisk karakter, specielt for ubunden budgetstøtte med hensyn til faserne op til og efter enighed med modtagerlandene om bistanden, dens mål, konditionalitet og resultatindikatorer.

I den forbindelse hilser Rådet det velkommen, at Kommissionen har taget Revisionsrettens konkrete anbefalinger til efterretning og agter:

at udarbejde proceduremanualer og sørge for specifik uddannelse vedrørende disse manualer;

at sikre en effektiv evaluering af resultatindikatorerne i forbindelse med gennemførelsen;

under alle omstændigheder at sikre, at begrundelsen for at give dispensation dokumenteres fyldestgørende.

Rådet opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om opfølgningen af disse konklusioner og at opstille de førnævnte retningslinjer for finansielle bistandsinstrumenter af makroøkonomisk karakter, specielt for ubunden budgetstøtte, inden midten af 2003."

BESKATNING

Sjette momsdirektiv: anmodning om undtagelse fra den danske og den svenske regering

Rådet vedtog en beslutning om forlængelse af anvendelsen af beslutning 2000/91/EF om bemyndigelse af Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige til at anvende undtagelsesforanstaltninger fra artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (dok. 15300/02).

Punktafgiftspligtige varer *

Offentlig forhandling

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed (dok. 15291/02 + COR 1 + ADD 1 + 5120/03 ADD 1).

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

EØS - beskæftigelse/folkesundhed

Rådet vedtog to afgørelser, der senere skal vedtages formelt af Det Blandede EØS-udvalg. Afgørelserne fastlægger rammerne for samarbejdet og betingelserne for EØS-EFTA-staternes fulde deltagelse i fællesskabsprogrammerne og -aktionerne på disse områder.

– En afgørelse, der har til formål at ændre protokol 31 til EØS-aftalen med henblik på at udvide samarbejdet på beskæftigelsesområdet, især vedrørende deltagelse i Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet (dok. 14938/02).

– En afgørelse, der har til formål at ændre protokol 31 til EØS-aftalen med henblik på at udvide samarbejdet inden for folkesundhed, især vedrørende deltagelse i det nye EF-rammeprogram inden for folkesundhed (2003-2008) (dok. 15223/02).

FORBINDELSERNE MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE

Stålprodukter fra Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik, Polen og Rumænien - ordningen med dobbeltkontrol

Rådet gav sin tilslutning til, at de pågældende associeringsråd ved skriftlig procedure vedtager fire afgørelser om eksport af visse stålprodukter til Fællesskabet. Disse afgørelser, der vedrører henholdsvis Den Slovakiske Republik (dok. 2027/02), Den Tjekkiske Republik (dok. 1739/02), Polen (dok. 1429/02) og Rumænien (dok. 1815/02), tager sigte på at forlænge den ordning med dobbeltkontrol, der gælder for visse stålprodukter, med perioden fra datoen for disse associeringsrådsafgørelsers ikrafttræden til datoen for ovennævnte landes tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Rådet vedtog ligeledes fire forordninger vedrørende henholdsvis Den Slovakiske Republik (dok. 15164/02), Den Tjekkiske Republik (dok. 15165/02), Polen (dok. 15162/02) og Rumænien (dok. 15163/02) med henblik på anvendelse af de pågældende associeringsråds afgørelser om forlængelse af ordningen med dobbeltkontrol af eksporten af visse stålprodukter fra de fire ovennævnte lande til Fællesskabet.

Litauen - oprindelsesregler

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Litauen ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om ændring af protokol 3 til aftalen mellem EU og Litauen om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde (dok. 913/02) Denne afgørelse er en konsolideret tekst, der medtager alle de ændringer, der er foretaget i protokollen, siden det system, der indførte kumulation af oprindelsesreglerne for hele Europa for de associerede central- og østeuropæiske lande (CØEL) og EFTA- og EØS-landene, blev vedtaget i første halvdel af 1997. Afgørelsen finder anvendelse fra 1. januar 2003.

Noget tilsvarende er eller vil blive gennemført for de øvrige CØE-lande.

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Aftalen med Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse - suspension af Fællesskabets forpligtelser

Rådet vedtog en afgørelse om suspension af Fællesskabets forpligtelser i henhold til sektorbilaget om elektrisk sikkerhed til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om gensidig anerkendelse (dok. 14926/02).

Amerikas Forenede Stater har undladt at opfylde sine forpligtelser hvad angår de procedurer, der skal følges ved anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsorganer udpeget af Fællesskabet, hvilket har ført til tab af markedsandele for de fællesskabsprodukter, der er omfattet af bilaget om elektrisk sikkerhed. Ifølge afgørelsen skal Kommissionen inden tre år aflægge rapport for Rådet om de løbende konsultationer med Amerikas Forenede Stater om dette spørgsmål.

HANDEL

Tekstilvarer - fælles ordning for indførsel fra tredjelande

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (dok. 11570/02). Formålet med forslaget er at foretage ændringer i nævnte forordning med hensyn til følgende spørgsmål:

– behandlingen af vareprøver til handelsfremmende formål

– dokumentation af oprindelse for tekstilvarer og beklædningsgenstande

– beskyttelsesbestemmelser vedrørende Folkerepublikken Kina.

MILJØ

Fritidsfartøjer

Rådet besluttede i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure at indkalde Forligsudvalget med henblik på at nå til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget til direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (dok. 5107/03). Mødet finder sted den 28. februar 2003.

Forslaget ændrer direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994. Formålet er at dække fritidsfartøjer og personlige fartøjer, især med hensyn til udstødnings-, partikel- og støjemissioner fra deres motorer, for at beskytte folkesundheden og miljøet

Det ses også som et middel til at fremme det indre markeds funktion, da harmoniseringen af nationale love på dette område forventes at resultere i fjernelse af handelshindringer og illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne.

Farlige stoffer

– Forligsudvalg

Rådet besluttede i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure at indkalde Forligsudvalget med henblik på at nå til enighed med Europa-Parlamentet om forslaget til direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (også kaldet CMR-stoffer) (dok. 15845/02). Mødet forventes at finde sted den 28. februar 2003.

Forslaget til direktiv er den treogtyvende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater. Det tilføjer to nye CMR-stoffer i listen i tillægget til bilag I til direktiv 76/769/EØF.

Der gøres opmærksom på, at Rådet vedtog sin fælles holdning den 3. juni 2002.

– Fælles holdning (offentlig forhandling)

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om treogtyvende ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse CMR-stoffer (dok. 15703/02). I overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure sendes den fælles holdning til Europa-Parlamentet til andenbehandling.

Ifølge det foreslåede direktiv tilføjes nye stoffer til dem, der allerede findes i listen i tillægget til bilag I til direktiv 76/769/EØF, hvilket er i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2001/59/EF (klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer). Ifølge forslaget tilføjes især to stoffer (kategori 1) og 19 stoffer (kategori 2), der for nylig er blevet klassificeret som kræftfremkaldende, 5 stoffer (kategori 2) der for nylig er blevet klassificeret som mutagene, et stof (kategori 1) og seksten stoffer (kategori 2), der for nylig er blevet klassificeret som reproduktionstoksiske.

De to foreslåede direktiver udgør en del af EU's samlede indsats for at forbedre sundhedsbeskyttelse og forbrugersikkerhed.

Registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer

Rådet vedtog en afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs deltagelse i forhandlingerne om et juridisk bindende instrument om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) under Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. PRTR-registrene vedrører forskellige systemer til indsamling og udbredelse af oplysninger om udledning i miljøet og overførsel af giftige kemikalier fra industrianlæg.

LANDBRUG

Ikke-kommerciel transport af kæledyr

Rådet besluttede i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure at indkalde Forligsudvalget med henblik på at nå til enighed med Europa-Parlamentet om det ændrede forslag til forordning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af kæledyr (dok. 15848/02).

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende forslaget den 27. juni 2002 (7839/02 + ADD 1). Europa-Parlamentet vedtog en liste over ændringer til forslaget den 22. oktober 2002 og sendte denne liste til Rådet den 14. november 2002.

Formålet med denne forordning er at indføre fælles dyresundhedsmæssige krav om vaccination for især hunde og katte.

TOLDUNIONEN

Told på visse våben og former for forsvarsmateriel *

Rådet vedtog en forordning om suspension af told på visse våben og former for forsvarsmateriel, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at forsyne deres militære styrker med de teknologisk mest avancerede og hensigtsmæssige våben og forsvarsmateriel (dok. 5140/03).

I forordningen opstilles der en liste over varer samt over dele og komponenter til montering eller til reparation, modernisering eller vedligeholdelse af disse varer samt varer til brug ved øvelse eller ved afprøvning af varer, som er fritaget for importafgifter. Import af forsvarsmateriel, der ikke er omfattet af listen, er toldpligtig i henhold til den fælles toldtarif. Forordningen finder anvendelse fra den 1. januar 2003.

Af hensyn til beskyttelsen af medlemsstaternes nationale sikkerhedsinteresser fastlægger forordningen administrative procedurer for suspension af toldsatserne samt regler for medlemsstaternes oplysninger om mængde og værdi af varer, der importeres i henhold til de nye ordninger.

AFGØRELSE VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE

HAITI

Rådet vedtog den 10. januar 2003 en afgørelse om ændring af afgørelse 2001/131/EF af 29. januar 2001 om at afslutte konsultationsproceduren med Haiti i henhold til artikel 96 i AVS-EF-partnerskabsaftalen (dok. 15554/02) og om delvis suspension af den finansielle bistand til Haiti. Den forlænger gyldigheden af afgørelsen med endnu et år indtil den 31. december 2003, idet det konkluderes, at de demokratiske principper, der er væsentlige elementer i AVS-EF-partnerskabsaftalen og udgør grundstenen i forbindelserne mellem de to parter, endnu ikke er genindført i Haiti.

Den Europæiske Union anerkender dog de internationale og lokale tiltag, der er iværksat for at løse den politiske krise og bekræfter på ny, at den ønsker at støtte disse bestræbelser. Den opfordrer indtrængende den haitiske regering til at omsætte sine tilsagn i konkrete tiltag. Den Europæiske Union er endvidere bekymret over den socioøkonomiske situation i Haiti og bekræfter på ny sin vilje til at videreføre samarbejdet til fordel for Haitis befolkning. Rådet besluttede derfor at tage foranstaltningerne op til ny vurdering som følger: omlægning af restbeløbet fra første tranche af 8. EUF og tilrådighedstillelse af anden tranche af 8. EUF til programmer, der er til direkte gavn for den haitiske befolkning, til styrkelse af civilsamfundet og den private sektor og til støtte for demokratisering og styrkelse af retsstaten og valgprocessen. En afgørelse om gradvis genoptagelse af de samarbejdsinstrumenter, der er berørt af disse foranstaltninger, vil blive truffet under hensyntagen til udviklingen i valgprocessen og på baggrund af genoptagelsen af samarbejdet med de internationale finansielle institutioner, idet EU er villig til at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse i tilfælde af en positiv udvikling.

Der mindes om, at Den Europæiske Union efter valgene den 21. maj og 9. juli 2002, hvorunder observationsmissionen fra Organisationen af Amerikanske Stater fastslog, at der var begået forskellige uregelmæssigheder og valgsvindel, den 2. august 2000 besluttede at indbyde Haitis regering til konsultationer i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen. Konsultationerne fandt sted den 26. september 2000 i Bruxelles. Da de haitiske myndigheder undlod at tage hensyn til EU's bekymringer, besluttede Rådet den 29. januar 2001 at træffe passende foranstaltninger med hensyn til samarbejdet med Haiti, hvilket især medførte, at anden tranche af 8. EUF ikke blev stillet til rådighed, at den direkte budgetstøtte blev suspenderet og at restbeløbet fra første tranche af 8. EUF blev omlagt, så det gik til projekter til direkte gavn for Haitis befolkning. Kommissionen og Rådet foretog en ny vurdering af situationen ved udgangen af 2001. Herunder blev det anerkendt, at der var gjort forskellig forsøg på at løse krisen, men at de var utilstrækkelige. Rådet besluttede således den 21. januar 2002 at opretholde de relevante foranstaltninger indtil udgangen af 2002. I afgørelsen forudses der imidlertid en gradvis genoptagelse af de berørte samarbejdsinstrumenter under forudsætning af, at visse mål med hensyn til valgprocessen er nået.________________________

Kontaktinfo
www.folketinget.dkFolketingets EU-OplysningChristiansborg1240 København Ktel.: 3337 3337email: euopl@ft.dk

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu

Rådsmøde økofin 21/1 Pressemeddelelse

Kontaktinfo