Hjælpemenu

Hovedmenu

Statusnotat over resultater på IT- og Teleområdet under dansk formandskab

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 555)
forskningsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

31. januar 2003

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Videnskabsministeriets statusnotat over resultaterne på IT- og Teleområdet under det danske EU-formandskab 2. halvår 2002 samt oversigt over initiativer under det græske EU-formandskab i 1. halvår 2003

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

 

 

 

Status over resultaterne på IT- og Teleområdet under det danske EU-formandskab 2. halvår 2002 samt oversigt over initiativer under det græske EU-formandskab i 1. halvår 2003

A. Resultater under det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002

Situationen i telekommunikationssektoren

Ved en uformel middag forud for Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 5.-6. december 2002 blev teleministrene enige om et udkast til en samlet strategi på europæisk plan for telekommunikationssektoren. Resultatet heraf blev et sæt rådskonklusioner, som Rådet (transport, telekommunikation og energi) 5.-6. december 2002 vedtog.

Baggrunden for den uformelle ministermiddag var situationen i telekommunikationssektoren. I marts 2000 brast IT-boblen og med den forventningerne til IT- og telesektorens vækstpotentiale. Samtidig står den europæiske telesektor i øjeblikket over for store investeringstunge opgaver – ikke mindst i forbindelse med udrulningen af 3G-mobilkommunikation.

I rådskonklusionerne understreges bl.a. betydningen af en vellykket indførelse af 3G-mobilkommunikationen i EU og fremme af øvrige teknologiplatforme samt en erkendelse af, at telekommunikationssektoren fortsat indeholder betydelige vækstmuligheder på trods af den aktuelle finansielle situation, og at statsstøtte ikke er vejen frem. Betydningen af at informationssamfundets indhold, tjenester og applikationer udvikles understreges, og der opfordres til at videreudvikle planer og strategier for bredbånd på såvel nationalt som europæisk plan.

eEurope

Rådsresolution vedrørende eEurope 2005 handlingsplanens implementering

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 blev en Rådsresolution vedrørende eEurope 2005 handlingsplanens implementering fremlagt af det danske EU-formandskab.

Rådsresolutionen, som Rådet vedtog med politisk enighed, udstikker retningslinier for gennemførelsen af eEurope 2005’s hovedområder: fremme af IT-sikkerhed og udbredelsen af bredbånd samt fremme af digital forvaltning, eBusiness, eSundhed og eLæring. I bilag til resolutionen angives en liste med statistiske indikatorer og en benchmarking analysemetode.

Kommissionen vil i samarbejde med de nationale statistikkontorer og EUROSTAT gennemføre en omfattende benchmarking analyse, som skal bruges til at sammenligne medlemsstaternes fremskridt i opfyldelsen af de enkelte målsætninger i handlingsplanen.

 

I Rådets resolution opfordres Kommissionen til at vedtage en beslutning om nedsættelse af en styregruppe. Formålet med gruppen er at give et overblik over aktiviteterne i relation til eEurope 2005 og relaterede initiativer på området.

Der var enighed om konsekvent at inddrage kandidatlandene i deltagelse og drøftelse af de strategiske perspektiver i eEurope 2005.

Endelig opfordres Kommissionen til at sikre hjemmel mht. tilvejebringelse af programstøttemidler til implementeringen af eEurope 2005 handlingsplanen.

Forslag til Rådets beslutning om et flerårigt program (2003-2005) for tilsyn med eEurope-handlingsplanen, formidling af god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS) - KOM (2002) 425På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 vedtog Rådet en generel indstilling til forslaget. Forslaget omhandler etableringen af et treårigt program MODINIS, der skal understøtte eEurope2005-handlingsplanen.

MODINIS-programmet skal yde økonomisk støtte til medlemsstaternes indsats for at følge resultaterne, lette formidlingen af god praksis, analysere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af informationssamfundet og forbedre net- og informationssikkerheden.

Ifølge den generelle indstilling skal der være et budget på 20 mio. euro til programmet og en forvaltningskomité til dets gennemførelse.

MODINIS er efterfølgeren til Promise-programmet, som udløb med udgangen af 2002.Forslag til Rådsresolution om netværks- og informationssikkerhedPå Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 vedtog Rådet en resolution om netværks- og informationssikkerhed.

Rådsresolutionen har til formål at bidrage med et første skridt i udarbejdelsen af en sammenhængende EU-strategi på området. I Rådsresolutionen opfordres medlemsstaterne til at anlægge en holistisk konsekvensbetragtning, når sikkerhedsinitiativer sættes i værk, samt til at opmuntre til partnerskab mellem virksomheder og forskning for at fremme sikkerhedsteknologier og -tjenester.I Rådsresolutionen opfordres Kommissionen til at nedsætte en midlertidig tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter for medlemsstaterne med det formål at forberede etableringen af en enhed for netværks- og informationssikkerhed, som omhandlet i Rådets resolution af januar 2002.Endelig har resolutionen til formål at opbygge en bred forståelse for nødvendigheden af arbejdet med netværks- og informationssikkerhed hos alle implicerede fra industrien, topledelsen, IT-specialisterne til de enkelte brugere af netværks- og informationssystemer.Forslag til en forordning om etablering af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 orienterede Kommissionen om forberedelsen af et forslag til en forordning om etablering af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed.I eEurope 2005 handlingsplanen og Rådsresolutionen fra januar 2002 indgår et forslag om en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed. Kommissionen forventes med forslaget at foreslå etableringen af en særlig enhed for netværks- og informationssikkerhed. Denne særlige enhed skal fungere som et europæisk kompetencecenter for netværks- og informationssikkerhed. Enheden skal fremme erfaringsudveksling og koordination i EU.Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter - KOM(2002) 207Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 havde en drøftelse af forslaget. Drøftelsen drejede sig især om princippet om, at der ikke er nogen forpligtelse til at gøre dokumenter tilgængelige for anvendelse, om gebyrprincipperne for anvendelse af dokumenter og om spørgsmål i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder. Der var imidlertid bred enighed i Rådet om, at der var opnået store fremskridt i forhandlingerne under dansk EU-formandskab.Direktivforslaget, som Kommissionen præsenterede på Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002, har til formål er at skabe klare retlige rammer for kommerciel udnyttelse af de informationer i den offentlige sektor, som er tilgængelige for offentligheden.Den offentlige sektor oparbejder information og viden i elektronisk form, som i dag er tilgængelig for borgerne og virksomhederne. Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private kan skabe yderligere værditilvækst på baggrund af disse offentlige informationer. Der eksisterer barrierer i form af eksklusivaftaler og uafklarede betalingsvilkår. Kommissionens direktivforslag skal fastsætte ensartede minimumsregler for adgangen til den offentlige sektors dokumenter på europæisk plan. Forslaget vil øge muligheden for udnyttelse af denne omfattende og potentielt meget værdifulde information, og dette kan danne grundlag for mange og nye værdiforøgende tjenester til gavn for samfundet.

Rådets konklusioner om IKT og eBusiness kompetencer -
eSkills
Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 vedtog et sæt konklusioner om IKT (Informations- og Kommunikations Teknologi) og eBusiness (erhvervslivets IT-anvendelse internt adm. og ekstern kontakt) kompetencer i Europa.

Rådskonklusionerne er en opbakning til et sæt konferencekonklusioner vedtaget på en konferencen i København i oktober 2002, hvis formål var at give alle interessenter mulighed for at deltage i debatten omkring IT-kompetencer. Konferencens fokus var, at der på europæisk niveau er et misforhold mellem udbud og efterspørgsel af IT-kompetencer.

I Rådets konklusioner opfordredes både EU-medlemsstaterne og industrien til at arbejde for at sikre et højere niveau af IT-kompetencer i Europa.Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens 8. implementeringsrapport vedrørende gennemførelsen af lovpakken for telesektoren – KOM(2002) 695På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 præsenterede Kommissionen sin årlige undersøgelse om gennemførelsen af Fællesskabets telelov-regime.

Rapporten gør status over markedsudviklingen efter fire et halvt års liberalisering. I rapporten undersøges den aktuelle status for de vigtigste forpligtelser, der danner grundlag for overgangen til det nye regelsæt med indikatorer for bedste praksis, hvor det er relevant. Rapporten indeholder ligeledes en kortfattet vurdering af, hvor langt medlemsstaterne er kommet med forberedelsen af gennemførelsen af den nye lovgivning i national ret. Bilagene indeholder mere detaljerede oplysninger om de fremskridt, der er gjort i hver enkelt medlemsstat.

Kommissionen vedtog 3. december 2002 sin 8. implementeringsrapport om gennemførelsen af EU’s eksisterende telelov-regime.

Der er tale om den sidste implementeringsrapport i rækken. Implementeringsrapporterne har omhandlet et telelov-regime, der efterfølges af den nye "telekom-pakke". "Telekom-pakken" blev vedtaget i marts 2002 og træder i kraft i juli 2003.

International forvaltning af internettet (omstrukturering af ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers)

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 orienterede Kommissionen om den seneste udvikling på området. Rådets resolution om organisation og administration af internettet af 3. oktober 2000 opfordrer medlemsstaterne til at konsultere hinanden med henblik på at fastlægge europæiske holdninger til de relevante internationale fora og for at opnå en reel internationalisering af administrationen af internettet. Medlemsstaterne og Kommissionen pålægges at fortsætte sine bestræbelser på at nå frem til en reel internationalisering af administrationen af internettet under overholdelse af såvel de offentlige politikker som internationale aftaler.

Den internationale administration af domænenavne og adresser varetages af ICANN. ICANN blev etableret i 1998 som en privat amerikansk organisation, der på non-profit basis skulle varetage domænenavneadministrationen. Denne model har imidlertid vist sig at indeholde nogle grundlæggende svagheder, som bl.a. betød, at ICANN var underfinansieret og havde for megen fokus på procedurer. En proces med at reformere ICANN blev påbegyndt. Regeringerne er repræsenteret i den rådgivende komite GAC (Governmental Advisory Committee) under ICANN. ICANN’s præsident har fremlagt et forslag til ny struktur for ICANN. Forslaget til ny struktur indeholdt bl.a. forslag om en ændring af sammensætningen i bestyrelsen, oprettelse af tre policy-råd, ny form for finansiering af ICANN’s aktiviteter samt oprettelse af en ombudsmand.

Resultatet af reformprocessen indebærer, at ICANN har fastlagt en ny forbedret finansieringsmodel, og at organisationen nu er sammensat på en ny måde, der forventes at effektivisere ICANN’s arbejde samtidig med, at de grundlæggende værdier, herunder åbenhed, transparens og ansvarlighed, fortsat prioriteres højt. Igennem GAC har regeringerne opnået en styrket regeringsindflydelse, hvilket afspejles i ICANN’s nye bylaws (vedtægter).

Det danske EU-formandskab har på medlemsstaternes vegne gennem bilaterale møder med Kommissionen og amerikanerne skabt en fremdrift, som har resulteret i, at Rådets arbejdsgruppe Informationssamfundets tjenester og COREPER har vedtaget et sæt retningslinier, hvor der gives tilslutning til en løsningsmodel vedr. en midlertidig placering og finansiering af GAC-sekretariatet, Modellen indebærer, at Kommissionen i en periode varetager sekretariatet, og at GAC i perioden forbereder, at der etableres en folkeretlig funderet international organisation.

Reformen blev drøftet på ICANN’s og GAC’s møder i Shanghai den 27.-31. oktober 2002 og afsluttet på ICANN’s møde i Amsterdam 14.-15. december 2002.

World Summit on the Information Society - WSIS

Med udgangspunkt i FN-resolution 56/183 skal ITU (International Telecommunication Union) gennemføre et Verdens-topmøde om Informationssamfundet. Verdens-topmødet er planlagt til at finde sted i to faser, den første i Geneve i december 2003 og den anden i Tunesien i 2005.

Forud for WSIS afholdes en række regionale forberedelseskonferencer. På EU-formandskabets vegne holdt videnskabsministeren et åbningsoplæg på den pan-europæiske regionale forberedelseskonference i Bukarest den 7.-9. november 2002. Konferencen vedtog en erklæring, som fastlagde en række fælles principper og dernæst pegede på, at man på Verdens-topmødet bør prioritere indsatsen om at fremme udviklingen inden for fire hovedtemaer: digital forvaltning, eBusiness, lokalt indhold og lokale applikationer samt eLæring.

Forberedelsesprocessen har blandt andet bestået i et PrepCom (Preparatory Committee) møde i Geneve i juli 2002 og et "uformelt" møde om indhold og temaer ligeledes i Geneve i september 2002. Det danske EU-formandskab har – på vegne af EU-landene - i disse sammenhænge fremsat forslag om at lade WSIS koncentrere sig om fire hovedtemaer: digital forvaltning, e-Læring, eBusiness og e-deltagelse (e-Inclusion).

Det danske EU-formandskab har haft WSIS på dagsordenen i arbejdsgruppen for Informationssamfundets tjenester med det formål at få medlemsstaternes accept af de ovenfor nævnte fire hovedtemaer. Rådsarbejdsgruppen har endvidere haft lejlighed til at udtale sig om ministerens taleudkast til konferencen i Bukarest.

Kommissionens opfølgning på DER Sevilla-konklusionerne

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 præsenterede Kommissionens to arbejdsdokumenter: 1) rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om barrierer for adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer gennem åbne platforme for digitalt tv og 3. generations mobilkommunikation og 2) statusrapport om udviklingen af eHandel og eGovernment og den rolle, elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer spiller i den sammenhæng. De to rapporter er resultatet af møde i Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002, hvor stats- og regeringscheferne opfordrede Kommissionen til at følge op på sin rapport om de sidste hindringer for udbredelsen af 3G-mobilkommunikationsnet og –tjenester. Kommissionen blev desuden bedt om at rapportere om ovennævnte spørgsmål og om de fortsatte hindringer for åbningen af platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation. Desuden blev Kommissionen bedt om at rapportere om udviklingen af e-handel og digital forvaltning og om den rolle, som de elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i den forbindelse.

 

B. Initiativer under det græske EU-formandskab i 1. halvår 2003

Det græske formandskab vil i høj grad blive præget af en fortsættelse af arbejdet, der hvor det danske formandskab slap.

Det græske EU-formandskab har som en hovedprioritet præsenteret eInclusion (electronic inclusion). En dækkende oversættelse til dansk af eInclusion er "e-deltagelse", som kan defineres som "alles deltagelse i informationssamfundet". eInclusion indgår som en horisontal aktivitet i eEurope 2005 handlingsplanen. Det græske EU-formandskab har valgt at sætte fokus på eInclusion bl.a. ved arrangement af et symposium i april 2003 i Grækenland. Symposiet vil sætte fokus på de svagt stillede grupper i befolkningen, sammenfatte de forskellige aspekter af EU policies mod social deltagelse ved hjælp af informationssamfundet samt præsentere et sæt af europæiske og internationale best practices.

Herudover prioriterer det græske EU-formandskab særligt de nedenfor nævnte emner om etableringen af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed, forslag til direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter og ændring af TEN-tele programmet til også at omfatte kandidat-landene.

Forslag til forordning om etableringen af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed

Kommissionen forventes at vedtage en forordning om etablering af en enhed for netværks- og informationssikkerhed den 11. februar 2003 og efterfølgende præsentere forslaget ved Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003.

I eEurope 2005 handlingsplanen og Rådsresolutionen om en fælles strategi og særlige foranstaltninger inden for net- og informationssikkerhed fra januar 2002 indgår et forslag om en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed. Kommissionen forventes med forslaget at foreslå etableringen af en særlig enhed for netværks- og informationssikkerhed. Denne særlige enhed skal fungere som et europæisk kompetencecenter for netværks- og informationssikkerhed. Enheden skal fremme erfaringsudveksling og koordination i EU.

Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter - KOM(2002) 207

Det græske EU-formandskab ventes at være positivt indstillet over for direktivforslaget og forventes at fortsætte forhandlingerne, hvor det danske EU-formandskab slap. Det forventes, at Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003 vedtager politisk enighed med efterfølgende endelig vedtagelse på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003.

Direktivforslaget, som Kommissionen præsenterede på Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002, har til formål er at skabe klare retlige rammer for kommerciel udnyttelse af de informationer i den offentlige sektor, som er tilgængelige for offentligheden (for yderligere oplysninger se s. 3).

Ændring af eTEN programmet til også at omfatte kandidat-landene

Det forventes, at Kommissionen vil vedtage en beslutning om ændring af eTEN- programmet, der medfører, at de nye EU-medlemsstater og kandidatlandene omfattes af programmet. Forslaget forventes præsenteret på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003.

Rådet (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002 (spansk EU-formandskab) vedtog et forslag til TEN-tele-programmet, der bestod i en revision af bilag 1, som fastlægger projekter af fælles interesse, idet prioriteterne tilpasses den tekniske udvikling og de indhøstede erfaringer. TEN-tele programmet sigter mod at fremme et informationssamfund for alle bl.a. ved indførelse af offentlige tjenester for borgerne, især på områder, hvor Europa har et konkurrenceforspring.

Antallet af programområder, der støttes, er reduceret fra 18 til 7, og der er indført en målrettet informationsstrategi. Sidstnævnte indebar, at programmet ændrede kaldenavn til ‘eTEN’, der i højere grad leder tanken hen på applikationer og tjenester og nedtoner tele-infrastrukturaspektet. Det understreges i bilaget, at

eTEN skal være markedsorienteret, og at det tilskynder til indsendelse af forslag om implementering af innovative tjenester i offentlighedens interesse.

eTEN er et program baseret på Traktatens artikel 156, og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Der er tale om et fællesskabsprogram, som startede i 1993, og som støtter transeuropæiske telenet og –tjenester. Der er etableret tilsvarende programmer inden for områderne transport og energi, og for de 3 områder (transport, tele og energi) gælder der fælles finansielle regler med vilkår og procedurer for tildeling af støtte fra Fællesskabet.

Forslag til beslutning om ændring af beslutning 276/199/EC om et flerårigt program for at fremme et mere sikkert internet (eSafe)

Rådet (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002 vedtog en generel orienterende holdning til forslaget, idet Europa-Parlamentets udtalelse ikke forelå.

Forslaget til beslutning om ændring af beslutning nr. 276/1999/EF har til formål at forlænge den eksisterende handlingsplan med to år. Det samlede budget for disse to år fastsættes til 13,3 mio. euro. Handlingsplanens forlængelse bygger videre på første fases resultater samtidig med, at de nødvendige tilpasninger på baggrund af hidtidige erfaringer og virkningen af ny teknologi foretages. Programmet har 3 aktionslinier – hotlines, filtrering og oplysning.

Det forventes, at forslaget vedtages på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003.

 

Kommissionens meddelelse om ITU’s globale radiokonference WRC-2003

De overordnede rammer for den danske frekvensplanlægning besluttes på internationale radiokonferencer (WRC’er – World Radio conferences) i regi af den Internationale Telekommunikations Union (ITU). Disse radiokonferencer afholdes typisk med 2-3 års interval. WRC-2003 afholdes i perioden 9. juni-4. juli 2003. Dagsordenen for konferencen blev endeligt fastlagt på et møde i ITU’s Råd i juli 2000.

Forberedelsen af emnerne, der behandles på WRC, sker bl.a. i CEPT (Conference Européenne des Administrations des Postes et des Télécommunications), som EU’s medlemsstater og EU-Kommissionen deltager i og bakker op om.

Det forventes, at Kommissionen med sin meddelelse ønsker at sikre, at de europæiske forhandlingsstandpunkter udarbejdet af CEPT til WRC-2003 er i overensstemmelse med relevant fællesskabspolitik. Endvidere må det forventes, at Kommissionen ønsker at skabe politisk opmærksomhed omkring de fællesskabsemner, som forventes diskuteret på WRC-2003. Formålet hermed er at opnå en koordineret stillingtagen fra Rådet og Europa-Parlamentet til de standpunkter, som skal forhandles.

Forvaltning af internettet (ICANN/GAC)

Kommissionen forventes at orientere om status for ændringerne inden for ICANN og GAC (se også s. 5).

Kommissionens opfølgning på DER Sevilla-konklusionerne

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 præsenterede Kommissionens to arbejdsdokumenter: 1) rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om barrierer for adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer gennem åbne platforme for digitalt tv og 3. generations mobilkommunikation og 2) statusrapport om udviklingen af eHandel og eGovernment og den rolle, elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer spiller i den sammenhæng. På Rådsmødet 27.-28. marts forventes Kommissionen at ville præsentere resultatet af den offentlige høring over de to rapporter, som er resultatet af møde i Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002. Her opfordrede stats- og regeringscheferne Kommissionen til at følge op på sin rapport om de sidste hindringer for udbredelsen af 3G-mobilkommunikationsnet og –tjenester. Desuden blev Kommissionen bedt om at rapportere om de fortsatte hindringer for åbningen af platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation samt om udviklingen af e-handel og digital forvaltning og om den rolle, som de elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i den forbindelse.

 

Kommissionens meddelelse om overgangen til digitalt tv i Europa

Det forventes, at Kommissionen vil præsentere sin meddelelse på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. marts 2003. Meddelelsen forventes at vedrøre overgangen til digitalt tv i Europa.

I dag benytter stort set alle jordbaserede radio- og tv-sendenet analog teknologi. På satellitområdet og kabel-tv området er man godt i gang med overgangen til digitale radio- og tv-udsendelser. For de jordbaserede nets vedkommende er overgangen mere vanskelig. Problemet er her, at der er behov for en forholdsvis lang periode, hvor det samme program skal sendes både analogt og digitalt (samsending), da seeren og lytteren skal anskaffe nyt udstyr for at kunne modtage de digitale signaler.

Forberedelse af Verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS – World Summit on the Information Society)

Kommissionen præsenterer muligvis en meddelelse vedr. WSIS på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003. Formålet med meddelelsen kan forventes at være et ønske fra Kommissionen om at sikre, at de europæiske forhandlingsstandpunkter, som forventes drøftet på WSIS, er i overensstemmelse med relevant fællesskabspolitik. Endvidere må det forventes, at Kommissionen ønsker at skabe politisk opmærksomhed omkring de fællesskabsemner, som forventes diskuteret på WSIS. Dette for at opnå en koordineret stillingtagen fra Rådet og Europa-Parlamentet til de standpunkter, som skal forhandles.

Emnet er i øvrigt omtalt på s. 5 under resultaterne under dansk EU-formandskab.

IDA II-programmet

Det forventes, at Kommissionen på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni 2003 vil præsentere forslag til et nyt program til at efterfølge det igangværende IDA II-program, som udløber 2004.

IDA II- programmet (Interchange of Data between Administrations) har til formål at fremme udbygningen af IT-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og med - samt imellem - Fællesskabets institutioner.