Rådsmøde landbrug og fiskeri 16-20/12 02 Pressemeddelelse

Kommissær Byrne orienterede på formandskabets foranledning Rådet om, hvor langt man er nået med det forberedende arbejde med et udkast til direktiv om ændring af direktiv 91/628/EØF om dyrevelfærd under transport. Han oplyste, at Kommissionen agter at forelægge et direktivforslag senest til foråret 2003.

Han takkede formandskabet for at have fulgt dette spørgsmål så nøje og udtrykte tilfredshed med Rådets konklusioner om opdrættede dyr i tredjelande.

Kommissær Byrne orienterede Rådet om, hvor langt man er nået i forhandlingerne med interessenterne i sektoren med henblik på at få så mange tilkendegivelser som muligt, inden forslaget udarbejdes. Han gjorde i den forbindelse opmærksom på de to væsentligste aspekter i forbindelse med konsultationerne, nemlig møder med interessenter og online konsultationer med et bredere publikum. Det fremgik af konsultationerne, at det ikke vil være acceptabelt blot at opretholde status quo, og at man ville foretrække strengere krav til godkendelse af transportvirksomheder. Han bemærkede desuden, at der i flere ikke-statslige organisationer er den almindelige opfattelse, at man bliver nødt til at fastsætte en maksimal transporttid.

Nogle delegationer ønskede at kommentere kommissær Byrne's oplysninger. Det Forenede Kongeriges delegation bifaldt konsultationerne, men understregede, at der stadig er delte meninger i Rådet om dyretransport, og at der er behov for grundlæggende ændringer, for at dyrevelfærd under transport kan blive forbedret. Den svenske delegation ønskede at gå videre i den retning og beklagede, at forslaget ikke forelægges noget før. Den tyske delegation bemærkede, at man kan gå over til kødtransport i stedet for som nu dyretransport, og gik ligesom den svenske delegation ind for at ophæve eksportrestitutioner for levende dyr samt for, at der sikres bedre transportvilkår. Den tyske delegation understregede endvidere, at transport over lange afstande kan medvirke til udbredelsen af sygdomme, og at kontrol og bøder bør få mærkbare økonomiske følger for transportvirksomhederne.

Den nederlandske delegation var betænkelig ved, at der kunne opstå konkurrenceforvridning mellem på den ene side EU-medlemsstaterne med deres høje dyrevelfærdsstandarder og på den anden side tredjelande. Den spanske delegation gik ind for nøje undersøgelse af de økonomiske følger af nye bestemmelser vedrørende dyretransport, før der forelægges et forslag herom. Den spanske og Det Forenede Kongeriges delegation fastholdt, at den gældende lovgivning skal anvendes korrekt, og at kontrollen skal forbedres.

Der erindres om, at Rådet havde en offentlig forhandling om dette emne den 23.-24. september 2002 (12048/92) ligeledes på grundlag af et memorandum fra det danske formandskab.

FISKERI

Efter langvarige og vanskelige drøftelser vedtog Rådet de tre forslag om reformen af den fælles fiskeripolitik på grundlag af et kompromis fra formandskabet, som Kommissionen tilsluttede sig. Den tyske og den svenske delegation stemte imod.

Vedtagelsen af disse forslag udgør en væsentlig ændring i den fælles fiskeripolitik, navnlig med hensyn til:

– afskaffelse af offentlig støtte til fornyelse af flåden efter den 31. december 2004;

De vigtigste ændringer af de oprindelige tre forslag, der blev forelagt Rådet den 11. juni 2002 (9557/02) er følgende:

1. Rammeforordningen (forslag til en Rådets forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik).

– Bevarelse og bæredygtighed: der indføres forvaltningsplaner for bestande inden for sikre biologiske grænser og genopretningsplaner for bestande under sikre biologiske grænser i stedet for de oprindelige flerårige forvaltningsplaner gældende for begge bestande; begrænsning af fiskeriindsatsen skal vurderes for hver enkelt bestand i stedet for efter et obligatorisk regelsæt.

– Flådepolitik: ny kapacitet, der kommer til med moderniseringsstøtte i løbet af perioden 1. januar 2003 til 31. december 2004, skal respektere et forhold mellem tilgang og afgang på 1:1 for fartøjer på under 100 GT og på 1:1,35 for fartøjer på over 100 GT: alle medlemsstater, som vælger at give nye tilsagn om støtte til fornyelse af flåden efter 31. december 2002, skal opnå en reduktion på mindst i alt 3% om året af deres fiskerflåders samlede kapacitet for perioden 2003-2004; ændringer i forhold til det oprindelige forslag omfatter udvidelse af offentlig støtte indtil 2004, en variation af forholdet mellem tilgang og afgang afhængigt af fiskekapaciteten (udtrykt i GT) og et fast tilsagn om nedsættelse af flådekapaciteten for de næste to år.

– Adgang til farvande og ressourcer: Kommissionen vil forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport inden 31. december 2011, og Rådet vil inden udgangen af 2012 træffe afgørelse om bestemmelserne vedrørende 12-sømilezoneordningen.

– Kontrol og håndhævelse: datoen for installation af et fartøjsovervågningssystem (FOS) vil være 1. januar 2004 for fartøjer med en totallængde på over 18 m, og 1. januar 2005 for fartøjer med en totallængde på over 15 m. Disse bestemmelser er nu medtaget i Rådets forordning. Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger for en periode på tre uger, hvis der konstateres en risiko for, at fiskeri kan føre til en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende akvatiske ressourcer. Forlængelsen af disse forebyggende foranstaltninger er begrænset til seks måneder i stedet for tolv måneder som oprindelig foreslået Rådet. Inspektioner, der udføres af EF-inspektører uden bistand fra inspektører fra den pågældende medlemsstat, samt af inspektører fra en anden medlemsstat, begrænses under strammere betingelser end i forordningsudkastet.

2. Strukturforanstaltninger (forslag til en Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet).

– Fornyelse af fiskerfartøjer: der kan ydes offentlig støtte til fornyelse af fiskerfartøjer indtil den 31. december 2004 og kun for fartøjer på under 400 GT.

– Modernisering og udrustning af fiskerfartøjer: støtte til modernisering vil finde sted indtil det eksisterende program med det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) ophører i 2006.

– Eksport og blandede selskaber: der kan nu gives præmier for reduktion af fiskerflåden i tilfælde af endelig overførsel af et fartøj til et tredjeland (hvor der eksisterer en fiskeriaftale med Det Europæiske Fællesskab), herunder inden for rammerne af et blandet selskab; denne mulighed blev ikke oprindelig omtalt i udkastet til forordning, som kun indeholdt præmier for ophugning af fartøjer.

3. Ophugningsfond (forslag til en Rådets forordning om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer); EF-hasteforanstaltningen er indført for ophugning af fiskerfartøjer. Denne foranstaltning skal kun gælde for de ejere af fiskerfartøjer, der berøres af genopretningsplaner, som vil opnå yderligere reduktion af fiskeriindsatsen på 25% i perioden 2003-2006. Foranstaltningen omfatter en forhøjelse på højst 20% af den eksisterende præmie. Fællesskabet kan også deltage i finansieringen med op til 50% af en medlemsstats støtteprogram i form af et finansielt bidrag.

Sigtet med de oprindelige forslag var:

– at forbedre bevarelsen af fiskebestandene ved iværksættelse af flerårige forvaltningsplaner på grundlag af pålidelig videnskabelig rådgivning; det nuværende forvaltningssystem bygger på, at der ved udgangen af hvert år fastsættes TAC'er og kvoter for det følgende år.

– at tage fat på EU-flådens overkapacitet ved at begrænse offentlig støtte til foranstaltninger vedrørende sikkerhed om bord på fartøjerne, hvilket ikke berører kapaciteten i tons eller maskinkraft.

– at hindre EU's udvidelse af fiskeriflåden ved at fjerne tilsvarende kapacitet uden offentlig støtte, før der indføres en ny kapacitet; den nuværende ordning for flådereduktion bygger på det flerårige udviklingsprogram (FUP).

– at tage fat på de sociale problemer for fiskere, som må forlade fiskeriet ved udelukkelse af offentlig støtte til overførsel af fiskerfartøjer, også i forbindelse med blandede selskaber, støtte til bygning af nye fiskerfartøjer og indskrænkning af støtten til modernisering af fiskerfartøjer med henblik på forbedring af sikkerheden om bord.

– at forbedre kontrol og håndhævelse ved at skabe en fælles inspektionsstruktur.

– at udvikle interessenternes inddragelse i den fælles fiskeripolitik ved at indføre regionale rådgivende råd på lokalt og regionalt niveau.

Rådet vedtog følgende konklusioner om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik:

"1. Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik.

2. Rådet noterer sig således med særlig tilfredshed, at Kommissionen anerkender, at Middelhavsfiskeriet har en række særlige karakteristika, herunder bl.a. ikke-industrialiseret kystnært fiskeri, samt det internationale farvands relativt større udstrækning i forhold til farvandene under national jurisdiktion; desuden anerkendes Middelhavsfiskeriets socioøkonomiske betydning. Derfor bør de vigtigste instrumenter være forvaltning af fiskeriindsatsen og forbedring af de tekniske bevarelsesforanstaltninger. På den baggrund kan visse foranstaltninger måske forvaltes bedre på lokalt eller nationalt plan end på fællesskabsplan på grund af deres begrænsede grænseoverskridende virkning, uden at dette dog anfægter Fællesskabets kompetence for så vidt angår bevaring og forvaltning af fiskeressourcerne. EF-handlingsplanen bør koncentrere sig om forvaltningen af fælles bestande eller fiskeri.

3. Rådet og Kommissionen vil fremme særlige foranstaltninger for Middelhavet såsom:

– forvaltning af fiskeriindsatsen

– fangstbegrænsninger hvor det er nødvendigt

– forbedrede tekniske foranstaltninger, håndhævelse og kontrol

– bedre inddragelse af interessenterne

– foranstaltninger, der integrerer miljøhensynet i den fælles fiskeripolitik,

og vil ud over disse specifikke foranstaltninger fremme en fælles strategi til vurdering af omkostninger og fordele ved oprettelse af nye fiskeribeskyttelseszoner i Middelhavsbækkenet.

4. Rådet opfordrer Kommissionen til at fremme et øget videnskabeligt kendskab til de akvatiske ressourcer set i miljøbeskyttelsessammenhæng og til på dette videnskabelige grundlag at fremme koordinering af den bæredygtige udnyttelse af disse ressourcer på internationalt plan, navnlig i GFCM og ICCAT.

5. Rådet er klar over, at fiskeri har særlig betydning for landene omkring Middelhavet og erkender behovet for tæt samarbejde med de andre kyststater i regionen om fiskeriforvaltning samt for en fælles strategi for jurisdiktion over farvande. På denne baggrund støtter Rådet den internationale konference om fiskeriet i Middelhavet mellem alle berørte lande, som skal afholdes i december 2003.

6. Rådet og Kommissionen forpligter sig til at gennemføre de initiativer, der er beskrevet i EF-handlingsplanen om fiskeriet i Middelhavet, og som hører under Fællesskabets kompetence, og til at arbejde hen imod, at EF tager føringen i de kommende bestræbelser på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet."

Efter langvarige og vanskelige drøftelser vedtog Rådet forordningen om TAC og kvoter for 2003 på grundlag af et samlet kompromis fra formandskabet, som Kommissionen tilsluttede sig. Den tyske og den svenske delegation stemte imod.

Kompromiset omfatter navnlig en plan for genoprettelse af visse torskebestande. Denne plan finder ikke anvendelse på små fartøjer (under 10 meter) og dækker fiskeriområderne i Nordsøen, vest for Skotland samt i Skagerrak og Kattegat. Det Irske Hav, det Keltiske Hav og den østlige del af Kanalen er ikke omfattet af planen. I planen indgår som en midlertidig foranstaltning en reduktion af torskefiskeriet på ca. 45% og begrænsninger af antal dage på havet i de enkelte kalendermåneder - fra 0 (i Skagerrak og Kattegat) til 25 - afhængigt af de pågældende fiskeriområder og fangstredskaber. Der tildeles ekstra dage for at kompensere for sejladsen mellem hjemstavnshavnen og fiskepladserne. Medlemsstaterne kan tillade, at fiskerfartøjer overfører op til 20% af fiskedagene fra den ene måned til den næste. Føreren af et fiskerfartøj er forpligtet til at indberette fartøjets landinger (over 1 ton torsk) til den medlemsstat, hvor landingen skal finde sted, og skal sikre, at der kun foretages landinger (over 2 tons torsk) i udpegede havne. Disse foranstaltninger finder anvendelse fra den 1. februar 2003.

Detaljerne i forordningen om TAC og kvoter for 2003 fremgår af bilaget til denne pressemeddelelse.

De fleste ændringer retter sig generelt mod de bestande, der i henhold til Kommissionens forslag bør omfattes af betydelige nedskæringer, fordi de er ved at blive nedfisket. Rådet besluttede at fastsætte nogle af TAC'erne på et højere niveau end oprindeligt foreslået. Med hensyn til de bestande, som ifølge eksperternes rådgivning skulle omfattes af fiskestop (torsk, kuller, hvilling) er nedskæringerne mindre end oprindeligt foreslået, navnlig for torsk i fiskeriområderne i Kattegat og det Irske Hav. Nedskæringerne for tunge og rødspætte er ligeledes mindre i det sydlige Bretagne og den sydlige del af Biscayabugten. For de bestande, hvor fiskeriet efter forslaget skulle reduceres til det laveste niveau (kulmule, hvilling, kuller og tunge i nogle fiskeriområder), blev nedskæringerne mindre: TAC og kvoter for kulmule øges med 11% i det sydlige Bretagne samt den sydlige, centrale og vestlige del af Biscayabugten. For så vidt angår bestande med tilknytning til dem, hvor fiskeriet skulle reduceres til det laveste niveau (jomfruhummer, havtaske, glashvarre) er TAC og kvoter højere for glashvarre (+7%), og nedskæringerne for havtaske er ligeledes mindre end foreslået.

Rådet havde en sonderende drøftelse om forslaget til genopretningsplaner for torske- og kulmulebestanden. Efter at have vedtaget en genopretningsplan for visse torskebestande i forbindelse med forordningen om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder og kvoter for 2003 (se nedenfor) fremsatte Rådet følgende erklæring:

"Rådet erklærer, at en ordning til begrænsning af fiskeriindsatsen skal være en del af genopretningsplanen for torsk og kulmule. Kommissionens ændrede forslag er ikke taget af bordet og vil fortsat danne grundlag for Rådets drøftelser. Rådet anmoder Kommissionen om senest den 15. februar 2003 at fremlægge eventuelle yderligere elementer til en afgørelse, som Rådet skal træffe inden den 31. marts 2003 med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2003."

Rådet noterede sig Kommissionens fremlæggelse af et forslag til forvaltning af fiskeriindsatsen i de vestlige farvande, samt nogle delegationers kommentarer hertil. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at foretage en detaljeret behandling af forslaget, så det kan vedtages, så snart Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

Kommissær Fischler oplyste, at Kommissionen havde vedtaget forslaget ved skriftlig procedure den 13. december 2002, og at det er meningen, at det skal træde i stedet for de tidligere forordninger vedrørende vestlige farvande. Forslaget tager navnlig sigte på at:

▪ kontrollere fiskeriindsatsen for at undgå forskelsbehandling mellem medlemsstaterne,

▪ revidere de gældende lofter for fiskeriindsatsen under hensyn til de seneste syv års indskrænkninger i fiskerimulighederne

▪ kontrollere fiskerikapaciteten for pelagiske arter og begrænse adgangen til farvande i den yderste periferi.

Kommissær Fischler forelagde dette forslag som en foreløbig løsning med sigte på at undgå stridigheder mellem fiskere og kontrolmyndigheder.

Den irske delegation tog substansforbehold og gav udtryk for betænkeligheder af juridisk art med hensyn til forslaget, idet den understregede, at den nuværende ordning fortsat burde finde fuld anvendelse. Den irske delegation var ligeledes betænkelig med hensyn til forholdet mellem princippet om adgang til farvande og de disponible fiskeressourcer. Den portugisiske delegation fastholdt, at det er nødvendigt med nye rammebestemmelser for adgang til de vestlige farvande. Den spanske delegation understregede, at forslaget vil bringe forskelsbehandlingen til ophør, og fremhævede, at det er vigtigt, at der sker en fair ressourceforvaltning.

Den nuværende ordning omfatter:

▪ dels en begrænsning af samtlige medlemsstaters fiskeriindsats, fastlagt alt efter fiskeriets art og område, og

▪ dels særlige bestemmelser om de maksimale antal fartøjer fra Spanien, som får tilladelse til at fiske i visse irske og britiske farvande, den såkaldte "irske kasse", samt specifikke grænser for adgang til visse portugisiske og spanske farvande.