Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur 6/2-03) Samlenotat

(dok 5035/03 EDUC 1) (COM(2002) 751 final)

Kommissionen har fremlagt et forslag kaldet 'eLearning programme' til vedtagelse af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Forlaget er et flerårigt program(2004-2006), som sigter på at fremme en mere effektiv integration af informations- og kommunikationsteknologi(IKT) i uddannelsessystemer i Europa.

I forslaget hedder det, at fuld udvikling af Internettets potentiale til at forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse er et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen af Europas videnssamfund. Ikke kun bedre uddannelse, men også social samhørighed og konkurrenceevne i Europa afhænger i stadig stigende grad af Europas evne til at udnytte IKTs potentiale i uddannelsessystemer.

'E-Learning' defineres i Kommissionens 'eLearnig Action plan' fra 2001 (COM(2001) 172) som brug af ny multimediateknologi og Internettet til at forbedre kvaliteten af læring gennem formidling af adgang til ressourcer, service, fjernudveksling og fjernsamarbejde.

I dag bruges begrebet 'e-Learning' ifølge Kommissionen i stigende grad til at beskrive visionen om at IKT bliver en integreret del af uddannelsessystemer overalt, samt til at beskrive en ny form for grundlæggende kundskab(Digital Literacy) som på et tidspunkt bliver ligeså naturlig og grundlæggende som fx læsekundskaber.

I forlængelse af denne forståelse har Det Europæiske Råd i Lissabon, Stockholm og Barcelona bedt om vedvarende tiltag som integrerer IKT i uddannelsessystemer på medlemsstats- og fællesskabsniveau og samtidig tager højde for hensynet til social samhørighed.

Ministerrådet vedtog en resolution om 'e-Learning' 13. juli 2001, hvori medlemsstaterne blev opfordret til at forsætte deres bestræbelser på at integrere IKT i hele uddannelsessystemet.

Det Europæiske Råd har tilsluttet sig 'The eEurope2002' (COM (2000)783) og 'eEurope2005' (COM(2002)263), hvori 'e-Learning' identificeres som topprioritet i bestræbelserne på at etablere et videnseuropa.

I kontekst af Luxembourg processen har man forsøgt at bekæmpe den digitale kløft (Digital Divide), som medfører at alle borgere ikke får adgang til IKT kundskaber. Ligeledes har den årlige handlingsplan for beskæftigelse sat fokus på IKT behov hos de dårligt stillede.

Kommissionens yderligere fokus på 'e-Learning' skal også ses i sammenhæng med Kommissionens forslag om etablering af et europæisk område for livslang læring (COM(2001)678). Forslaget identificerer 'e-Learning' som et afgørende middel til at sikre livslang læring for alle.

'E-Learning' programmet skal bidrage finansielt til at forbedre kvaliteten og adgangen til europæiske uddannelsessystemer gennem effektiv integration af nye teknologier ('e-Learning'). Programmet skal støtte og komplementere medlemsstaternes initiativer på dette område og bidrage substantielt til opfyldelse af Lissabon-strategierne.

Forslaget prioriterer følgende 4 indsatsområder, som er udvalgt på baggrund af tidligere erfaringer samt konsultation med diverse interessenter:

Aktioner inden for dette område vil beskæftige sig med IKTs bidrag til læring, især for de personer, der som følge af deres geografiske placering, sociale situation eller specielle behov ikke er i stand til at drage fordel af traditionelle tilbud om uddannelse og erhvervsuddannelse.

Formålet er at fremme bevidstheden om og forståelsen for, hvordan IKT kan hjælpe disse mindre privilegerede grupper til at opnå de grundlæggende uddannelsesmæssige færdigheder og nye kompetencer, der er nødvendige i det vidensbaserede samfund. Det betyder, at der udpeges gode eksempler og skabes synergieffekt mellem de mange nationale og europæiske projekter, der henvender sig til disse målgrupper.

2. Universiteter og højere læreanstalter:

Prioriteringen i den henseende består i bedre integration af den virtuelle dimension ved fysisk mobilitet, kvalitetssikring og ordninger om gensidig anerkendelse, der er nævnt i Bologna-processen.

Målet er at opfordre til udviklingen af virtuelle modeller for europæiske højere læreanstalter (virtuelle universitetscampusser) og for europæiske udvekslingsordninger (virtuel mobilitet), der bygger på de gældende samarbejdsrammer (Erasmus-programmet, Bologna-processen), og give disse en 'e-Learning'-dimension til deres operationelle værktøjer (ECTS, European Masters, kvalitetssikring, mobilitet).

3. Skolepartnerskaber via Internettet:

Med denne prioritet gennemføres en anmodning fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, hvor skolepartnerskaber blev udpeget som en mulighed for unge til at lære og praktisere IKT-færdigheder såvel som til at fremme bevidstheden om den flersprogede og multikulturelle europæiske samfundsmodel.

Målet er at styrke og udvikle skolenet, især via ordninger om skolepartnerskaber over hele Europa, hvilket burde gøre det muligt for alle europæiske skoler at etablere pædagogiske partnerskaber med en skole et andet sted i Europa og dermed fremme sprogindlæringen og den tværkulturelle dialog.

4. Tværgående aktioner til fremme af e-learning i Europa, der bygger på tilsyn med handlingsplanen om eLearning:

Målet er formidling, fremme og overtagelse af god praksis og produkter fra de mange projekter og programmer, der har fået økonomisk støtte af Fællesskabet eller af medlemsstaterne og styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører, der er involveret, især ved at fremme offentlige og private partnerskaber.

For at opnå disse mål vil programmet finansiere følgende aktionstyper:

- En række strategiske aktioner, der er knyttet til ovennævnte mål, som f.eks. analyser af resultater og udveksling af europæisk erfaring i forbindelse med udbuddet af polyvalente offentlige indlæringscentre; konkret udvikling af 'e-Learning' med henblik på samarbejdsaftaler med højere læreanstalter under Erasmus-programmet; et regionalt net til støtte og pædagogisk vejledning i forbindelse med skolepartnerskaber.

- En række strategiske aktioner, der sigter mod den systematiske identifikation, analyse og udveksling af god praksis gennem målrettede workshopper, seminarer, undersøgelser, rapporter osv. med støtte af en europæisk "virtuel infrastruktur" for samarbejde og udveksling (som f.eks. den europæiske portal om 'e-Learning').

- Planlægning og udvikling af tilsyn, analyse og redskaber til udarbejdelse af prognoser for 'e-Learning' i Europa, herunder finansiering af særlige spørgeundersøgelser, studier og aktiviteter til indsamling af oplysninger om den reelle anvendelse af 'e-Learning' i forskellig uddannelsesmæssig sammenhæng og samarbejde med de eksisterende internationale projekter (som f.eks. Pisa, OECD).

- Planlægning af en virtuel struktur i samarbejde med Eurostat, Den Europæiske Investeringsbank og OECD med henblik på tilvejebringelse af nyttige og rettidige oplysninger om 'e-Learning' i Europa beregnet på de behov, som de akademiske kredse, erhvervslivet og de politiske beslutningstagere har, og som bygger på ovennævnte.

- Tilsyn med handlingsplanen om 'e-Learning', sammenlægning af relevante 'e-Learning'-projekter fra uddannelses-, erhvervsuddannelses-, forsknings- og andre relevante programmer og sammenlægning af strukturfondene med henblik på at opnå en effektiv synergi og den "kritiske masse", der kræves for at integrere 'e-Learning' i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og på dette grundlag skabe nye samarbejdsplatforme, der er tilgængelige for alle aktører inden for uddannelse.

- Målrettede begivenheder (konferencer, seminarer, workshopper osv.), der skal fremme bevidstheden i forbindelse med aktioner under programmet om 'e-Learning', samarbejde mellem de interesserede parter og medlemsstaterne, samt effektiv overførsel af 'e-Learning'-metoder, -indhold og -tjenester, der er tilgængelige for offentligheden.

Til gennemførelsen af programmet foreslås i perioden 2004-2006 afsat 36 mio. Euro. Midlerne fordeles på indsatsområderne efterfølgende procentsatser af det samlede projekt:

1. 'E-Learning' til bekæmpelse af IKT-kløften: ca. 25 %
2. Virtuelle universitetscampusser i Europa: ca. 30 %
3. E-partnerskaber mellem europæiske skoler: ca. 25 %
4. Tværgående aktioner og tilsyn med 'e-Learning': ca. 10 %
5. Teknisk og administrativ bistand: ca. 10 %

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Kommissionens præsentation vil ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Dansk Industri savnede, at erhvervsuddannelserne som indsatsområde var nævnt i dette forslag – også set i lyset af, at erhvervsuddannelsesområdet var højt prioriteret under det danske EU-formandskab.

Med hensyn til forslagets omtale af IKT-kløften mente DA, at meddelelsen snarere henvender sig til den fremtidige arbejdskraft og ikke den eksisterende, hvilket DA fandt forkert.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.